Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - Juli 2004

4 ØKOLOGISK HUSDYRHOLD

4.1 Omlægning

4.1.1 Generelt

Omlægning af en besætning kan tidligst påbegyndes, når den er indberettet til Plantedirektoratet.

Normalt vil omlægning af husdyr først ske, når bedriftens arealer er færdigomlagte, (se tabel 3.1) da der ellers ikke vil være tilstrækkeligt økologisk foder og græsningsarealer til dyrene. Der findes dog en undtagelse hertil, se afsnit 4.1.5 vedrørende samtidig omlægning.

Hvis en dyreart er, eller tidligere har været på bedriften som økologisk, skal ikke-økologiske dyr af samme art straks omlægges ved indsætning på bedriften, se også betingelserne for indsættelse af ikke-økologiske dyr i afsnit 4.2.

Ændringer i produktionen, såsom etablering af ny driftsgren, væsentlige udvidelser m.m., skal straks meddeles skriftligt til Plantedirektoratet, se afsnit 8.6.

Et husdyr betegnes som økologisk, når dyret er født og har levet hele livet under økologiske produktionsforhold på en autoriseret jordbrugsbedrift. Det betyder, at kød kun kan sælges som økologisk, hvis det stammer fra dyr, der er født i en besætning, der er omlagt til økologisk jordbrugsproduktion. Et indkøbt ikke-økologisk dyr, som er færdigomlagt, kan således aldrig sælges til slagt som økologisk, men det kan dyrets afkom.

Der gælder følgende undtagelser:

• Ikke-økologisk fjerkræ, indsat efter de generelle bestemmelser, se afsnit 4.2.4.
• Dyr, der allerede findes på bedrifter, der har indsendt autorisationsansøgning eller er autoriseret før 18. april 2004. Det er en forudsætning, at dyrene er påbegyndt omlægning inden udgangen af det 4. kalenderår efter, at bedriftens omlægning er påbegyndt, se også afsnit 2.1. Undtagelsen gælder også, hvis dyret sælges til en anden økologisk bedrift, se reglerne for mærkning i afsnit 4.2.10.
• Erstatningsdyr i særlige tilfælde som f.eks. ved lovpligtige saneringer (BSE-bekæmpelse), mund- og klovsyge og lign. Plantedirektoratet skal give tilladelse hertil, se afsnit 4.2.5.

Pelsdyrproduktion som mink og ræve kan ikke omlægges til økologisk produktion. Hvis en bedrift, hvor der også er pelsdyrproduktion, ønskes omlagt, skal der søges om tilladelse til samtidig drift se afsnit 2.3.

4.1.2 Omlægningstid

Omlægningstiden for et husdyr er perioden fra omlægningstidspunktet (den indberettede omlægningsdato) til dyret er færdigomlagt.

Et hundyr under omlægning kan levere mælk som økologisk, når omlægningstiden på 6 måneder for mælkeproduktionen er gennemført.

Omlægningstider for de enkelte husdyr/husdyrprodukter fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.1.  Omlægningstider for mælk og fjerkræ.

* Ikke-økologiske levekyllinger mellem 3 dage og 18 uger kan dog indsættes efter skriftlig dispensation fra Plantedirektoratet.

4.1.3 Genomlægning

Ved genomlægning forstås, at et økologisk dyr skal gennemgå omlægningstiden igen. Det kan eksempelvis være aktuelt som følge af behandling med veterinære lægemidler, se afsnit 4.7.3.

Dyr, eller produkter fra dyr, der genomlægges, kan først sælges som økologiske, når genomlægningen er fuldført. Omlægningstiderne fremgår af tabel 4.2. Genomlægningsdatoen og entydig identifikation af dyret skal noteres i logbogen, se bilag 7. Mælken fra dyr under genomlægning må anvendes som økologisk foder i egen besætning.

Tabel 4.2.  Genomlægningstider for husdyr og husdyrprodukter.*

* Omlægningstiderne i tabel 4.2 er også gældende som omlægningstider for bedrifter, der har  indsendt autorisationsansøgning eller er autoriseret før 18. april 2004, se afsnit 4.1.1.

4.1.4 Parallelavl 

Parallelavl er ikke tilladt.

Ved parallelavl forstås, at en bedrift har dyr af samme art både som økologiske og ikke-økologiske. Alle dyr af samme art skal overgå samtidigt Når der indsættes ikke-økologiske dyr af en art, bedriften allerede har omlagt til økologiske produktionsforhold, skal de nye dyr omlægges straks.

Parallelavl vil normalt medføre, at dyrene mister den økologiske status, og derfor skal genomlægges, se afsnit 4.1.3.

4.1.5 Samtidig omlægning 

Samtidig omlægning er når en bedrift påbegynder omlægning af hele foderproduktionsarealet[3] og besætningen[4] samtidigt. Omlægningstiden nedsættes således til 24 måneder.

Der skal ansøges om tilladelse til samtidig omlægning i Plantedirektoratet i forbindelse med ansøgningen om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion.

Den samtidige omlægning gennemføres ved, at besætningen fra dag 1 fodres med mindst 50 % foder, der stammer fra bedriftens egne foderproduktionsarealer. Foderproduktionsarealer omlægges fra dag 1.

Den egentlige omlægning af dyrene påbegyndes sådan, at de perioder, der er nævnt i tabel 4.1, afsluttes med udgangen af perioden på de 24 måneder. Produkterne fra dyrene kan herefter sælges som økologiske efter 24 måneder.

Omlægningsdatoen for dyrene kan derfor tidligst sættes til en dato, der ligger efter forløbet af de første 12 måneder af den samtidige omlægning. Afgrøder fra bedriftens egne foderproduktionsarealer vil herefter blive sidestillet med økologisk foder, hvis arealerne er påbegyndt omlægning fra starten af 24-måneders perioden. Etårige foderafgrøder skal være sået efter påbegyndelse af den samtidige omlægning.

Hvis et areal omlægges senere, kan det ikke indgå i den samtidige omlægning, så status beregnes efter de generelle regler, og afgrøden kan kun indgå som foder efter disse regler.

Nedenfor vises et eksempel på samtidig omlægning af foderproduktionsarealer og en malkekvægbesætning, hvor mælken, men ikke kødet fra dyrene, kan sælges som økologisk efter 24 måneder.

Kødet fra afkom født efter starten på omlægning af dyreholdet, kan sælges som økologisk efter 12 måneder. Det kan kødet fra den oprindelige besætning ikke, se afsnit 4.1.1.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Eksempel‘‘ 

Indkøbes der i den samtidige omlægningsperiode økologiske dyr af arter, der er omfattet af den samtidige omlægning, skal de holdes i overensstemmelse med de almindelige regler for økologisk produktion straks ved indsættelsen. Bedriftens eget foder kan derfor til disse dyr kun anvendes efter bestemmelserne, der fremgår af afsnit 4.3. 

Under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at alle økologireglerne er overholdt for de indkøbte økologiske dyr, vil disse dyr kunne beholde deres økologiske status.

Ved salg af afgrøder, såvel i perioden for samtidig omlægning som efter den samtidige omlægning er gennemført, beregnes afgrødernes status efter reglerne beskrevet i tabel 3.1.

4.1.6 Husdyrhold til eget forbrug 

Der stilles ikke krav om omlægning af husdyrhold, der udelukkende er til eget forbrug, hvis antallet af dyrearten ikke overstiger grænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, se tabel 4.3.

Det er dog en betingelse, at der ikke er økologiske dyr, herunder dyr under omlægning, af samme art på bedriften, samt at der ikke foregår salg af dyrene eller af produkter fra dyrene – hverken som økologiske eller ikke-økologiske. Forbudet mod salg gælder dog ikke levende selskabsdyr som heste m.m.

Plantedirektoratet kan tillade, at antallet af en dyreart til eget forbrug overstiger grænserne i tabel 4.3. Der skal indsendes en anmeldelse med begrundelse til Plantedirektoratet, inden husdyrholdet kan holdes som ikke-økologisk til eget forbrug.

Husdyrhold til eget forbrug skal indberettes. Gødningen fra dyrene sidestilles med økologisk gødning ved anvendelse på egen bedrift.

Tabel 4.3.  Maksimumsgrænser for ikke erhvervsmæssigt dyrehold 

Kæledyr som hunde, kaniner m.m., kræves ikke omlagt.

Ved produktion af ikke-økologiske husdyr til eget forbrug af samme art, f.eks. høns og slagtekyllinger, må det samlede antal normalt ikke overstige grænsen for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold.

Eksempel:
Hvis en bedrift har 100 køer, 3 får og 4 høns regnes køerne som erhvervsmæssigt dyrehold, mens fårene og hønsene er under grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold. I dette tilfælde er der ikke krav om, at fårene og hønsene skal omlægges, hvis der ikke sælges æg og/eller kød. 

Eksempel:
Hvis en bedrift har en økologisk slagtekyllingeproduktion, er det tilladt samtidigt at have op til 30 ænder eller gæs til eget forbrug. Men der må ikke være ikke-økologiske høns, da hønsene er af samme art som de økologiske slagtekyllinger.

4.1.7 Hestehold på økologiske bedrifter – Hesteordningen

Heste er omfattet af de generelle regler for dyrehold på økologiske bedrifter. Der er derfor krav om, at hesteholdet omlægges til økologiske produktionsforhold senest ved udgangen af det 4. år efter bedriften er påbegyndt omlægning.

I stedet for almindelig omlægning kan bedriftens hestehold blive omfattet af Hesteordningen, hvis dyrene eller produkter fra dyrene ikke sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

Hesteordningen indebærer, at alle heste på bedriften skal fodres efter reglerne for økologisk fodring, når de befinder sig på den økologiske bedrift. Der kan dog anvendes ikke-økologiske produkter, der er nødvendige til fodring af heste, som f.eks. specielle mineralblandinger samt håndkøbspræparater. Ikke-økologisk foder og andre produkter til hestene skal opbevares adskilt fra produkter til økologiske dyr på samme bedrift. Gødningen fra hestene skal regnes som ikke-økologisk.

Hesteordningen giver desuden mulighed for, at ikke-økologiske heste fra andre bedrifter kan opstaldes og komme på græs på den økologiske bedrift.

Den økologiske producent skal kunne dokumentere, at ovennævnte regler er overholdt, mens hestene befinder sig på bedriften. Dette gælder både egne og andres heste.

Hestehold under Hesteordningen skal indberettes skriftligt til Plantedirektoratet, herunder det samlede antal heste.

4.2 Avl og identifikation.

4.2.1 Generelt

Økologiske dyr eller dyr under omlægning, der sælges eller flyttes til en ikke-økologisk bedrift, må ikke indsættes på en økologisk bedrift igen.

Det er dog tilladt at sende et handyr til indvidafprøvning og hjemtage det igen.

Ligeledes kan økologiske dyr deltage i dyrskuer, hvis det sikres, at dyrene fodres i overensstemmelse med de økologiske fodringsregler.

Endvidere er der særlige regler for samgræsning, se afsnit 4.3.14.

Husdyrracer i økologisk jordbrugsproduktion skal udvælges med henblik på at undgå specifikke sygdomme eller sundhedsproblemer, der forbindes med bestemte racer i ikke-økologiske produktionssystemer.

Eksempel
Da der rutinemæssigt foretages kejsersnit på Belgisk Blåhvidt kvæg (BB), kan ren BB eller dyr med 50 % BB eller mere ikke omlægges til økologisk produktion. Der må heller ikke insemineres med BB i økologiske besætninger.

4.2.2 Etablering af en besætning

En besætning, der allerede findes på en bedrift inden omlægning af dyrene påbegyndes, kan omlægges til økologiske produktionsforhold.

Bedrifter, der ikke er ud over omlægningstidens 4. kalenderår, må indsætte en ny ikke-økologisk besætning, hvis den omlægges inden udgangen af det 4. kalenderår efter omlægningens påbegyndelse, se afsnit 2.1, og der ikke i forvejen findes eller har været økologiske dyr (herunder dyr under omlægning) af samme art på bedriften.

Ved ejerskifte kan Plantedirektoratet tillade, at der indsættes en ikke-økologisk besætning efter udgangen af det 4. kalenderår efter omlægningens påbegyndelse, hvis det ikke er muligt at indkøbe dyr af den pågældende art eller race som økologiske. Der skal forinden indsendes en ansøgning til Plantedirektoratet.

Dyr, der er født inden omlægning af besætningen er påbegyndt, kan som udgangspunkt kun anvendes som moderdyr, se afsnit 4.1.1. Dog kan dyrene levere økologisk mælk, når omlægningstiden for mælkeproduktion er gennemført, se tabel 4.1.

Dyr, der indkøbes til en økologisk besætning, skal stamme fra en autoriseret økologisk bedrift, hvor dyrene er påbegyndt omlægning eller er omlagt, se dog nedenstående afsnit vedrørende undtagelser.

4.2.3 Førstegangsetablering - efter det 4. omlægningsår

Frem til 31. december 2004 må man ved førstegangsetablering af en besætning på en økologisk bedrift indkøbe ikke-økologiske dyr, hvis der ikke kan skaffes økologiske dyr. Dog skal følgende betingelser være opfyldt:

• Fjerkræ til både kød- og ægproduktion skal være under 3 dage gamle ved indsættelse i det økologiske system.

• Dog kan der ved afprøvning af nye hønelinier, der ikke findes som økologiske levekyllinger, søges om dispensation i Plantedirektoratet. Ved en dispensation er det en forudsætning, at de ikke-økologiske hønniker til æglægning indsættes, inden de er 18 uger gamle.

• Kalve, føl og bøffelkalve skal indsættes straks efter fravænning, de skal være under 6 måneder gamle, og må kun indsættes med henblik på avl.

• Lam og kid skal indsættes straks efter fravænning, de skal være under 60 dage gamle og må kun indsættes med henblik på avl.

• Smågrise skal indsættes straks efter fravænning, de skal veje under 35 kg og må kun indsættes med henblik på avl.

4.2.4 Fornyelse og genetablering

Frem til 31. december 2004 kan man i forbindelse med fornyelse og genetablering, hvis der ikke kan skaffes økologiske dyr, indkøbe ikke-økologiske dyr i nedenstående tilfælde:

• Fjerkræ til både kød- og ægproduktion skal være under 3 dage gamle ved indsættelse i det økologiske system.

• Dog kan der ved afprøvning af nye hønelinier, der ikke findes som økologiske levekyllinger, søges om dispensation i Plantedirektoratet. Ved en dispensation er det en forudsætning, at de ikke-økologiske hønniker til æglægning indsættes, inden de er 18 uger gamle.

• Svin skal indsættes straks efter fravænning, de skal veje under 35 kg og må kun indsættes med henblik på avl.

4.2.5 Sanering

Ved genetablering af en økologisk besætning efter en sanering skal man indkøbe økologiske dyr. Dog kan genetablering ske med ikke-økologiske dyr i følgende særlige tilfælde:

• Lovpligtig sanering: En anmeldelse med kopi af nedslagtningspåbudet fra Fødevareregionen samt en kopi af vurderingsopgørelsen af besætningen, skal indsendes til Plantedirektoratet inden de nye dyr indsættes på bedriften.
• Sanering ved alvorlige, smitsomme sygdomme: Plantedirektoratet skal have tilsendt en ansøgning vedlagt en dyrlægeerklæring.
• Katastrofer: F.eks. brand.

Der skal i alle tilfælde indsendes ansøgning om indsættelse af ikke-økologiske dyr ved sanering, og Plantedirektoratet skal give tilladelse, inden indkøbet af de ikke-økologiske dyr kan ske.

4.2.6 Supplering og fornyelse med ikke-økologiske hundyr til avl

Når der ikke kan skaffes økologiske hundyr til supplering af den naturlige vækst, er det tilladt at indsætte ikke-økologiske hundyr, som endnu ikke har født, dvs. kviekalve, kælvekvier, hoppeføl, gimmerlam, gedekid, polte og gylte.

I besætninger med kvæg og heste kan der maksimalt indsættes 10 % pr. år, og i besætninger med svin, får og geder kan der maksimalt indsættes 20 % pr. år af de voksne hundyr i besætningen (defineres som hundyr, der har født).

Procentsatserne skal opgøres pr. dyreart på basis af de seneste 12 måneders antal voksne hundyr (årsdyr) i besætningen.

Der vil desuden kunne søges om tilladelse til indsættelse af hundyr, der har født, hvis den pågældende race er i fare for at forsvinde fra landbruget, f.eks. oprindelige danske husdyrracer.

Der må ikke indsættes ikke-økologiske hundyr til opfedning.

Eksempel
En ammekobesætning består af 25 årskøer, 10 kvier og 11 kalve. Der kan indsættes 10 % af 25 årskøer = 2,5 dyr. I dette tilfælde kan der indsættes 3 ikke-økologiske kvier.

For bedrifter med besætninger med mindre end henholdsvis 10 stk. kvæg, 10 stk. heste eller mindre end 5 stk. svin, får eller geder på bedriften, kan fornyelsen højst bestå af ét ikke-økologisk hundyr, der ikke har født, pr. år, se dog afsnit 4.2.7.

Kødet fra indkøbte ikke-økologiske hundyr vil ikke kunne sælges som økologisk, se afsnit 4.1.1.

4.2.7 Forhøjet supplering med ikke-økologiske hundyr til avl.

Indsætning af ikke-økologiske dyr jf. afsnit 4.2.6, der ikke har født, kan forhøjes til 40 % af de voksne hundyr i følgende tilfælde:

• Ved en betydelig udvidelse af besætningen (over 10 % / 20 % af de voksne hundyr, se afsnit 4.2.6).
• Ved udskiftning af race.
• Ved udvikling af nye driftsgrene inden for samme art.

Procentsatserne skal også i dette tilfælde opgøres pr. dyreart på basis af de sidste 12 måneders antal voksne årshundyr i besætningen.

Der kan søges om tilladelse til indsættelse af op til 40 % hundyr, der har født, hvis den pågældende race er i fare for at forsvinde fra landbruget, f.eks. oprindelige danske husdyrracer.

Kødet fra indkøbte ikke-økologiske hundyr vil ikke kunne sælges som økologisk, se afsnit 4.1.1.

Eksempel
En fårebesætning på 2 væddere, 21 moderfår, 11 gimmerlam og 12 vædderlam, ønskes udvi-det til 45 moderfår.
Ud over de 11 gimmerlam må der indsættes 40 % af de 21 moderfår = 8,4 dyr. Der kan så-ledes indsættes 8 ikke-økologiske gimmere inden for 12 måneder. De resterende 5 får skal indkøbes som økologiske.

4.2.8 Supplering med ikke-økologiske handyr til avl

Det er muligt at indsætte ikke-økologiske handyr til avl, hvis handyrene omlægges straks ved indsættelse. Handyrene må umiddelbart efter indsættelse an-vendes til avl, men kan aldrig sælges til slagt som økologiske.

Der må ikke indsættes ikke-økologiske handyr til opfedning. Tyrekalve og stude til opfedning skal derfor altid indkøbes som økologiske.

4.2.9 Reproduktion

Økologisk husdyravl bør være baseret på naturlige metoder.

Kunstig sædoverføring er imidlertid tilladt i det omfang, det ikke kræver hormonel behandling. Andre former for kunstig eller assisteret avl (f.eks. embryonoverførsel, kloning eller kønssorteret sæd) er ikke tilladt. Endvidere må genetisk modificerede dyrearter og avlsmateriale ikke anvendes.

Anvendelse af hormoner eller lignende stoffer til at fremkalde eller synkronisere brunst er ikke tilladt. Enkeltdyr med reproduktionsproblemer må dog hormonbehandles efter dyrlægediagnose, se afsnit 4.7.9.

4.2.10 Identifikation af dyr

Alle husdyr skal til stadighed være identificerbare ved anvendelse af teknikker, der er afpasset efter de forskellige dyrearter.

Store pattedyr (kvæg, heste, avlssvin, får, geder, hjorte) skal være enkeltvis identificerbare. Dette krav kan opfyldes for kvæg, får og geder ved den obligatoriske CKR-øremærkning.

Fjerkræ og mindre pattedyr, (f.eks. smågrise, slagtesvin) skal være mærket enkeltvis eller pr. flok/sti.

Der skal altid foreligge en ajourført besætningsliste, der viser til- og afgang af dyr på bedriften.

Dyr, der tilkøbes eller fødes i besætningen, skal fremgå af besætningslisten med følgende oplysninger:

• Evt. tidligere ejer.
• Ankomstdato eller fødselsdato.
• Omlægningsdato, se afsnit 4.1.2, 4.2.2 – 4.2.8.
• Eventuel genomlægningsdato, se afsnit 4.1.3.
• Entydigt identifikationsmærke.
• Kopi af logbog for dyret, hvis dyret er indkøbt som økologisk.

Dyr, der fragår besætningen, skal endvidere fremgå af besætningslisten med følgende oplysninger:

• Afgangsdato.
• Entydigt identifikationsmærke.
• Salgsformål (slagt eller levebrug).

4.2.11 Transport af økologiske dyr mellem økologiske bedrifter

Transporttiden for økologiske dyr mellem økologiske bedrifter må ikke overstige 8 timer i alt, inklusive på- og aflæsning.

Under transporten skal det sikres, at dyrene i mindst mulig grad udsættes for stress:

• Dyr, der sædvanligvis ikke er bundet, må ikke bindes under transporten.
• Dyr skal transporteres i de grupper, de gik i, inden transporten.
• Hvis forskellige grupper af dyr skal transporteres på samme vogn, skal grupperne holdes adskilte ved hjælp af skillerum. Dette gælder også for enkeltdyr.
• Af- og pålæsning af dyrene skal ske roligt og uden anvendelse af elektriske drivredskaber.
• Der må ikke anvendes beroligende lægemidler før og under transporten.

Transport af økologiske dyr til slagtning er omfattet af Fødevaredirektoratets regler.

4.3 Foder

4.3.1 Generelt

Dyr i økologiske besætninger skal fodres med økologiske foderstoffer. 

Frem til den 24. august 2005 kan der dog anvendes omlægnings- eller ikke-økologiske foderstoffer efter nedenstående retningslinier, hvis disse er anført i bilag 3.

Fra den 1. september 2004 må der kun anvendes økologisk/omlægnings grovfoder og økologisk/omlægnings byg, havre, hvede, rug og triticale til fodring af økologiske dyr. Dog må ikke-økologisk klid og strømel anvendes som bærestof i vitamin- og mineralblandinger.

Alle foderberegninger skal opgøres i procent og beregnes i procent af den samlede tørstofmængde i foderrationen, pr. dyr pr. dag. I beregningen skal kun tages hensyn til foderstoffer af landbrugsoprindelse[5]. Som tørstofværdi anvendes analyse eller nyeste tabelværdier.

I tabel 4.5 er der et eksempel på en foderplan med beregninger af de forskellige procenter.

Tabel 4.4 viser andelen af henholdsvis ikke-økologisk, omlægnings og økologisk foder, der kan anvendes, samt krav til tildeling af grovfoder, se afsnit 4.3.2, 4.3.3 og 4.3.4.

Tabel 4.4  Krav til daglig foderandel opgjort i tørstof/dyr/dag
Tallene i parenteserne viser den tilladte mængde omlægningsfoder, se afsnit 4.3.2, hvis der ikke anvendes ikke-økologisk foder.

* Mindst 50 % af foderet skal komme fra bedriften eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter, se afsnit 4.3.7.

4.3.2 Omlægningsfoder

Omlægningsfoder omfatter foder, herunder forarbejdede foderstoffer, der stammer fra omlægningsafgrøder, se afsnit 3.1.1.

30 % af den daglige foderration, beregnet i tørstof pr. dyr pr. dag, kan udgøres af omlægningsfoder. Hvis omlægningsfoderet er dyrket på bedriftens egne arealer, kan den daglige andel dog udgøre 60 % pr. dyr.

Hvis omlægningsfoderet består af en blanding af indkøbt omlægningsfoder og eget produceret omlægningsfoder, kan den indkøbte del udgøre op til 30 %, mens den egenproducerede del kan udgøre den resterende del op til 60 % pr. dyr pr. dag.

Hvis der udelukkende anvendes omlægningsfoder og økologisk foder, kan andelen af omlægningsfoder øges med henholdsvis 10 % eller 20 %. Således kan den daglige andel omlægningsfoder udgøre 70 % pr. dyr for planteædere[6] og 80 % pr. dyr pr. dag for andre dyr.

Omlægningsfoder kan ikke indgå i foderplanen som økologisk foder, det vil sige, at man ikke udelukkende må fodre økologiske dyr med omlægningsfoder, undtagen ved samtidig omlægning, se afsnit 4.1.5.

Det er en betingelse for anvendelse af omlægningsfoder, at producenten løbende ajourfører en foderplan, hvor andelen af omlægningsfoder pr. dyregruppe/art fremgår.

Mælk fra dyr under omlægning regnes som økologisk, hvis det anvendes til opfodring i egen besætning.

Generelt må økologiske dyr og dyr under omlægning kun afgræsse arealer, hvor afgrøden er økologisk.

Det kan dog tillades, at økologiske dyr og dyr under omlægning afgræsser bedriftens egne arealer, hvor afgrøden har status af omlægningsafgrøde, hvis kravet om, at maksimalt 60 % (70 %)[7] af foderet stammer fra arealer under omlægning overholdes. Dette kan praktiseres:

• Hele året ved, at dyrene samtidig har adgang til et forholdsmæssigt økologisk areal, mindst 40 % (30 %)7, sammen med arealet med omlægningsafgrøden eller
• Udenfor græssets højvækstsæson (defineres som maj til august) ved, at dyrene i perioden fodres supplerende med 40 % (30 %)7 økologisk foder samtidig med, at de afgræsser en omlægningsafgrøde.

Økologiske dyr og dyr under omlægning må kun afgræsse arealer, der har været under omlægning i mindst 1 år, medmindre der foregår en samtidig omlægning af både dyr og arealer, se afsnit 4.1.5, eller medmindre der er opnået nedsat omlægningstid, se afsnit 3.1.3 og 3.1.4.

Folde til svin og fjerkræ skal have været omlagt i mindst 1 år. Hvis der er tale om vedvarende græs, kan omlægningstiden nedsættes til 6 måneder.

4.3.3 Grovfoder

Alle dyr skal året rundt have adgang til grovfoder, f.eks. friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester.

For drøvtyggere medregnes halm (ikke strøhalmen) som grovfoder. Grøntpiller, roepiller og lucernepiller regnes normalt ikke som grovfoder, men kan for drøvtyggere indgå i opgørelsen af grovfoderandelen, hvis producenten ikke har tilstrækkeligt grovfoder. Brød anses ikke for at være grovfoder.

Hvis unge drøvtyggere i mælkefodringsperioden har fri adgang til grovfoder, er der ikke krav om, at grovfoderet skal udgøre en bestemt andel af den samlede foderration.

For planteædere skal mindst 60 % af den daglige foderandel udgøres af grovfoder. I de første 3 måneder af laktationen kan grovfoderandelen nedsættes til 50 %.

For svin og fjerkræ skal grovfoderet ikke udgøre en bestemt andel af den samlede foderration, se tabel 4.4. Svin skal dog have fri adgang til grovfoder, mens fjerkræ skal tildeles grovfoder i en mængde og på en måde, så det senest fra 3 dages alderen holder fjerkræet beskæftiget i dagtimerne.

4.3.4 Ikke-økologisk foder

Der kan anvendes ikke-økologiske foderstoffer af landbrugsoprindelse med op til 10 % pr. dyr pr. dag for drøvtyggere⁶ og 20 % pr. dyr pr. dag for andre dyr, hvis der ikke er tilstrækkeligt med økologisk foder på det danske marked.

Muligheden for at anvende ikke-økologiske foderstoffer gælder indtil den 24. august 2005.

Fra den 1. september 2004 skal der dog anvendes økologisk/omlægnings grovfoder, herunder pulpetter og kosetter. Fra denne dato skal der også anvendes økologisk/omlægnings byg, havre, hvede, rug og triticale. Ikke-økologisk klid og strømel kan fortsat anvendes som bærestof til vitamin- og mineralblandinger.

Kun de foderstoffer af landbrugsoprindelse, der er nævnt i bilag 3, tabelafsnit A og B, kan anvendes som ikke-økologisk foder.

Ikke-økologiske foderstoffer af landbrugsoprindelse, som ikke fremgår af bilag 3, tabelafsnit A og B, må heller ikke opbevares på en økologisk bedrift.

Foderstofferne må ikke være fremstillet ved brug af kemiske opløsningsmidler. Det er derfor ikke muligt at anvende ikke-økologiske skråprodukter som sojaskrå, rapsskrå og solsikkeskrå, da de er ekstraheret med organiske opløsningsmidler som hexan.

Kød- og benmel må ikke anvendes i økologisk jordbrugsproduktion. Fiskemel må ikke anvendes til økologiske drøvtyggere.

Foderplan
Det er en betingelse for anvendelsen af omlægningsfoder og ikke-økologisk foder, at producenten udarbejder og ajourfører en foderplan.

Følgende skal fremgå af foderplanen:

• Andelen af omlægningsfoder, opdelt på købt og egenproduceret.
• Andelen af ikke-økologisk foder.
• Andelen af grovfoder.

Hvis disse oplysninger fremgår af producentens normale foderplan, og hvis denne ajourføres, hver gang der skiftes fodermidler, er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt opgørelse i henhold til de økologiske fodringsregler. Tabel 4.5 viser et eksempel på de oplysninger, der mindst skal fremgå af en foderplan.

Tabel 4.5  Eksempel på foderplan
Eksempel på foderplan til 20 malkekøer i perioden 1. november til 21. januar. Dyrene er i de første 3 måneder af laktationen. Foderplanen viser, at kravet om maksimalt 10 % ikke-økologisk foder er overholdt, at kravet om maksimalt 30/60 % omlægningsfoder er overholdt samt at kravet om minimalt 50/60 % grovfoder er overholdt.

*Mineraler regnes ikke med i opgørelsen, medmindre der bliver brugt bærestoffer af landbrugsoprindelse, se 4.3.1. I disse tilfælde skal bærestofferne medregnes.

I følgende to situationer kan en foderplan undlades:

• Der anvendes udelukkende økologisk foder. Her skal der foreligge en oversigt/liste over de foderstoffer, der anvendes. For kvæg (kalve over 4 måneder), heste, hjorte, får og geder, skal den daglige grovfoderandel efter mælkefodringsperioden tydeligt fremgå af listen.

• Foderet består af et delvist økologisk fuldfoder, der er entydigt deklareret, en garantiseddel er ikke nok, og supplerende økologisk grovfoder. Her er det tilstrækkeligt med en oversigt/liste over foderemnerne. Den daglige grovfoderandel til kvæg (kalve over 4 måneder), heste, hjorte, får og geder efter mælkefodringsperioden skal tydeligt fremgå af listen

4.3.5 Foderblandinger

Foderblandinger må indeholde økologiske foderstoffer, omlægningsfoderstoffer og ikke-økologiske foderstoffer, (dog kun de ikke-økologiske foderstoffer der fremgår af bilag 3).Ikke-økologiske foderstoffer må ikke indgå i foderblandingen sammen med samme slags økologiske og/eller omlægningsfoderstoffer.

Kun blandinger, hvor mindst 95 % af produktets tørstof består af en eller flere økologiske foderstoffer, må markedsføres som økologiske foderblandinger med betegnelsen "økologiske landbrugsprodukter".

Foderblandinger, som indeholder forskellige andele af økologiske fodermidler, og/eller omlægningsfodermidler, og/eller ikke-økologiske fodermidler, kan sælges med betegnelsen "kan anvendes i økologisk landbrug i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2092/91".

For begge typer af foderblandinger skal der være en angivelse af mængden af tørstof fra henholdsvis økologiske- og omlægningsfoderstoffer samt det samlede indhold af foderstoffer af landbrugsoprindelse. I foderopgørelsen skal alle foderstoffer af landbrugsoprindelse indgå med deres procentvise andel af tørstoffet.

4.3.6 Særligt for pattedyr - mælkefodring

Alle pattedyr skal i mælkefodringsperioden fodres med naturligt mælk, helst modermælk, i en periode, der for kalve og føl er mindst 90 dage, for lam og kid er mindst 45 dage og for pattegrise er mindst 49 dage.

Hvis moderdyret dør, f.eks. et moderfår, findes der i øjeblikket intet økologisk lammemælkepulver på markedet, og de ikke-økologiske mælkeerstatninger kan ikke sidestilles med naturlig mælk. Derfor kan alternativerne til naturlig fåremælk til lam være økologisk komælk, der evt. tilsættes økologisk fløde.

Med hensyn til råmælk, vil det være muligt at lave en råmælksbank, hvor en del af råmælken udmalkes fra moderfårene lige efter læmning, og fryses ned til senere brug, eller der kan indkøbes råmælk hos en økologisk fåremælkeproducent.

Et alternativ kan også være at have et eller flere malkefår i besætningen.

Hvis man anvender ikke-økologiske råmælks- og mælkeerstatninger, vil det normalt indebære overtrædelse af økologireglerne for fodring, da:

• Lam/kid/kalve ved tildeling af mælkeerstatninger får mere end 10 % ikke-økologisk foder.
• Mælkeerstatningerne indeholder forskellige vegetabilske og animalske ikke-økologiske foderstoffer, som ikke er tilladte. Tilladte foderstoffer fremgår af bilag 3, tabelafsnit A og B.
• Mælkeerstatningerne indeholder forskellige fodermidler af mineralsk oprindelse, som ikke er tilladte. Tilladte fodermidler af mineralsk oprindelse fremgår af bilag 3, tabelafsnit C.
• Mælkeerstatningerne indeholder forskellige tilsætningsstoffer, f.eks. konserverings-, smags- og aromastoffer, som ikke er tilladte. Tilladte tilsætningsstoffer fremgår af bilag 3, tabelafsnit D.
• Lam/kid/kalve/pattegrise får ved tildeling af mælkeerstatninger ikke naturlig mælk i det foreskrevne antal dage.

4.3.7 Særligt for planteædere - egenproduktion

Mindst 50 % af foderet til planteædere skal komme fra bedriften selv eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter.

4.3.8 Særligt for fjerkræ - ægprodukter

Der må anvendes æg og ægprodukter som fjerkræfoder. Produktionen skal fortrinsvis (mere end 50 %) komme fra samme bedrift, hvor æggene er produceret.

4.3.9 Genetisk modificeret materiale (GMO)

Foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer må ikke anvendes i økologisk jordbrugsproduktion. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav, se afsnit 4.7.

Der er indført nye generelle mærkningsbestemmelser for GMO og produkter afledt heraf i foderstoffer.[8] Disse bestemmelser gælder også for økologisk jordbrug. Det betyder, at foderstoffer, der er mærket med, at de indeholder eller er fremstillet ved brug af GMO, ikke må anvendes i økologisk jordbrugsproduktion.

Ikke-økologiske foderstoffer, der ikke er mærket med indhold af genetisk modificeret materiale, kan umiddelbart anvendes, hvis indholdsstofferne fremgår af listen over tilladte foderstoffer, se bilag 3.

■ Dette gælder dog ikke foderstoffer (herunder frihandelsprodukter, som elektrolytter, ketosepasta og vitaminiserede mineralblandinger), der er produceret før den 18. april 2004.

For ikke-økologiske foderstoffer produceret før 18. april 2004 skal der kunne fremvises en erklæring fra sælger om, at foderet ikke består af, indeholder eller er fremstillet på grundlag af genetisk modificerede organismer[9]. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller fakturaen. Erklæringen skal altid foreligge på bedriften og kunne forevises til Plantedirektoratet.

I følgende tilfælde kræves der dog ikke en særlig erklæring for GMO-fri status ved indkøb:

Grovfoder[10]
Havre, byg, hvede og rug i renvare¹⁰
Melasse
Soja, raps og majs af europæisk oprindelse (dyrkningslandet skal fremgå af erklæring fra sælger)
Grøntpiller¹⁰
Pulpetter og kosetter¹⁰■

4.3.10 Fodermidler af mineralsk oprindelse

Bilag 3, tabelafsnit C, indeholder en liste over de fodermidler af mineralsk oprindelse, der må anvendes i foder til økologiske husdyr.

Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 3, tabelafsnit C, må ikke anvendes og/eller opbevares på en økologisk bedrift.

4.3.11 Tilsætningsstoffer

Bilag 3, tabelafsnit D, indeholder en liste over de tilsætningsstoffer, der må anvendes i foder til økologiske husdyr. Tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste, må ikke anvendes. Dette gælder f.eks. amino-syrer, der er fremstillet syntetisk eller ved fermentering, antibiotika, coccidiostatika, konserveringsstoffer, farve- og aromastoffer samt vækstfremmende stoffer.

Foderstoffer der indeholder andre tilsætningsstoffer end dem, der er listet i bilag 3, tabelafsnit D, må ikke opbevares på en økologisk bedrift.

Tilsætningsstofferne, der fremgår af bilaget, kan anvendes efter de generelle foderstofregler.

Syntetiske vitaminer må anvendes til økologiske dyr under følgende forudsætninger:

• Til enmavede dyr (heste, fjerkræ og svin) alle typer vitaminer, der ikke er produceret ved hjælp af GMO.

• Til drøvtyggere frem til den 31. december 2005, kun syntetiske A-, D- og E-vitaminer, der ikke er produceret ved hjælp af GMO. Anvendelse af syntetiske A-, D,- og E-vitaminer til økologiske drøvtyggere forudsætter, at der forinden indsendes en anmeldelse til Plantedirektoratet, se bilag 7.

De såkaldte frihandelsprodukter, f.eks. elektrolytblandinger, calcium- og ketoseprodukter m.m., indeholder ofte stoffer, der ikke fremgår af positivlisterne, se bilag 3. De fleste af disse produkter kan derfor ikke anvendes til økologiske husdyr. Kun produkter, der udelukkende indeholder ingredienser, der fremgår af positivlisten i bilag 3, og ikke er produceret ved hjælp af GMO, se afsnit 4.3.9, må anvendes til økologiske dyr. Se endvidere afsnit 4.7.

Flydende vitaminer, flydende mineraler og elektrolytter må ikke tilsættes drikkevand uden forudgående registrering hos Plantedirektoratet, Sektor for foder og gødningsstoffer.

4.3.12 Hjælpestoffer til foderfremstilling

Bilag 3, tabelafsnit D, indeholder en række fodermidler, enzymer, bakterier og organiske syrer, der bl.a. må anvendes til at fremme ensilering. Disse kan uden ansøgning til Plantedirektoratet anvendes til fremstilling af fodermidler, der skal forgæres til et lavere pH (ensilering).

4.3.13 Græsningsret

Ved udlejning/leje af en græsningsret forstås, at en producent afgiver eller modtager retten til græsset på et areal. Ejer af arealet beholder det fulde ansvar for driften af arealet.

Leje af græsningsret
Hvis en økologisk producent har rådighed over et areal gennem en aftale om græsningsret, skal dette areal fremgå af den årlige økologiindberetning med angivelse af et omlægningstidspunkt, se afsnit 8.5.

Hvis arealet skal omlægges til økologiske produktionsforhold i den periode, økologen har græsningsretten, er det en betingelse, at det fremgår af græsningsaftalen, at den økologiske producent har den fulde fysiske råderet over arealet i perioden. Ejeren af arealet må således ikke gødske eller sprøjte arealerne i aftaleperioden. Aftalen om græsningsretten skal kunne forevises ved kontrolbesøg.

Hvis ejeren af et areal med udlejet græsningsret skal have MVJ-tilskud til dette areal, er det en forudsætning, at parterne underskriver en særlig aftale, et såkaldt paradigma. Der henvises til Direktoratet for FødevareErhverv.

Udlejning af græsningsret
Hvis en økolog udlejer græsningsret er det yderligere en forudsætning, at det fremgår af aftalen, at modtager af græsningsretten ikke må udbringe andet på arealet end den gødning, der efterlades af dyrene. Reglerne for afgræsning med ikke-økologiske dyr fremgår af afsnit 4.3.15.

Udlejning af græsningsret skal anmeldes, uanset om modtager af græsningsretten kun ønsker at udnytte arealet til slæt, og der således ikke kommer ikke-økologiske dyr på den økologiske bedrifts arealer. Hvis græsningsretten udelukkende udnyttes ved slæt, kan dette oplyses under bemærkningerne på anmeldelsesblanketten.

4.3.14 Samgræsning 

Ved samgræsning forstås, at økologiske og ikke-økologiske dyr, uanset art, samtidig afgræsser et fælles ikke-økologisk græsareal, f.eks. offentlige strandenge.

Samgræsning kan ske på ikke-økologiske arealer, der ejes i fællesskab, enten af det offentlige eller af et græsningslaug. Muligheden for samgræsning kan derfor ikke bruges på privatejede MVJ-arealer.

Det er et krav, at arealet drives efter principper, der kan sidestilles med de økologiske, og at dette har været tilfældet de seneste 3 år inden samgræsningen påbegyndes. Der skal på bedriften opbevares dokumentation for, at arealet har været omfattet af en ordning, nævnt i afsnit 3.1.4, i mindst 3 år, eller at der er tale om vedvarende græs, se afsnit 3.1.1, der ikke er gødsket og sprøjtet i mindst 3 år. Plantedirektoratet skal endvidere have adgang til kontrol af arealet.

Det er en forudsætning, at de ikke-økologiske dyr kommer fra ekstensive bedrifter.[11]

Hvis dyrene fodres, herunder tildeles mineraler m.m., mens de opholder sig på det fælles græsareal, skal foderet til samtlige dyr opfylde kravene til økologisk fodring.

Der må ikke sælges økologisk mælk eller kød fra de økologiske dyr i den periode, de går på et fælles græsningsareal.

Benyttelse af et samgræsningsareal skal føres i logbogen. Det skal fremgå hvilke dyr, der sættes ud på arealet, afgræsningsperioden og arealets beliggenhed.

Økologiske dyr, der har gået på et fællesgræsningsareal, vil normalt miste deres økologiske status, hvis kravene vedrørende samgræsningsarealer ikke er opfyldte.

En økologisk producent kan normalt ikke indberette en del af et samgræsningsareal i den årlige hektarstøtte- og økologiindberetning. Dette skyldes, at økologisk produktion skal ske på en enhed, der er klart adskilt fra enhver anden enhed, som ikke producerer efter de økologiske produktionsregler. Et samlet græsningsareal kan derfor ikke samtidigt indgå både i en økologisk og en ikke-økologisk bedrift. Dette er gældende, uanset om den ene af parterne kun udnytter sin brugsret til arealet ved slæt.

4.3.15 Afgræsning med ikke-økologiske dyr 

Dyr fra ekstensive ikke-økologiske bedrifter¹¹, kan årligt i op til 180 dage pr. dyr afgræsse arealer på en økologisk bedrift.

Det er en forudsætning, at den økologiske bedrift ikke har økologiske dyr (inklusive dyr under omlægning) af samme art. Dette gælder uanset, at de økologiske dyr ikke går på samme areal som de ikke-økologiske dyr af samme art.

Endvidere er det en forudsætning, at økologiske dyr – uanset art – ikke samtidigt afgræsser det samme areal som de ikke-økologiske dyr.

Der skal indsendes en anmeldelse til Plantedirektoratet inden afgræsningen. Skema til anmeldelse af afgræsning med ikke-økologiske dyr findes i bilag 7 og kan også findes på Plantedirektoratets hjemmeside.

Anmeldelse af afgræsning med ikke-økologiske dyr skal indeholde følgende oplysninger:

• Navn og autorisationsnummer på den økologiske bedrift.
• Navn og adresse på ejer af de ikke-økologiske dyr med angivelse af SE-nr. eller CHR-nr.
• Dyreart og antal dyr.
• Afgræsningsperiode, (max. et år frem i tiden).
• Hvilke marker, der skal afgræsses (marknumre).

Hvis det samlede antal dyr af den pågældende art på den økologiske bedrift ikke overstiger grænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, se afsnit 4.1.6 og der i øvrigt ikke er parallelavl, er det ikke nødvendigt at anmelde afgræsningen til Plantedirektoratet.

Gødningen fra de ikke-økologiske dyr skal medregnes som ikke-økologisk husdyrgødning, se afsnit 3.4.5.

Der skal på bedriften foreligge en liste over antallet af ikke-økologiske dyr, der er, eller har været på bedriften, med angivelse af indgangs- og evt. afgangsdato.

4.4 Opstaldning af pattedyr 

4.4.1 Generelle krav

Dyrenes forhold skal være afpasset efter deres biologiske og adfærdsmæssige behov, f.eks. passende bevægelsesfrihed.

Ved udformningen af husdyrenes omgivelser skal der i overensstemmelse med de forskellige dyregruppers behov sørges for, at:

• Alle dyr har let adgang til fodringssteder og drikkevand.
• Dyrenes naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses.
• Alle dyr har adgang til daglig motion hele året.
• Dyrene ikke bindes eller fikseres.
• Indendørs liggearealer er tilstrækkelig store, trækfri og velforsynede med ren og tør strøelse.
• Der er rigelig med frisk luft og dagslys i stalden.
• Der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold, dette gælder dog ikke kvæg over 6 måneder i sommerhalvåret.
• Der er mulighed for at foretage hud-, hår-, og/eller pelspleje ved både udendørs- og indendørsopstaldning.
• Flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen.

Dyrene skal have let adgang til fodringssteder, og hele døgnet uhindret adgang til drikkevand. Hvis dyrene ved udendørsophold har uhindret adgang til stalden, hvor der er adgang til foder og drikkevand, betegnes dette som uhindret adgang til foder og drikkevand.

Isolering, opvarmning og ventilation af bygninger skal sikre, at luftcirkulation, støvniveau, temperatur, den relative luftfugtighed og gaskoncentrationen holdes inden for grænser, der ikke generer dyrene.

Alle dyr skal have mulighed for at foretage hud-, hår-, og/eller pelspleje ved både uden- og indendørs ophold. Eksempelvis skal kvæg på græs have mulighed for at gnubbe sig op af træer, stolper eller lignende. Forefindes mulighederne ikke naturligt på marken, skal de etableres ved udbinding.

Dyrene må ikke bindes, fikseres eller tøjres. Det kan dog tillades, at dyrene bindes kortvarigt i forbindelse med afhentning, ved sygdomsbehandling, kælvingsbesvær, klovbeskæring og ved inseminering. Se endvidere afsnit 4.4.6 vedrørende opstaldning af kvæg.

Det er kun tilladt at anvende de produkter, der er nævnt i bilag 3, tabelafsnit E, til rensning og desinficering af stalde, folde, udstyr og redskaber.

Bekæmpelse af rotter i stalde skal foretages efter gældende lovgivning. Det er kommunens tekniske forvaltning, der varetager bekæmpelsen. Bekæmpelse af mus må ske med lovlige rodenticider. Fluer i stalde må kun bekæmpes med mekaniske og biologiske metoder, som f.eks. rovfluer eller fluepapir, eller produkter, der er anført i bilag 2, hvis disse produkter må anvendes indendørs.

4.4.2 Belægningsgrad 

Belægningsgraden skal tage hensyn til art, race, alder, gruppestørrelse og køn, samt være så lav, at den ikke skader dyrenes velfærd.

Det areal en gruppe dyr har til rådighed, skal være stort nok til, at alle dyr i gruppen, uhindret, naturligt og samtidigt har mulighed for at stå, lægge sig i et trækfrit leje, vende sig, soignere sig samt indtage alle naturlige stillinger og udføre alle naturlige bevægelser.

Under afsnittene for hver dyreart findes en tabel, som angiver mindstekravene til indendørs- og udendørsarealer for de enkelte arter, (for kvæg, se afsnit 4.4.6, for svin se afsnit 4.4.10, og for får og geder, se afsnit 4.4.12).

Det nettoareal, som et dyr skal have til rådighed, er det areal, som dyret har adgang til, til enhver tid. Malkestald, afspærret opsamlingsområde til malkestald, fodergang og arealer forbeholdt staldpersonalet kan derfor ikke medregnes som en del af nettoarealet.

4.4.3 Opmåling af stalde

Arealerne måles fra inderside til inderside af inventar. Dog måles fra midt inventar til midt inventar, hvis der er tale om åbent inventar, f.eks. frithængende sengebåsbøjler.

Hvis foder-/vandtrug, stolper m.m. står på gulvet eller er ophængt, så dyret ikke kan ligge under det, skal dette areal trækkes fra nettoarealet. Vægge måles fra inderside til inderside.

Ved opmålingen af fastgulvsandelen i stalde med delvis spaltegulv, f.eks. i løsdriftstalde til kvæg, medregnes følgende: Repos ved ædepladsen, opsamlingsplads med fast gulv foran malkestald, hvis køerne har fri adgang til arealet mellem malkningerne, sengebåsene og andet tilgængeligt areal med fast gulv.

4.4.4 Overgangsordning for staldbygninger

Arealkravene i de respektive tabeller for de forskellige dyrearter gælder ikke for bedrifter, der er under overgangsordningen.

Arealkravene for staldbygninger under overgangsordningen er nærmere beskrevet under afsnittene for de enkelte dyrearter, (for kvæg, se afsnit 4.4.8 og 4.4.9, for svin se afsnit 4.4.11, og for får og geder, se afsnit 4.4.13).

4.4.5 Indendørsforhold, generelle forhold

Arealkravene, som er beskrevet under hver dyreart, gælder kun for staldbygninger.

Hvor dyrene går i bokse eller stier, skal det enkelte dyr kunne bevæge sig frit. Alle dyr skal samtidig have uhindret adgang til at ligge ned i ren og tør strøelse.

Dyrenes liggeareal skal være velforsynet med ren og tør strøelse som halm, sand eller savsmuld. Lejet skal have en sådan beskaffenhed, at strøelsen tilpasses kroppens former, når dyret ligger ned. Det er muligt at anvende både økologisk og ikke-økologisk strøelse. Strøelsen må efter høst kun tilsættes produkter, som er nævnt i bilag 1.

Gulvet i stalden skal være jævnt og skridsikkert. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal, skal være fast gulv, ikke spalter. Fuldspaltestald er således ikke tilladt.

Hvis dyrene har et større areal til rådighed end minimumskravene, jf. arealkravene for dyrearten, kan dette bestå af spaltegulv. I tabellerne for de enkelte dyrearter, se tabel 4.6, 4.8 og 4.11 vises det gulvareal i stalden, der som minimum skal være fast.

For bedrifter omfattet af overgangsordningen er der ikke fastsat minimumskrav til gulvarealet. Disse stalde er dog også omfattet af kravet om, at maksimalt 50 % af det tilgængelige gulvareal må bestå af spalter og/eller drænet gulv.

Frilandshytter, herunder farehytter, telte og lignende, betragtes ikke som egentlige staldbygninger hvis de anvendes til opstaldning på arealer med plantedække. Hvis frilandshytter, herunder farehytter, telte og lignende anvendes til opstaldning, hvor dyrene kun har adgang til en mindre løbegård, skal indendørsarealkravene for hver dyreart være opfyldt i hytterne, herunder farehytter, telte og lignende, og ligeledes for løbegårdene. Regler for opstaldning i hytter, telte og lignende fremgår af afsnit 4.5.2.

4.4.6 Kvæg, indendørsforhold

Kvæg kan opstaldes i sengebåse, hvis der er mindst én sengebås pr. dyr. Lejerne skal være rene, bløde og velstrøede. Det nødvendige minimumsareal med fast gulv skal være til rådighed. Sengebåse regnes for fast gulv. Arealkravene fremgår af tabel 4.6.

Anvendes gummimåtter i sengebåsen, skal lejearealet fortsat være velforsynet med ren og tør strøelse, således at lejet former sig efter kroppen. Anvendes flerlagsmadrasser kan mængden af strøelse mindskes, men lejet skal stadig være rent, blødt og velstrøet.

Kodressør, elektriske kodrivere eller tilsvarende må som udgangspunkt ikke anvendes. Hvis det er i stalden, skal det være afmonteret, således at transformeren fjernes, og andet udstyr på ingen måde kommer i kontakt med dyrene.

For bindestalde under overgangsordningen, se afsnit 4.4.8, kan der søges om tilladelse til at anvende kodressør, når dyrevelfærdsmæssige årsager betinger det. Ansøgningen skal medunderskrives af en dyrlæge eller fagkonsulent.

Koen skal, hvis ikke den går på græs, når den skal kælve, være opstaldet løsgående på et tørt og strøet leje, f.eks. i en kælvningsboks. Hvis kælvningen kræver hjælp, kan koen bindes midlertidigt. Kælver køerne ude, skal de have adgang til læ og skygge, uanset at kvæg over 6 måneder normalt ikke skal have adgang til læ og skygge ved udendørsophold.

Efter kælvning skal ko og kalv gå uforstyrret sammen i minimum et døgn, f.eks. i en kælvningsboks.

Tabel 4.6  Mindste indendørsareal og udendørsareal for kvæg

* Kravet om udendørs løbegårde gælder ikke planteædere, der går på græs om sommeren og i løs-driftsstalde om vinteren. 

Kalvens suttebehov skal dækkes i mælkefodringsperioden (3 måneder). Dette kan ske ved, at småkalvene i mælkefodringsperioden tildeles mælk via pattespand eller patteautomat og kan sutte på disse efter fodring.

Det er endvidere muligt at opsætte narresutter i kalveboksene eller opstalde småkalvene sammen med ammetanter. Hvis der anvendes narresutter, skal der være en sut pr. kalv, for at suttebehovet anses for at være dækket.

Kalve over 4 uger gamle må ikke opstaldes i enkeltboks. Fra 1. januar 2007 må kalve kun opstaldes i enkeltboks den første leveuge.

Kalve, som opstaldes i enkeltbokse, skal kunne se og røre andre kalve.

Det er kun ved sygdom, hvor dyrlægen har attesteret, at kalvenes helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet, at kalve over 4 uger må opstaldes i enkeltboks.

I forbindelse med sanering, kan Plantedirektoratet give dispensation til enkeltboksopstaldning og til straks at fjerne kalven efter kælvning. Ved enhver isolering af kalven, skal kalvebeskyttelsesbekendtgørelsens krav til størrelser af boksen overholdes, se tabel 4.7.

Opstaldning af kalve i kalvehytter sidestilles med anden opstaldning i hytter, se afsnit 4.5.2, og størrelsen skal mindst opfylde kravene i tabel 4.6. Kalvene skal altid have mulighed for at ligge på et tørt, velstrøet og trækfrit leje i skygge.

4.4.7 Løbegårde til tyre

For tyre på ét år eller mere gælder, at de kan holdes i en stald med uhindret adgang til en udendørs løbegård hele året rundt, i stedet for at komme på græs i sommerperioden.

Ved opstaldning i løbegård skal tyrene dagligt fodres med grovfoder efter ædelyst. Arealkrav, se tabel 4.6.

Løbegården skal indrettes, så gødning ikke kan nedvaskes. 50 % af løbegården må være spaltegulv eller drænet gulv, hvis øvrige bestemmelser overholdes.

Temperatur og luftskifte i løbegården skal på alle tidspunkter svare til udendørsforholdene, for at den kan anerkendes som en udendørs løbegård. Indtil 50 % af løbegårdens areal kan være overdækket i form af tag eller anden overdækning som f. eks. solmarkiser.

4.4.8 Overgangsordning for kvægopstaldning

Der er en overgangsordning for kvægbedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og

• hvis eksisterende bygninger og løbegårde er opført før denne dato, og
• hvis bygninger og løbegårde på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1998 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Overgangsordningen omfatter også kvægbedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og

• hvis eksisterende bygninger og løbegårde er opført efter den 24. august 1999, under forudsætning af, at byggeriet var anmeldt til kommunen inden denne dato og byggeriet var opført inden den 24. august 2000, og
• bygningerne på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 757 af 3. oktober 1999 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde bestemmelserne om staldforhold i forordningen, se tabel 4.6.

Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af de eksisterende stalde og løbegårde (f.eks. fra dybstrøelsesstald til sengebåsstald), herunder skifter produktionsgren i bygningerne (f.eks. fra malkekvæg til kvieopstaldning), vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen.

Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.

Bindestald til kvæg over 6 måneder er tilladt frem til den 31. december 2010, hvis stalden er opført før den 24. august 2000. Det er en betingelse, at dyrene har adgang til daglig motion på et passende motionsareal,[12] og at opdrættet sker i overensstemmelse med dyrevelfærdskravene, således at køerne til enhver tid bl.a. har rene og velstrøede lejer, der former sig efter dyrets krop.

For kvægbedrifter, som er omfattet af overgangsordningen, er der ikke fastsat minimumskrav til gulvarealet, men alle dyr skal samtidig kunne bevæge sig naturligt og ligge ned på et tørt og velstrøet leje, der former sig efter dyrets krop.

For ungkvæg[13], køer og avlstyre i sengebåsstalde defineres motionsarealet som de arealer, dyrene har konstant adgang til, f.eks. dyrenes ædeplads, gangareal, ikke-afspærret opsamlingsplads samt andet tilgængeligt gangareal. Dette areal bør for køer og avlstyre som minimum udgøre 4 m²/dyr og for ungkvæg minimum 2 m²/dyr.

Køer i dybstrøelsesstalde bør have et totalt minimumsareal på 6 m²/dyr.

4.4.9 Overgangsordning for kalveopstaldning

Producenter med bygninger til kalve, som er taget i brug i perioden før 1. januar 1998, skal ved ombygning eller senest den 31. december 2006 overholde arealkravene i tabel 4.6. Indtil da er der for disse stalde ikke fastsat minimumskrav til enkeltboksenes størrelse eller fællesboksens gulvareal. Men alle dyr skal samtidig kunne bevæge sig naturligt og ligge ned på et tørt og velstrøet leje, der former sig efter dyrets krop.

Producenter med bygninger til kalve, som er taget i brug i perioden før 1. januar 1998 kan, hvis stalden allerede overholder arealkravene i tabel 4.7, vente med at overholde arealkravene i tabel 4.6, den 31. december 2010.

Producenter med bygninger til kalve, som er taget i brug i perioden 1. januar 1998 til 24. august 2000 skal overholde kalvebeskyttelsesbekendtgørelsens arealkrav, som fremgår af tabel 4.7. Disse bedrifter skal ved ombygning eller senest den 31. december 2010 overholde arealkravene i tabel 4.6.

Tabel 4.7  Mindste arealkrav til opstaldning af kalve

Tabellen gælder for kreaturer indtil 6 måneder.

4.4.10 Indendørsforhold for svin

Avlssvin og slagtesvin, der har adgang til græsningsarealer mindst 150 dage i sommerhalvåret, skal, hvis de i vinterhalvåret er opstaldet indendørs, have uhindret adgang til en løbegård, med de mål, som fremgår af tabel 4.8.

Tabel 4.8  Mindste indendørsareal og udendørsareal for svin

	Indendørs areal (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed, både hvile og opholdsareal)		Den del af gulvet indendørs, der minimum skal være fast gulv	Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)
	Mindste levendevægt (kg)	m2/dyr	m2/dyr
Diegivende søer med pattegrise på indtil 49 dage	-	7,5	3,75	2,5
Smågrise/ungsvin	Indtil 50	0,8	0,4	0,6
Slagtesvin	Indtil 85	1,1	0,55	0,8
Slagtesvin	Indtil 110	1,3	0,65	1,0
Smågrise	over 40 dage og indtil 30 kg	0,6	0,3	0,4
Avlssvin, hundyr	-	2,5	1,25	1,9
Avlssvin, handyr		6,0	3,0	8,0

Ved indretning af en løbeafdeling er arealkravet til en ornesti henholdsvis 6 m² indendørs og 8 m² udendørs, se tabel 4.8. Hvis der sættes mere end en so ad gangen ind hos ornen, forøges arealkravet således, at for hver so, udover den første, skal løbestien udvides med 2,5 m² indendørs og 1,9 m² udendørs.

Alle svin skal have uhindret adgang til et veldefineret, tørt, velstrøet og trækfrit lejeareal i stien, hvor der er plads til, at samtlige dyr kan ligge ned samtidig. Trækfrit lejeareal kan f.eks. sikres ved overdækning. Lejearealet må ikke være placeret på spalte- eller drænet gulv. Kravet om plads til samtlige dyr betragtes som opfyldt, hvis lejearealet pr. svin mindst er på størrelse med arealerne i tabel 4.9.

Tabel 4.9  Vejledende mindstemål for lejeareal ved opstaldning af svin

Grisens maksi- malvægt kg	10	20	30	40	50	60	70	80	90	100	110	150	200	250	300
Leje- areal, m2/gris	0,13	0,20	0,26	0,32	0,37	0,42	0,47	0,51	0,55	0,59	0,63	0,78	0,94	1,1	1,23

^{Udarbejdet ud fra Baxter, 1990, mål for thermoneutral svin i sideleje.}

Ved opstaldning i stisystemer med løbegård skal alle svin have adgang til rodematerialer, (f.eks. halm, løs jord, ensilage og grøntfoder m.m.), der tilgodeser dyrets behov for at rode og evt. grave.

Alle svin skal have fri adgang til grovfoder (frisk grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grøntsagsrester).

Alle svin skal have adgang til afkøling i sommerperioden i form af sølebad eller overbrusning.

Søer skal holdes i grupper undtagen i de sidste stadier af drægtighedsperioden og i diegivningsperioden.

Diegivningsperioden er minimum 7 uger.

Alle avlssvin (også orner) skal have adgang til græsningsarealer i mindst 150 dage i sommerhalvåret.

Smågrise efter fravænning (7 uger) og ung- og slagtesvin kan opstaldes i stisystemer med løbegård, med de dimensioner, som fremgår af tabel 4.8, i stedet for adgang til græsarealer. Svinene skal da have uhindret adgang til løbegården hele året rundt.

I et staldsystem med tilhørende løbegård skal stien bestå af mindst 2 klimazoner, hvorved forstås områder med forskellig temperatur og trækpåvirkning.

Den ene zone skal svare til udendørsklima. Temperatur og luftskifte i denne zone skal på alle tidspunkter svare til udendørsforholdene, for at den kan anerkendes som en udendørs løbegård.

Det er producentens ansvar, at der er en tydelig markering mellem løbegård og indeareal. Hvor adskillelsen mellem indeareal og løbegården ikke fremgår af stiindretningen, skal det markeres med en tydelig farvestribe i hver side af stien.

Det skal være muligt for svinene at søge skygge i løbegården. Indtil 50 % af løbegårdens areal kan være overdækket i form af tag eller anden overdækning som for eksempel solmarkiser.

Løbegården til svin skal indrettes, så gødning ikke kan nedvaskes. 50 % af løbegården må være spalte- og/eller drænet gulv. Man skal dog altid sikre, at der er fri adgang til rodematerialer.

Indearealet kan deles op i flere klimazoner, f. eks. i et hvileområde og i et aktivitetsområde. Hvileområdet skal være i overensstemmelse med dimensionerne i tabel 4.9.

Ved en opdeling af indearealet i flere områder/klimazoner, skal hvert område/-klimazone være så stort, at alle grise kan ligge ned samtidig.

Højst 50 % af indearealet må være spalte- og/eller drænet gulv, og der må ikke være spalte- og/eller drænet gulv i lejearealet.

4.4.11 Overgangsordninger for svin

Der er en overgangsordning for svinebedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og

• hvis eksisterende bygninger og løbegårde er opført før denne dato, og
• bygninger og løbegårde denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1998 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Overgangsordningen omfatter også svinebedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og

• hvis eksisterende bygninger og løbegårde er opført efter den 24. august 1999, under forudsætning af, at byggeriet var anmeldt til kommunen inden denne dato og byggeriet var opført inden den 24. august 2000, og
• bygningerne på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 757 af 3. oktober 1999 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde bestemmelserne om staldforhold i forordningen, se tabel 4.8.

Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af de eksisterende stalde og løbegårde (f.eks. fra dybstrøelsesstald til delvis spalter), herunder skifter produktionsgren i bygningerne (f.eks. fra udendørs til indendørs løbeafdeling), vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen.

Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.

For bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, kan slagtesvin, der er på græs i sommerhalvåret, opstaldes indendørs uden adgang til udendørs løbegård i vinterhalvåret.

Smågrise efter fravænning (7 uger) og ung- og slagtesvin kan opstaldes i stisystemer med løbegård, i stedet for adgang til græsarealer. Svinene skal da have uhindret adgang til løbegården hele året rundt.

For bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, kan løbegården til slagtesvin være helt overdækket.

For stalde under overgangsordninger, er der ikke fastsat mindstemål for den udendørs løbegård, men løbegården skal være så stor, at alle dyr samtidigt kan opholde sig i gården og bevæge sig naturligt. Dette betragtes som opfyldt, hvis stien overholder nedenstående anbefalinger:

• Lejeareal: 0,50 m²/100 kg svin, dog mindst 0,25 m²/dyr.
• Løbegårdsareal: 0,50 m²/100 kg svin, dog mindst 0,25 m²/dyr.
• Totalareal: 1,30 m²/100 kg svin, dog mindst 0,60 m²/dyr.

For so/gylteopstaldning, der er taget i brug mellem den 1. januar 1999 og 24. august 2000, skal stiarealet (inde + udeareal) dog som minimum være i overensstemmelse med tabel 4.10.

Tabel 4.10
Overgangsordning for so-/gylteopstaldning mellem 1/1-1999 og 24/8 2000
 

Indtil 17 søer	1-4 søer: 2,8 m2/so	5-10 søer: 2,2 m2/so	11-17 søer 2,0 m2/so
18-39 søer	2,25 m2/so
40 - ∞ søer	2,025 m2/so

 

1-10 gylte:	11-20 gylte:	21 - ∞ gylte:
1,9 m2/gylt	1,7 m2/gylt	1,5 m2/gylt

4.4.12 Indendørsforhold for får og geder 

Får og geder skal kunne bevæge sig frit, og dyrene må ikke bindes, fikseres eller tøjres. Dog kan det tillades, at dyrene bindes kortvarigt i forbindelse med afhentning, ved sygdomsbehandling, til hjælp i forbindelse med læmning/kidning og ved klovbeskæring.

Alle dyr skal have uhindret adgang til et veldefineret, tørt, velstrøet og trækfrit lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig, se afsnit 4.4.5. Lejearealet skal være placeret på fast gulv. Kravet om plads til samtlige dyr betragtes som opfyldt, hvis arealkravene i tabel 4.11 er opfyldt.

Tabel 4.11  Mindste indendørs- og udendørsareal for får og geder
 

Får og geder	Indendørs areal (nettoareal, som dyrene skal have til rådig- hed, både hvile og opholdsareal), m2/dyr	Den del af gulvet indendørs, der minimum skal være fast gulv, m2/dyr
	1,5 får/ged 0,35 lam/kid	0,75 får/ged 0,18 lam/kid

4.4.13 Overgangsordning for får og geder 

Der er en overgangsordningen for bedrifter med fårehold der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og

• hvis eksisterende bygninger er opført før denne dato og
• bygningerne på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1998 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Overgangsordningen omfatter også bedrifter med fårehold, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og

• hvis eksisterende bygninger er opført efter den 24. august 1999, under forudsætning af, at byggeriet var anmeldt til kommunen inden denne dato og byggeriet var opført inden den 24. august 2000, og
• bygningerne på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 757 af 3. oktober 1999 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde bestemmelserne om staldforhold i forordningen, se tabel 4.11.

Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af eksisterende stalde (f.eks. fra dybstrøelsesstald til delvis spalter), herunder skifter produktionsgren i bygningerne (f.eks. fra malkegeder til fededyr), vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen.

Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.

For fåre- og gedebedrifter på overgangsordningen, er der ikke fastsat minimumskrav til arealet, men hvor dyrene går i bokse eller stier, skal alle dyr kunne bevæge sig naturligt og samtidig kunne ligge samtidig ned på et tørt og velstrøet leje.

4.5 Udeforhold – pattedyr

4.5.1 Generelle forhold

Alle dyr skal tilses dagligt.

Der skal altid være adgang til frisk drikkevand.

Sommerperioden
Alle dyr skal i perioden 15. april til 1. november have adgang til græs­ning i mindst 150 dage. Undtaget herfra er dyrene i deres første leve­uger, hvor de kan holdes inde på stald, og slagtesvin efter fravænning, se afsnit 4.4.10, samt tyre over 1 år, se afsnit 4.4.7.

Endvidere kan kalve opstaldes indendørs, indtil de er 4 måneder gamle. Kalve i alderen 4 - 6 måneder skal have adgang til græsning i perioden 1. maj til 1. september.

Dato for udbinding samt dato for, hvornår dyrene igen tages på stald, noteres i logbogen, se skema under bilag 7. Man kan nøjes med at notere, at ”alle dyr er sat på græs”, hvis udbindingen sker samtidig.

Det er muligt at tage dyrene på stald i en kortere periode i sommerhalv­året, hvis kravet om minimum 150 dage på græs stadig overholdes. Dette gælder f.eks., hvis der er fare for, at kvæget plages af plantagefluer. I sådanne tilfælde skal årsagen, perioden samt hvilke dyr, der holdes på stald, anføres i logbogen, se skema under bilag 7.

Hvis enkeltdyr holdes på stald i mindre end 7 dage, fordi det skal holdes under observation, skal sendes til slagteri, insemineres eller lignende, gælder kravet om registrering i logbog ikke.

Dyr, der er ude i sommerhalvåret, skal have adgang til læ og skygge ved f. eks. træer, hegn eller skur. Dette krav gælder dog ikke kvæg over 6 måneder.

Alle svin skal have adgang til afkøling i sommerperioden i form af overbrusning eller sølebad, samt skygge.

Vinterperioden
Dyr, der går ude i vinterperioden (fra 1/12 til 15/3), eller under vinterlignende forhold, uden fri adgang til stald hele døgnet, skal have adgang til læskur, hvor lejearealet er trækfrit, tørt og velstrøet. Et trækfrit læskur skal have overdækning og 3 tætte sider. Læskuret skal være af en størrelse, så alle dyr kan ligge ned samtidig.

Dyrene skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og de skal være ved godt huld. Dyrene skal tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Græsningsarealerne skal være så store, at der altid er arealer, som dyrene ikke har trådt op.

Kravet om læskur eller bygning kan i visse tilfælde fraviges for hesteracerne Islandsheste og Shetlandsponyer, kvægracerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford samt alle fåreracer. For heste og kvæg skal der være tale om dyr af rene racer eller dyr, som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr.

Fravigelse af kravet om læskur eller bygning kan dog kun ske under forudsætning af, at

• dyrene holdes på så store arealer, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op,
• der på arealet er en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og
• dyrene har et lejeareal med en veldrænet bund (f.eks. et tykt lag grannåle).

4.5.2 Opstaldning i hytter, telte m.m.

Opstaldning i læskure og frilandshytter, herunder farehytter, telte og lignende, betragtes ikke som egentlige staldbygninger, hvis der hele tiden er fri adgang til arealer med plantedække. I sådanne tilfælde gælder arealkravene i tabellerne under de enkelte dyregrupper ikke, se afsnit 4.4.6, 4.4.10 og 4.4.12.

Arealkravet til læskure, frilandshytter, telte og lignende, (for svin, se dog tabel 4.12) er, at alle dyrene samtidig har mulighed for at ligge i et trækfrit lejeareal. Dyrenes liggearealer skal altid være velforsynet med ren og tør strøelse.

For producenter, der etablerer en udendørs svineproduktion på arealer med plantedække efter den 1. marts 2001, gælder følgende arealkrav:

Tabel 4.12
Minimums hytteareal ved opstaldning af svin
i hytter på friland 

For producenter, der havde etableret en udendørs svineproduktion inden den 1. marts 2001, er kravet frem til 1. marts 2006, at alle dyr samtidig skal have mulighed for at ligge i et tørt, trækfrit lejeareal.

4.5.3 Opstaldning i hytter og telte m.m. med adgang til en mindre løbegård

Ved opstaldning i kalvehytter, frilandshytter, mobile telte m.m., hvor dyrene kun har adgang til en mindre løbegård, der er placeret på en miljøgodkendt bund, skal kravene til både indendørs og udendørs arealer være i overensstemmelse med tabellerne under de enkelte dyregrupper, se afsnittene 4.4.6, 4.4.9 og 4.4.10.

For svineopstaldning efter 1. marts 2001 i hytte og lign, hvor dyrene kun har adgang til en mindre løbegård, der er placeret på en miljøgodkendt bund gælder arealkravene i tabel 4.13.

Tabel 4.13
Minimumareal ved opstaldning af svin i hytter med adgang til
et udendørsareal på miljøgodkendt bund

Eksempel
Placerer man sin fareafdeling i frilandshytter på miljøgodkendt bund, f.eks. et dybstrøelsesareal på membran, og kun lader søerne og pattegrise have adgang til græsarealer i sommerperioden, mens græsarealet er hegnet af om vinteren, så der kun er adgang til den miljøgodkendte bund, er arealkravene som følger: 

• Hytteareal/so med pattegrise indtil 49 dage: 7,5 m²
• Løbegårdsareal/so med pattegrise indtil 49 dage: 2,5 m²

4.5.4 Fluebeskyttelse på græs

Flueafværgning/bekæmpelse i økologisk jordbrugsproduktion må ikke foregå med kemisk fluerepellent/bekæmpelse.

I stedet kan anvendes tilplastring af patteanlæg og pådrypning med hjortetaksolie. Endvidere kan dyrene tages på stald i en kortere periode i sommerhalvåret, hvis kravet om minimum 150 dage på græs stadig overholdes. Årsag, periode samt hvilke dyr, der tages på stald, skal anføres i logbogen, hvis perioden er længere end 7 dage, se skema under bilag 7.

4.6 Opstaldning af fjerkræ

4.6.1 Generelle krav

Velfærd for fjerkræ skal til enhver tid sikres bedst muligt.

Dyrenes opstaldningsforhold skal være tilpasset deres biologiske og adfærdsmæssige behov (f.eks. passende bevægelsesfrihed). Isolering, opvarmning og ventilation af bygninger skal sikre, at luftcirkulation, støvniveau, temperatur, den relative luftfugtighed og gaskoncentration holdes inden for grænser, der ikke er til gene for dyrene, se afsnit 4.6.2 og 4.6.4.

For læggehøns og levekyllinger vurderes velfærden ud fra et helhedsorienteret velfærdssystem, hvor der særligt lægges vægt på:

• Lav dødelighed.
• Lav forekomst af fjerpilning.
• Ingen forekomst af kannibalisme.

Dødeligheden må ikke overstige 1,2 % pr. måned.

Over 75 % af fuglene må ikke være let pillede. En fugl er let pillet, hvis den har én bar plet i fjerdragten, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletten må ikke være større end 5 cm i diameter. Er pletten større, regnes dyret som meget pillet, se billederne i bilag 4.

Over 5 % af fuglene må ikke være meget pillede. En høne er meget pillet, hvis den har to eller flere bare pletter i fjerdragten, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletterne er 5 cm i diameter eller større. Ved højst to pletter, som er mindre end en 5 cm i diameter, regnes dyret som let pillet, se billederne i bilag 4.

Over 0,5 % af fuglene må ikke have blodige sår. Fugle med blodige sår skal straks isoleres.

Døde fugle skal straks fjernes og opføres i logbog med angivelse af konstateret eller formodet dødsårsag.

Ved udformningen af fuglenes omgivelser skal der, i overensstemmelse med de forskellige fugles behov, sørges for, at de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses, herunder, at:

• Alle fugle har adgang til daglig motion hele året.
• Indendørs arealer er tilstrækkeligt store og velforsynede med ren og tør strøelse.
• Der er tilstrækkelig frisk luft og dagslys i stalden.
• Der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold.
• Alle fugle har adgang til foder og frisk drikkevand hele døgnet.
• Alle fugle har adgang til fjerpleje.

Fjerkræ skal i alle dagtimer have tildelt grovfoder i en mængde og fordeling, så samtlige dyr sikres adgang. Som grovfoder regnes friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv samt frugt- og grønsagsrester.

4.6.2 Belægningsgrad og flokstørrelse for fjerkræ

Belægningsgraden i stalden skal sikre dyrene optimal komfort og velvære, der navnlig afhænger af flokkens størrelse og dyrenes køn. Belægningen skal sikre dyrene et areal, der er så stort, at de kan stå naturligt, lægge sig uhindret, soignere sig, indtage alle naturlige stillinger og foretage alle naturlige bevægelser.

Tabel 4.14  Mindste inden- og udendørsareal for de forskellige fjerkræ

* Kun gældende, når der tales om mobile huse på under 150 m² grundareal, hvor huset er åbent om natten.

Flokstørrelsen pr. stald for fjerkræ må ikke overskride kravene nævnt i tabel 4.15.

Hvis en stald opdeles i to afdelinger, skal opdelingen bestå af en fast skillevæg fra gulv til loft, der sikrer, at flokken i den ene afdeling ikke kan se og kun vanskeligt høre dyrene på den anden side. Det er dog muligt at have gennemgående fodringsanlæg, ægtransportbånd m.m., når disse kun er omgivet af mindre åbninger. Etablering af eventuelle ventilationshuller mellem de to hold skal ske under hensyn til ovenstående.

Tabel 4.15  Flokstørrelse

Der skal være mindst 1 rede pr. 7 høner, eller 120 cm² reder (mindst 11 x11 cm) pr. fugl, hvis der er fælles reder.

4.6.3 Overgangsordninger for fjerkræ

For bedrifter med æglæggende høner, hvor staldene er taget i brug inden den 1. september 2002, er minimumskravet 1 rede pr. 8 høner. Disse bedrifter skal senest den 1. januar 2007 opfylde kravet om 1 rede pr. 7 høner.

Der er en overgangsordning for bedrifter med fjerkræopstald­ning, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, hvis

• eksisterende bygninger er opført før denne dato, og
• bygningerne på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1998 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Overgangsordningen omfatter også bedrifter med fjerkræopstaldning, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, hvis

• de eksisterende bygninger er opført efter den 24. august 1999, under forudsætning af, at byggeriet var anmeldt til kommunen inden denne dato og byggeriet var opført inden den 24. august 2000, og
• bygningerne på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 757 af 3. oktober 1999 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer.

Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde forordningen, se afsnittene 4.6.1 og 4.6.2.

Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af eksisterende opstaldning, herunder skifter produktionsgren i opstaldningen, vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen med hensyn til den opstaldning, hvor forholdene er ændret.

Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.

Tabel 4.16  Flokstørrelse for bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen
 

Typer	Flokstørrelse i stk.
Slagtekyllinger	4.800
Levekyllinger	Anbefalet 6.000
Æglæggende høns	4.500
Gæs	2.500
Ænder	4.000 (hundyr) 3.200 (handyr)
Kalkuner	2.500

Endvidere gælder, at hvis belægningsgraden i stalden er under maksimumsgrænsen, se tabel 4.14, kan kravet til udgangshuller reduceres forholdsvis. Hvis der f.eks. kun er 3 høns/m², stilles der kun krav om 2 meter udgangshuller pr. 100 m² stald.

4.6.4 Indendørsforhold - fjerkræ

Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, således at det er muligt at læse en almindelig tekst i dagtimerne.

Lyset skal være jævnt fordelt (indirekte og diffust). For fjerkræ kan dagslys suppleres med kunstig belysning, så der dagligt er lys indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer.

I tilfælde af konkrete problemer vedrørende dyrevelfærd såsom

• for tidlig lægning,
• fjerpilning og/eller
• kannibalisme,

kan producenten søge om tilladelse til at fravige reglerne vedrørende lys i en kortere periode. Ansøgningen skal være vedlagt en plan for afhjælpning af problemet. Producenten kan dæmpe lyset inden, der søges om tilladelse, men dog således, at Plantedirektoratet senest underrettes samme dag. Producenten skal herefter indsende en ansøgning inden 14 dage sammen med en plan for afhjælpning af problemet.

Ammoniakkoncentrationen i hele stalden må ikke overstige 25 ppm.

Mindst en tredjedel af staldens gulvareal skal være fast og kunne anvendes som støvbadningsareal. Støvbadningsarealet skal være dækket med tør og porøs strøelse, som kan bestå af sand, jord, halm, eller lign.

Det er muligt at anvende ikke-økologisk strøelse. Ved behandling af strøelsen må der kun anvendes midler fra bilag 1.

Der må kun opsættes elhegn/-tråde til afhjælpning af problemer med klumpning, og kun hvis andre tiltag ikke har kunnet forhindre problemet. Der skal altid søges om tilladelse til en sådan anvendelse. Ansøgningen skal være vedlagt en plan og skal indsendes til Plantedirektoratet senest 14 dage efter, at elhegn/-tråde er opsat. Plantedirektoratet skal dog orienteres samme dag, som elhegnene opsættes.

For slagte- og levekyllinger samt æglæggende høns skal der etableres siddepinde til alle dyr.

For æglæggende høns skal disse være på mindst 18 cm pr. dyr. For perlehøns skal der etableres siddepinde på mindst 20 cm pr. dyr.

Siddepindene skal placeres hensigtsmæssigt, så dyrene ikke afsætter gødning på hinanden. Slats kan ikke erstatte siddepinde, men siddepinde kan placeres ovenover eventuelle slats.

Stalden til fjerkræ skal være forsynet med ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m² staldareal. Hullerne skal være jævnt fordelt mod udearealet, således at hele flokken har uhindret adgang.

Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion (f.eks. en veranda) med en mindste bredde på 1 meter, skal størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 meter pr. 100 m² af det areal, der til hver en tid er til rådighed for fuglene, også kaldet nettoarealet, se tabel 4.14.

Ved beregning af nettoarealet kan tilbygningen medregnes, hvis der er uhindret adgang til tilbygningen hele døgnet, og tilbygningen lukkes af mod udearealet.

I tilfælde af kraftig sne, kraftig frost eller storm kan hullerne lukkes. Ved kraftig blæst kan en del af åbningerne helt eller delvist lukkes, dog skal der fortsat være adgang til udearealet for alle dyr.

Af sundhedshensyn (for at reducere smittetrykket) skal der være en tomgangsperiode på mindst 2 uger mellem to hold fjerkræ.

Hvis der anvendes mobile huse uden bund, skal der være en tomgangsperiode i stalden på minimum 1 døgn, hvis huset flyttes i forbindelse med holdskiftet. Hvis huset ikke flyttes i forbindelse med holdskiftet, er der ligeledes krav om en tomgangsperiode på 2 uger.

Der kan anvendes desinfektionsmidler, der er tilladte efter bilag 3, tabelafsnit E.

4.6.5 Udendørsforhold - fjerkræ

Fjerkræ skal, når de er fuldfjerede ved ca. 6-7 ugers alderen, have fri adgang til et udeareal. I perioden mellem den 1. oktober og 15. april kan fjerkræ under 9 uger holdes inde.

Udearealet skal være dækket af vegetation i form af græs eller anden afgrøde. Hvis vegetationen foran udgangshullerne ikke kan opretholdes, skal dette udeareal dog fortsat være attraktivt. Der skal derfor i sådanne tilfælde etableres en særlig belægning, der gør arealet mindre mudret.

Ligeledes skal der etableres læ, skygge og dækning ved hjælp af træer, buske eller en anden form for læ og skygge, f.eks. ved hjælp af halmballer, vindfang, plankeværk m.m.

Afstanden til nærmeste indgangshul må ikke overstige 150 meter. Der kan dog søges dispensation til en afstand på op til 350 meter. Dette forudsætter, at der etableres drikkevand på udearealet.

Udearealet skal være fri for fjerkræ hvert andet år, så vegetationen kan genetableres og smittetrykket reduceres.

Hvis en producent har en flok æglæggende høns i mere end 12 måneder, kan foldskiftet udskydes, således at der maksimalt går 15 måneder mellem foldskifte.

Ved produktion af slagtefjerkræ stilles der ikke krav om foldskifte mellem hvert hold. I folden skal tomgangsperioden mellem to fjerkræflokke være mindst 14 dage.

Foldskiftet kan også ske glidende, hvorved forstås, at man lukker et stykke af den gamle fold af og giver dyrene adgang til et tilsvarende stykke i den nye fold. Dyrene skal altid have minimumsarealet til rådighed. Vælger man et glidende foldskifte, skal foldskiftet tilrettelægges sådan, at dyrene inden for et år har haft adgang til hele udearealet (det dobbelte af minimumsarealet). 

Foldreguleringen skal senest gennemføres, når halvdelen af produktionsperioden er gennemført. Foldreguleringen skal noteres i logbog. Når en fold eller en del af en fold lukkes af, skal vegetationen i folden hurtigst muligt genoprettes.

Det årlige foldskifte kan undlades, hvis det samlede udeareal er dobbelt så stort som minimumsarealet pr. dyr, og arealet er dækket af frugttræer, grantræer, buske eller tilsvarende vegetation, som giver et attraktivt udeareal.

Hvis det ikke er muligt at etablere foldskifte umiddelbart uden for udgangshullerne, kan man som alternativ minimum én gang om året, eller efter hvert hold fjerkræ, udskifte de øverste 10 cm jord/belægning.

Hvis det ikke er muligt at opretholde en tilstrækkelig vegetation, kan man reducere det tilgængelige udeareal for slagtefjerkræ og levekyllinger i vinterperioden. Det tilgængelige udeareal skal dog mindst være lige så stort som indendørsarealet. Der skal endvidere i sådanne tilfælde etableres en særlig belægning, der gør arealet mindre mudret, og den øvrige del af arealet kan herefter afspærres fra resten af folden.

Kravet om foldskifte gælder ikke for små fjerkræflokke, som ikke holdes i folde, og som bevæger sig frit hele dagen.

Ænder og gæs skal have adgang til badevand i form af et vandløb, en dam, en sø eller lignende.

4.6.6 Slagtealder for fjerkræarterne

Tabel 4.17.  Mindste slagtealder for forskellige fjerkræarter
 

Fjerkræart	Slagtealder (dage)
Kyllinger	81
Perlehøns	94
Pekingænder	49
Moskusænder og berberiænder (hundyr)	70
Moskusænder og berberiænder (handyr)	84
Gråænder og mulardænder	92
Kalkuner og gæs	140

Anvendes disse mindstealdre for slagtning ikke, skal der benyttes langsomtvoksende racer.

Anvendes der langsomtvoksende racer, kan dyrene slagtes, når omlægningstiden på 70 dage er overholdt (gælder dog ikke pekingænder).

Langsomtvoksende slagtekyllingeracer defineres som kyllinger med en væksthastighed, der i gennemsnit ikke overstiger 35 gram pr. dyr pr. dag.

Langsomtvoksende kalkunracer defineres som kalkunkyllinger med en væksthastighed, der i gennemsnit ikke overstiger 90 gram pr. dyr pr. dag.

4.7 Sygdomsbehandling

4.7.1 Behandling

Det er et overordnet mål at sikre dyrenes velfærd. Dyr, der udviser tegn på sygdom, skal derfor behandles straks.

I enhver form for behandling bør der udvises omhu og hensyn til dyrets velfærd.

Ved behandling skal lovlige fytoterapeutika og sporeelementer[14] samt homøopatiske produkter[15] og produkter, hvis indhold udelukkende består af stoffer på listen i vejledningens bilag 3, anvendes frem for veterinære lægemidler. Dette forudsætter dog, at produktet har en effektiv terapeutisk virkning på dyrene og den tilstand, behandlingen er beregnet på.

Hvis anvendelsen af ovennævnte midler viser sig at være eller sandsynligvis vil være uden virkning for bekæmpelse af sygdommen eller lindring af tilskadekomsten, og behandling er afgørende for at spare et dyr for lidelser og nød, kan veterinære lægemidler eller antibiotika anvendes.

Behandling med veterinære lægemidler[16]^,[17] må kun ske, hvis der er stillet en diagnose af en dyrlæge. Behandling med antibiotika må kun udføres af en dyrlæge, se dog afsnit 4.7.8.

Hvis dyrlægen ordinerer andet end veterinære lægemidler, f.eks. frihandelsvarer, skal produkterne overholde reglerne for foderstoffer til fodring af økologiske dyr, se afsnit 4.3.4, 4.3.9, 4.3.10, 4.3.11 og 4.3.12. Det er producentens ansvar, at produkterne overholder regler for foderstoffer til økologisk fodring. 

Eksempel
Eksempel på andre produkter/frihandelsvarer er:

• Elektrolytter.
• Ketosepræperater.
• Calciumpræparater.

Fælles for disse er, at de ofte indeholder ikke-tilladte mineralske fodermidler og/eller tilsætningsstoffer. Desuden kan en del af produkterne indeholde ingredienser, der er produceret ud fra genetisk modificerede organismer, som f.eks. soja og majs. 

Efter diagnose og anvisning fra dyrlæge, er det tilladt at anvende følgende produkter:

• Paraffinolie
• Calciumpropionat
• Natriumpropionat
• Kobbersulfat

Kobbersulfatopløsningen må ikke tilledes gyllen efter endt brug.

Forbudet mod anvendelse af produkter, der er fremstillet ved hjælp af genetisk modificerede organismer, gælder ikke for veterinære lægemidler.

4.7.2 Behandlingsregnskab

Et behandlingsregnskab omfatter antallet af behandlinger med veterinære lægemidler.

Én behandling defineres som en behandling med veterinære lægemidler, hvor dyrlægen har diagnosticeret sygdomskomplekset/tilstanden. Efterbehandling inden for 14 dage efter behandlingens opstart, medregnes under én behandling.

I tilfælde af, at samme eller andet sygdomskompleks/-tilstand diagnosticeres senere end de 14 dage hos samme dyr, betragtes dette som en ny behandling.

Følgende behandlinger/anvendelser tæller ikke med i behandlingsregnskabet:

• Bedøvelse.
• Vacciner og sera.
• Behandlinger mod parasitter og ringorm.
• Midler, der består af stoffer anført i vejledningens bilag 3.
• Fytoterapeutika, sporeelementer og homøopatika.
• Pattesalve[18].
• Midler til pattedypning, spray og yverdesinfektion[19].
• Lovpligtig sanering og lovpligtige bekæmpelser, se afsnit 4.7.12.

4.7.3 Genomlægning af behandlede dyr

Dyr med en produktiv livscyklus på mere end ét år skal genomlægges, hvis de er blevet behandlet med veterinære lægemidler mere end tre gange inden for de seneste 12 måneder.

Dyr med en produktiv livscyklus på mindre end ét år skal genomlægges, hvis de er blevet behandlet mere end én gang.

Ved et dyrs produktive livscyklus forstås perioden fra fødsel til slagt. 

Genomlægningen, se afsnit 4.1.3, starter den dag, den fjerde/anden behandling iværksættes. Genomlægningen skal noteres i logbogen, jf. afsnit 4.7.5.

Dyr, eller produkter fra dyr, der genomlægges, kan først sælges som økologiske, når genomlægningen er fuldført. Mælk fra dyr under genomlægning må anvendes som økologisk foder i egen besætning, når de generelle tilbageholdelsestider fastsat af Lægemiddelstyrelsen, er overstået.

4.7.4 Tilbageholdelsestid

Ved behandling med veterinære lægemidler er tilbageholdelsestiden den dobbelte af den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat.

Hvis man anvender et goldningspræparat med en normal tilbageholdelsestid på mælk på 30 dage, (”skal indgives senest en måned før forventet kælvning”), er den økologiske tilbageholdelsestid således 60 dage.

Hvis tilbageholdelsestiden er fastsat til 0, er den også 0 for økologiske dyr. Ved behandling med produkter uden fastsat tilbageholdelsestid, er denne 48 timer. Det gælder f.eks. for oxytocin.

Mælken fra behandlede dyr kan anvendes som økologisk foder i egen besætning, når tilbageholdelsestiden, fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat, er overstået.

Dyr og produkter kan sælges som ikke-økologiske, når tilbageholdelsestiden, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat, er udløbet.

4.7.5 Medicinlogbog

På bedriften skal der føres en kronologisk opdateret medicinlogbog, se skemaet under bilag 7. Heri skal alle behandlinger noteres, uanset om de tæller med i behandlingsregnskabet, se oversigtsskemaet i bilag 5.

For behandlingen skal følgende registres:

• Entydig identifikation af dyret (nummer)[20].
• Dato(er) for behandling(er).
• Behandler (dyrlæge eller ejer/driftsleder).
• Økologisk tilbageholdelsestid.
• Diagnose, præparat, dosering og behandlingsmåde[21].

Alle bilag fra dyrlægen skal desuden opbevares på bedriften.

Medicinlogbogen skal følge dyret/flokken ved levedyrssalg. Det vil sige, at køber har pligt til at sikre, at der medfølger kopier af notaterne fra logbogen vedrørende dyrets behandling samt kopier af dyrlægens bilag.

Logbøgerne kan oprettes som edb-løsning, og skal være umiddelbart tilgængelige ved kontrolbesøg.

4.7.6 Registrering, adskillelse og mærkning

Alle dyr, der behandles med veterinære lægemidler, skal registreres og kunne identificeres. Behandlede dyr skal være entydigt mærket i resten af deres liv i det økologiske produktionssystem.

Dette krav kan opfyldes for kvæg, får og geder ved den lovpligtige øremærkning. For øvrige dyr skal producenten anvende et entydigt mærkningssystem, se afsnit 4.2.10. For mindre husdyr, f.eks. patte- og slagtesvin og fjerkræ, kan mærkningen foregå pr. flok, hvis alle dyr i holdet/flokken er behandlet.

4.7.7 Forebyggelse

Det er generelt ikke tilladt at anvende forebyggende behandling med veterinære lægemidler i økologisk dyrehold. 

Dog må vacciner og sera samt obligatoriske parasitbekæmpelsesprogrammer ved udstationering anvendes efter ordination fra en dyrlæge, og producenten kan bruge vitamin-[22] og jerninjektioner[23], hvis der er en dyrlægeunderskrevet behandlingsplan på bedriften. Anvendelse af vitamin- og jerninjektioner samt vacciner sera og antiparasitære midler skal fremgå af logbogen, se afsnit 4.7.5.

4.7.8 Efterbehandling

Behandling og efterbehandling med antibiotikaholdige lægemidler må kun foretages af en dyrlæge. Der må således ikke udleveres antibiotikaholdige lægemidler i henhold til sundhedsrådgivningsaftaler.[24] Det er dog tilladt dyrlægen at receptordinere/udlevere antibiotikaholdige lægemidler i henhold til de generelle regler for efterbehandling af svin[25] og for kalve[26] under 6 måneder.

Producenten må selv efterbehandle med andre lægemidler end antibiotikaholdige lægemidler, hvis det ikke er forbudt efter anden lovgivning. Enhver efterbehandling med veterinære lægemidler må kun foretages under ansvar af en dyrlæge. Herved forstås, at der skal være stillet en diagnose af en dyrlæge, og på lægemidlets emballage skal behandlingsperioden og de specificerede dyr være angivet.

Efterbehandling skal fremgå af logbogen. Efter endt efterbehandling skal lægemidlet straks fjernes fra bedriften, se afsnit 4.7.10.

4.7.9 Hormonel regulering

Hormonelle præparater, herunder oxytocin, skal ordineres til enkeltdyr af dyrlægen. Det skal tydeligt fremgå af hormonmidlets emballage hvilke(t) dyr, der skal behandles, (f.eks. CKR-nr.), samt behandlingsperioden. Se også afsnit 4.7.10. Behandlingen skal føres i logbog.

4.7.10 Opbevaring af medicin

Det er ikke tilladt at opbevare veterinære lægemidler på bedriften, medmindre disse er udleveret i henhold til afsnit 4.7.8 og 4.7.9.

De veterinære lægemidler skal fjernes straks efter endt behandling, uanset eventuelle sundhedsrådgivningsaftaler²¹. Undtaget herfra er produkter som vacciner og serum, hvor der foreligger en dyrlægeunderskrevet vaccinationsplan, se også afsnit 4.7.7.

4.7.11 Isolering af syge dyr 

Det er tilladt at tage dyr, der bliver syge eller er kommet til skade, på stald som led i en behandling.

I forbindelse hermed skal arealkravene for indendørs opstaldning overholdes, se afsnit 4.4. Datoerne for henholdsvis tilgang og afgang fra sygeboks skal noteres i logbog, hvis dyret er på stald i mere end 7 dage, se afsnit 4.5.1.

Afkom, der isoleres i mælkefodringsperioden, skal fortsat have adgang til naturlig mælk og have suttebehovet opfyldt.

4.7.12 Sanering/bekæmpelse 

Sygdomme, det er lovpligtigt at sanere for/bekæmpe, tæller ikke i behandlingsregnskabet. Hvor det kræves, kan dyrene holdes uden adgang til udeareal, uden det medfører genomlægning. Plantedirektoratet skal i sådanne tilfælde straks have tilsendt en anmeldelse med kopi af bekæmpelsespåbudet fra Fødevareregionen.

I andre tilfælde af sanering/bekæmpelse skal der søges om særskilt tilladelse i Plantedirektoratet, f.eks. i forbindelse med sanering for paratuberkulose eller Salmonella Dublin hos kvæg.

4.7.13 Operative indgreb - kastration, halekupering, tandslibning, afhorning m.m.

Kastration, afhorning og næseringning er tilladt under forudsætning af, at dyrenes lidelser begrænses mest muligt. Det vil sige, at indgrebet foretages i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i dyreværnsloven.

Operative indgreb som halekupering af lam, gedekid og svin eller slibning af tænder må ikke foretages rutinemæssigt i besætningen.

Foretages disse indgreb, skal en anvisning fra dyrlægen dokumentere, at indgrebet er nødvendigt for at forbedre dyrenes sundhed, velfærd eller hygiejne. Anvisningen skal opbevares på bedriften og fremvises ved kontrolbesøg. Dyrlægens anvisning er gyldig i op til 3 år fra udstedelsen.

Næb på fjerkræ må ikke være klippet eller slebet (næbtrimmet). Ved indkøb af fjerkræ skal det fremgå af faktura eller opdrætterrapport, at dyrene ikke er næbtrimmet.

Det er ikke tilladt at klippe tænder på svin.

Alle operative indgreb skal føres i logbog. Operative indgreb, med eller uden bedøvelse, tæller ikke i behandlingsregnskabet, med mindre der bruges antibiotika i forbindelse med eller efter indgrebet.