Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - Juli 2004

2 GENERELLE PRINCIPPER

Den økologiske produktionsmetode skal bidrage til at udvikle et bæredygtigt jordbrug.

I økologisk jordbrug skal jordens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden opretholdes eller øges ved dyrkning af bælgplanter, grøngødning eller planter med dybt rodnet, og ved nedmuldning af økologisk husdyrgødning eller andet økologisk materiale. Dyrkningen skal ske efter en fornuftig flerårig sædskifteplan.

Husdyrbruget skal bidrage til ligevægten i landbrugsbedriften ved at afdække afgrødernes behov for næringsstoffer og forbedre jordbundens organiske materiale. Husdyrbruget kan på denne måde bidrage til at skabe og vedligeholde samspillet mellem jordbund og planter, planter og dyr og dyr og jordbund. Husdyravlen skal være baseret på naturlige metoder, og dyrenes biologiske og adfærdsmæssige behov skal tilgodeses.

Produktion af husdyr på økologiske bedrifter kræver, at der er jord til bedriften, idet jordløs produktion ikke ses at være i overensstemmelse med ovenstående generelle principper for økologisk jordbrugsproduktion. Jordtilliggende skal i denne sammenhæng forstås som et eller flere arealer med produktion af foder- og/eller salgsafgrøder.

Jordbrugsprodukter, som for eksempel mælk, kød og grøntsager, kan kun mærkes, sælges eller markedsføres som økologiske, hvis de er produceret efter de regler, der gælder for økologisk produktion (økologireglerne). Desuden skal produktionen, hvis den foregår i Danmark, ske på en bedrift, der er godkendt af Plantedirektoratet (autoriseret). Vedrørende autorisation af økologiske jordbrugsbedrifter se afsnit 8.1.

Økologisk produktion kan kun ske på arealer, som Plantedirektoratet har kendskab til, dvs. som er indberettet til Plantedirektoratet. Dette gælder også for marginale jorder som for eksempel hegn, krat eller mose, som man ønsker at anvende i produktionen. Disse arealer skal være indberettet og have begyndt omlægning, før for eksempel økologiske dyr kan afgræsse arealerne.

I økologisk produktion må der ikke anvendes genetisk modificerede organismer (GMO) eller produkter, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af GMO. Dette gælder dog ikke veterinære lægemidler, se afsnit 4.7.

Bestemmelser om genetisk modificeret materiale i økologiske produkter er beskrevet i de enkelte afsnit.

2.1 Omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

Omlægning til økologisk jordbrugsproduktion omfatter hele bedriften.

En bedrift kan bestå af flere ejendomme og være landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed.

Med til bedriften regnes både ejede og tilforpagtede arealer og bygninger. Bortforpagtede arealer og bygninger hører ikke med til bedriften. En bedrift kan bestå af én eller flere selvstændige produktionsenheder.

Hele bedriftens matrikulære areal og hele husdyrholdet skal omlægges. Der findes dog undtagelser:

• Samtidig drift. Hvis der på bedriften er en klar og tydelig adskillelse mellem de forskellige produktionsenheder, er det muligt at opnå tilladelse til samtidig drift. Samtidig drift gør det muligt at holde én eller flere enheder udenfor omlægningen til økologi. Det er en betingelse, at kravene, der fremgår af afsnit 2.3 er opfyldte.

• Køkken- og prydhaver, der er klart adskilte fra den øvrige del af bedriften, skal ikke omlægges til økologi. Der må dog ikke dyrkes samme planteart i den ikke-økologiske have som på de økologiske arealer, og produkterne skal anvendes til eget brug. Der må således ikke ske salg af produkter fra haven - hverken som økologiske eller ikke-økologiske. Eventuelle hjælpestoffer til den ikke-økologiske have må ikke opbevares i driftsbygningerne. Hvis der alligevel sælges produkter fra haven, som ikke er dyrket efter de økologiske regler, skal der søges om tilladelse til samtidig drift.

• Husdyrhold, hvor dyrene og produkter fra dyrene kun er til eget forbrug. Dyrene behøver ikke at blive omlagt, men de skal altid indberettes. Se i afsnit 4.1.6, hvad der forstås ved husdyrhold til eget forbrug, og hvilke betingelser der er for at have husdyrhold til eget forbrug.

• Skov, hvorfra der ikke anvendes eller produceres landbrugsprodukter, skal ikke omlægges til økologi. Arealet må dog ikke sprøjtes eller gødskes, og skal i visse tilfælde omlægges, se afsnit 2.4.

Alle dyr og arealer skal have begyndt omlægning til økologisk produktion inden udgangen af det 4. kalenderår efter det år, hvor omlægningen begyndte.

Eksempel
Hvis de første arealer begyndte omlægning i april 2000, skal alle øvrige arealer være under omlægning senest den 1. december 2004, og alle dyrene skal have begyndt omlægning senest den 31. december 2004.

Arealer eller husdyr, der tilkøbes eller tilforpagtes efter omlægningens 4. kalenderår skal omlægges straks. Det gælder også arealer, der kommer tilbage til bedriften efter at have været bortforpagtede.

2.2 Klar fysisk adskillelse

Den økologiske produktion skal ske på en bedrift (produktionsenhed), som er klart adskilt fra bedrifter (produktionsenheder), der ikke producerer efter de økologiske produktionsregler.

2.2.1 Skel

Økologiske og ikke-økologiske arealer skal være klart adskilte. Et tydeligt skel kan enten være

• en udyrket bræmme på mindst ½ meter med beplantning, der adskiller sig fra afgrøderne på markerne, eller
• et ubrudt, permanent hegn, der forhindrer græsning ind på et ikke-økologisk areal.

Adskillelsen må ikke kunne flyttes. Det betyder, at trådhegn eller en bræmme med bar jord ikke er tilstrækkelig adskillelse.

Hvis der på en bedrift, som er under omlægning, er arealer med forskellig økologisk status, er der ikke krav om permanente skel mellem disse arealer. Der skal dog være en tydelig adskillelse mellem økologiske arealer/arealer under omlægning og arealer, der endnu ikke er begyndt omlægning.

Hvis der er mistanke om, at et økologisk areal har fået tilført handelsgødning eller plantebeskyttelsesmidler, f.eks. ved vinddrift fra en nabo, skal Plantedirektoratet straks kontaktes. Plantedirektoratet vil derefter vurdere skadens indflydelse på arealets økologiske status. Selvom spredningen er sket fra nabobedriften, skal det berørte areal omlægges igen.

2.2.2 Udlejning/bortforpagtning af bygninger

Er der en klar og tydelig adskillelse mellem en bygning og resten af en økologisk ejendom, kan stalde og opbevaringsfaciliteter på den økologiske ejendom bortforpagtes, udlejes eller udlånes til ikke-økologisk produktion eller opbevaring.

Klar adskillelse er som udgangspunkt, at hele bygningen bortforpagtes/udlejes. Det vil kun være muligt at udleje en del af en bygning, hvis der er permanent adskillelse mellem bygningsdelene.

Udlejningen kan finde sted under forudsætning af, at det anmeldes skriftlig til Plantedirektoratet. Anmeldelsen skal ske inden de ikke-økologiske dyr eller det ikke-økologiske produkt anbringes på den økologiske ejendom og skal indeholde følgende oplysninger:

• Navn og adresse på lejer/forpagter.

• I hvilken periode bygningen er udlejet/bortforpagtet.

• Kopi af forpagtnings- eller lejeaftale, med begge parters underskrift. Lejekontrakten er dokumentation for, at bygningen og hvad der foregår i bygningen ikke længere er udlejers ansvar.

• En skitse over bygningens beliggenhed i forhold til andre bygninger på ejendommen. Det skal tydeligt fremgå, hvilken bygning, der udlejes. Hvis der alene udlejes en del af en bygning, skal det tydeligt fremgå af skitsen, hvilken del der udlejes. Alle adgangsveje (døre, porte o.l.) til den lejede del af bygningen skal indtegnes på skitsen.

• En redegørelse for sikringen af den fysiske adskillelse mellem økologiske produkter/dyr og ikke-økologiske produkter/dyr. Hvis den i den udlejede bygning opstaldes dyr skal der desuden gøres rede for, hvordan foder til og gødning fra dyrene forventes opbevaret, så det holdes adskilt fra produkter på den økologiske bedrift. 

Plantedirektoratet har udarbejdet en blanket, der kan anvendes til anmeldelse af udlejning/bortforpagtning af bygninger, se bilag 7.

2.2.3 Leje/tilforpagtning af bygninger

En bygning, der er lejet eller tilforpagtet, medregnes til den økologiske bedrift, også selvom bygningen er beliggende på en ikke-økologisk ejendom.

Ved leje/tilforpagtning af en bygning fra en ikke-økologisk ejendom er det en forudsætning, at der er en klar, fysisk adskillelse mellem den lejede/forpagtede bygning og de øvrige bygninger på den ikke-økologiske ejendom.

Klar fysisk adskillelse er som udgangspunkt, at hele bygningen lejes/forpagtes. Det vil kun være muligt at leje en del af bygningen, hvis der er permanent adskillelse mellem bygningsdelene.

Plantedirektoratet skal have mulighed for at kontrollere den lejede/tilforpagtede bygning ved kontrolbesøg.

Leje/tilforpagtning af en bygning kan finde sted under forudsætning af, at det anmeldes skriftlig til Plantedirektoratet, inden opbevaring/opstaldning finder sted. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

• Adresse på den lejede/forpagtede bygning

• I hvilken periode bygningen er lejet/tilforpagtet

• Kopi af forpagtnings- eller lejeaftale på bygningen, med begge parters underskrift. Lejekontrakten er dokumentation for, at lejer har fuld råderet over bygningen og har det fulde ansvar for adskillelsen mellem bygningen og den ikke-økologiske ejendom

• En skitse over bygningens beliggenhed i forhold til andre bygninger på ejendommen. Det skal tydeligt fremgå, hvilken bygning, der lejes. Hvis der alene lejes en del af en bygning, skal det tydeligt fremgå af skitsen, hvilken del der lejes. Alle adgangsveje (døre, porte o.l.) til den lejede del af bygningen skal indtegnes på skitsen.

• Redegørelse for sikringen af den fysiske adskillelse mellem økologiske produkter/dyr og ikke-økologiske produkter/dyr. Hvis der i den lejede bygning opstaldes dyr, skal der desuden gøres rede for, hvordan foder til og gødning fra dyrene forventes opbevaret, så det holdes adskilt fra produkter på den ikke-økologiske ejendom. 

Plantedirektoratet har udarbejdet en blanket, der kan anvendes til anmeldelse af leje/tilforpagtning af bygninger, se bilag 7.

2.2.4 Opbevaring

Hvis det ikke er muligt at leje/tilforpagte en hel bygning til opbevaring (se afsnit 2.2.2 og 2.2.3) kan der dog alligevel opbevares et økologisk produkt på en ikke-økologisk bedrift eller et ikke-økologisk produkt på en økologisk bedrift under følgende forudsætninger:

• Der er sket anmeldelse til Plantedirektoratet senest 7 dage før opbevaringen. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af blanketten ”Anmeldelse af opbevaring på anden enhed”, se bilag 7.
• Der er klar, fysisk adskillelse mellem økologiske og ikke-økologiske produkter. Klar adskillelse kan være adskilte rum i en bygning eller som minimum en fast skillevæg af en højde, der forhindrer sammenblanding.
• Det opbevarede produkt er af en anden art end de produkter, der i øvrigt opbevares i bygningen.
• Produktet er ubehandlet.
• Produktet ikke består af, indeholder eller er fremstillet ved hjælp af GMO.
• Produktet fremgår af bilag 1 eller bilag 3.
• Plantedirektoratet har mulighed for at kontrollere opbevaringen ved kontrolbesøg.

Hvis opbevaringen omhandler ikke-økologisk korn, der skal anvendes til fyring (brændselskorn) gælder endvidere, at

• mængde og art af korn klart og entydigt skal fremgå af bedriftens regnskab,
• der skal føres en særskilt og opdateret fortegnelse over indkøbt og anvendt korn med saldoopgørelse, herunder kornart og mængde, samt indkøbsdato og forbrugsperiode.

Der gælder dog særlige regler ved opbevaring i forbindelse med samtidig drift, se afsnit 2.3.

2.2.5 Græsning 

Dyr fra ikke-økologiske bedrifter kan afgræsse økologiske arealer i en begrænset periode hvert år. Forudsætningerne for at opnå tilladelse fremgår af afsnit 4.3.15.

En økologisk producent kan også leje græsningsret på en ikke-økologisk bedrift efter de retningslinier, der fremgår af afsnit 4.3.13.

2.3 Samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk enhed

Samme ejer kan drive en økologisk og en ikke-økologisk produktionsenhed på samme tid, hvis den økologiske enheds arealer, produktions- og opbevaringssteder er klart adskilte fra den ikke-økologiske enhed. Der skal søges om tilladelse til samtidig drift i Plantedirektoratet, og driften kan tidligst begynde, når der er givet skriftlig tilladelse fra Plantedirektoratet.

Hvis bedriften endnu ikke er autoriseret, og der ønskes tilladelse til samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk driftsenhed, skal ansøgningen om tilladelse indsendes sammen med ansøgningen om autorisation.

Ansøgningen om samtidig drift skal indeholde en redegørelse for, at bedriften opfylder nedenstående betingelser, samt kort eller skitser, der viser de forskellige enheders placering og afgrænsning i forhold til hinanden.

Følgende betingelser skal være opfyldte for at opnå tilladelse til samtidig drift:

• De to enheder skal permanent være klart og tydeligt fysisk adskilte.

• Der må ikke være dyr af samme art på den økologiske og den ikke-økologiske enhed (parallelavl), se afsnit 4.1.4.

• Der må som udgangspunkt ikke dyrkes samme planteart på arealer med forskellig økologisk status (parallelavl), se nærmere afsnit 3.2. Der findes dog enkelte undtagelser, hvor det er tilladt at dyrke samme art på henholdsvis den økologiske og den ikke-økologiske enhed, se afsnit 3.2.

• Plantedirektoratet skal have adgang til begge enheder og regnskaberne for disse.

• Der skal føres separate regnskaber for hver enhed. Hvert regnskab skal indeholde oplysninger om oprindelsen, arten og mængden af rå- og hjælpestoffer og anvendelsen af disse, samt over arten, mængden og modtagerne af alle udgående produkter. Regnskaberne skal være ajourførte og være på bedriften. Ved kontrolbesøg skal regnskaberne kunne forevises fysisk adskilte for hver enhed. Regnskaberne kan være en posteringsbalance ajourført med bilags-/regnskabsmaterialet.

• Hvis der er husdyrhold på enten den ene eller begge enheder skal der laves en ajourført liste over enhedens besætning, herunder tilgang og afgang af dyr (dato og antal). Hvis der anvendes ikke-økologiske foderstoffer eller omlægningsfoder på den økologiske enhed, skal der være en ajourført foderplan på bedriften.

• Frem til 1. august 2004 skal hver driftsenhed have selvstændigt SE-nummer. Fra 1. august 2004 er der ikke længere krav om selvstændigt Se-nummer for hver driftsenhed.

• Frem til 1. august 2004 skal der for hver enhed foreligge mark- og gødningsplan, hvis enheden har planteproduktion. For hver enhed skal der også laves gødningsregnskab for planperioden 2003/2004.

• Efter planperioden 2004/2005’s afslutning skal der både laves et samlet gødningsregnskab for hele bedriften og en særskilt gødningsopgørelse for den økologiske enhed. Denne opgørelse skal indeholde oplysninger om den økologiske enheds egen produktion af husdyrgødning, samt start- og slutlager af husdyrgødning for planperioden 2004/2005. Opgørelsen skal også indeholde oplysninger om import/eksport af husdyrgødning, og enhedens harmoniareal i planperioden. Gødningsopgørelsen for den økologiske enhed skal ske på et særligt skema (se bilag 7). Skemaet skal indsendes til Plantedirektoratet, Sektor for Økologi, senest den 31. marts 2006.

• Al overførsel af gødning til og fra både den økologiske enhed og den ikke økologiske enhed skal dokumenteres senest ved gødningsoverførslen. Dokumentationen skal følge de retningslinier, der fremgår af afsnit 3.4.5 og skal ske på et særligt skema (se bilag 7). Dokumentationen skal opbevares på bedriften mindst 5 år efter planperiodens ophør.

• Dokumentation på gødningsoverførsel (se bilag 7) skal også laves ved overførsel af gødning mellem samme ejers økologiske enhed og ikke-økologiske enhed. Dokumentationen skal udarbejdes inden overførslen finder sted og skal opbevares på bedriften mindst 5 år efter.

• Der skal søges om en ny tilladelse til samtidig drift, hvis der ændres i de forudsætninger, som har dannet grundlag for tilladelsen til samtidig drift.

• Hvis det ønskes, at produkter/dyr fra den ene enhed skal opbevares/ opstaldes på den anden enhed, skal der være givet tilladelse fra Plantedirektoratet, inden opbevaringen/opstaldningen kan finde sted.

2.4 Skov, hegn, vildtremiser m.m.

Hvis der hører arealer med skov, hegn eller vildtremiser til den økologiske bedrift, er disse arealer normalt underlagt de økologiske produktionsregler. Det vil blandt andet sige, at der på skovarealerne kun må bruges de gødninger og plantebeskyttelsesmidler, der er tilladte til økologisk produktion.

Træ og vedprodukter kan aldrig sælges som økologiske, da de ikke er omfattet af økologireglerne.

Der stilles ikke krav om, at der skal anvendes økologiske planter ved etablering eller genplantning af skov eller hegn på en økologisk bedrift. Der gælder dog særlige regler for juletræer og pyntegrønt, se afsnit 3.3.9. Der gælder de samme regler for udsæd, som på produktionsarealer, hvis der sås frø i skov, hegn eller vildtremiser. Se afsnit 3.3.

Et skovareal skal indberettes med en omlægningsdato, hvis arealet ønskes anvendt til økologisk produktion, f. eks. som græsningsskov for økologiske dyr, eller hvis indsamlede planter og plantedele (f.eks. svampe og bær) ønskes solgt som økologiske.

Omlægningstiden for et skovareal er afhængig af hvilket produkt, der hentes i skoven. For eksempel skal et skovareal med vedvarende græs have været under omlægning i 12 måneder, før det vedvarende græs, som dyrene henter i en græsningskov, kan regnes som økologisk. I tilfælde hvor der f.eks. skal høstes økologiske frugter eller nødder, skal arealet have været under omlægning i 36 måneder.

2.5 Indsamling af spiselige planter og plantedele fra vild natur

Som noget særligt er det muligt at indsamle spiselige planter og plantedele fra vilde naturområder, dvs. arealer som ikke ligger under den økologiautoriserede enhed, og sælge disse som økologiske. Det er dog en forudsætning at:

• indsamlingen ikke har nogen destabiliserende virkning på de naturlige levesteder for arterne i indsamlingsområdet eller på bevarelsen af disse arter, og

• det kan dokumenteres, at arealet i tre år inden indsamlingen ikke er blevet behandlet med andre produkter end dem, der må anvendes indenfor økologisk jordbrugsproduktion.

Ovennævnte dokumentation skal kunne fremvises ved økologikontrolbesøg. Tilstrækkelig dokumentationen vil normalt være dokumentation fra en offentlig myndighed, herunder statsskovdistrikter, som fører tilsyn med arealet. En underskrift fra en nabo eller lignende vil ikke være tilstrækkelig dokumentation.

2.6 Transport af økologiske produkter

Generelt gælder, at transportmidler, der anvendes til både økologiske og ikke økologiske produkter, skal være grundigt rengjorte ved skift til transport af økologiske produkter.

Transport mellem økologiske bedrifter/virksomheder, hvor begge parter er underlagt Plantedirektoratets kontrol, skal foregå, så det økologiske produkt er klart og tydeligt adskilt fra eventuelle andre produkter. Transporten kan foregå i åbne emballager. Produkterne skal være ledsaget af et dokument, der indeholder oplysninger om leverandøren, produktets navn og økologistatus samt navnet på det kontrolorgan, som leverandøren hører under. Hvis en bedrift er leverandør, kan skemaet ”Økologistatuserklæring” anvendes (se bilag 7). Vedrørende transport af økologiske dyr, se afsnit 4.2.11.

Transport af økologiske produkter mellem økologiske bedrifter/virksomheder, der ikke er underlagt samme kontrolmyndighed, som for eksempel mellem en dansk og tysk bedrift, kan også foregå i åbne emballager. Ved transport i åbne emballager, skal transporten dog være godkendt af begge kontrolmyndigheder. Produkterne skal i øvrigt være ledsaget af et dokument, der indeholder oplysninger om leverandøren, produktets navn og økologistatus samt navnet på det kontrolorgan, som leverandøren hører under. Hvis en dansk bedrift er leverandør, kan skemaet ”Økologistatuserklæring” anvendes efter oversættelse (se bilag 7).

Transport af økologiske produkter fra en økologisk bedrift til en virksomhed, der ikke er underlagt EU’s økologiregler, skal foregå i egnede emballager, containere eller køretøjer, der er lukket på en sådan måde, at indholdet ikke kan skiftes ud uden manipulation eller beskadigelse af forseglingen. Produkterne skal være forsynede med en mærkning, der indeholder oplysninger om leverandøren, produktets navn og økologistatus og navn på det kontrolorgan, som leverandøren hører under. Hvis en dansk bedrift er leverandør, kan skemaet ”Økologistatuserklæring” anvendes efter oversættelse (se bilag 7).

Ved modtagelse af et økologisk produkt skal det kontrolleres, at der er en entydig reference og sporbarhed mellem partiet (art og mængde) og den økologiske oprindelse.