Luft Plantedirektoratets logo

 


Luft

[Forside - Bund - Indhold - Forrige/Næste]



3 Fælles indberetning og gødningsplanlægning

Hvis du har tilmeldt dig vores register for gødningsregnskab, skal du senest den 24. april 2007 lave en gødningsplanlægning. Det kan du med fordel gøre i forbindelse med din ansøgning om enkeltbetaling. Du kan også benytte skema A, eller et andet skema, der er godkendt af os. I vejledningen skal du lægge mærke til, at der er enkelte forskelle mellem at benytte den fælles indberetning og Skema A. For Skema A (specialafgrøder) til gødningsplanlægning for Skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2006/07, se næste kapitel.

Formålet med gødningsplanlægningen er at udregne din kvælstofkvote, dit fosforbehov og dit areal med pligtige efterafgrøder.

Indberetning ved Fælles indberetning

Fælles indberetning giver forskellige fordele:

• Den betyder, at du kan give oplysninger til gødningsplanlægning, samtidig med at du søger om enkeltbetaling. Det kan du gøre via www.dffe.dk eller www.pdir.dk fra den 1. februar 2007. Materialet til ansøgningen sendes til dig omkring 1. februar sammen med en ansøgningsvejledning. Skema- og vejledningsmaterialet kan du samtidig hente elektronisk til brug for indtastning og indberetning.

• Ud fra de indsendte oplysninger laver Fødevareministeriet din gødningsplanlægning og beregner din kvælstofkvote og efterafgrødeprocent.

• Hvis du søger om enkeltbetaling elektronisk, vil du straks kunne se din kvælstofkvote samt procent med pligtige efterafgrøder.

• Bruger du den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling), vil de oplysninger, som du skal overføre til dit gødningsregnskab, blive fortrykt i dit gødningsregnskab
• Når gødningsplanlægning laves i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling, falder kravet om udfyldelse af skema A bort.

Vi anbefaler, at du benytter muligheden for at få udregnet din kvote og andelen med pligtige efterafgrøder i forbindelse med den fælles indberetning.

Hvis du ønsker at beregne kvælstofkvoten, før den fælles indberetning ligger på Internettet, kan du benytte skema A som hjælpeskema.

Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den fælles indberetning til gødningsplanlægningen, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab.

Indberetning på papir

Hvis du ikke søger enkeltbetaling og ikke ønsker at få beregnet kvælstofkvoten via den fælles indberetning, kan du benytte Skema A eller et edb-program med godkendte skemaer til at udregne kvoten. Hvis du benytter papirskema, når du søger om enkeltbetaling, må du forvente nogen sagsbehandlingstid, før du kan se din kvælstofkvote og procent med pligtige efterafgrøder på www.dffe.dk og www.pdir.dk.

3.2 Gødningsplanlægning

Gødningsplanlægning består af en række oplysninger om dine arealer og af en række opslag og udregninger.

I første del af planlægningen bruges de samme oplysninger, som du skal indsende ved ansøgning om enkeltbetaling, dvs. mark nr., oplysninger om areal og valg af afgrøder. I anden del af planlægningen skal du give oplysninger om jordbundstype, forfrugt og eventuelle korrektioner. Ud fra oplysningerne udregnes kvælstofnormen for dine arealer og korrektioner i forhold til standarderne.

Det giver din kvælstofkvote. Begreberne forklares i de følgende afsnit.

Læg mærke til, at reglerne om at etablere pligtige efterafgrøder gælder for alle momsregistrerede virksomheder med en omsætning på mere end 20.000 kr. og med et matrikulært areal på mindst 10 ha. Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momsomsætning under
20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Reglerne gælder, uanset om du er tilmeldt registret for gødningsregnskab eller ej.

3.3 Oplysninger du skal indberette i forbindelse med enkeltbetaling

Når du søger om enkeltbetaling, skal du indberette følgende oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning:

Mark nr./markblok nr.

Du skal oplyse mark nr. og markblok nr. for alle marker. Det er kun dyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.

Areal (ha)

Du skal oplyse markens areal i ha med mindst en decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, når du søger om enkeltbetaling.

Afgrøde

Her oplyser du afgrøden i planperioden, jf. afgrødekoderne i ansøgning om enkeltbetaling, der er de samme som afgrødebetegnelserne i tabel 1 og tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i tabel 1 eller tabel 2, skal du bruge fællesnormen, f.eks. ”Andre kornarter, efterårssået”.

Markskitse

Du skal have en markskitse over dine dyrkede og udtagne arealer med de enkelte markers numre og beliggenhed, planperiode og navn. Hvis du har søgt enkeltbetaling, kan du benytte et kort herfra, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med din markplan for 2006/07.

Eksempel 1: Sådan ser skemaet i Den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ud for 2006. Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2007 på www.dffe.dk

Eksempel 1: Sådan ser skemaet i Den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ud for 2006. Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2007 på

3.4 Oplysninger til gødningsplanlægningen

Hvis du vil lave din gødningsplanlægning samtidig med ansøgningen om enkeltbetaling, og gøre det muligt for Fødevareministeriet at beregne din kvælstofkvote og efterafgrødeprocent, skal du give nogle ekstra oplysninger, herunder om forfrugt, jordbundstype og efterafgrøder.

Forfrugt

Markens forfrugt er hovedafgrøden året før. Hvis du
f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2006, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2007. Nogle forfrugter samler kvælstof op, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er følgende med til at dække behovet for kvælstof for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden.

JB-nr. (jordtype)

Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, fin- sand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Derfor skal du vælge den norm, der svarer til markens jordtype. Du skal oplyse jordtypen, JB-nr., ud fra jordtypen i pløjelaget, se følgende tabel. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper.

Jordtype JB-nr.
Grovsand 1 eller 3
Finsand 2 eller 4
Sandblandet lerjord 5 eller 6
Lerjord 7, 8 eller 9
Humusjord 11
Specielle jordtyper 10 eller 12

Vandet sandjord

Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du med en vandingstilladelse kan dokumentere, at du har minimum 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne arealet, hvor du kan bruge din vandingstilladelse, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du skrive det i feltet ”Van- ding” i den fælles indberetning eller tilføje et ”V” i kolonnen med jordbundstype i skema A.

Eksempel 2: Her udfylder du oplysninger til gødningsplanlægning i Den fælles indberetning (for 2006, skemaet for 2007 vil du kunne finde på www.dffe.dk

>Eksempel 2: Her udfylder du oplysninger til gødningsplanlægning i Den fælles indberetning (for 2006, skemaet for 2007 vil du kunne finde på </em>www.dffe.dk

3.5 Korrektion for højere udbytte, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler m.m.

Hvis du har forhøjede udbytter, konsulenterklæringer eller MVJ-aftaler, har du mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, at korrigere din kvælstofkvote. Hvis der skal korrigeres pga. en MVJ-aftale, skal det stå i kolonnen ”N- korrektion” i den fælles indberetning, eller i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A. Det er begge steder det tal normen skal korrigeres ned med, der skal stå i kolonnen. For vejledning i korrektion for kvælstofprognosen se eksempel 6 og afsnit 3.13.

3.6 Forventet højere udbytte

Hvis du korrigerer kvælstofnormen op for en afgrøde, fordi du forventer højere udbytte end standardudbyttet, skal du have dokumentation for det udbytte, som du før har opnået for afgrøden.
Dokumentationen skal være fakturaer på salg af hele afgrøden og gødningsplaner, der oplyser arealet med afgrøden. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning.

Dit forventede højere udbytte for 2006/07 beregner du som et gennemsnit af de høstudbytter, du har opnået for afgrøden inden for de sidste fem planperioder. Du skal gøre høstudbyttet op ud fra dit samlede salg (opgjort i renvarevægt) af afgrøden i planperioden uden hensyn til jordtype, vanding og lignende.

Hvis du ikke har dyrket afgrøden i alle årene, kan du udelade de pågældende år i beregningen.

Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne årets udbytte som det laveste og samtidig udelade det højeste udbytte.

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde skema A1. Oplysningen skal du give i den fælles indberetning, hvor du indberetter korrektionen til kvælstofnormen for pågældende mark, eller på skema A, hvor du afkrydser ”Ja” i feltet ”Forhøjet kvælstofnorm på grund af forventede højere udbytter”.

Har du dokumentation for et højere udbytte i for eksempel vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

Som nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation.

Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 24. april 2007. Det betyder, at du vil mangle dokumentation for forrige planperiodes udbytte, hvis du først afsætter udbyttet efter 24. april 2007. Udbyttet skal derfor udelades af beregningen sammen med periodens højeste bytte.

Eksempel 3: Udfyldelse af oversigt over høstudbytte (skema A1)

Luft
Planperiode 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07
Afgrøde Areal med afgrøde ha Høstudbytte hkg/ha Areal med afgrøde ha Høstudbytte hkg/ha Areal med afgrøde ha Høstudbytte hkg/ha Areal med afgrøde ha Høstudbytte hkg/ha Areal med afgrøde ha Høstudbytte hkg/ha Forventet udbytte hkg/ha
Vinterhvede - - 9,2 78 9,0 75 9,2 74 3,5 76 75,8
Luft

Afgrøde

Den afgrøde, du forventer et højere udbytte for, skal du skrive under ”Afgrøde” i skema A1.

I eksempel 3 er der beregnet et forventet udbytte for vinterhvede. Standardudbyttet for vinterhvede er  48 hkg/ha for JB1, uvandet, med korn som forfrugt, jf. tabel 1. På virksomheden er der i de seneste år høstet mere end standardudbyttet for denne afgrøde. Derfor fastlægger man det forventede udbytte for afgrøden i skema A1.

Areal med afgrøde

Det samlede areal med afgrøden overfører du fra mark- eller gødningsplanen for planperioden.

I eksempel 3 er der dyrket vinterhvede i 4 planperioder: 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06.

Forventet udbytte

Udbyttet pr. ha beregner du ud fra dit salg i planperioden divideret med det samlede areal, du har dyrket afgrøden på. Det forventede udbytte for 2006/07 beregner du som gennemsnittet af høstudbytterne i tidligere år.

I eksempel 3 er det forventede udbytte på: (78 + 75 + 74 + 76) / 4 = 75,8 hkg/ha for vinterhvede i 2006/07.

Korrigeret N-norm

Kvælstofnormen for dit korrigerede udbytte beregner du ved hjælp af korrektionsfaktoren i tabel 1, kolonne 15; ”korrektion for udbytte for (den pågældende afgrøde)”.  Korrektionsfaktoren viser, hvor meget kvælstof (kg N), der må tilføres pr. hkg pr. ha udover standardudbyttet. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.
Kvælstofnormen for vinterhvede efter korn for jordtypen JB 1 ved standardudbyttet på 48 hkg/ha:

Forventet udbytte for vinterhvede: 75,8 hkg/ha Korrektionsfaktoren for forventet højere  udbytte (tabel 1, ”korr. udb.”): 1,3 kg N/hkg

I eksempel 3: Korrektion for forventet højere udbytte: (75,8 - 48) hkg/ha x 1,3 kg N/hkg = 36,1 kg N/ha Afgrødens kvælstofnorm,før korrektion af forfrugtsværdi,korrigeret for forventet udbytte bliver derfor 151 + 36 = 187 kg N/ha. Kvælstofnormen for vinterhvede i eksempel 3 er derfor 187 kg N/ha for planperioden 2005/06. Du skriver 36 i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A. I Den fælles indberetning oplyser du de 36 kg i kolonnen ”N-korrektion”.


3.7 Konsulenterklæring

Hvis der på grund af ekstremt vejr bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan din kvælstofkvote forhøjes. Det kan ske på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af os, og skal sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale.

Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for 7 arbejdsdage. Konsulenterklæringen og en vejledning (for eksempel om ”ekstremt vejr”) kan du finde på vores hjemmeside, www.pdir.dk.

3.8 MVJ-Aftaler m.v.

Aftaler om mindre kvælstofforbrug, herunder MVJ
Du kan lave en aftale med en offentlig myndighed, om at du skal give mindre kvælstof på visse arealer. Så er det den mindre mængde, der er din kvælstofkvote på disse arealer.

I gødningsplanlægningen har du mulighed for at tage højde for disse ændringer i kvælstofkvoten i kolonnen ”Evt. N-korrektion”, i skema A.
Yderligere restriktioner, f.eks. hvis amtet har pålagt din virksomhed begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse, skal du også skrive i denne kolonne.

MVJ-aftaler

Hvis du ikke har pligt til at være tilmeldt register for gødningsregnskab, skal du alligevel lave en gødningsplanlægning, hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger:
• nedsættelse af kvælstoftilførslen,
• miljøvenlig drift af græs, niveau 1 (maks. 80 kg total N pr. ha),
• udlæg af rajgræs eller
• pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-løfte om tildeling af maksimalt 80 kg total N pr. ha., eller
• hvis der, efter MVJ-reglerne for 2003 eller senere, er lavet aftale om mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning, som græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal du også lave et gødningsregnskab, som du skal opbevare i mindst 5 år.

For hovedparten af MVJ-aftalerne indgået i perioden 2003-2005, er MVJ-normen lig med den mængde udnyttet kvælstof som dyrene efterlader på arealet. Du udregner Plantedirektoratets norm ud fra arealets græsningstryk (opgivet i antal græssende dyreenheder).

MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer

Henviser til aftaler indgået i 2002 og tidligere hvor der kan være givet en kvote for total antal kg. N der må tilføres et areal.

Eksempel 4: Korrektion ved MVJ-aftale om pleje af græs med afgræsning.

Aftalen med amtet lyder på tildeling af max. 50 kg total N/ha. Afgrøden er permanent græs med afgrødekode 251 og JB-nr. 3 som har N-normen 68 kg N/ha. Korrektion i kg N: 68 kg N – 50 kg N/ha = 18 kg N/ha. I korrektionskolonnen anføres ”-18”, som så fratrækkes afgrødens norm.

Bemærk, at aftalen lyder på total kg. N, hvilket betyder, at der hvis der udbringes organisk gødning ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent.
Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning,kan fratrækkes i bedriftens normproduktion.

MVJ-aftaler om ”Miljøvenlig drift af græsog naturarealer”
Der kan under denne foranstaltning være tale om 3 typer MVJ-aftaler der er indgået med amtet.
1. Aftale med udtagningsforpligtelse. Her skal der anvendes afgrødekode 315 eller 319 for arealet, og det er så ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen.
2. Aftale om 0 kg N/ha., men afsætning fra dyr på arealet er tilladt. Der skal i så fald beregnes en kvote for marken som er lig med indholdet af N i den afsatte husdyrgødning. Korrektionen fastsættes sådan: N-normen/ha for marken – opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken pr. ha = korrektionen til normen pr. ha.
Skriv korrektionen i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A, og udregn markens kvote. (For beregning af afsætningen fra husdyr (se forklaring og eksempler andetsteds her i vejledningen). Hvis der afgræsses med mindre end 0,3 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning, i stedet for ovennævnte beregning, helt fratrækkes i bedriftens normproduktion. Dette gælder også hvis dyrene tilhører en anden virksomhed. Du skal bruge skema B1 som dokumentation og sætte kryds ved “Afsat til MVJ areal…”.

Eksempel 5: Afsat husdyrgødning til græs- og naturarealer.

Afgrøden er permanent græs med afgrødekode 250, JB-nr. 6 som har N-normen 26 kg N/ha og afsætningen fra husdyr er opgjort til 18 kg N/ha.

Korrektion i kg N/ha: 26 kg N/ha – 18 kg N/ha =  8 kg N/ha. I korrektionskolonnen anfører du de 8 kg. N/ha, og beregner herefter den aktuelle markkvote.

3. Aftale om nedsættelse af kvælstofkvoten med en given procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet. Korrektionen fastsættes sådan: (Den fastsatte reduktion i % / 100) * markens N-norm = korrektionen til normen. Skriv korrektionen i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A, og udregn markens kvote. Det er her kun sjældent nødvendigt at udregne korrektion for kvælstofprognosen, da der ikke korrigeres for permanente afgrøder.

MVJ-aftaler om nedsættelse af N-tilførslen til 60 % af kvoten

Eksempel 6: Aftale om nedsættelse af N-tilførsel. I det følgende ser du tre eksempler på, hvordan du udregner din korrektion, alt afhængig af hvilken aftale du har lavet. I eksemplerne dyrker du vårbyg og har JB-nr. 5. N-normen er 122 kg N/ha og kvælstofprognosen +5. I alle tilfælde er N-korrektionen 40 %. Nedsættelse i kg N er 0,4 x kvoten for marken. Nedsættelse i kg N: 0,4 x 122 kg N/ha =  49 kg N. I kolonnen ”Evt. N-korrektion” skriver du  -49kg N/ha, og beregner herefter den aktuelle markkvote.

Korrektion for kvælstofprognosen:

a. Hvis din aftale betyder, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote før korrektion for kvælstofprognosen (typisk for aftaler før 2004), indsætter du blot de + 5 kg N/ha i feltet hvor konsekvenserne af prognosen beregnes
b. Hvis din aftale betyder, at dine marker ikke skal korrigeres for kvælstofprognosen, skriver du 0 for det antal ha du har tilsagn på under kvælstofprognosen.
c. Hvis din aftale betyder, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote efter korrektion for kvælstofprognosen (altså for marker der skal korrigeres, dvs. korn og forårssåede afgrøder og med kvote > 0 kg N), fastsættes kvælstofprognosen som: 0,6 x kvælstofprognosen. Under kvælstofprognosen skriver du +3 (0,6 x 5=3).

Miljøbetinget tilskud

Hvis ordningen indebærer en maksimal anvendelse af 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedrif- tens harmoniareal gælder følgende:
• Hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de  140 kg totalkvælstof pr. ha, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de  140 kg totalkvælstof pr. ha.

• Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.

Hvis ordningen betyder, at N-kvoten maksimalt er 75%. af N-kvoten for tilsagnsarealet, sættes nedsættelse i kgN som: 0,25 x (markens norm + kvælstofprognose). Nedsættelsen indsættes i kolonnen ”Evt. N-korrektion” og markens kvote regnes ud.

Kvælstofkontrakter

Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du før korrektion for kvælstofprognose nedsætte din bedrifts kvote med den aftalte procentsats. Nedsættelse i kg N: Den fastsatte reduktion i procent divideret med 100 ganget med markernes norm. Indsættes i kolonnen ”Evt. N-korrektion” og markens kvote regnes ud.

Økologiske producenter

For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder. Du må højest tilføre 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha. Eventuelt uudnyttet kvælstofkvote på disse marker må du ikke bruge på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 5 i Den fælles indberetning uden at tage hensyn til, at du er økolog.

• Hvis bedriftens kvote overstiger 140 kg total N pr. ha, skal du se bort fra den beregnede kvote ved gødningsplanlægningen og udelukkende bruge de 140 kg total N/ha.

• Hvis bedriftens kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg total N, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.

Du skal huske, at de 140 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet N.

3.9 Kvælstofnormer for græs

Kvælstofnormen for græs skal du beregne efter udnyttelsen af græsset, dvs. ved afgræsning eller slæt.

Afgræsning og slæt

Ved afgræsning skal du kunne dokumentere et græsningstryk, der mindst overholder kravene i Over- sigtstabellen, bagerst i tabel 1. Græsningstrykket opgør du efter antallet af græssende dyreenheder på dine marker. Beregningen laver du i hjælpeskemaet “Beregning af græsningstryk”, bagerst i vejledningen.

Du kan ikke tage svin, fjerkræ og mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, med i beregning over antal græssende dyreenheder, fordi de ikke foretager en egentlig afgræsning. Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser din mark, skal du dokumentere det ved en kvitte- ring for overførsel af husdyrgødning (skema B1). Antallet af dyreenheder (DE) skal fremgå. Når du opgør antallet af græssende DE, skal du gange antallet af DE på skema B1 med 2.

Hvis du ikke opfodrer slætgræs, skal du dokumentere, at du har givet det videre til en anden virksomhed.  Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal du beregne græsningstrykket på et korrigeret areal i hjælpeskemaet, ”Beregning af græsningstryk”.

Græs i omdrift

Ved en almindelig benyttelse, dvs. hvis din græsmark har været omlagt til en anden afgrøde end græs inden for 5 år, skal du placere græs i omdrift efter kløverprocent. Reglen gælder også, hvis du tænker på at omlægge din mark til en anden afgrøde inden for 5 år. Kan du ikke dokumentere en benyttelse, der svarer til mere end 2,0 græssende DE/ha for de to kløvergræskategorier og 2,5 græssende DE/ha for ”Græs, uden kløver (omdrift)” efter oversigtstabellen, bagerst i tabel 1, skal du benytte normen for, ”perm. græs og kløver uden kvote” (276). Hvis græsset ikke benyttes, kan du ikke give afgrøden nogen norm.

Eksempel 7: Beregning af græsningstryk:

Et jordbrug har 9 ammekøer over 600 kg uden opdræt og 16 moderfår med lam på græs. Til jordbruget hører bl.a. 5 ha med permanent græs og 10 ha med udlæg af græs efter korn til modenhed. Først udregner du det samlede antal græssende dyreenheder, 6,4 DE i ammekøer og 2,3 DE i moderfår, i alt 8,7 DE. I tabel 1, oversigtstabellen, kan du se, hvor mange græssende dyreenheder, der skal afgræsse græsmarkerne for at opnå en kvælstofnorm. Udlægget skal græsses af mindst  0,4 DE/ha, som på 10 ha udlæg svarer til 4 DE i alt. Der er herefter (8,7-4) = 4,7 DE tilbage til afgræsning af arealet med permanent græs. Græsningstrykket bliver derfor 4,7 DE divideret med 5 ha = 0,9 DE/ha, hvilket betyder, at du kan benytte kvælstofnormen for permanent græs, lavt græsningsniveau.

Permanent græs

Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis din mark har været med græs i mindst 5 år. Der er flere kate- gorier af permanent græs. Der er f.eks. permanent græs, som ikke bliver omlagt (252) og permanent græs, som bliver omlagt mindst hvert 5 år (257), som i norm og udbytte svarer til græs uden kløver, omdrift (263). Dette har betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidig opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk kan du se i tabel 1, oversigtstabellen.
På særligt produktive arealer med permanent græs kan du opnå udbytter på mere end 4000 foderenheder (FE) pr. ha. For at dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i permanent græs skal du:
• opgøre udbyttet af alle grovfoderafgrøder ved norm- udbytter og
• beregne foderplaner med et foderforbrug af afgræsningsgræs på højest 2500 FE pr. DE (kun kvæg, heste og får) og dokumentere salg af foderafgrøder med salgsbilag.

Udlæg og efterslæt

Udlæg indgår også i beregningen af græsningsarealet. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i tabel 1, oversigtstabellen.

3.10 Kvælstofnorm til brødhvede

For at benytte normen til brødhvede skal du indsende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl (Landscentret). Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 50.000 ha på landsplan.

Betingelser

Før du kan benytte en norm til brødhvede, skal du have:
• et løfte om brug af norm til brødhvede fra Dansk land- brugsrådgivning, Landscentret
• en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2006/07 (høst 2007).

Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Akratos, Boomer, Cardos, Complet, Globus, Grommit, Hereward, Heroldo, Kris, Opus, Penta, Terra, Tommi, Torrild eller Ure.

I kontrakten skal der være oplysninger om:

• dit navn, adresse og CVR-nummer,
• navn, adresse og CVR-nummer på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden,
• størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter,
• den planperiode, kontrakten omfatter og jeres daterede underskrifter.

Dokumentation

Du skal have dokumentation for at du i høsten 2005 eller 2006 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge normen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse om den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Din dokumentation skal være en faktura, en kvittering eller lign.

Kravene til brødhvedens kvalitet er mindst:
• fadtal  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275
• hektolitervægt . . . 78 kg i 2005 og 77 kg i 2006
• proteinindhold  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11,5 %

Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i 5 år.

Ansøgning

Når du ansøger om norm til brødhvede, skal du bruge vores skema, som du finder bagerst i vejledningen (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2006/07). Du kan enten sende det på fax nr. 8740 5200 eller i en kuvert mærket “Brødhvede” til Dansk Land- brugsrådgivning Landscentret, Planteavl, Udkærsvej

15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også få skemaet på:  (www.landscentret.dk/broedhvede) eller på
(www.pdir.dk) fra 1. august 2006.

Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan du ikke sende elektronisk via mail eller lignende. Du kan søge på hverdage i perioden fra den 8. august 2006 og til den 24. april 2007. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 8. august 2006, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato.

Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl. 16.30, regnes for modtaget den næste hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 8. august 2006 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de 50.000 ha divideres med det samlede ansøgte areal. Du kan høre nærmere herom hos Landscentret (telefon 87 40 54 88), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet.

Hvis du ikke udnytter løftet?

Hvis du ikke fuldt ud eller kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal du ajourføre gødningsplanlægningen herefter. Du kan ikke overdrage løfte om norm til brødhvede, hvis du ikke selv benytter det.

Overdrager du arealer med brødhvedekvote?

Hvis du overdrager arealer, hvor der er givet løfte om tillæg til brødhvede, kan modtageren af arealet overtage løftet, hvis du også giver den nødvendige dokumentation videre.

Hvis du er nyetableret jordbruger?

Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

3.11 Øvrige gødningsoplysninger og planlægning af forbrug

Planlagt forbrug af kvælstof (frivilligt)

I skema A (bagsiden) kan du også foretage en frivillig planlægning af dit forbrug af kvælstof. Du kan opgøre dit planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning.
Du har mulighed for at beregne din produktion af gødning fra husdyr via den fælles indberetning af husdyroplysninger. I kapitel 6 kan du læse mere om indberetning af husdyroplysninger. Det samlede planlagte forbrug af kvælstof skriver du i rubrik s. Dit planlagte forbrug af kvælstof må ikke overstige kvælstofkvoten (rubrik o).

Fosfor

Du skal oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved stan- dardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2 - 4) i tabel 1.

Kalium

Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt 8 - 11) i tabel 1.

3.12 Gødningsplanlægning i skema A

Hvis du ikke benytter den fælles indberetning til at lave gødningsplanlægningen, skal du benytte skema A. Du skal udfylde alle felter undtagen sidste kolonne, og du skal udregne alle sumtal.

Kvælstofnorm

Når du har oplyst mark nr., areal, afgrødevalg, jordbunds- type og forfrugter i Skema A, kan du finde afgrødens kvælstofnorm (Grund N-norm) og forfrugtsværdi i tabel 1 og tabel 2. Værdierne skal du oplyse i kolonnerne ”Grund N-norm” og ”forfrugtsværdi”.  ”Markens N-norm” udregner du ved at trække værdien i ”Forfrugtsværdi” fra ”Grund N-norm”. Resultatet viser mængde kvælstof, som du må give pr. ha mark. Husk at forfrugtsværdien fås ved i tabellen at finde sidste års hovedafgrøde, og så aflæse tallet i kolonnen ”Forfrugtsværdi” her.
Hvis der er skrevet ”nej” i Tabel 1, kolonnen ”Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden” ud for afgrøden du dyrker, skal du sætte forfrugtsværdien til nul. Til sidst udregner du markens kvælstofkvote som markens areal (ha) ganget med markens N-norm. Se eksemplet vedrørende udfyldelse af gødningsplanlægningen.

Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal du benytte fællesnormen for afgrødekategorien, f.eks. ”anden oliefrøart”.  Hvis en mark er omsået, beregner du kvoten efter den afgrøde, der senest er sået.
For grønsager på friland, hvor der findes en artsspecifik kvælstofnorm, gælder kvælstofnormen i tabel 1 pr. kultur. Hvis markens kvælstofnorm bliver negativ, (hvis forfrugtsværdien er højere end normen for afgrøden) sættes ”Markens N-norm” til nul.

Se eksempel 8 øverst side 15.

Eksempel 8: Udfyldelse af skema A til gødningsplanlægningen, herunder opgørelse af plantedække

Luft
Mark  Nr.
Areal ha
JB-Nr.
(evt.  jord- type)
Afgrøde I)
Grund  N- norm
iflg.  tabel 1
kg
N/ha
Forfrugt
Forfrugtsværdi I)
kg N/ha
Evt.
N-korrektion
II)
Markens
N-norm
(korrigeret for  forfrugtsværdi, m.m.)  Kol.  5 – 7 + 8
kg N/ha
Markens
N-kvote
kolonne  2 x 8
kg N i  alt
Arealer med  efteraf grøder  i  efterår et 2007
III)
Behov for P
kg/ha
Kolonne til  notater
(Eksempelvis  dato for  gødskning,  korrektion af  kvælstofkvote  pga. MVJ- ordninger, areal  med  Plantedække,  behov for K) III)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
1 3,5 2 Brak 0 Vinter  hvede (0) - 0 0   0 (3,5) (0)
2 9,1 2 Spisekartof ler 138 Ærter 23 - 115 1047   32 (180)
3 4,4 2 Kløvergræs  > 50 %  kløver 75 Vårbyghelsæd 0 - 75 330   25 (4,4) (170)
4 3,5 1 Vinterbyg 149 1-årig  brak 0 - 149 522   18 (3,5) (60)
5 10,8 1 Vårraps 116 Silomajs 0 - 116 1253   22 (10,8) (70)
6 3,2 1 Vinterhvede 151 Vårbyg 0 - 151 483   20 (3,2) (70)
6     Gul sennep             1,6    
SUM 34,5
a
SUM 3635

b
1,6

c
117 (25,4)
Plante
dække
(550)Kalium

d
Luft

Beregning af virksomhedens kvælstofkvote

Din samlede kvælstofkvote beregner du på bagsiden af skema A.

Forfrugtsværdi af efterafgrøder

Du skal fratrække forfrugtsværdien af de pligtige efterafgrøder, som du har dyrket i efteråret 2006 fra kvælstofkvoten for planperioden 2006/07. Forfrugtsværdien er på 17 kg N pr. ha, hvis du har brugt mindre husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, end det som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal). Ellers er forfrugtsværdien 25 kg N pr. ha.

Korrektionen af kvælstofkvoten skal ske ved, at du i skema A overfører dit areal med pligtige efterafgrøder, som du har dyrket i efteråret 2006, og ganger arealet med din forfrugtsværdi. Den samlede forfrugtsværdi skal du skrive i rubrik m.

3.13 Kvælstofprognosen

Du skal korrigere for den årlige kvælstofprognose, som vi offentliggør omkring 1. april 2007. Korrektionen fore- tager du kun for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager og krydderurter. Du skal også kun korrigere på afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter fradrag for forfrugtsværdi.

Du skriver arealet med hver jordtype, og ganger arealerne med kvælstofprognosen for jordtypen. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis den er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Den samlede korrektion skriver du i rubrik n i skema A. I eksempel 9 er kvælstofprognosen som eksempel sat til henholdsvis 0 kg N/ha for grovsand og – 5 kg N/ha for finsand.

Du skal skrive:
• samlede kvote før korrektion af forfrugtsværdi og for kvælstofprognosen i rubrik l,
• forfrugtsværdien af pligtige afgrøder i rubrik m,
• korrektion for årlig kvælstofprognose i rubrik n,
• virksomhedens samlede kvælstofkvote i rubrik o, beregnet som rubrik l minus m plus n.

Eksempel 9: Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote i skema A

v) Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2006 med 17 eller 25 kg N/ha, hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover.

Luft

Eksempel 9: Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote i skema A

Kvælstofkvote (inkl. korrektioner for MVJ-aftaler o.l.) før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik b eller d, side 1) 3649 l
Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2006 (areal overført fra skema B 2005/06) V) 1,6 ha x 25 = - 40 m
Korrektion for kvælstofprognose
  Antal ha Kvælstofprognose I alt
Grovsand JB 1 + 3 17,5 0 0
Finsand JB 2 + 4 9,1 -5 -46
Lerjord JB over 4      
 
Korrektion i alt = + (-)46 n
Virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maksimalt tilladte forbrug), rubrik l – m + n 3563 o

V) Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2005 med 17 eller 25 kg N/ha, hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover.

Luft

Sumtallet af kvoten skriver du i rubrik l. Forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder skriver du i rubrik m (I eksemplet forudsætter vi, at du har mere end 0,8 DE/ha). Derfor sætter du forfrugtsværdien til 25, og korrektion for den årlige kvælstofprognose skriver du i rubrik n. Kvælstofkvoten oplyser du i rubrik o, og du beregner den som rubrik l minus m plus n.






[Forside - Bund - Indhold - Forrige/Næste]

Version 1.0 Oktober 2006 © Plantedirektoratet,
Udgivet af Plantedirektoratet.