Økologikontrol

2   DEN ØKOLOGISKE PRODUKTION

2.1 Generelle principper for den økologiske produktion

Økologiske produkter skal produceres i overensstemmelse med EU-reglerne og de danske nationale regler, se afsnit 1. Økologireglerne gælder for produkter, der produceres, behandles, transporteres, opbevares, markedsføres, sælges, importeres eller eksporteres med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

Generelt skal økologikontrollen være med til at kvalitetssikre de økologiske produkter. Autorisation og kontrol af økologiske forsyningsvirksomheder er vigtige instrumenter til at sikre kvaliteten af produkter, produceret efter den økologiske produktionsmetode.

2.2 Hovedprincipper i økologireglerne

Hovedprincipperne i økologireglerne er, at økologiske produkter, omlægningsprodukter og produkter bestemt til den økologiske produktion skal

• holdes adskilt fra ikke-økologiske produkter,
• være fri for ikke-tilladte stoffer[2], og
• kunne spores gennem hele produktionskæden, fra landmanden og dennes underleverandører til emballering, mærkning og distribution.

Produktion af økologisk foder eller foder bestemt til den økologiske husdyrproduktion er underlagt skærpede krav om kvalitetssikring. Virksomheder, der producerer eller oplagrer foder bestemt til den økologiske husdyrproduktion, skal implementere et egenkontrolsystem i den økologiske foderstofproduktion i henhold til økologiforordningen.

Produktion af foder til økologisk akvakultur er undtaget fra kravet om egenkontrol, det vil sige der skal ikke implementeres et egenkontrolsystem i virksomheder, der producerer foder til økologiske akvakulturbrug.

2.2.1 Adskillelse

Virksomheden skal altid fortage en klar adskillelse mellem produkter, produceret efter den økologiske produktionsmetode og ikke-økologiske produkter, så der ikke opstår tvivl om, et produkts økologiske status.

Ved produktion, behandling, opbevaring og transport skal der altid være klar adskillelse mellem de økologiske produkter, omlægningsprodukter, produkter bestemt til det økologiske jordbrug og ikke-økologiske produkter. Virksomheden skal udarbejde procedurer og medarbejderinstrukser til at sikre adskillelse.

Lagre og anlæg skal placeres, udformes, vedligeholdes, rengøres, skiltes og mærkes. Der skal herved sikres en klar adskillelse mellem produkter, produceret efter den økologiske produktionsmetode, og ikke-økologiske produkter.

Skiltning og mærkning af produkter, produceret efter den økologiske produktionsmetode, skal være fuldstændig og korrekt, således at disse produkter ikke kan forveksles med ikke-økologiske produkter.

Særskilt produktion eller behandling

Der kan være tale om en fysisk eller en tidsmæssig adskillelse.

Ved fysisk adskillelse forstås, at produktion eller behandling af ikke-økologiske produkter og produkter, der produceres efter den økologiske produktionsmetode, sker på separate fabrikker, separate produktionsanlæg eller separate produktionslinier.

Tidsmæssig adskillelse forekommer, når der på forskellige tidspunkter produceres eller behandles økologiske og ikke-økologiske produkter på samme anlæg. Den økologiske produktion skal ved tidsmæssig adskillelse udføres som en fuldstændig serie på et andet tidspunkt end den ikke-økologiske produktion.

En virksomhed med en regelmæssig økologisk produktion skal informere Plantedirektoratet om det sædvanlige produktionstidspunkt. Hvis den økologiske produktion ikke kan planlægges på forhånd, skal Plantedirektoratet informeres indenfor en aftalt frist, før produktionen kan finde sted, jf. særlige vilkår i autorisationsskrivelsen.

Særskilt opbevaring

Ved opbevaring af løsvarer skal virksomheden råde over særskilte lokaliteter til opbevaring af henholdsvis økologiske produkter, omlægningsprodukter og produkter, bestemt til den økologiske jordbrugsproduktion, før og efter produktion eller behandling.

Hvis der ikke anvendes særskilte lagerbygninger, skal produkter, der er produceret efter den økologiske produktionsmetode mærkes tydeligt, med skiltning, så der under opbevaring ikke opstår risiko for sammenblanding eller forveksling af økologiske og ikke-økologiske produkter.

Det vil ofte være nødvendigt at opsætte permanente skillerum. Ved midlertidig lagring af økologiske produkter samt under af- og pålæsning, skal produkterne holdes klart adskilte fra øvrige ikke-økologiske produkter og skal mærkes med produkternes økologiske status.

For produkter i lukket emballage, eksempelvis sækkevarer, er der ikke krav om særskilt opbevaring.

2.2.2 Forebyggelse mod iblanding af ikke-tilladte stoffer

Virksomheden skal forebygge iblanding af ikke-tilladte stoffer i produkter, der er produceret efter den økologiske produktionsmetode. Det skal forhindres, at økologiske produkter iblandes f.eks. bejdsemidler, vækstfremmere, medicinrester, pesticider eller genetisk modificeret materiale, idet nævnte stoffer ikke er tilladt i den økologiske produktion.

Virksomheden skal udarbejde procedurer og medarbejderinstrukser, der sikrer, at der ikke sker en iblanding af ikke-tilladte stoffer i produkter bestemt til den økologiske produktion. Produktions-, opbevarings- og transportanlæg skal rengøres forsvarligt for at undgå overslæb[3]. Der må ikke opstå tvivl om, hvorvidt et produkt er økologisk.

Anlæggene skal være indrettet således, at de kan rengøres på en forsvarlig måde, der tilsikrer, at overslæb ikke kan finde sted.

Gulve, siloer o. lign. skal være rengjorte inden oplagring af økologiske produkter. Virksomhederne skal være opmærksomme på mulig iblanding af ikke-tilladte stoffer i økologiske produkter gennem støvdannelse af f.eks. genetisk modificeret materiale fra oplagring af genetisk modificerede produkter.

2.2.3 Sporbarhed af den økologiske oprindelse

Sporbarhed i produktionsprocessen forudsætter, at virksomheden kan dokumentere de økologiske produkters økologiske oprindelse og status. Virksomheden skal føre regnskab over køb og salg, herunder lagerregnskab, der tydeligt angiver produktstrømmene.

Når en virksomhed køber økologiske afgrøder, økologisk foder, gødning m.m., skal den sikre sig, at der foreligger gyldig dokumentation for produkternes økologiske oprindelse og status.

Virksomheden har pligt til at sikre sig, at produkter, der er produceret efter den økologiske produktionsmetode kan spores tilbage til en autoriseret eller certificeret[4] sælger. Virksomheden skal ved køb af økologiske produkter sikre sig dokumentation for produkternes økologiske oprindelse og status, inden varen oplagres. Produkter i løs vægt skal være ledsaget af et følgedokument udstedt af en økologikontrolleret leverandør som beskrevet i afsnit 3 .

Så længe der ikke er modtaget dokumentation for produktets økologiske oprindelse og status, skal varen holdes fysisk adskilt fra andre økologiske produkter. Det betyder samtidig, at varen ikke må sælges som økologisk. Varen må ikke anvendes i økologiske foderblandinger eller lignende, før dokumentation for den økologiske oprindelse og status er modtaget på virksomheden.

Dokumentation for varens økologiske oprindelse og status skal opbevares på virksomheden eller driftsenheden sammen med oplysninger om størrelsen på hvert indkøbt parti. Dokumentationen skal kunne forevises på forlangende ved Plantedirektoratets besøg. Dokumentationen skal foreligge på den bogførende enhed, jf. autorisationsskrivelsen, evt. i kopi eller skal være elektronisk tilgængeligt i de tilfælde, hvor originaldokumenter opbevares på hovedkontoret. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år.

Virksomheden skal sikre sig, at de økologiske produkter kan spores gennem hele produktionsprocessen ved hjælp af flowdiagrammer, procedurer og medarbejderinstrukser. Der skal føres lagerregnskab. Det skal f.eks. noteres i lagerregnskabet, når der kasseres f.eks. kartofler, der er for små, rester fra rensning af såsæd eller smuld efter rensning af maskinerne.

2.3 Beskrivelse af arbejdsgangene i virksomheden

Autoriserede virksomheder skal til enhver tid kunne forevise procedurer og medarbejderinstrukser for arbejdsgange og registreringer i virksomheden, der sikrer klar adskillelse (afsnit 2.2.1), forebyggelse mod iblanding af ikke-tilladte stoffer (afsnit 2.2.2) og sporbarhed i den økologiske produktion (afsnit 2.2.3).

På driftsenheden skal der således foreligge skriftlige procedurer, der beskriver den økologiske produktion. Alle virksomhedens medarbejdere, der har opgaver vedrørende den økologiske produktion, skal instrueres i de påkrævede arbejdsgange, så det sikres, at reglerne for adskillelse, forebyggelse mod iblanding af ikke-tilladte stoffer og sporbarhed følges. Medarbejderinstrukser skal forefindes, der hvor anlægget betjenes.

Procedurer og medarbejderinstrukser skal ajourføres, når der ændres i indretning af udstyret og i arbejdsgangene.

2.3.1 Rengøring

Produktionsanlæg, transportanlæg og lagre, der anvendes til både ikke-økologiske produkter og produkter, produceret efter den økologiske produktionsmetode, skal rengøres omhyggeligt og fuldstændigt. Rengøringen skal foretages mellem de forskellige produktionsforløb og oplagringer.

Virksomheden skal føre kontrol med, at rengøringen er tilstrækkelig. Kontrollen skal registreres, f.eks. i en logbog. Der skal foretages en præcis registrering af tidspunktet for, hvornår anlægget blev rengjort inden start på den økologiske produktion. I logbogen kan der endvidere registreres resultater fra en eventuel foretaget prøvetagning til dokumentation af rengøringens effektivitet.

2.3.2 Manglende eller mistet økologisk status

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et parti er økologisk, fordi der ikke har været klar adskillelse mellem et økologisk og et ikke-økologisk parti, vil dette normalt medføre, at pågældende parti ikke kan sælges som økologisk. I så fald skal al henvisning til den økologiske produktionsmetode fjernes fra partiet. Tilsvarende regler gælder for omlægningsprodukter.

Kravene til indholdet af fodermidler i foderblandinger, bestemt til den økologiske jordbrugsproduktion, er blevet skærpet, idet der ikke må indgå samme slags økologiske og ikke-økologiske fodermidler. Tilsvarende må samme slags omlægningsfodermiddel ikke indgå sammen med samme slags ikke-økologisk fodermiddel. En virksomhed kan således risikere, at produkter i et lagerrum mister deres økologiske status, hvis der ved en fejl samtidig oplagres ikke-økologiske produkter.

Ved sammenblanding af en økologisk afgrøde og en omlægningsafgrøde af samme art, skal dette straks meddeles Plantedirektoratet med oplysning om den procentvise fordeling i blandingen. Plantedirektoratet vil umiddelbart herefter skriftlig informere virksomheden om det videre forløb.

Såfremt der er tale om mangelfuld rengøring skal alle henvisninger til den økologiske produktionsmetode fjernes for de produkter, der ikke opfylder kravene.

2.4 Produktion af økologisk frø, udsæd mv.

For etårige afgrøder gælder, at moderplanten skal være dyrket på et areal, hvor de økologiske produktionsregler har været fulgt i mindst 24 måneder inden såning. Frø, høstet på arealer under omlægning, vil have status som ikke-økologisk.

For flerårige planter gælder, at moderplanten skal være dyrket efter de økologiske produktionsregler i mindst to vækstsæsoner. Arealet skal have været under omlægning i mindst 36 måneder inden høst.

Der kan anvendes ikke-økologisk ubejdset frø, sædekorn og planteformeringsmateriale som basis for fremavl.

Primærbedrifter, der ønsker at sælge økologisk certificeret fremavl, skal have indgået en kontrakt med en frøvirksomhed, og produktionen skal være anmeldt til Plantedirektoratets Sektor for frø og sædekorn.

2.5 Produktion af foder til økologisk akvakultur

Virksomheder, der producerer, behandler og opbevarer foder til økologisk akvakultur, skal overholde både de generelle principper og hovedprincipperne for den økologiske produktion. Endvidere skal virksomheden overholde de danske nationale regler omkring produktion af foder til økologisk ferskvands- og saltvandsdambrug samt ålebrug[5].

Produktion af foder til økologisk akvakultur er dog ikke underlagt krav om implementering af egenkontrol.

Foderstoffer, der må anvendes i økologisk akvakultur:

• Foderstoffer, der generelt er produceret efter den økologiske produktionsmetode.
• Foderstoffer, der er omfattet af økologiforordningens bilag II, del C.3 og del D i økologiforordningen.
• Godkendte farvestoffer produceret af gærsorten Phaffia Rhodozyma må kun anvendes til moderfisk. Disse kan derefter ikke sælges som økologiske. Farvestoffet må konserveres med ethoxyquin.
• Foderstoffer, der kommer fra vilde akvatiske ressourcer[6]. Herved forstås biprodukter fra industri- eller konsumfiskeri. Andelene fra de to typer fiskeri, og området, hvor fiskeriet er foregået, skal være dokumenteret. Eksempelvis må biprodukter fra dambrug ikke anvendes.
• Fiskemel skal være af kvaliteten LT (low temperature).
• I fremstillingen må der ikke være anvendt genetisk modificeret materiale. Dette gælder også alle tilsætningsstoffer.
• Ikke-økologiske foderstoffer, der er omfattet af økologiforordningens bilag II, del C.1 og C.2, hvis de indgår med op til 5 % i tørstof.

2.6 Egenkontrol i den økologiske foderstofproduktion

Virksomheder, der producerer økologiske foderstoffer, skal ud over de generelle krav til den økologiske produktion etablere et kvalitetssikringssystem i form af et egenkontrolsystem, baseret på HACCP-principperne.

Et egenkontrolsystem efter HACCP-principperne bygger på en risikoanalyse og fastlæggelse af kritiske kontrolpunkter. Der skelnes mellem 7 forskellige generelle HACCP-principper:

1. Hele produktionsprocessen skal analyseres for mulige risikofaktorer fra varemodtagelse til levering af slutproduktet. Mulige risikofaktorer identificeres, og forebyggende foranstaltninger iværksættes.
2. Risikofaktorer, der ikke umiddelbart kan afhjælpes, fastlægges som kritiske kontrolpunkter.
3. Tolerance- eller grænseværdier fastsættes som målepunkter for overvågning og styring af de kritiske kontrolpunkter.
4. Overvågningssystem etableres til overvågning af de kritiske kontrolpunkter.
5. Korrigerende handlinger fastlægges for de tilfælde, hvor tolerance- eller grænseværdier er blevet overskredet, og det skal besluttes, hvad der skal ske med de pågældende produkter.
6. Procedurer til verifikation af egenkontrolsystemet etableres til sikring af systemets effektivitet, løbende opdatering og udvikling, når f.eks. dele af produktionsprocessen ændres.
7. Et dokumentationssystem etableres til dokumentation af kontrollen af de kritiske kontrolpunkter med tilhørende procedurer.

Ved implementering af egenkontrolsystemet gennemgås hele produktionsprocessen fra varemodtagelsen til levering af slutproduktet ved hjælp af flowdiagrammer og ved gennemgang på stedet. Det analyseres, hvor der ved varemodtagelsen, i produktionen, ved intern transport, ved oplagring, regnskab og mærkning er risiko for:

• Sammenblanding af produkter, produceret efter den økologiske produktionsmetode og ikke-økologiske produkter.
• Iblanding af ikke-tilladte stoffer.
• At sporbarhed af produkter, produceret efter den økologiske produktionsmetode kan gå tabt.
• At der kan ske en forveksling af ikke-økologiske foderstoffer med de økologiske foderstoffer, omlægningsfodermidler eller foderstoffer bestemt til den økologiske produktion.

Virksomheden skal i flowdiagrammet oplyse, hvor i processen der til- og fragår økologiske produkter, omlægningsprodukter og ikke-økologiske produkter. Proceduren for genanvendelse af foderstoffer, herunder også tilsætningsstoffer samt smuld fra filtre, rest- og returvarer m.v., skal oplyses.

Der skal i analysen især lægges vægt på de led i produktionsprocessen, hvor der benyttes de samme maskiner, produktions- og transportanlæg i den økologiske og ikke-økologiske produktion.

Der skal udarbejdes procedurer for forebyggende foranstaltninger for at undgå utilsigtet sammenblanding, iblanding af ikke-tilladte stoffer og for at sikre sporbarheden. Forbyggende foranstaltninger kan f.eks. være, at:

• Den økologiske produktion samles på et bestemt tidspunkt.
• Anlægget renses, evt. med korn, inden den økologiske produktion påbegyndes.
• Den første og den sidste del af produktionen fjernes som ikke-økologisk.

Risikofaktorer, der ikke umiddelbart kan afhjælpes, fastlægges som kritiske kontrolpunkter og indtegnes i flowdiagrammet. Virksomheden overvåger og styrer selv de kritiske kontrolpunkter via grænseværdier efter fastlagte procedurer og medarbejderinstrukser. Det fastlægges i procedurer, hvad der sker med en produktion, hvis grænseværdien er blevet overskredet, om det producerede parti f.eks. mister sit økologiske status og derfor ikke må sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

En oversigt over, hvilke kritiske kontrolpunkter virksomheden har udpeget, med en beskrivelse af de tilhørende grænseværdier samt information om tilhørende procedurer og medarbejderinstrukser, skal løbende ajourføres og ved ændringer indsendes til Plantedirektoratet. Skemaet kan downloades på direktoratets hjemmeside. Procedurer og medarbejderinstrukser skal foreligge både ved de relevante steder i produktionen og samlet i en mappe som dokumentation for egenkontrolsystemet.

Procedurer og medarbejderinstrukser skal indeholde:

• Metode til overvågning af de kritiske kontrolpunkter.
• Kritisk grænse for overskridelse.
• Hvor tit kontrolpunkterne skal overvåges.
• Hvilke korrigerende foranstaltninger, der skal udføres, hvis grænseværdien overskrides.
• Hvad der skal ske med de produkter, der er fremstillet mens grænseværdien er overskredet.
• Hvorledes virksomheden vil dokumentere kontrollen af de kritiske kontrolpunkter.

Virksomheden skal regelmæssigt tage det etablerede egenkontrolsystem op til revision, således at systemets effektivitet, løbende tilpasning og udvikling sikres. Dette er især vigtigt, når der foretages ændringer i produktionsanlæg, eller når der eksempelvis ønskes påbegyndt produktion af en ny foderblanding.

Indtil 31. december 2007 kan Plantedirektoratet tillade, at økologiske foderstoffer produceres på anlæg, hvor der også produceres ikke-økologiske foderstoffer. Plantedirektoratet vil efter en vurdering af virksomhedens egenkontrolsystem kunne give tilladelse til, at virksomheden fortsat producerer økologisk og ikke-økologisk foder på samme anlæg.