Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - Juli 2004

3 ØKOLOGISK PLANTEAVL

3.1 Omlægning

3.1.1 Længden af omlægningstiden 

Omlægningstiden for et areal er den periode, hvor arealet skal dyrkes efter de økologiske produktionsregler, inden afgrøderne herfra kan anvendes, mærkes eller sælges som økologiske.

Omlægningstiden for et areal er afhængig af, hvilken afgrødetype, der dyrkes på arealet, se tabel 3.1. Der gælder normalt følgende omlægningstider:

• For etårige afgrøder skal de økologiske produktionsregler være fulgt i mindst 24 måneder inden udsåningen af den første økologiske afgrøde.

• For flerårige afgrøder, bortset fra de nedennævnte græsarealer, skal de økologiske produktionsregler være fulgt på arealet i mindst 36 måneder inden første høst af en økologisk afgrøde. Eksempler herpå er frugt, bær og pyntegrønt.

• For græs, bortset fra vedvarende græs, skal de økologiske produktionsregler være fulgt i mindst 24 måneder inden første høst af en økologisk afgrøde. Eksempler på arealer, der betegnes som græsarealer, er arealer med rent græs, rent kløver, kløvergræs, lucernegræs og lucerne samt frøproduktion af græs og kløver.

• For vedvarende græs accepteres sædvanligvis en omlægningstid på 12 måneder inden første høst af en økologisk afgrøde. Græsset fra arealet får således status som omlægningsafgrøde allerede det første år, arealet er under omlægning. Året efter har arealet økologisk status. Det er en betingelse for at opretholde status efter omlægnings-perioden på 12 måneder, at arealet i omlægningsperioden ikke jordbehandles eller medtages i omdriften. Det er dog tilladt at foretage en lettere jordbehandling forud for reetablering af udgået eller ødelagt plantedække. Arealer med vedvarende græs omfatter kun græsarealer, der i mere end 5 vækstsæsoner udelukkende har været anvendt til græsproduktion og ikke er jordbehandlet i denne periode.

For græsarealer og udendørs løbegårde, der benyttes af svin og fjerkræ, er omlægningstiden 12 måneder. Omlægningstiden kan nedsættes til 6 måneder, hvis der er tale om vedvarende græs. Plantedirektoratet skal forinden give tilladelse hertil.

Hvis afgrøderne på et areal skifter mellem de ovennævnte typer i omlægningsperioden, beregnes omlægningsperioden efter den til enhver tid dyrkede afgrødetype. Dog gælder det, at hvis en flerårig afgrøde etableres på et areal, der har været under omlægning i mindst 24 måneder, kan afgrøden regnes som økologisk ved høst.

I forbindelse med ansøgning om autorisation eller indberetning af nye arealer, skal måned og år for omlægningens påbegyndelse angives. Omlægningstiden kan herefter beregnes ud fra den afgrødetype, der dyrkes på arealet.

Omlægning af nye arealer kan tidligst påbegyndes, når de er indberettet til Plantedirektoratet. Omlægningstidspunktet kan tidligst regnes fra den 1. i måneden efter, at ansøgning/indberetning er modtaget i direktoratet.

Nedenfor er der givet en skematisk oversigt over afgrødernes status under og efter omlægning, fordelt på afgrødetyper.

Tabel 3.1  Status for afgrøder, omlægningstider.

3.1.2 Forlængelse af omlægningstiden

Plantedirektoratet kan forlænge omlægningsperioderne afhængig af arealernes tidligere anvendelse.

Forlængelse af omlægningstiden kan f.eks. kræves for arealer, hvor der er anvendt langsomt nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler, eller hvor der er blevet dyrket genmodificerede afgrøder.

3.1.3 Nedsat omlægningstid på brakarealer og MVJ-arealer

Hvis et areal er omfattet af en et- eller flerårig aftale[1], der indebærer, at arealet ikke har været sprøjtet og ikke har været gødet med andet end husdyrgødning i mindst én vækstsæson, kan Plantedirektoratet give tilsagn om nedsat omlægningstid under forudsætninger af, at

• der indsendes en anmeldelse til Plantedirektoratet inden aftaleperiodens ophør, og
• anmelderen har den fulde råderet over arealerne.

Anmeldelsen skal vedlægges markkort.

Nedsat omlægningstid kan gives tilbage til det tidspunkt, hvor aftalen trådte i kraft.

Hvis arealer har været omfattet af en et- eller flerårig braklægning, og anmeldelsen er sket inden ordningens udløb, vil omlægningstidspunktet være den 1. oktober i året forud for det første braklægningsår. Dette skyldes, at der fra den 1. oktober ikke må anvendes sprøjtemidler og tilføres gødning på arealer, der er udlagt til EU-brak.

Ved Plantedirektoratets kontrolbesøg skal der kunne fremlægges dokumentation for, at arealet har været omfattet af den pågældende ordning, f.eks. ved kopi af hektarstøtteansøgning, markkort m.m.

Det er en forudsætning, at økologireglerne er overholdt for arealet.

Hvis alle betingelser er opfyldt, vil Plantedirektoratet give en endelig godkendelse af nedsat omlægningstid i forbindelse med det årlige kontrolbesøg. Det vil fremgå af kontrolrapportens bemærkninger, om arealet er godkendt. Producenten vil ikke derudover modtage særskilt svar på anmeldelsen.

3.1.4 Nedsat omlægningstid for øvrige arealer og væksthuse

Det er i nedenstående tilfælde muligt at opnå nedsat omlægningstid, hvis der indsendes en skriftlig ansøgning om dispensation til Plantedirektoratet. Dette omfatter:

• Fredede arealer, der ikke må tilføres gødning og sprøjtemidler.
• Arealer udpeget som mose eller hede i henhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven.
• Arealer, der har været underlagt aftaler med en offentlig myndighed, der har ført tilsyn med, at arealet ikke er gødsket og sprøjtet i en periode på mindst 3 år.
• Arealer, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er gødsket og sprøjtet i en periode på mindst 3 år.

Det skal dokumenteres, at arealerne ikke har været tilført anden gødning end husdyrgødning og ikke er sprøjtet i 3 år forud for ansøgning om nedsat omlægningstid. Det anses ikke for tilstrækkelig dokumentation, hvis f. eks. en tidligere ejer eller nabo underskriver en erklæring om, at arealet har været dyrket efter økologireglerne.

Plantedirektoratet vil altid meddele skriftligt svar på ansøgningen.

For arealer med vedvarende græs gælder generelt, at omlægningstiden er 12 måneder, se afsnit 3.1.1. Der skal derfor ikke indsendes ansøgning for at opnå den generelle nedsættelse af omlægningstiden for vedvarende græs.

Endelig er det muligt at søge om tilladelse til nedsat omlægningstid i forbindelse med produktion i væksthuse. Omlægningstiden kan her bortfalde ved anvendelse af et voksemedie, der består af produkter, som må anvendes til økologisk produktion, se afsnit 3.5. Det er her en forudsætning, at produktionen foregår uden kontakt med bundjorden, eksempelvis ved dyrkning i potter på borde.

Det skal fremgå af ansøgningen til Plantedirektoratet, hvilke afgrøder, der skal dyrkes, og hvordan det sikres, at planternes rødder ikke kommer i kontakt med bundjorden. For væksthusets bundjord gælder den almindelige omlægningstid på to år.

3.2 Parallelavl

Parallelavl er ikke tilladt.

3.2.1 Hvornår der er parallelavl

Ved parallelavl forstås, at der på jordbrugsbedriftens økologiske arealer og på ikke-økologiske arealer, herunder arealer under omlægning, dyrkes planter af samme art. Eneste undtagelse er, hvis der anvendes sorter indenfor arten, der let kan skelnes, se tabel 3.2 og 3.3. Der skal kunne skelnes tydeligt mellem sorterne både i dyrkningssæsonen og efter høst. Det skal godtgøres af producenten, at sorterne let kan skelnes fra hinanden. Det er muligt at få Plantedirektoratets vurdering af, om to sorter adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden til, at der ikke er parallelavl.

Ved parallelavl mister den økologiske afgrøde sin status og nedklassificeres til samme status som den afgrøde, der er parallelavl med. Omfatter parallelavl flere arealer, nedklassificeres den økologiske afgrøde til samme status som den afgrøde, der har den laveste status.

Man skal være opmærksom på, at der kan opstå parallelavl, hvis der hører arealer med forskellige omlægningstidspunkter til bedriften. Dette er ofte tilfældet i forbindelse med forpagtning eller køb af tilsåede arealer, og på bedrifter med samtidig drift.

Forskellige høsttidspunkter eller høstmetoder kan ikke forhindre parallelavl. Der er således parallelavl mellem helsæd og korn til modenhed på arealer med forskellig status.

Der er parallelavl mellem efterårsafgrøder og vårafgrøder af samme art f.eks. vårhvede/vinterhvede, idet disse ikke let kan adskilles efter høst.

Isåning af udlæg i en dækafgrøde kan ikke forhindre parallelavl. Det betyder, at der er parallelavl mellem afgrøder til modenhed/helsæd, selvom der er sået udlæg i dæksæden.

Græsmarkernes alder kan heller ikke forhindre parallelavl. Der er således parallelavl mellem 1. års og 2. års kløvergræsmarker, hvis der er anvendt samme græsblanding.

Tabel 3.2  Parallelavl, eksempler:

3.2.2 Hvornår der ikke er parallelavl

Der er ikke parallelavl mellem en artsblanding og arterne dyrket i renbestand. Det forudsættes, at der er isået/iblandet og fremspiret en sådan mængde af en anden art, at det er let at skelne mellem afgrøderne, både under dyrkning og efter høst. Under gunstige forhold vil en iblanding på mindst 5 pct. (antal af frøene) normalt være tilstrækkelig.

Der er ikke parallelavl i følgende tilfælde:

1. Ved fremstilling af produkter fra flerårige kulturer (træer, der bærer spiselig frugt, samt vin og humle) forudsat, at følgende betingelser er opfyldt:
   
   

   a)      Den ikke økologiske produktion af ovennævnte flerårige kulturer indgår i en omlægningsplan.

   b)      Producenten sikrer, at produkterne fra hver af de berørte enheder hele tiden holdes adskilt.

   c)      Plantedirektoratet får besked mindst 48 timer før hver høst af et af de berørte produkter.

   d)      Umiddelbart efter høstens afslutning underretter producenten Plantedirektoratet om den nøjagtige størrelse af høsten på de berørte 
            enheder og om særlige kendetegn, der gør det muligt at identificere produktionen (f.eks. kvalitet, farve, gennemsnitsvægt osv.).

2. Ved landbrugsforskning, hvor arealerne er godkendte/udvalgte af en offentlig myndighed, forudsat at betingelserne i punkterne b, c og d i ovenstående punkt 1 er opfyldte.

3. Ved fremavl og ved produktion af planteformeringsmateriale, forudsat, at betingelserne i punkt b, c og d i ovenstående punkt 1 er opfyldt. Det er yderligere en forudsætning, at der er indgået en skriftlig kontrakt om fremavl, og produktionen er anmeldt til Plantedirektoratet. Ved marksyn og efterfølgende analyser vil Plantedirektoratet kontrollere, om avlen er i overensstemmelse med reglerne for certificeret såsæd.

   Hvis samme sort både dyrkes på et økologisk areal, og et omlægningsareal og et konventionelt areal er det endelig en forudsætning, at fremavlen enten sker på det økologiske areal eller at fremavlen sker på det konventionelle areal og omlægningsarealet. I modsat fald vil der være parallelavl mellem det økologiske areal og et af de ikke-økologiske arealer.

4. Ved græsarealer, som udelukkende anvendes til græsning.

Der er parallelavl på græsarealerne, hvis der bliver taget slæt. Parallelavlen medfører, at slættet nedklassificeres til den laveste status. De økologiske arealer kan således fortsat afgræsses som økologiske.

Der er ikke parallelavl, hvis der dyrkes forskellige arter, f.eks. rajgræs og kløver, eller artsblandinger, f.eks. 721 og 731 af græs. For kløvergræsblandinger er det en forudsætning, at blandingerne består af forskellige arter.

Tabel 3.3  Ikke parallelavl, eksempler:

¹ Under gunstige forhold vil en iblanding på mindst 5 pct. (antal) af frøene normalt være tilstrækkeligt.
² Se de særlige krav til fremavl ovenfor.

3.3 Frø, sædekorn, planteformeringsmateriale og planter

3.3.1 Generelt

På arealer, der er begyndt omlægning til økologisk produktion, skal der anvendes frø, vegetativt formeringsmateriale og udplantningsplanter af økologisk oprindelse, se dog afsnit 3.3.10.

I særlige tilfælde er der mulighed for at opnå dispensation fra reglen om anvendelse af økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, se særligt afsnit 3.3.4.

Producenten skal altid anvende certificeret frø, medmindre frøene er produceret på bedriftens egne økologiske arealer.

Ved anvendelse af ikke-økologisk frø og formeringsmateriale skal dette altid være ubejdset. Der må ikke anvendes frø eller andet materiale, som er behandlet med kemiske midler. Produkter, der i særlige tilfælde kan anvendes, fremgår af bilag 2.

Når ikke-økologisk frø m.m. beskrives i denne vejledning, er det altid forudsat, at der ikke er anvendt bejdsemidler, uanset om dette er nævnt direkte. Det gælder også ved anvendelse af ikke-økologisk frø til fremavl af økologisk frø, se afsnit 3.3.6.

Der må kun anvendes sorter, der ikke er genetisk modificerede. I Spanien, Frankrig, Holland og England markedsføres genetisk modificerede majssorter, som derfor ikke må anvendes.

Hvis der anvendes ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale, skal der i visse tilfælde kunne fremvises en erklæring om GMO-frihed. Dette gælder på nuværende tidspunkt for følgende arter, der har oprindelse fra lande uden for EU:

• Raps
• Majs
• Soja
• Bomuld
• Kartoffel
• Squash
• Tomat

3.3.2 Kategorisering af frø og formeringsmateriale

Formeringsmateriale, som anvendes i økologisk produktion, opdeles i fire hovedkategorier:

• Frø af landbrugsafgrøder: primært korn- og foderafgrøder.
• Grøntsagsfrø.
• Vegetativt formeringsmateriale: kartofler, frugttræer og -buske, stiklinger, m.m.
• Udplantningsplanter: kål, salat, porre, juletræer m.m.

For landbrugsafgrøder, grøntsagsfrø og vegetativt formeringsmateriale kan der i visse tilfælde anvendes ikke-økologisk materiale.

For kategorien udplantningsplanter, som omfatter hele planter til udplantning med henblik på produktion af planter, skal der i alle tilfælde anvendes økologisk materiale.

”Databasen for økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale” giver, med undtagelse af udplantningsplanter, information om økologisk materiale, der udbydes i Danmark, se afsnit 3.3.3.

3.3.3 Database for økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale

Fra den 1. januar 2004 er der i alle EU-lande etableret databaser, der beskriver udbuddet af økologisk frø og læggekartofler indenfor EU.

Danske producenter er kun forpligtet til at tage hensyn til oplysninger om økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, der udbydes, når disse oplysninger fremgår af den danske frødatabase.

I Danmark indeholder Den økologiske frødatabase, foruden økologisk frø af landbrugsafgrøder og grøntsagsfrø, også oplysninger om økologisk vegetativt formeringsmateriale.

Gennem adresserne www.pdir.dk og www.landscentret.dk /oekoudsaed er der gratis adgang til Den økologiske frødatabase. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl varetager på vegne af Plantedirektoratet den daglige drift af Den økologiske frødatabase.

I Den økologiske frødatabase fremgår tre separate kategorier over henholdsvis landbrugsafgrøder, grøntsagsfrø og vegetativt formeringsmateriale.

Den økologiske frødatabase vil i perioden fra den 15. januar til den 15. december hvert år give opdateret information om økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, som markedsføres i Danmark.

Hvert år fra 15. december til 15. januar kan der kun anvendes økologisk materiale, da Den økologiske frødatabase ikke er aktiv i denne periode.

Oplysningerne i Den økologiske frødatabase opdateres hver uge, og i visse perioder dagligt. For landbrugsafgrøder gælder særligt, at der foruden generel information om sorterne også vil fremgå, hvor store mængder af de enkelte afgrøder, der udbydes.

Den økologiske frødatabase er opdelt i arter, og i nogle tilfælde er disse yderligere opdelt i sortsgrupper med særlige egenskaber. Eksempler på dette er arter med forskellige tidlighedsklasser indenfor rajgræs og majs, samt undergrupper indenfor salat, kål m.m.

Dyrkningsegnethed af sorter inden for landbrugsafgrøder og grøntsager vurderes løbende. Plantedirektoratet anvender vurderingerne, når der tages beslutning om generelle og individuelle tilladelser til at anvende ikke-økologisk frø.

Økologiske udplantningsplanter fremgår ikke af Den økologiske frødatabase, da der gælder særlige regler for denne type formeringsmateriale, som blandt andet omfatter kål-, salat- og juletræsplanter til produktion af hele planter. Til denne produktion kan der kun anvendes økologiske udplantningsplanter. Der kan således ikke gives tilladelse til anvendelse af ikke-økologiske hele planter til produktion af planter, se dog undtagelse ved grantræer til produktion af pyntegrønt, afsnit 3.3.9.

3.3.4 Anvendelse af ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale

Det vil fremgå direkte af Den økologiske frødatabases overskrifter til de enkelte arter/sortsgrupper, om der kan opnås tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø/vegetativt formeringsmateriale og i givet fald, hvad der forudsættes.

Tilladelser til at anvende ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale gives kun for den aktuelle vækstsæson, da det ikke kan forudses, hvad der vil være til rådighed året efter.

Der er følgende 3 hovedsituationer:

• Der skal søges om individuel tilladelse fra Plantedirektoratet. Tilladelsen skal være opnået forud for anvendelse af ikke-økologisk materiale. Den økologiske frødatabase oplyser, at der udbydes økologisk materiale indenfor den ønskede art. En tilladelse forudsætter, at den enkelte producent har dokumenteret, at det økologiske frø, der udbydes gennem databasen, ikke er egnet til netop dennes produktion. Se mere under Ansøgning til Plantedirektoratet.

• Under forudsætning af, at der indsendes en anmeldelse til Plantedirektoratet, gives generel tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø af den ønskede sort. Der udbydes økologisk frø af den ønskede art/sortsgruppe, men sorterne er beskrevet under særlige forhold i databasen. Af anmeldelsen skal blandt andet fremgå, hvilken art, sort og mængde der ønskes anvendt, samt tidspunkt for anvendelsen. Se mere under Anmeldelse til Plantedirektoratet.

• Der gives generel tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk materiale indenfor visse arter/sortsgrupper. Der kræves ikke forudgående anmeldelse. I dette tilfælde udbydes økologisk frø af den ønskede art/sortsgruppe ikke i øjeblikket. Se mere under Generel tilladelse.

■ Der gælder dog særlige regler for afgrøder til grøngødning, efterafgrøder eller til andre formål, hvor der ikke skal høstes. Hvis der er økologisk frø af den ønskede sortsgruppe på markedet, skal frøene altid være økologiske. Derfor kan der i disse situationer ikke opnås individuel tilladelse.■

3.3.4.1 Ansøgning til Plantedirektoratet

Ansøges der om individuel tilladelse, skal der være opnået tilladelse fra Plantedirektoratet, inden der kan bestilles og modtages ikke-økologisk frø.

Hvis eksperter vurderer, efter kendskab til sorternes egenskaber, at landbrugs- og grøntsagsfrø er egnede under danske forhold, eller forhold, der klimatisk svarer til de danske, kan det få indflydelse på, om Plantedirektoratet giver tilladelse til at anvende ikke-økologisk frø.

Hvis Plantedirektoratet finder, at en sort er egnet, vil der som udgangspunkt ikke kunne opnås tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø.

Kan producenten i en individuel ansøgning dokumentere, at den ønskede sort har egenskaber, der er væsentligt forskellige fra de økologisk fremavlede sorter, som er på markedet, og at disse egenskaber er nødvendige for produktionen, har Plantedirektoratet dog mulighed for at give en individuel tilladelse.

I ansøgningen skal der derfor redegøres for, at egenskaberne for den ønskede sort er nødvendig for lige præcis ansøgers produktion. Det er ikke tilstrækkeligt, at der redegøres for generelle forskelligheder.

En redegørelse kan eksempelvis omfatte følgende:

• Indgåelse af aftale om afsætning af eksempelvis maltbyg, brødhvede eller grøntsager til industri. Dokumentation (kopi) af afsætningsaftale skal indsendes sammen med ansøgningen.
• Problemer med planteskadegørere på ansøgers bedrift.
• Dyrknings- og kvalitetsegenskaber af væsentlig betydning for ansøgers bedrift.
• Kvalitet af foderafgrøde af væsentlig betydning for ansøgers bedrift.
• Der kan også opnås tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk materiale i forbindelse med forskning, små markforsøg eller sortsbevarelse.

Vegetativt planteformeringsmateriale, bortset fra læggekartofler, forventes ikke at blive vurderet af eksperter. Uanset om der er økologisk materiale til rådighed, skal der altid søges og opnås dispensation hos Plantedirektoratet forud for anvendelse af ikke-økologisk vegetativt planteformeringsmateriale.

Ansøgningsskema kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside, www.pdir.dk, eller på hjemmesiden for Den økologiske frødatabase, www.lr.dk/oekoudsaed.

Følgende skal fremgå af ansøgningen:

• Navn, adresse og autorisationsnummer på ansøger.
• Latinsk og dansk navn på ønsket art og sort.
• Mængde, der skal anvendes.
• Anvendelsestidspunkt.
• Areal, der skal tilsås/tilplantes, samt mark nr.
• Begrundelse for, at det økologiske materiale, der er til rådighed, ikke kan anvendes til netop den pågældende produktion.
• Indsendelse af dokumentation, f.eks. udtalelse fra en konsulent.

Ansøgningen skal underskrives og indsendes til Plantedirektoratet. Tilladelse skal være opnået, inden der må anvendes ikke-økologisk frø.

3.3.4.2 Anmeldelse til Plantedirektoratet

Selvom der ifølge Den økologiske frødatabase er økologisk frø af den ønskede art/sortsgruppe på markedet, vil det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at anmelde, at man ønsker at anvende ikke-økologisk ubejdset frø.

Hvis ingen af de sorter, der fremgår af den pågældende arts-/sorts-gruppe, er kendte eller afprøvede under danske forhold eller lignende, vil det være tilstrækkeligt at indsende en anmeldelse herom til Plantedirektoratet.

Det vil fremgå af overskriften til arten/sortsgruppen i Den økologiske frødatabase, når en anmeldelse er tilstrækkelig.

Anmeldelsesskema kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside, www.pdir.dk, eller på hjemmesiden for Den økologiske frødatabase, www.lr.dk/oekoudsaed.

Følgende skal fremgå af anmeldelsen:

• Navn, adresse og autorisationsnummer på ansøger.
• Latinsk og dansk navn på ønsket art og sort.
• Mængde, der skal anvendes.
• Anvendelsestidspunkt.
• Mark nr. og størrelse af areal, der skal tilsås/tilplantes.

Plantedirektoratet sender ikke svar på anmeldelsen, hvorfor der kan anvendes ikke-økologisk frø, så snart anmeldelsen er sendt.

3.3.4.3 Generel tilladelse fra Plantedirektoratet

I Den økologiske frødatabase er det for hver arts-/sortsgruppe nævnt, om der er givet en generel tilladelse til at anvende ikke-økologisk frø.

Generelle tilladelser vil kun forekomme, når der ifølge Den økologiske frødatabase ikke udbydes økologisk frø indenfor den ønskede art eller sortsgruppe.

De generelle tilladelser vil være midlertidige i tilfælde, hvor det fremgår af Den økologiske frødatabase, at der på et senere tidspunkt kommer økologisk frø på markedet. I givet fald skal ikke-økologisk ubejdset frø være leveret, inden økologisk frø kommer på markedet.

Plantedirektoratet kan give generelle tilladelser til anvendelse af ikke-økologisk ubejdset frø af bestemte arter/sortsgrupper efter følgende datoer:

Forår:

• 15. februar for alle forårsafgrøder.

Efterår:

• 1. august for græsblandinger, vinterraps, grøngødning og efterafgrøder,
• 10. august for grønrug og vinterbyg, og
• 1. september for vinterhvede, vinterrug og triticale m.m.

Er økologisk frø i en kort periode (under en uge) ikke til rådighed, gives der ikke generel tilladelse.

Der vil ikke blive givet generelle tilladelser til anvendelse af vegetativt formeringsmateriale. Her skal der altid søges individuelle tilladelser i Plantedirektoratet. Dette gælder dog ikke læggekartofler.

Efter 15. januar, og inden ovennævnte datoer for generel tilladelse, skal der altid søges om tilladelse forud for anvendelse af ikke-økologisk frø, uanset om der er økologisk frø på markedet.

3.3.4.4 Ordrebekræftelse ved bestilling af ubejdset ikke-økologisk frø

Producenten skal på bestillingstidspunktet via Den økologiske frødatabase undersøge, om det på dette tidspunkt er muligt at skaffe økologisk frø/udsæd af den ønskede art og/eller sortsgruppe.

Fremgår det af Den økologiske frødatabase, at der ikke er økologisk materiale til rådighed, men at der senere kommer økologisk frø på markedet, er det vigtigt, at producenten får en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen skal modtages i forbindelse med bestillingen. Det skal fremgå af ordrebekræftelsen, at leveringen vil ske inden den dato, hvor der kommer økologisk frø på markedet. Kan der ikke leveres inden dette tidspunkt, skal der i stedet bestilles økologisk frø.

Er økologisk frø ikke på markedet fra sæsonens start (dvs. efter de datoer, der er angivet ovenfor), og fremgår der ikke en dato, som angiver, at økologisk frø senere vil komme på markedet, vil det af Den økologiske frødatabase fremgå, at der på det pågældende tidspunkt er givet en generel tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø. Der kan i dette tilfælde bestilles ikke-økologisk frø til levering på et ikke nærmere bestemt tidspunkt forudsat, at firmaet udsender en ordrebekræftelse i forbindelse med bestillingen. Ordrebekræftelsen er vigtig, da en generel tilladelse vil ophøre, hvis der igen kommer økologisk frø til rådighed.

Hvis der ikke foreligger en ordrebekræftelse udsendt i forbindelse med bestilling til dokumentation for bestillingstidspunktet, vil det normalt være leveringstidspunktet, der afgør, om reglerne for anvendelse af ikke-økologisk frø er overholdt. Det er derfor vigtigt altid at sørge for, at der modtages en ordrebekræftelse i forbindelse med bestilling af ikke-økologisk frø.

Hvis der ikke foreligger dokumentation for bestillingstidspunktet for ikke-økologisk frø, og der forud for det aftalte leveringstidspunkt er kommet økologisk frø til rådighed, skal producenten i stedet anvende økologisk frø.

3.3.5 Økologiske græsfrøblandinger

Alle de græsfrøblandinger, der fremgår af Den økologiske frødatabase, må anvendes i økologisk jordbrugsproduktion.

Selv om græsfrøblandingerne kan indeholde en mindre del ikke-økologisk frø, stilles der ikke krav om forudgående individuel tilladelse. Dette skyldes, at Plantedirektoratet inden blandingerne registreres i Den økologiske frødatabase, har godkendt sammensætningen, herunder tilladt anvendelse af ikke-økologisk frø i de tilfælde, hvor der ikke er økologisk frø til rådighed indenfor den til blandingen forudsatte art/sortsgruppe.

De græsfrøblandinger, som fremgår af databasen, har et indhold af økologisk frø på mindst 90 % af antallet af frø.

Da Den økologiske frødatabase kun må beskrive udbudet af økologisk frø, vil blandinger, der har et lavere indhold af økologisk frø end 95 %, i databasen være beskrevet som ”halvblandinger” på trods af, at der reelt er tale om ”hele” græsblandinger, der foruden økologisk frø også indeholder op til 10 % ikke-økologisk frø.

Anvendelsesperiode
Græsblandingerne skal som udgangspunkt anvendes i den sæson, hvor de er indkøbt, da indholdet af økologisk frø i græsblandingerne normalt stiger år for år. Hvis rester af frø fra tidligere år indeholder en mindre mængde økologisk frø, end de aktuelle blandinger, må disse rester ikke anvendes på økologiske bedrifter.

Andre græsblandinger
Hvis der ønskes anvendt en græsblanding med en væsentligt anderledes sammensætning af arter/sorter, end de blandinger, der fremgår af Den økologiske frødatabase, skal der altid søges om individuel tilladelse til anvendelse af en græsblanding bestående af ikke-økologisk frø.

Kan blandingen laves af økologisk frø, der fremgår som renvarer i databasen, eller kan det ikke dokumenteres, at den ønskede græsblanding har egenskaber, der er nødvendige i det konkrete tilfælde, vil der ikke kunne opnås tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø.

3.3.6 Fremavl - produktion af certificeret frø og formeringsmateriale

Ved fremavl forstås produktion af frø og formeringsmateriale, der kan opnå økologisk status, når produktionen foregår efter skriftlig aftale mellem en producent og et frøfirma, og avlen kontrolleres efter reglerne for produktion af certificeret materiale, herunder opfylder gældende krav til sortsrenhed, sundhed mv. Aftalen skal være underskrevet af parterne.

Fremavlet frø, vegetativt formeringsmateriale og hele planter kan markedsføres som økologisk, når følgende betingelser er opfyldt:

• Etårige afgrøder: Moderplanten har været dyrket på et areal, hvor de økologiske produktionsregler har været fulgt i mindst 24 måneder inden udsåningen. Moderplanten må ikke stamme fra genetisk modificeret materiale.

• Flerårige afgrøder: Moderplanten har været dyrket efter de økologiske produktionsregler (på et økologisk areal eller på et areal under omlægning) i mindst to vækstsæsoner. Moderplanten må ikke stamme fra genetisk modificeret materiale.

• Omlægningstiderne i afsnit 3.1.1 overholdes, hvilket vil sige, at arealet skal have været under omlægning i mindst 36 måneder inden høst. Ved produktion af græs- og kløverfrø er omlægningstiden dog kun 24 måneder inden høst, jf. afsnit 3.1.1.

Der kan anvendes ikke-økologisk ubejdset frø og vegetativt formeringsmateriale som basis for fremavl. Indkøbt fremavlsmateriale skal være certificeret, dvs. kontrolleret og godkendt i henhold til plantesundhedslovgivningen.

På arealer under omlægning kan der ligeledes anvendes ikke-økologisk certificeret fremavlsmateriale. I dette tilfælde vil det høstede korn/frø altid have ikke-økologisk status.

Kasseret fremavl
Fremavl vil blive kasseret, enten hvis det ved markkontrol eller efter høst konstateres, at kravene til certificering ikke er opfyldt, eller hvis frøfirmaet, der har købt partiet, efterfølgende ikke kan afsætte partiet. Kassation af afgrøderne kan således kun foretages af certificeringsorganet eller af det firma, der har købt den pågældende certificerede afgrøde.

En kasseret fremavlsafgrøde kan anvendes som økologisk, hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været underlagt en kontrakt om produktion af økologisk frø/såsæd, og at det pågældende areal/parti officielt er kasseret som fremavlsareal/-parti (f.eks. ved markkontrol eller analyse). Producenten kan ikke selv kassere en afgrøde.

Den kasserede afgrøde, som ikke kan anvendes som certificeret frø på grund af sortsurenheder, udsædsbårne sygdomme eller andet, kan anvendes som økologisk foder eller som økologisk frø til såning på egen bedrift. Afgrøden kan endvidere sælges som økologisk til foderbrug eller til konsum, men ikke som frø til udsåning. Anvendelse til konsum forudsætter, at partiet overholder de generelle krav til sundhed m.m., se Fødevaredirektoratets regler for fødevarer.

■ Hjemmeproduceret udsæd
Der kan anvendes ikke-økologisk ubejdset udsæd til produktion af eget udsæd. Produktion af udsæd til eget brug forudsætter, at der indsendes en anmeldelse til Plantedirektoratet inden såning. Se bilag 7.

Hvis der anvendes ikke-økologisk ubejdset udsæd til produktion af eget udsæd, kan samme art ikke dyrkes på ikke-økologiske arealer, herunder arealer under omlægning, da der så vil opstå parallelavl.

Afgrøden kan kun anvendes som økologisk til hjemmeproduceret udsæd. Til al anden anvendelse vil afgrøden have status af ikke-økologisk.

Der kan kun indkøbes ikke-økologisk udsæd til et areal, der modsvarer arealet, hvor hjemmeproduceret udsæd skal anvendes. Se nedenstående eksempel.

Eksempel:
Beregning af areal hvor hjemmeproduceret udsæd skal bruges:
Artens danske navn:                                                       Vinterhvede
Mark nr.:                                                                        nr. 1
Areal:                                                                             20 ha
Sort:                                                                               Stakado
Udsædsmængde:                                                             225 kg/ha
Udsædsmængde i alt:                                                      4500 kg (20ha x 225 kg/ha) 

Areal hvor hjemmeproduceret udsæd skal dyrkes:
Forventet udbytte hkg/ha:                                              45 hkg/ha
Beregnet areal med hjemmeproduceret udsæd:              1 ha (4500kg/45 hkg/ha)
Ikke-økologisk udsæd til pr. ha:                                     190 kg/ha
Indkøb af ikke-økologisk udsæd til fremavl, i alt:          190 kg (1 ha x 190 kg/ha).■

3.3.7 Udplantningsplanter til produktion af planter

Hele planter, der skal udplantes på økologiske produktionsarealer, skal altid være økologiske, når de plantes med henblik på produktion af planter og med henblik på salg som økologiske.

Der er ingen mulighed for at dispensere fra denne regel.

Omfattet af denne regel er bl.a. planter af porrer, løg, kål, salat og grantræer til produktion af juletræer, men ikke til produktion af pyntegrønt.

3.3.8 Planter, der ikke anvendes til produktion

■ Der er ikke krav om anvendelse af økologiske vedplanter i vildtremiser, hegn og skov.

Der er dog ved etablering af et-årige planter i skov, hegn og vildtremiser krav om anvendelse af økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale. Der er de samme muligheder for dispensation til at anvende ikke-økologisk materiale som for produktionsarealer, se afsnit 3.3.4.■

Træ og ved kan ikke sælges som økologisk, se dog afsnit 3.3.9 om juletræer. Se i øvrigt afsnit 2.4 om skov, hegn, vildtremiser m.m.

3.3.9 Juletræer og pyntegrønt

Økologisk juletræsproduktion skal etableres på basis af økologiske frø eller udplantningsplanter.

Juletræer, der produceres på grundlag af ikke-økologiske udplantningsplanter på arealer, som er indberettet efter den 23. februar 2001, kan således hverken omlægges eller sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

Arealer med ikke-økologiske grantræer, der er indberettet efter den 23. februar 2001, kan, efter at have opnået tilladelse hertil hos Plantedirektoratet, omlægges til økologisk pyntegrøntproduktion, hvis det kan godtgøres, at det ikke har været muligt at skaffe økologiske småplanter.

Hvis man ønsker at producere økologisk pyntegrønt, kan der i dette særlige tilfælde søges om dispensation til at anvende ikke-økologisk formeringsmateriale, hvis der ikke er økologisk formeringsmateriale på markedet.

3.3.10 Frø på arealer under omlægning

På arealer, der tilsås efter påbegyndt omlægning til økologisk produktion, skal der anvendes økologisk frø, hvis afgrøden efter høst ønskes anvendt/solgt som omlægningsafgrøde/økologisk afgrøde, se tabel 3.1 om omlægningstider.

Skal afgrøden anvendes/sælges som ikke-økologisk, er der derimod ikke krav om anvendelse af økologisk frø på arealer under omlægning. Ved flerårige afgrøder som f.eks. græs er konsekvensen samtidig, at afgrøden først kan anvendes/sælges med status, når omlægningsperioden er afsluttet.

3.3.11 Dokumentation

Der skal altid foreligge dokumentation på bedriften for oprindelse, status og behandling efter høst af frø og formeringsmateriale. Dokumentationen kan bestå af frøposer/sække, følgesedler og faktura, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at frøet er ubejdset.

Ligeledes skal individuelle tilladelser fra Plantedirektoratet altid opbevares på bedriften.

Er der givet generel tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø af en given art/sortsgruppe, som forudsætter en anmeldelse til Plantedirektoratet, skal kopi af anmeldelsen foreligge på bedriften.

Ved anvendelse af ikke-økologisk frø skal der opbevares en kopi af ordrebekræftelsen, så det kan dokumenteres, at der er bestilt på et tidspunkt, hvor der ikke var økologisk frø på markedet af den pågældende art/sortsgruppe, se afsnit 3.3.4.4.

Hvis det konstateres, at der er benyttet ikke-økologisk frø eller plantemateriale, og der ikke foreligger dokumentation for, at ovenstående betingelser har været opfyldt, nedklassificeres afgrøden til ikke-økologisk, og i visse tilfælde kan jorden kræves omlagt på ny.

3.4 Gødnings- og jordforbedringsmidler

Jordens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden skal først og fremmest opretholdes eller forøges ved:

• Dyrkning af bælgplanter, grøngødning eller planter med dybt rodnet efter en hensigtsmæssig flerårig sædskifteplan.
• Nedmuldning af husdyrgødning fra økologisk husdyrproduktion.
• Nedmuldning af andet økologisk materiale.

3.4.1 Gødskning

Der må som hovedregel kun anvendes gødning fra økologiske husdyr (herunder dyr under omlægning), grøngødning og afgrøderester m.m. fra egen eller andre økologiske bedrifter. Gødningen kan både være komposteret og ikke-komposteret.

Der må kun anvendes halmaske, der stammer fra økologisk halm.

Husdyrgødning fra besætninger, der endnu ikke er omlagt, sidestilles, ved anvendelse på egen bedrift, med økologisk gødning i op til 2 år, regnet fra omlægningstidspunktet af den første mark. Hvis husdyrene ikke er under omlægning efter udløbet af 2 års-perioden, vil husdyrgødningen herefter blive sidestillet med ikke-økologisk husdyrgødning, indtil dyrene påbegyndes omlagt.

3.4.2 Maksimal tildeling af kvælstof

Bedriftens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes i henhold til de til enhver tid gældende generelle bestemmelser om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Den samlede kvælstofmængde i husdyrgødningen må ikke overstige 140 kg total-N pr. hektar harmoniareal pr. planperiode. Heraf må maksimalt 70 kg total-N pr. hektar harmoniareal pr. planperiode udgøres af ikke-økologisk gødning, se afsnit 3.4.3.

Dokumentationskrav til gødning, se afsnit 3.4.4 og 3.4.5.

Væksthuse
Væksthuse er ikke omfattet af ovennævnte grænser på henholdsvis 140 kg og 70 kg total-N pr. ha. Forbruget af kvælstof beregnes pr. afgrøde. For væksthuse gælder det, at der kan anvendes gødning svarende til den fastsatte kvælstofnorm for afgrøden, jf. de til enhver tid gældende generelle bestemmelser om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Heraf må maksimalt 25 % af afgrødens kvælstofnorm udgøres af ikke-økologisk gødning. Der kan således ikke tages hensyn til husdyrgødningstypens udnyttelsesprocent, se nedenstående eksempel.

Eksempel:
Kvælstofnorm tomat: 2350 kg N/ha.
25 % af kvælstofnorm: 587,5 kg N.
Svinegylle, ikke-økologisk med et kvælstofindhold på 5 kg total-N/t.
Der kan anvendes 587,5 kg N/ 5 kg total-N = 117,5 tons svinegylle pr. ha.

3.4.3 Ikke-økologisk gødning

Hvis de i afsnit 3.4 nævnte metoder og midler ikke kan sikre en tilstrækkelig gødskning, er der i særlige tilfælde mulighed for at supplere med de gødningstyper og jordforbedringsmidler, der fremgår af bilag 1.

Det er ikke tilladt at opbevare andre gødningsstoffer og jordforbedringsmidler på bedrifter, der er omlagt, eller hvor alle arealer er under omlægning end dem, der er nævnt i bilag 1.

Gødningsstoffer, hvor det af bilag 1 fremgår, at behovet ikke skal anerkendes af Plantedirektoratet, kan anvendes uden forudgående tilladelse, men under hensyntagen til de generelle gødningsregler.

Slam fra dambrug, herunder ålevand og procesvand fra mejeri- og foderproduktion er ikke nævnt i bilag 1. Produkterne kan derfor ikke anvendes på økologiske arealer eller arealer under omlægning.

Ikke-økologisk husdyrgødning
Husdyrgødning kan dog normalt anvendes, uden at Plantedirektoratet har anerkendt behovet, da direktoratet har givet en generel tilladelse til at anvende ikke-økologisk husdyrgødning.

Husdyrgødning fra biogasanlæg må kun indeholde stoffer, der er nævnt i bilag 1.

Anvendelse af husdyrgødning, der har været forarbejdet i et separationsanlæg, kræver dog altid Plantedirektoratets godkendelse.

Ikke-økologisk husdyrgødning skal stamme fra ekstensive husdyrbrug. Herved forstås husdyrbrug, der opfylder de generelle harmoniregler for husdyrproduktion.

Husdyrgødningen må ikke stamme fra jordløse brug. Et jordløst brug er et husdyrbrug uden tilhørende areal til produktion af foder- eller salgsafgrøder.

Ansøgning om anvendelse af ikke-økologisk gødning
For en række af gødningsstofferne nævnt i bilag 1 er det anført, at behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet. Dette betyder, at der skal søges om tilladelse i Plantedirektoratet, inden gødningen udbringes.

En ansøgning om tilladelse til at anvende ikke-økologisk gødning skal indeholde oplysninger om:

• mængde og gødningstype,
• arealer og afgrøder, hvor gødningen skal anvendes, samt
• hvorfor netop denne gødning er nødvendig for bedriften.

Der stilles på nuværende tidspunkt ikke specielle krav om dokumentation for, at de forskellige gødningsstoffer ikke indeholder genetisk modificeret materiale, medmindre der er tale om produkter eller biprodukter af soja, raps og majs.

Ansøgningen vedlægges jordbundsanalyse fra den pågældende vækstsæson (eller eventuelt bladanalyse), samt eventuel udtalelse fra konsulent.

Der vil kun blive givet tilladelse, hvor der er redegjort for, at manglen er udtalt, og hvor gødningsstrategi, jordbehandling og sædskifte er tilrettelagt således, at mangel på næringsstoffer er minimeret mest muligt.

Til aktivering af kompost kan der anvendes præparater på basis af mikroorganismer og planter. Præparaterne må ikke indeholde eller være afledt af genetisk modificerede organismer.

Der kan anvendes mikroorganismepræparater til at forbedre jordens almindelige tilstand eller forekomsten af næringsstoffer. En sådan anvendelse kræver altid en tilladelse fra Plantedirektoratet.

Ansøgning om anvendelse af komposteret husholdningsaffald kan indsendes uden ovennævnte redegørelse vedrørende gødningsstrategi, jordbehandling og sædskifte. Det er nok at anføre den ønskede mængde, samt at fremsende dokumentation fra komposteringsanlægget på indholdet af næringsstoffer og tungmetaller. Endvidere skal der redegøres for indsamlingssystemet.

3.4.4 Mark- og gødningsplan / Indberetning af gødningsregnskab frem til 1. august 2004

Fra den 18. april 2004 og frem til den 1. august (planperiode 2003/04) gælder nedenstående. Efter den 1. august 2004 (planperiode 2004/05) gælder afsnit 3.4.5.

Alle økologiske bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på mindst 20.000 kr., skal tilmeldes Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Plantedirektoratet, se www.pdir.dk.

Bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på under 20.000 kr., kan tilmeldes Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning.

For alle økologiske bedrifter der er tilmeldt registret, skal der udarbejdes og foreligge en ajourført mark- og gødningsplan for hver vækstsæson (planperiode).

Planen skal være tilgængelig på bedriften og skal være udarbejdet i henhold til Plantedirektoratets for planperioden gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og tilhørende vejledning. Planen skal opbevares i mindst 5 år.

Der skal føres regnskab over modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning.

Ved afgivelse og modtagelse af kvælstof skal der foreligge dokumentation i form af dateret faktura eller følgeseddel, som skal være underskrevet af både afgiver og modtager.

Dokumentation for modtaget og afgivet gødning skal forefindes på bedriften senest fra datoen, hvor modtagelsen eller afgivelsen af kvælstof finder sted, og må herefter ikke ændres. Dokumentationen skal opbevares på bedriften i mindst 5 år.

Oplysninger om afgivelse og modtagelse af gødning (både økologisk og ikke-økologisk) kan udarbejdes på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet, se bilag 7.

Ovenstående skema kan erstattes af udskrifter fra markplanlægningsprogrammer, hvis udskrifterne indeholder de samme oplysninger som ovenstående skema og er underskrevet og dateret af både afgiver og modtager.

3.4.5 Indberetning af gødningsoplysninger efter 1. august 2004

Økologiske bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på mindst 20.000 kr., skal tilmeldes Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning. Bedrifter, der er tilmeldt registret, skal én gang årligt indsende et gødningsregnskab til Plantedirektoratet. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Plantedirektoratet, se www.pdir.dk.

Bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på under 20.000 kr., skal ikke tilmeldes ovenstående register.

Uanset omsætningen skal oplysninger om afgivelse og modtagelse af gødning (både økologisk og ikke-økologisk) udarbejdes på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet, se bilag 7. Skemaet skal være dateret og underskrevet af både modtager og afgiver. Skemaet skal forefindes på bedriften i mindst 5 år.

Ovenstående skema kan erstattes af udskrifter fra markplanlægningsprogrammer, hvis udskrifterne indeholder de samme oplysninger som ovenstående skema og er underskrevet og dateret af både afgiver og modtager.

3.5 Voksemedier til økologisk gartneri- og planteproduktion.

Færdigblandede voksemedier bestående af spagnum, ler, stenmel, kalk samt økologisk jord og gødning kan anvendes til økologisk gartneri og planteskoleproduktion, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Kalkproduktet, der indgår i voksemediet, skal være anført i bilag 1.
• At det er rent spagnum.
• Kvælstoffet i den økologiske gødning (og i færdigblandede voksemedier) er deklareret.
• Det er tilladt at tilsætte ler[2] og stenmel.

Reglerne for tildeling af gødning i væksthuse er beskrevet nærmere i afsnit 3.4.2 om gødning.

3.6 Kompost til brug ved dyrkning af svampe m.m.

Til produktion af svampe kan der anvendes vækstmedier, der er sammensat af følgende bestanddele:

• Økologisk husdyrgødning, suppleret med op til 25 % ikke-økologisk husdyrgødning (beregnet efter tørstofindhold).
• Andre økologiske produkter af landbrugsoprindelse, som f.eks. halm.
• Tørv/spagnum, der ikke er kemisk behandlet.
• Træ, der ikke er behandlet med kemiske produkter efter fældning.
• Mineralske produkter, nævnt i bilag 1, samt vand og jord.

3.7 Plantebeskyttelse

3.7.1 Tilladte midler og metoder

Planteskadegørere (skadedyr og sygdomme) og ukrudt skal forebygges og bekæmpes ved en eller flere af følgende foranstaltninger:

• Valg af hensigtsmæssige plantearter og sorter, således at planterne har størst mulig konkurrenceevne over for skadegørere og ukrudt under de gældende forhold på den enkelte bedrift.

• En hensigtsmæssig sædskifteplan, således at sædskiftesygdomme undgås, at afgrødens konkurrenceevne optimeres, og at næringsstofbehovene for de enkelte afgrøder tilgodeses.

• Mekaniske dyrkningsmetoder (mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved harvning, strigling, radrensning, hakning, pløjning osv.).

• Beskyttelse af skadegørernes naturlige fjender, f.eks. ved etablering eller vedligeholdelse af levende hegn og ved forbedring af deres ynglemuligheder samt ved udsætning af skadegørernes naturlige fjender.

• Flammebehandling af ukrudt.

Dampning kan anvendes på jord i væksthuse til bekæmpelse af jordbårne sygdomme, hvis jord- eller rodprøver dokumenterer et behov. Dokumentation herfor skal kunne forevises ved kontrolbesøg. Dampning af jord på friland er ikke tilladt.

3.7.2 Midler, der undtagelsesvis kan anvendes ved akut fare for afgrøden

I tilfælde af akut fare for afgrøden kan de stoffer og midler, der er anført i bilag 2, anvendes. Tabellen viser de aktivstoffer, der er indeholdt i produkter, der er godkendt af Miljøstyrelsen som plantebeskyttelsesmidler, og som er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i Danmark.

Det er midlernes indhold af aktivstoffer, der er afgørende for, om midlerne kan anvendes til økologisk produktion i Danmark.

Det er ikke tilladt at opbevare andre hjælpestoffer på bedrifter, der er omlagt, eller hvor alle arealer er under omlægning, end dem, der er nævnt i bilag 2.

Det er altid en forudsætning for anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerne, at de er godkendt af Miljøstyrelsen (for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler af Skov- og Naturstyrelsen). Oplysninger om proceduren for at opnå godkendelse af et stof som plantebeskyttelsesmiddel, herunder en afklaring af om produktet kræver en godkendelse, kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen.

Plantebeskyttelsesmidlerne må ikke anvendes rutinemæssigt, men kun ved akut fare for afgrøden. Herved forstås, at udbyttet må forventes at falde betydeligt, eller at kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. må forventes at mindskes kraftigt, hvis der ikke anvendes et plantebeskyttelsesmiddel.

Hvis retningslinierne for anvendelse af midlerne ikke følges, vil afgrøden normalt blive kasseret som økologisk. Endvidere kan afgrøden blive nedklassificeret til ikke-økologisk og arealerne blive pålagt genomlægning, hvis der anvendes midler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er tilladt i Danmark.

Som dokumentation for anvendelsen skal der føres en journal over anvendte midler, se Plantedirektoratets bekendtgørelse om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Denne journal skal altid være ajourført og tilgængelig for Plantedirektoratet.