Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Eksempel‘‘
Titel:
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - Juli 2004
Resume:
Denne vejledning har til formål at beskrive de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.
Udgiver:
Plantedirektoratet
Forfatter:
Plantedirektoratet, Sektor for økologi
Sprog:
Dansk
ISBN nr:
87-91429-04-8
Digital ISBN nr:
87-91429-00-5
Version:
2
Versionsdato:
09-07-2004
Dataformater:
html,htm,jpg,gif,pdf,css,js,doc
Udgiverkategori:
statslig
Emneord:
vejledning, økologi, jordbrugsproduktion, regler, bedrifter
Denne vejledning har til formål at beskrive de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.
Plantedirektoratet har desuden udarbejdet en vejledning til virksomheder, der behandler, opbevarer eller sælger produkter til brug for økologisk jordbrugsproduktion.
Administrationen af det økologiske regelsæt er delt mellem:
- Plantedirektoratet, der varetager administration og kontrol af reglerne om økologisk jordbrugsproduktion og om markedsføring af økologisk frø, sædekorn, vegetativt planteformeringsmateriale, foderstoffer, gødning og nonfood produkter:
Plantedirektoratet
Skovbrynet 20
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 26 36 00
Fax: 45 26 36 19
Hjemmeside: www.pdir.dk
E-mail: sok@pdir.dk
- Fødevaredirektoratet, der varetager administration og kontrolkoordinering i relation til reglerne om markedsføring, forarbejdning, mærkning m.v. af økologiske levnedsmidler:
Fødevaredirektoratet
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Tlf.: 33 95 60 00
Fax: 33 95 60 01
Hjemmeside: www.fdir.dk
E-mail: fdir@fdir.dk
- Direktoratet for FødevareErhverv, der varetager reglerne om offentlig støtte til fremme af økologisk jordbrug:
Direktoratet for FødevareErhverv
Nyropsgade 30
1780 København K
Tlf.: 33 95 80 00
Fax: 33 95 80 88
Hjemmeside: www.dffe.dk
E-mail: dffe@dffe.dk
Reglerne om økologisk jordbrugsproduktion omfatter bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 (med senere ændringer) om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (i det følgende kaldet forordningen) samt Kommissionens forordning (EF) nr. 1788/2201 af 7. september 2001 (med senere ændringer) om gennemførelsesbestemmelser til bestemmelserne for kontrolattesten for import fra tredjelande under artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Reglerne er endvidere fastsat ved lov nr. 118 af 3. marts 1999, Økologilov (med senere ændringer), og i bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. (i det følgende kaldet bekendtgørelsen).
I bekendtgørelsen er der af praktiske hensyn medtaget visse bestemmelser fra forordningerne. Dette berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Dog er der i overensstemmelse med forordningens artikel 12 i bekendtgørelsens kapitel 4 og 5 samt kapitlerne 9 til 13 fastsat strengere regler for dyr og animalske produkter i forhold til reglerne i forordningens bilag I, del B, om animalsk produktion. I disse tilfælde fortrænger bekendtgørelsen forordningens bestemmelser. Tilfældene fremgår af bilag 12.
Såvel forordningens som bekendtgørelsens bestemmelser er uddybet i denne vejledning. Plantedirektoratet vil løbende opdatere vejledningen, og direktoratet vil i den forbindelse lægge et nyhedsbrev, ØKO-meddelelse, på hjemmesiden, hvoraf ændringerne m.m. vil fremgå. Den senest opdaterede vejledning kan ses på hjemmesiden.
På hjemmesiden er det endvidere muligt at finde diverse blanketter, der skal anvendes i økologisk jordbrugsproduktion, en liste over autoriserede økologer, lovstof vedrørende økologi, m.m.
Det bemærkes, at økologireglerne ikke erstatter andre regler, der regulerer dansk jordbrugsproduktion. Er et område reguleret af både økologireglerne og andre regler, skal alle regler derfor overholdes.
Denne vejledning gælder fra den 9. juli 2004.
Den økologiske produktionsmetode skal bidrage til at udvikle et bæredygtigt jordbrug.
I økologisk jordbrug skal jordens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden opretholdes eller øges ved dyrkning af bælgplanter, grøngødning eller planter med dybt rodnet, og ved nedmuldning af økologisk husdyrgødning eller andet økologisk materiale. Dyrkningen skal ske efter en fornuftig flerårig sædskifteplan.
Husdyrbruget skal bidrage til ligevægten i landbrugsbedriften ved at afdække afgrødernes behov for næringsstoffer og forbedre jordbundens organiske materiale. Husdyrbruget kan på denne måde bidrage til at skabe og vedligeholde samspillet mellem jordbund og planter, planter og dyr og dyr og jordbund. Husdyravlen skal være baseret på naturlige metoder, og dyrenes biologiske og adfærdsmæssige behov skal tilgodeses.
Produktion af husdyr på økologiske bedrifter kræver, at der er jord til bedriften, idet jordløs produktion ikke ses at være i overensstemmelse med ovenstående generelle principper for økologisk jordbrugsproduktion. Jordtilliggende skal i denne sammenhæng forstås som et eller flere arealer med produktion af foder- og/eller salgsafgrøder.
Jordbrugsprodukter, som for eksempel mælk, kød og grøntsager, kan kun mærkes, sælges eller markedsføres som økologiske, hvis de er produceret efter de regler, der gælder for økologisk produktion (økologireglerne). Desuden skal produktionen, hvis den foregår i Danmark, ske på en bedrift, der er godkendt af Plantedirektoratet (autoriseret). Vedrørende autorisation af økologiske jordbrugsbedrifter se afsnit 8.1.
Økologisk produktion kan kun ske på arealer, som Plantedirektoratet har kendskab til, dvs. som er indberettet til Plantedirektoratet. Dette gælder også for marginale jorder som for eksempel hegn, krat eller mose, som man ønsker at anvende i produktionen. Disse arealer skal være indberettet og have begyndt omlægning, før for eksempel økologiske dyr kan afgræsse arealerne.
I økologisk produktion må der ikke anvendes genetisk modificerede organismer (GMO) eller produkter, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af GMO. Dette gælder dog ikke veterinære lægemidler, se afsnit 4.7.
Bestemmelser om genetisk modificeret materiale i økologiske produkter er beskrevet i de enkelte afsnit.
Omlægning til økologisk jordbrugsproduktion omfatter hele bedriften.
En bedrift kan bestå af flere ejendomme og være landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed.
Med til bedriften regnes både ejede og tilforpagtede arealer og bygninger. Bortforpagtede arealer og bygninger hører ikke med til bedriften. En bedrift kan bestå af én eller flere selvstændige produktionsenheder.
Hele bedriftens matrikulære areal og hele husdyrholdet skal omlægges. Der findes dog undtagelser:
Alle dyr og arealer skal have begyndt omlægning til økologisk produktion inden udgangen af det 4. kalenderår efter det år, hvor omlægningen begyndte.
Eksempel
Hvis de første arealer begyndte omlægning i april 2000, skal alle øvrige arealer være under omlægning senest den 1. december 2004, og alle dyrene skal have begyndt omlægning senest den 31. december 2004.
Arealer eller husdyr, der tilkøbes eller tilforpagtes efter omlægningens 4. kalenderår skal omlægges straks. Det gælder også arealer, der kommer tilbage til bedriften efter at have været bortforpagtede.
Den økologiske produktion skal ske på en bedrift (produktionsenhed), som er klart adskilt fra bedrifter (produktionsenheder), der ikke producerer efter de økologiske produktionsregler.
Økologiske og ikke-økologiske arealer skal være klart adskilte. Et tydeligt skel kan enten være
Adskillelsen må ikke kunne flyttes. Det betyder, at trådhegn eller en bræmme med bar jord ikke er tilstrækkelig adskillelse.
Hvis der på en bedrift, som er under omlægning, er arealer med forskellig økologisk status, er der ikke krav om permanente skel mellem disse arealer. Der skal dog være en tydelig adskillelse mellem økologiske arealer/arealer under omlægning og arealer, der endnu ikke er begyndt omlægning.
Hvis der er mistanke om, at et økologisk areal har fået tilført handelsgødning eller plantebeskyttelsesmidler, f.eks. ved vinddrift fra en nabo, skal Plantedirektoratet straks kontaktes. Plantedirektoratet vil derefter vurdere skadens indflydelse på arealets økologiske status. Selvom spredningen er sket fra nabobedriften, skal det berørte areal omlægges igen.
Er der en klar og tydelig adskillelse mellem en bygning og resten af en økologisk ejendom, kan stalde og opbevaringsfaciliteter på den økologiske ejendom bortforpagtes, udlejes eller udlånes til ikke-økologisk produktion eller opbevaring.
Klar adskillelse er som udgangspunkt, at hele bygningen bortforpagtes/udlejes. Det vil kun være muligt at udleje en del af en bygning, hvis der er permanent adskillelse mellem bygningsdelene.
Udlejningen kan finde sted under forudsætning af, at det anmeldes skriftlig til Plantedirektoratet. Anmeldelsen skal ske inden de ikke-økologiske dyr eller det ikke-økologiske produkt anbringes på den økologiske ejendom og skal indeholde følgende oplysninger:
Plantedirektoratet har udarbejdet en blanket, der kan anvendes til anmeldelse af udlejning/bortforpagtning af bygninger, se bilag 7.
En bygning, der er lejet eller tilforpagtet, medregnes til den økologiske bedrift, også selvom bygningen er beliggende på en ikke-økologisk ejendom.
Ved leje/tilforpagtning af en bygning fra en ikke-økologisk ejendom er det en forudsætning, at der er en klar, fysisk adskillelse mellem den lejede/forpagtede bygning og de øvrige bygninger på den ikke-økologiske ejendom.
Klar fysisk adskillelse er som udgangspunkt, at hele bygningen lejes/forpagtes. Det vil kun være muligt at leje en del af bygningen, hvis der er permanent adskillelse mellem bygningsdelene.
Plantedirektoratet skal have mulighed for at kontrollere den lejede/tilforpagtede bygning ved kontrolbesøg.
Leje/tilforpagtning af en bygning kan finde sted under forudsætning af, at det anmeldes skriftlig til Plantedirektoratet, inden opbevaring/opstaldning finder sted. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:
Plantedirektoratet har udarbejdet en blanket, der kan anvendes til anmeldelse af leje/tilforpagtning af bygninger, se bilag 7.
Hvis det ikke er muligt at leje/tilforpagte en hel bygning til opbevaring (se afsnit 2.2.2 og 2.2.3) kan der dog alligevel opbevares et økologisk produkt på en ikke-økologisk bedrift eller et ikke-økologisk produkt på en økologisk bedrift under følgende forudsætninger:
Hvis opbevaringen omhandler ikke-økologisk korn, der skal anvendes til fyring (brændselskorn) gælder endvidere, at
Der gælder dog særlige regler ved opbevaring i forbindelse med samtidig drift, se afsnit 2.3.
Dyr fra ikke-økologiske bedrifter kan afgræsse økologiske arealer i en begrænset periode hvert år. Forudsætningerne for at opnå tilladelse fremgår af afsnit 4.3.15.
En økologisk producent kan også leje græsningsret på en ikke-økologisk bedrift efter de retningslinier, der fremgår af afsnit 4.3.13.
Samme ejer kan drive en økologisk og en ikke-økologisk produktionsenhed på samme tid, hvis den økologiske enheds arealer, produktions- og opbevaringssteder er klart adskilte fra den ikke-økologiske enhed. Der skal søges om tilladelse til samtidig drift i Plantedirektoratet, og driften kan tidligst begynde, når der er givet skriftlig tilladelse fra Plantedirektoratet.
Hvis bedriften endnu ikke er autoriseret, og der ønskes tilladelse til samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk driftsenhed, skal ansøgningen om tilladelse indsendes sammen med ansøgningen om autorisation.
Ansøgningen om samtidig drift skal indeholde en redegørelse for, at bedriften opfylder nedenstående betingelser, samt kort eller skitser, der viser de forskellige enheders placering og afgrænsning i forhold til hinanden.
Følgende betingelser skal være opfyldte for at opnå tilladelse til samtidig drift:
Hvis der hører arealer med skov, hegn eller vildtremiser til den økologiske bedrift, er disse arealer normalt underlagt de økologiske produktionsregler. Det vil blandt andet sige, at der på skovarealerne kun må bruges de gødninger og plantebeskyttelsesmidler, der er tilladte til økologisk produktion.
Træ og vedprodukter kan aldrig sælges som økologiske, da de ikke er omfattet af økologireglerne.
Der stilles ikke krav om, at der skal anvendes økologiske planter ved etablering eller genplantning af skov eller hegn på en økologisk bedrift. Der gælder dog særlige regler for juletræer og pyntegrønt, se afsnit 3.3.9. Der gælder de samme regler for udsæd, som på produktionsarealer, hvis der sås frø i skov, hegn eller vildtremiser. Se afsnit 3.3.
Et skovareal skal indberettes med en omlægningsdato, hvis arealet ønskes anvendt til økologisk produktion, f. eks. som græsningsskov for økologiske dyr, eller hvis indsamlede planter og plantedele (f.eks. svampe og bær) ønskes solgt som økologiske.
Omlægningstiden for et skovareal er afhængig af hvilket produkt, der hentes i skoven. For eksempel skal et skovareal med vedvarende græs have været under omlægning i 12 måneder, før det vedvarende græs, som dyrene henter i en græsningskov, kan regnes som økologisk. I tilfælde hvor der f.eks. skal høstes økologiske frugter eller nødder, skal arealet have været under omlægning i 36 måneder.
Som noget særligt er det muligt at indsamle spiselige planter og plantedele fra vilde naturområder, dvs. arealer som ikke ligger under den økologiautoriserede enhed, og sælge disse som økologiske. Det er dog en forudsætning at:
Ovennævnte dokumentation skal kunne fremvises ved økologikontrolbesøg. Tilstrækkelig dokumentationen vil normalt være dokumentation fra en offentlig myndighed, herunder statsskovdistrikter, som fører tilsyn med arealet. En underskrift fra en nabo eller lignende vil ikke være tilstrækkelig dokumentation.
Generelt gælder, at transportmidler, der anvendes til både økologiske og ikke økologiske produkter, skal være grundigt rengjorte ved skift til transport af økologiske produkter.
Transport mellem økologiske bedrifter/virksomheder, hvor begge parter er underlagt Plantedirektoratets kontrol, skal foregå, så det økologiske produkt er klart og tydeligt adskilt fra eventuelle andre produkter. Transporten kan foregå i åbne emballager. Produkterne skal være ledsaget af et dokument, der indeholder oplysninger om leverandøren, produktets navn og økologistatus samt navnet på det kontrolorgan, som leverandøren hører under. Hvis en bedrift er leverandør, kan skemaet ”Økologistatuserklæring” anvendes (se bilag 7). Vedrørende transport af økologiske dyr, se afsnit 4.2.11.
Transport af økologiske produkter mellem økologiske bedrifter/virksomheder, der ikke er underlagt samme kontrolmyndighed, som for eksempel mellem en dansk og tysk bedrift, kan også foregå i åbne emballager. Ved transport i åbne emballager, skal transporten dog være godkendt af begge kontrolmyndigheder. Produkterne skal i øvrigt være ledsaget af et dokument, der indeholder oplysninger om leverandøren, produktets navn og økologistatus samt navnet på det kontrolorgan, som leverandøren hører under. Hvis en dansk bedrift er leverandør, kan skemaet ”Økologistatuserklæring” anvendes efter oversættelse (se bilag 7).
Transport af økologiske produkter fra en økologisk bedrift til en virksomhed, der ikke er underlagt EU’s økologiregler, skal foregå i egnede emballager, containere eller køretøjer, der er lukket på en sådan måde, at indholdet ikke kan skiftes ud uden manipulation eller beskadigelse af forseglingen. Produkterne skal være forsynede med en mærkning, der indeholder oplysninger om leverandøren, produktets navn og økologistatus og navn på det kontrolorgan, som leverandøren hører under. Hvis en dansk bedrift er leverandør, kan skemaet ”Økologistatuserklæring” anvendes efter oversættelse (se bilag 7).
Ved modtagelse af et økologisk produkt skal det kontrolleres, at der er en entydig reference og sporbarhed mellem partiet (art og mængde) og den økologiske oprindelse.
Omlægningstiden for et areal er den periode, hvor arealet skal dyrkes efter de økologiske produktionsregler, inden afgrøderne herfra kan anvendes, mærkes eller sælges som økologiske.
Omlægningstiden for et areal er afhængig af, hvilken afgrødetype, der dyrkes på arealet, se tabel 3.1. Der gælder normalt følgende omlægningstider:
For græsarealer og udendørs løbegårde, der benyttes af svin og fjerkræ, er omlægningstiden 12 måneder. Omlægningstiden kan nedsættes til 6 måneder, hvis der er tale om vedvarende græs. Plantedirektoratet skal forinden give tilladelse hertil.
Hvis afgrøderne på et areal skifter mellem de ovennævnte typer i omlægningsperioden, beregnes omlægningsperioden efter den til enhver tid dyrkede afgrødetype. Dog gælder det, at hvis en flerårig afgrøde etableres på et areal, der har været under omlægning i mindst 24 måneder, kan afgrøden regnes som økologisk ved høst.
I forbindelse med ansøgning om autorisation eller indberetning af nye arealer, skal måned og år for omlægningens påbegyndelse angives. Omlægningstiden kan herefter beregnes ud fra den afgrødetype, der dyrkes på arealet.
Omlægning af nye arealer kan tidligst påbegyndes, når de er indberettet til Plantedirektoratet. Omlægningstidspunktet kan tidligst regnes fra den 1. i måneden efter, at ansøgning/indberetning er modtaget i direktoratet.
Nedenfor er der givet en skematisk oversigt over afgrødernes status under og efter omlægning, fordelt på afgrødetyper.
Tabel 3.1 Status for afgrøder, omlægningstider.
|
Afgrødetyper |
Økologisk afgrøde |
Omlægningsafgrøde |
|
Etårige afgrøder (korn, roer, grøntsager m.m.). |
Omlægning påbegyndt mindst 24 måneder før såning af afgrøden. |
Omlægning påbegyndt inden såningen og mindst 12 måneder før høst af afgrøden. |
|
Græs inkl. kløvergræs, frøgræs. |
Omlægning påbegyndt mindst 24 måneder før høst af afgrøden. |
Omlægning påbegyndt mindst 12 måneder før høst. |
|
Vedvarende græs. |
Omlægning påbegyndt mindst 12 måneder før høst af afgrøden. |
Omlægning er påbegyndt. |
|
Flerårige afgrøder (frugt, bær og pyntegrønt). |
Omlægning påbegyndt mindst 36 måneder før høst af afgrøden. |
Omlægning påbegyndt mindst 12 måneder før høst. |
|
Græsarealer og løbegårde til fjerkræ og svin. |
Omlægning påbegyndt mindst 12 måneder før høst, dog kun 6 mdr. for vedvarende græs. |
Plantedirektoratet kan forlænge omlægningsperioderne afhængig af arealernes tidligere anvendelse.
Forlængelse af omlægningstiden kan f.eks. kræves for arealer, hvor der er anvendt langsomt nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler, eller hvor der er blevet dyrket genmodificerede afgrøder.
Hvis et areal er omfattet af en et- eller flerårig aftale[1], der indebærer, at arealet ikke har været sprøjtet og ikke har været gødet med andet end husdyrgødning i mindst én vækstsæson, kan Plantedirektoratet give tilsagn om nedsat omlægningstid under forudsætninger af, at
Anmeldelsen skal vedlægges markkort.
Nedsat omlægningstid kan gives tilbage til det tidspunkt, hvor aftalen trådte i kraft.
Hvis arealer har været omfattet af en et- eller flerårig braklægning, og anmeldelsen er sket inden ordningens udløb, vil omlægningstidspunktet være den 1. oktober i året forud for det første braklægningsår. Dette skyldes, at der fra den 1. oktober ikke må anvendes sprøjtemidler og tilføres gødning på arealer, der er udlagt til EU-brak.
Ved Plantedirektoratets kontrolbesøg skal der kunne fremlægges dokumentation for, at arealet har været omfattet af den pågældende ordning, f.eks. ved kopi af hektarstøtteansøgning, markkort m.m.
Det er en forudsætning, at økologireglerne er overholdt for arealet.
Hvis alle betingelser er opfyldt, vil Plantedirektoratet give en endelig godkendelse af nedsat omlægningstid i forbindelse med det årlige kontrolbesøg. Det vil fremgå af kontrolrapportens bemærkninger, om arealet er godkendt. Producenten vil ikke derudover modtage særskilt svar på anmeldelsen.
Det er i nedenstående tilfælde muligt at opnå nedsat omlægningstid, hvis der indsendes en skriftlig ansøgning om dispensation til Plantedirektoratet. Dette omfatter:
Det skal dokumenteres, at arealerne ikke har været tilført anden gødning end husdyrgødning og ikke er sprøjtet i 3 år forud for ansøgning om nedsat omlægningstid. Det anses ikke for tilstrækkelig dokumentation, hvis f. eks. en tidligere ejer eller nabo underskriver en erklæring om, at arealet har været dyrket efter økologireglerne.
Plantedirektoratet vil altid meddele skriftligt svar på ansøgningen.
For arealer med vedvarende græs gælder generelt, at omlægningstiden er 12 måneder, se afsnit 3.1.1. Der skal derfor ikke indsendes ansøgning for at opnå den generelle nedsættelse af omlægningstiden for vedvarende græs.
Endelig er det muligt at søge om tilladelse til nedsat omlægningstid i forbindelse med produktion i væksthuse. Omlægningstiden kan her bortfalde ved anvendelse af et voksemedie, der består af produkter, som må anvendes til økologisk produktion, se afsnit 3.5. Det er her en forudsætning, at produktionen foregår uden kontakt med bundjorden, eksempelvis ved dyrkning i potter på borde.
Det skal fremgå af ansøgningen til Plantedirektoratet, hvilke afgrøder, der skal dyrkes, og hvordan det sikres, at planternes rødder ikke kommer i kontakt med bundjorden. For væksthusets bundjord gælder den almindelige omlægningstid på to år.
Parallelavl er ikke tilladt.
Ved parallelavl forstås, at der på jordbrugsbedriftens økologiske arealer og på ikke-økologiske arealer, herunder arealer under omlægning, dyrkes planter af samme art. Eneste undtagelse er, hvis der anvendes sorter indenfor arten, der let kan skelnes, se tabel 3.2 og 3.3. Der skal kunne skelnes tydeligt mellem sorterne både i dyrkningssæsonen og efter høst. Det skal godtgøres af producenten, at sorterne let kan skelnes fra hinanden. Det er muligt at få Plantedirektoratets vurdering af, om to sorter adskiller sig tilstrækkeligt fra hinanden til, at der ikke er parallelavl.
Ved parallelavl mister den økologiske afgrøde sin status og nedklassificeres til samme status som den afgrøde, der er parallelavl med. Omfatter parallelavl flere arealer, nedklassificeres den økologiske afgrøde til samme status som den afgrøde, der har den laveste status.
Man skal være opmærksom på, at der kan opstå parallelavl, hvis der hører arealer med forskellige omlægningstidspunkter til bedriften. Dette er ofte tilfældet i forbindelse med forpagtning eller køb af tilsåede arealer, og på bedrifter med samtidig drift.
Forskellige høsttidspunkter eller høstmetoder kan ikke forhindre parallelavl. Der er således parallelavl mellem helsæd og korn til modenhed på arealer med forskellig status.
Der er parallelavl mellem efterårsafgrøder og vårafgrøder af samme art f.eks. vårhvede/vinterhvede, idet disse ikke let kan adskilles efter høst.
Isåning af udlæg i en dækafgrøde kan ikke forhindre parallelavl. Det betyder, at der er parallelavl mellem afgrøder til modenhed/helsæd, selvom der er sået udlæg i dæksæden.
Græsmarkernes alder kan heller ikke forhindre parallelavl. Der er således parallelavl mellem 1. års og 2. års kløvergræsmarker, hvis der er anvendt samme græsblanding.
Tabel 3.2 Parallelavl, eksempler:
|
Status: Øko |
Status: Ikke-øko/omlægning |
Parallelavl |
|
Byg til modenhed |
Byg til helsæd |
Ja |
|
Vinterhvede |
Vårhvede |
Ja |
|
Byg med udlæg |
Byg |
Ja |
|
1. års kl. græsbl. 722 |
2. års kl. græsbl. 722 |
Ja |
|
Græs til slæt |
Græs til afgræsning og/eller slæt |
Ja |
Der er ikke parallelavl mellem en artsblanding og arterne dyrket i renbestand. Det forudsættes, at der er isået/iblandet og fremspiret en sådan mængde af en anden art, at det er let at skelne mellem afgrøderne, både under dyrkning og efter høst. Under gunstige forhold vil en iblanding på mindst 5 pct. (antal af frøene) normalt være tilstrækkelig.
Der er ikke parallelavl i følgende tilfælde:
a) Den ikke økologiske produktion af ovennævnte flerårige kulturer indgår i en omlægningsplan.
b) Producenten sikrer, at produkterne fra hver af de berørte enheder hele tiden holdes adskilt.
c) Plantedirektoratet får besked mindst 48 timer før hver høst af et af de berørte produkter.
d) Umiddelbart efter høstens afslutning underretter producenten Plantedirektoratet om den nøjagtige størrelse af høsten på de berørte
enheder og om særlige kendetegn, der gør det muligt at identificere produktionen (f.eks. kvalitet, farve, gennemsnitsvægt osv.).
Ved fremavl og ved produktion af planteformeringsmateriale, forudsat, at betingelserne i punkt b, c og d i ovenstående punkt 1 er opfyldt. Det er yderligere en forudsætning, at der er indgået en skriftlig kontrakt om fremavl, og produktionen er anmeldt til Plantedirektoratet. Ved marksyn og efterfølgende analyser vil Plantedirektoratet kontrollere, om avlen er i overensstemmelse med reglerne for certificeret såsæd.
Hvis samme sort både dyrkes på et økologisk areal, og et omlægningsareal og et konventionelt areal er det endelig en forudsætning, at fremavlen enten sker på det økologiske areal eller at fremavlen sker på det konventionelle areal og omlægningsarealet. I modsat fald vil der være parallelavl mellem det økologiske areal og et af de ikke-økologiske arealer.
Ved græsarealer, som udelukkende anvendes til græsning.
Der er parallelavl på græsarealerne, hvis der bliver taget slæt. Parallelavlen medfører, at slættet nedklassificeres til den laveste status. De økologiske arealer kan således fortsat afgræsses som økologiske.
Der er ikke parallelavl, hvis der dyrkes forskellige arter, f.eks. rajgræs og kløver, eller artsblandinger, f.eks. 721 og 731 af græs. For kløvergræsblandinger er det en forudsætning, at blandingerne består af forskellige arter.
Tabel 3.3 Ikke parallelavl, eksempler:
|
Status: Øko |
Status: Ikke-øko/omlægning |
Parallelavl |
|
Byg/ært1 |
Byg |
Nej |
|
Ærter til fremavl2 |
Ærter |
Nej |
|
Græs afgræsning |
Græs til afgræsning og/eller slæt |
Nej |
|
Kløvergræsblanding 722 |
Kløvergræsblanding 731 |
Nej |
|
Kløvergræsblanding |
Græs eller kløver i renbestand |
Nej |
|
Kløver/græs til frø |
Kløver eller græs |
Nej |
1 Under gunstige forhold vil en iblanding på mindst 5 pct. (antal) af frøene normalt være tilstrækkeligt.
2 Se de særlige krav til fremavl ovenfor.
På arealer, der er begyndt omlægning til økologisk produktion, skal der anvendes frø, vegetativt formeringsmateriale og udplantningsplanter af økologisk oprindelse, se dog afsnit 3.3.10.
I særlige tilfælde er der mulighed for at opnå dispensation fra reglen om anvendelse af økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, se særligt afsnit 3.3.4.
Producenten skal altid anvende certificeret frø, medmindre frøene er produceret på bedriftens egne økologiske arealer.
Ved anvendelse af ikke-økologisk frø og formeringsmateriale skal dette altid være ubejdset. Der må ikke anvendes frø eller andet materiale, som er behandlet med kemiske midler. Produkter, der i særlige tilfælde kan anvendes, fremgår af bilag 2.
Når ikke-økologisk frø m.m. beskrives i denne vejledning, er det altid forudsat, at der ikke er anvendt bejdsemidler, uanset om dette er nævnt direkte. Det gælder også ved anvendelse af ikke-økologisk frø til fremavl af økologisk frø, se afsnit 3.3.6.
Der må kun anvendes sorter, der ikke er genetisk modificerede. I Spanien, Frankrig, Holland og England markedsføres genetisk modificerede majssorter, som derfor ikke må anvendes.
Hvis der anvendes ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale, skal der i visse tilfælde kunne fremvises en erklæring om GMO-frihed. Dette gælder på nuværende tidspunkt for følgende arter, der har oprindelse fra lande uden for EU:
Formeringsmateriale, som anvendes i økologisk produktion, opdeles i fire hovedkategorier:
For landbrugsafgrøder, grøntsagsfrø og vegetativt formeringsmateriale kan der i visse tilfælde anvendes ikke-økologisk materiale.
For kategorien udplantningsplanter, som omfatter hele planter til udplantning med henblik på produktion af planter, skal der i alle tilfælde anvendes økologisk materiale.
”Databasen for økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale” giver, med undtagelse af udplantningsplanter, information om økologisk materiale, der udbydes i Danmark, se afsnit 3.3.3.
Fra den 1. januar 2004 er der i alle EU-lande etableret databaser, der beskriver udbuddet af økologisk frø og læggekartofler indenfor EU.
Danske producenter er kun forpligtet til at tage hensyn til oplysninger om økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, der udbydes, når disse oplysninger fremgår af den danske frødatabase.
I Danmark indeholder Den økologiske frødatabase, foruden økologisk frø af landbrugsafgrøder og grøntsagsfrø, også oplysninger om økologisk vegetativt formeringsmateriale.
Gennem adresserne www.pdir.dk og www.landscentret.dk /oekoudsaed er der gratis adgang til Den økologiske frødatabase. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl varetager på vegne af Plantedirektoratet den daglige drift af Den økologiske frødatabase.
I Den økologiske frødatabase fremgår tre separate kategorier over henholdsvis landbrugsafgrøder, grøntsagsfrø og vegetativt formeringsmateriale.
Den økologiske frødatabase vil i perioden fra den 15. januar til den 15. december hvert år give opdateret information om økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, som markedsføres i Danmark.
Hvert år fra 15. december til 15. januar kan der kun anvendes økologisk materiale, da Den økologiske frødatabase ikke er aktiv i denne periode.
Oplysningerne i Den økologiske frødatabase opdateres hver uge, og i visse perioder dagligt. For landbrugsafgrøder gælder særligt, at der foruden generel information om sorterne også vil fremgå, hvor store mængder af de enkelte afgrøder, der udbydes.
Den økologiske frødatabase er opdelt i arter, og i nogle tilfælde er disse yderligere opdelt i sortsgrupper med særlige egenskaber. Eksempler på dette er arter med forskellige tidlighedsklasser indenfor rajgræs og majs, samt undergrupper indenfor salat, kål m.m.
Dyrkningsegnethed af sorter inden for landbrugsafgrøder og grøntsager vurderes løbende. Plantedirektoratet anvender vurderingerne, når der tages beslutning om generelle og individuelle tilladelser til at anvende ikke-økologisk frø.
Økologiske udplantningsplanter fremgår ikke af Den økologiske frødatabase, da der gælder særlige regler for denne type formeringsmateriale, som blandt andet omfatter kål-, salat- og juletræsplanter til produktion af hele planter. Til denne produktion kan der kun anvendes økologiske udplantningsplanter. Der kan således ikke gives tilladelse til anvendelse af ikke-økologiske hele planter til produktion af planter, se dog undtagelse ved grantræer til produktion af pyntegrønt, afsnit 3.3.9.
Det vil fremgå direkte af Den økologiske frødatabases overskrifter til de enkelte arter/sortsgrupper, om der kan opnås tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø/vegetativt formeringsmateriale og i givet fald, hvad der forudsættes.
Tilladelser til at anvende ikke-økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale gives kun for den aktuelle vækstsæson, da det ikke kan forudses, hvad der vil være til rådighed året efter.
Der er følgende 3 hovedsituationer:
■ Der gælder dog særlige regler for afgrøder til grøngødning, efterafgrøder eller til andre formål, hvor der ikke skal høstes. Hvis der er økologisk frø af den ønskede sortsgruppe på markedet, skal frøene altid være økologiske. Derfor kan der i disse situationer ikke opnås individuel tilladelse.■
Ansøges der om individuel tilladelse, skal der være opnået tilladelse fra Plantedirektoratet, inden der kan bestilles og modtages ikke-økologisk frø.
Hvis eksperter vurderer, efter kendskab til sorternes egenskaber, at landbrugs- og grøntsagsfrø er egnede under danske forhold, eller forhold, der klimatisk svarer til de danske, kan det få indflydelse på, om Plantedirektoratet giver tilladelse til at anvende ikke-økologisk frø.
Hvis Plantedirektoratet finder, at en sort er egnet, vil der som udgangspunkt ikke kunne opnås tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø.
Kan producenten i en individuel ansøgning dokumentere, at den ønskede sort har egenskaber, der er væsentligt forskellige fra de økologisk fremavlede sorter, som er på markedet, og at disse egenskaber er nødvendige for produktionen, har Plantedirektoratet dog mulighed for at give en individuel tilladelse.
I ansøgningen skal der derfor redegøres for, at egenskaberne for den ønskede sort er nødvendig for lige præcis ansøgers produktion. Det er ikke tilstrækkeligt, at der redegøres for generelle forskelligheder.
En redegørelse kan eksempelvis omfatte følgende:
Vegetativt planteformeringsmateriale, bortset fra læggekartofler, forventes ikke at blive vurderet af eksperter. Uanset om der er økologisk materiale til rådighed, skal der altid søges og opnås dispensation hos Plantedirektoratet forud for anvendelse af ikke-økologisk vegetativt planteformeringsmateriale.
Ansøgningsskema kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside, www.pdir.dk, eller på hjemmesiden for Den økologiske frødatabase, www.lr.dk/oekoudsaed.
Følgende skal fremgå af ansøgningen:
Ansøgningen skal underskrives og indsendes til Plantedirektoratet. Tilladelse skal være opnået, inden der må anvendes ikke-økologisk frø.
Selvom der ifølge Den økologiske frødatabase er økologisk frø af den ønskede art/sortsgruppe på markedet, vil det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at anmelde, at man ønsker at anvende ikke-økologisk ubejdset frø.
Hvis ingen af de sorter, der fremgår af den pågældende arts-/sorts-gruppe, er kendte eller afprøvede under danske forhold eller lignende, vil det være tilstrækkeligt at indsende en anmeldelse herom til Plantedirektoratet.
Det vil fremgå af overskriften til arten/sortsgruppen i Den økologiske frødatabase, når en anmeldelse er tilstrækkelig.
Anmeldelsesskema kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside, www.pdir.dk, eller på hjemmesiden for Den økologiske frødatabase, www.lr.dk/oekoudsaed.
Følgende skal fremgå af anmeldelsen:
Plantedirektoratet sender ikke svar på anmeldelsen, hvorfor der kan anvendes ikke-økologisk frø, så snart anmeldelsen er sendt.
I Den økologiske frødatabase er det for hver arts-/sortsgruppe nævnt, om der er givet en generel tilladelse til at anvende ikke-økologisk frø.
Generelle tilladelser vil kun forekomme, når der ifølge Den økologiske frødatabase ikke udbydes økologisk frø indenfor den ønskede art eller sortsgruppe.
De generelle tilladelser vil være midlertidige i tilfælde, hvor det fremgår af Den økologiske frødatabase, at der på et senere tidspunkt kommer økologisk frø på markedet. I givet fald skal ikke-økologisk ubejdset frø være leveret, inden økologisk frø kommer på markedet.
Plantedirektoratet kan give generelle tilladelser til anvendelse af ikke-økologisk ubejdset frø af bestemte arter/sortsgrupper efter følgende datoer:
Forår:
Efterår:
Er økologisk frø i en kort periode (under en uge) ikke til rådighed, gives der ikke generel tilladelse.
Der vil ikke blive givet generelle tilladelser til anvendelse af vegetativt formeringsmateriale. Her skal der altid søges individuelle tilladelser i Plantedirektoratet. Dette gælder dog ikke læggekartofler.
Efter 15. januar, og inden ovennævnte datoer for generel tilladelse, skal der altid søges om tilladelse forud for anvendelse af ikke-økologisk frø, uanset om der er økologisk frø på markedet.
Producenten skal på bestillingstidspunktet via Den økologiske frødatabase undersøge, om det på dette tidspunkt er muligt at skaffe økologisk frø/udsæd af den ønskede art og/eller sortsgruppe.
Fremgår det af Den økologiske frødatabase, at der ikke er økologisk materiale til rådighed, men at der senere kommer økologisk frø på markedet, er det vigtigt, at producenten får en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen skal modtages i forbindelse med bestillingen. Det skal fremgå af ordrebekræftelsen, at leveringen vil ske inden den dato, hvor der kommer økologisk frø på markedet. Kan der ikke leveres inden dette tidspunkt, skal der i stedet bestilles økologisk frø.
Er økologisk frø ikke på markedet fra sæsonens start (dvs. efter de datoer, der er angivet ovenfor), og fremgår der ikke en dato, som angiver, at økologisk frø senere vil komme på markedet, vil det af Den økologiske frødatabase fremgå, at der på det pågældende tidspunkt er givet en generel tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø. Der kan i dette tilfælde bestilles ikke-økologisk frø til levering på et ikke nærmere bestemt tidspunkt forudsat, at firmaet udsender en ordrebekræftelse i forbindelse med bestillingen. Ordrebekræftelsen er vigtig, da en generel tilladelse vil ophøre, hvis der igen kommer økologisk frø til rådighed.
Hvis der ikke foreligger en ordrebekræftelse udsendt i forbindelse med bestilling til dokumentation for bestillingstidspunktet, vil det normalt være leveringstidspunktet, der afgør, om reglerne for anvendelse af ikke-økologisk frø er overholdt. Det er derfor vigtigt altid at sørge for, at der modtages en ordrebekræftelse i forbindelse med bestilling af ikke-økologisk frø.
Hvis der ikke foreligger dokumentation for bestillingstidspunktet for ikke-økologisk frø, og der forud for det aftalte leveringstidspunkt er kommet økologisk frø til rådighed, skal producenten i stedet anvende økologisk frø.
Alle de græsfrøblandinger, der fremgår af Den økologiske frødatabase, må anvendes i økologisk jordbrugsproduktion.
Selv om græsfrøblandingerne kan indeholde en mindre del ikke-økologisk frø, stilles der ikke krav om forudgående individuel tilladelse. Dette skyldes, at Plantedirektoratet inden blandingerne registreres i Den økologiske frødatabase, har godkendt sammensætningen, herunder tilladt anvendelse af ikke-økologisk frø i de tilfælde, hvor der ikke er økologisk frø til rådighed indenfor den til blandingen forudsatte art/sortsgruppe.
De græsfrøblandinger, som fremgår af databasen, har et indhold af økologisk frø på mindst 90 % af antallet af frø.
Da Den økologiske frødatabase kun må beskrive udbudet af økologisk frø, vil blandinger, der har et lavere indhold af økologisk frø end 95 %, i databasen være beskrevet som ”halvblandinger” på trods af, at der reelt er tale om ”hele” græsblandinger, der foruden økologisk frø også indeholder op til 10 % ikke-økologisk frø.
Anvendelsesperiode
Græsblandingerne skal som udgangspunkt anvendes i den sæson, hvor de er indkøbt, da indholdet af økologisk frø i græsblandingerne normalt stiger år for år. Hvis rester af frø fra tidligere år indeholder en mindre mængde økologisk frø, end de aktuelle blandinger, må disse rester ikke anvendes på økologiske bedrifter.
Andre græsblandinger
Hvis der ønskes anvendt en græsblanding med en væsentligt anderledes sammensætning af arter/sorter, end de blandinger, der fremgår af Den økologiske frødatabase, skal der altid søges om individuel tilladelse til anvendelse af en græsblanding bestående af ikke-økologisk frø.
Kan blandingen laves af økologisk frø, der fremgår som renvarer i databasen, eller kan det ikke dokumenteres, at den ønskede græsblanding har egenskaber, der er nødvendige i det konkrete tilfælde, vil der ikke kunne opnås tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø.
Ved fremavl forstås produktion af frø og formeringsmateriale, der kan opnå økologisk status, når produktionen foregår efter skriftlig aftale mellem en producent og et frøfirma, og avlen kontrolleres efter reglerne for produktion af certificeret materiale, herunder opfylder gældende krav til sortsrenhed, sundhed mv. Aftalen skal være underskrevet af parterne.
Fremavlet frø, vegetativt formeringsmateriale og hele planter kan markedsføres som økologisk, når følgende betingelser er opfyldt:
Der kan anvendes ikke-økologisk ubejdset frø og vegetativt formeringsmateriale som basis for fremavl. Indkøbt fremavlsmateriale skal være certificeret, dvs. kontrolleret og godkendt i henhold til plantesundhedslovgivningen.
På arealer under omlægning kan der ligeledes anvendes ikke-økologisk certificeret fremavlsmateriale. I dette tilfælde vil det høstede korn/frø altid have ikke-økologisk status.
Kasseret fremavl
Fremavl vil blive kasseret, enten hvis det ved markkontrol eller efter høst konstateres, at kravene til certificering ikke er opfyldt, eller hvis frøfirmaet, der har købt partiet, efterfølgende ikke kan afsætte partiet. Kassation af afgrøderne kan således kun foretages af certificeringsorganet eller af det firma, der har købt den pågældende certificerede afgrøde.
En kasseret fremavlsafgrøde kan anvendes som økologisk, hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været underlagt en kontrakt om produktion af økologisk frø/såsæd, og at det pågældende areal/parti officielt er kasseret som fremavlsareal/-parti (f.eks. ved markkontrol eller analyse). Producenten kan ikke selv kassere en afgrøde.
Den kasserede afgrøde, som ikke kan anvendes som certificeret frø på grund af sortsurenheder, udsædsbårne sygdomme eller andet, kan anvendes som økologisk foder eller som økologisk frø til såning på egen bedrift. Afgrøden kan endvidere sælges som økologisk til foderbrug eller til konsum, men ikke som frø til udsåning. Anvendelse til konsum forudsætter, at partiet overholder de generelle krav til sundhed m.m., se Fødevaredirektoratets regler for fødevarer.
■ Hjemmeproduceret udsæd
Der kan anvendes ikke-økologisk ubejdset udsæd til produktion af eget udsæd. Produktion af udsæd til eget brug forudsætter, at der indsendes en anmeldelse til Plantedirektoratet inden såning. Se bilag 7.
Hvis der anvendes ikke-økologisk ubejdset udsæd til produktion af eget udsæd, kan samme art ikke dyrkes på ikke-økologiske arealer, herunder arealer under omlægning, da der så vil opstå parallelavl.
Afgrøden kan kun anvendes som økologisk til hjemmeproduceret udsæd. Til al anden anvendelse vil afgrøden have status af ikke-økologisk.
Der kan kun indkøbes ikke-økologisk udsæd til et areal, der modsvarer arealet, hvor hjemmeproduceret udsæd skal anvendes. Se nedenstående eksempel.
Eksempel:
Beregning af areal hvor hjemmeproduceret udsæd skal bruges:
Artens danske navn: Vinterhvede
Mark nr.: nr. 1
Areal: 20 ha
Sort: Stakado
Udsædsmængde: 225 kg/ha
Udsædsmængde i alt: 4500 kg (20ha x 225 kg/ha)
Areal hvor hjemmeproduceret udsæd skal dyrkes:
Forventet udbytte hkg/ha: 45 hkg/ha
Beregnet areal med hjemmeproduceret udsæd: 1 ha (4500kg/45 hkg/ha)
Ikke-økologisk udsæd til pr. ha: 190 kg/ha
Indkøb af ikke-økologisk udsæd til fremavl, i alt: 190 kg (1 ha x 190 kg/ha).■
Hele planter, der skal udplantes på økologiske produktionsarealer, skal altid være økologiske, når de plantes med henblik på produktion af planter og med henblik på salg som økologiske.
Der er ingen mulighed for at dispensere fra denne regel.
Omfattet af denne regel er bl.a. planter af porrer, løg, kål, salat og grantræer til produktion af juletræer, men ikke til produktion af pyntegrønt.
■ Der er ikke krav om anvendelse af økologiske vedplanter i vildtremiser, hegn og skov.
Der er dog ved etablering af et-årige planter i skov, hegn og vildtremiser krav om anvendelse af økologisk frø eller vegetativt formeringsmateriale. Der er de samme muligheder for dispensation til at anvende ikke-økologisk materiale som for produktionsarealer, se afsnit 3.3.4.■
Træ og ved kan ikke sælges som økologisk, se dog afsnit 3.3.9 om juletræer. Se i øvrigt afsnit 2.4 om skov, hegn, vildtremiser m.m.
Økologisk juletræsproduktion skal etableres på basis af økologiske frø eller udplantningsplanter.
Juletræer, der produceres på grundlag af ikke-økologiske udplantningsplanter på arealer, som er indberettet efter den 23. februar 2001, kan således hverken omlægges eller sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode.
Arealer med ikke-økologiske grantræer, der er indberettet efter den 23. februar 2001, kan, efter at have opnået tilladelse hertil hos Plantedirektoratet, omlægges til økologisk pyntegrøntproduktion, hvis det kan godtgøres, at det ikke har været muligt at skaffe økologiske småplanter.
Hvis man ønsker at producere økologisk pyntegrønt, kan der i dette særlige tilfælde søges om dispensation til at anvende ikke-økologisk formeringsmateriale, hvis der ikke er økologisk formeringsmateriale på markedet.
På arealer, der tilsås efter påbegyndt omlægning til økologisk produktion, skal der anvendes økologisk frø, hvis afgrøden efter høst ønskes anvendt/solgt som omlægningsafgrøde/økologisk afgrøde, se tabel 3.1 om omlægningstider.
Skal afgrøden anvendes/sælges som ikke-økologisk, er der derimod ikke krav om anvendelse af økologisk frø på arealer under omlægning. Ved flerårige afgrøder som f.eks. græs er konsekvensen samtidig, at afgrøden først kan anvendes/sælges med status, når omlægningsperioden er afsluttet.
Der skal altid foreligge dokumentation på bedriften for oprindelse, status og behandling efter høst af frø og formeringsmateriale. Dokumentationen kan bestå af frøposer/sække, følgesedler og faktura, hvoraf det bl.a. skal fremgå, at frøet er ubejdset.
Ligeledes skal individuelle tilladelser fra Plantedirektoratet altid opbevares på bedriften.
Er der givet generel tilladelse til anvendelse af ikke-økologisk frø af en given art/sortsgruppe, som forudsætter en anmeldelse til Plantedirektoratet, skal kopi af anmeldelsen foreligge på bedriften.
Ved anvendelse af ikke-økologisk frø skal der opbevares en kopi af ordrebekræftelsen, så det kan dokumenteres, at der er bestilt på et tidspunkt, hvor der ikke var økologisk frø på markedet af den pågældende art/sortsgruppe, se afsnit 3.3.4.4.
Hvis det konstateres, at der er benyttet ikke-økologisk frø eller plantemateriale, og der ikke foreligger dokumentation for, at ovenstående betingelser har været opfyldt, nedklassificeres afgrøden til ikke-økologisk, og i visse tilfælde kan jorden kræves omlagt på ny.
Jordens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden skal først og fremmest opretholdes eller forøges ved:
Der må som hovedregel kun anvendes gødning fra økologiske husdyr (herunder dyr under omlægning), grøngødning og afgrøderester m.m. fra egen eller andre økologiske bedrifter. Gødningen kan både være komposteret og ikke-komposteret.
Der må kun anvendes halmaske, der stammer fra økologisk halm.
Husdyrgødning fra besætninger, der endnu ikke er omlagt, sidestilles, ved anvendelse på egen bedrift, med økologisk gødning i op til 2 år, regnet fra omlægningstidspunktet af den første mark. Hvis husdyrene ikke er under omlægning efter udløbet af 2 års-perioden, vil husdyrgødningen herefter blive sidestillet med ikke-økologisk husdyrgødning, indtil dyrene påbegyndes omlagt.
Bedriftens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes i henhold til de til enhver tid gældende generelle bestemmelser om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
Den samlede kvælstofmængde i husdyrgødningen må ikke overstige 140 kg total-N pr. hektar harmoniareal pr. planperiode. Heraf må maksimalt 70 kg total-N pr. hektar harmoniareal pr. planperiode udgøres af ikke-økologisk gødning, se afsnit 3.4.3.
Dokumentationskrav til gødning, se afsnit 3.4.4 og 3.4.5.
Væksthuse
Væksthuse er ikke omfattet af ovennævnte grænser på henholdsvis 140 kg og 70 kg total-N pr. ha. Forbruget af kvælstof beregnes pr. afgrøde. For væksthuse gælder det, at der kan anvendes gødning svarende til den fastsatte kvælstofnorm for afgrøden, jf. de til enhver tid gældende generelle bestemmelser om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Heraf må maksimalt 25 % af afgrødens kvælstofnorm udgøres af ikke-økologisk gødning. Der kan således ikke tages hensyn til husdyrgødningstypens udnyttelsesprocent, se nedenstående eksempel.
Eksempel:
Kvælstofnorm tomat: 2350 kg N/ha.
25 % af kvælstofnorm: 587,5 kg N.
Svinegylle, ikke-økologisk med et kvælstofindhold på 5 kg total-N/t.
Der kan anvendes 587,5 kg N/ 5 kg total-N = 117,5 tons svinegylle pr. ha.
Hvis de i afsnit 3.4 nævnte metoder og midler ikke kan sikre en tilstrækkelig gødskning, er der i særlige tilfælde mulighed for at supplere med de gødningstyper og jordforbedringsmidler, der fremgår af bilag 1.
Det er ikke tilladt at opbevare andre gødningsstoffer og jordforbedringsmidler på bedrifter, der er omlagt, eller hvor alle arealer er under omlægning end dem, der er nævnt i bilag 1.
Gødningsstoffer, hvor det af bilag 1 fremgår, at behovet ikke skal anerkendes af Plantedirektoratet, kan anvendes uden forudgående tilladelse, men under hensyntagen til de generelle gødningsregler.
Slam fra dambrug, herunder ålevand og procesvand fra mejeri- og foderproduktion er ikke nævnt i bilag 1. Produkterne kan derfor ikke anvendes på økologiske arealer eller arealer under omlægning.
Ikke-økologisk husdyrgødning
Husdyrgødning kan dog normalt anvendes, uden at Plantedirektoratet har anerkendt behovet, da direktoratet har givet en generel tilladelse til at anvende ikke-økologisk husdyrgødning.
Husdyrgødning fra biogasanlæg må kun indeholde stoffer, der er nævnt i bilag 1.
Anvendelse af husdyrgødning, der har været forarbejdet i et separationsanlæg, kræver dog altid Plantedirektoratets godkendelse.
Ikke-økologisk husdyrgødning skal stamme fra ekstensive husdyrbrug. Herved forstås husdyrbrug, der opfylder de generelle harmoniregler for husdyrproduktion.
Husdyrgødningen må ikke stamme fra jordløse brug. Et jordløst brug er et husdyrbrug uden tilhørende areal til produktion af foder- eller salgsafgrøder.
Ansøgning om anvendelse af ikke-økologisk gødning
For en række af gødningsstofferne nævnt i bilag 1 er det anført, at behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet. Dette betyder, at der skal søges om tilladelse i Plantedirektoratet, inden gødningen udbringes.
En ansøgning om tilladelse til at anvende ikke-økologisk gødning skal indeholde oplysninger om:
Der stilles på nuværende tidspunkt ikke specielle krav om dokumentation for, at de forskellige gødningsstoffer ikke indeholder genetisk modificeret materiale, medmindre der er tale om produkter eller biprodukter af soja, raps og majs.
Ansøgningen vedlægges jordbundsanalyse fra den pågældende vækstsæson (eller eventuelt bladanalyse), samt eventuel udtalelse fra konsulent.
Der vil kun blive givet tilladelse, hvor der er redegjort for, at manglen er udtalt, og hvor gødningsstrategi, jordbehandling og sædskifte er tilrettelagt således, at mangel på næringsstoffer er minimeret mest muligt.
Til aktivering af kompost kan der anvendes præparater på basis af mikroorganismer og planter. Præparaterne må ikke indeholde eller være afledt af genetisk modificerede organismer.
Der kan anvendes mikroorganismepræparater til at forbedre jordens almindelige tilstand eller forekomsten af næringsstoffer. En sådan anvendelse kræver altid en tilladelse fra Plantedirektoratet.
Ansøgning om anvendelse af komposteret husholdningsaffald kan indsendes uden ovennævnte redegørelse vedrørende gødningsstrategi, jordbehandling og sædskifte. Det er nok at anføre den ønskede mængde, samt at fremsende dokumentation fra komposteringsanlægget på indholdet af næringsstoffer og tungmetaller. Endvidere skal der redegøres for indsamlingssystemet.
Fra den 18. april 2004 og frem til den 1. august (planperiode 2003/04) gælder nedenstående. Efter den 1. august 2004 (planperiode 2004/05) gælder afsnit 3.4.5.
Alle økologiske bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på mindst 20.000 kr., skal tilmeldes Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Plantedirektoratet, se www.pdir.dk.
Bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på under 20.000 kr., kan tilmeldes Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning.
For alle økologiske bedrifter der er tilmeldt registret, skal der udarbejdes og foreligge en ajourført mark- og gødningsplan for hver vækstsæson (planperiode).
Planen skal være tilgængelig på bedriften og skal være udarbejdet i henhold til Plantedirektoratets for planperioden gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og tilhørende vejledning. Planen skal opbevares i mindst 5 år.
Der skal føres regnskab over modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning.
Ved afgivelse og modtagelse af kvælstof skal der foreligge dokumentation i form af dateret faktura eller følgeseddel, som skal være underskrevet af både afgiver og modtager.
Dokumentation for modtaget og afgivet gødning skal forefindes på bedriften senest fra datoen, hvor modtagelsen eller afgivelsen af kvælstof finder sted, og må herefter ikke ændres. Dokumentationen skal opbevares på bedriften i mindst 5 år.
Oplysninger om afgivelse og modtagelse af gødning (både økologisk og ikke-økologisk) kan udarbejdes på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet, se bilag 7.
Ovenstående skema kan erstattes af udskrifter fra markplanlægningsprogrammer, hvis udskrifterne indeholder de samme oplysninger som ovenstående skema og er underskrevet og dateret af både afgiver og modtager.
Økologiske bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på mindst 20.000 kr., skal tilmeldes Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning. Bedrifter, der er tilmeldt registret, skal én gang årligt indsende et gødningsregnskab til Plantedirektoratet. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Plantedirektoratet, se www.pdir.dk.
Bedrifter, der har en årlig momsregistreret omsætning på under 20.000 kr., skal ikke tilmeldes ovenstående register.
Uanset omsætningen skal oplysninger om afgivelse og modtagelse af gødning (både økologisk og ikke-økologisk) udarbejdes på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet, se bilag 7. Skemaet skal være dateret og underskrevet af både modtager og afgiver. Skemaet skal forefindes på bedriften i mindst 5 år.
Ovenstående skema kan erstattes af udskrifter fra markplanlægningsprogrammer, hvis udskrifterne indeholder de samme oplysninger som ovenstående skema og er underskrevet og dateret af både afgiver og modtager.
Færdigblandede voksemedier bestående af spagnum, ler, stenmel, kalk samt økologisk jord og gødning kan anvendes til økologisk gartneri og planteskoleproduktion, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Reglerne for tildeling af gødning i væksthuse er beskrevet nærmere i afsnit 3.4.2 om gødning.
Til produktion af svampe kan der anvendes vækstmedier, der er sammensat af følgende bestanddele:
Planteskadegørere (skadedyr og sygdomme) og ukrudt skal forebygges og bekæmpes ved en eller flere af følgende foranstaltninger:
Dampning kan anvendes på jord i væksthuse til bekæmpelse af jordbårne sygdomme, hvis jord- eller rodprøver dokumenterer et behov. Dokumentation herfor skal kunne forevises ved kontrolbesøg. Dampning af jord på friland er ikke tilladt.
I tilfælde af akut fare for afgrøden kan de stoffer og midler, der er anført i bilag 2, anvendes. Tabellen viser de aktivstoffer, der er indeholdt i produkter, der er godkendt af Miljøstyrelsen som plantebeskyttelsesmidler, og som er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i Danmark.
Det er midlernes indhold af aktivstoffer, der er afgørende for, om midlerne kan anvendes til økologisk produktion i Danmark.
Det er ikke tilladt at opbevare andre hjælpestoffer på bedrifter, der er omlagt, eller hvor alle arealer er under omlægning, end dem, der er nævnt i bilag 2.
Det er altid en forudsætning for anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerne, at de er godkendt af Miljøstyrelsen (for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler af Skov- og Naturstyrelsen). Oplysninger om proceduren for at opnå godkendelse af et stof som plantebeskyttelsesmiddel, herunder en afklaring af om produktet kræver en godkendelse, kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen.
Plantebeskyttelsesmidlerne må ikke anvendes rutinemæssigt, men kun ved akut fare for afgrøden. Herved forstås, at udbyttet må forventes at falde betydeligt, eller at kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. må forventes at mindskes kraftigt, hvis der ikke anvendes et plantebeskyttelsesmiddel.
Hvis retningslinierne for anvendelse af midlerne ikke følges, vil afgrøden normalt blive kasseret som økologisk. Endvidere kan afgrøden blive nedklassificeret til ikke-økologisk og arealerne blive pålagt genomlægning, hvis der anvendes midler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er tilladt i Danmark.
Som dokumentation for anvendelsen skal der føres en journal over anvendte midler, se Plantedirektoratets bekendtgørelse om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Denne journal skal altid være ajourført og tilgængelig for Plantedirektoratet.
Omlægning af en besætning kan tidligst påbegyndes, når den er indberettet til Plantedirektoratet.
Normalt vil omlægning af husdyr først ske, når bedriftens arealer er færdigomlagte, (se tabel 3.1) da der ellers ikke vil være tilstrækkeligt økologisk foder og græsningsarealer til dyrene. Der findes dog en undtagelse hertil, se afsnit 4.1.5 vedrørende samtidig omlægning.
Hvis en dyreart er, eller tidligere har været på bedriften som økologisk, skal ikke-økologiske dyr af samme art straks omlægges ved indsætning på bedriften, se også betingelserne for indsættelse af ikke-økologiske dyr i afsnit 4.2.
Ændringer i produktionen, såsom etablering af ny driftsgren, væsentlige udvidelser m.m., skal straks meddeles skriftligt til Plantedirektoratet, se afsnit 8.6.
Et husdyr betegnes som økologisk, når dyret er født og har levet hele livet under økologiske produktionsforhold på en autoriseret jordbrugsbedrift. Det betyder, at kød kun kan sælges som økologisk, hvis det stammer fra dyr, der er født i en besætning, der er omlagt til økologisk jordbrugsproduktion. Et indkøbt ikke-økologisk dyr, som er færdigomlagt, kan således aldrig sælges til slagt som økologisk, men det kan dyrets afkom.
Der gælder følgende undtagelser:
Pelsdyrproduktion som mink og ræve kan ikke omlægges til økologisk produktion. Hvis en bedrift, hvor der også er pelsdyrproduktion, ønskes omlagt, skal der søges om tilladelse til samtidig drift se afsnit 2.3.
Omlægningstiden for et husdyr er perioden fra omlægningstidspunktet (den indberettede omlægningsdato) til dyret er færdigomlagt.
Et hundyr under omlægning kan levere mælk som økologisk, når omlægningstiden på 6 måneder for mælkeproduktionen er gennemført.
Omlægningstider for de enkelte husdyr/husdyrprodukter fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 4.1. Omlægningstider for mælk og fjerkræ.
|
Dyr/produkt |
Omlægningstid |
|
Mælk |
6 måneder. |
|
Slagtefjerkræ. Kun slagtefjerkræ, der er indsat inden 3 dage gamle, kan omlægges |
10 uger (se også mindstealder for slagtning, afsnit 4.6.6) |
|
Der kan kun sælges kød som økologisk fra æglæggende fjerkræ, der er indsat inden 3 dage gamle |
10 uger |
|
Æg fra ikke-økologiske levekyllinger indsat inden de er 3 dage gamle* |
6 uger |
* Ikke-økologiske levekyllinger mellem 3 dage og 18 uger kan dog indsættes efter skriftlig dispensation fra Plantedirektoratet.
Ved genomlægning forstås, at et økologisk dyr skal gennemgå omlægningstiden igen. Det kan eksempelvis være aktuelt som følge af behandling med veterinære lægemidler, se afsnit 4.7.3.
Dyr, eller produkter fra dyr, der genomlægges, kan først sælges som økologiske, når genomlægningen er fuldført. Omlægningstiderne fremgår af tabel 4.2. Genomlægningsdatoen og entydig identifikation af dyret skal noteres i logbogen, se bilag 7. Mælken fra dyr under genomlægning må anvendes som økologisk foder i egen besætning.
Tabel 4.2. Genomlægningstider for husdyr og husdyrprodukter.*
|
Dyr/produkt |
Omlægningstid |
|
Pattedyr (kvæg, får, geder, svin, hjorte, heste) |
12 måneder |
|
Æg |
6 uger |
|
Slagtefjerkræ og kød fra æglæggere |
10 uger |
|
Mælk |
6 måneder |
* Omlægningstiderne i tabel 4.2 er også gældende som omlægningstider for bedrifter, der har indsendt autorisationsansøgning eller er autoriseret før 18. april 2004, se afsnit 4.1.1.
Parallelavl er ikke tilladt.
Ved parallelavl forstås, at en bedrift har dyr af samme art både som økologiske og ikke-økologiske. Alle dyr af samme art skal overgå samtidigt Når der indsættes ikke-økologiske dyr af en art, bedriften allerede har omlagt til økologiske produktionsforhold, skal de nye dyr omlægges straks.
Parallelavl vil normalt medføre, at dyrene mister den økologiske status, og derfor skal genomlægges, se afsnit 4.1.3.
Samtidig omlægning er når en bedrift påbegynder omlægning af hele foderproduktionsarealet[3] og besætningen[4] samtidigt. Omlægningstiden nedsættes således til 24 måneder.
Der skal ansøges om tilladelse til samtidig omlægning i Plantedirektoratet i forbindelse med ansøgningen om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion.
Den samtidige omlægning gennemføres ved, at besætningen fra dag 1 fodres med mindst 50 % foder, der stammer fra bedriftens egne foderproduktionsarealer. Foderproduktionsarealer omlægges fra dag 1.
Den egentlige omlægning af dyrene påbegyndes sådan, at de perioder, der er nævnt i tabel 4.1, afsluttes med udgangen af perioden på de 24 måneder. Produkterne fra dyrene kan herefter sælges som økologiske efter 24 måneder.
Omlægningsdatoen for dyrene kan derfor tidligst sættes til en dato, der ligger efter forløbet af de første 12 måneder af den samtidige omlægning. Afgrøder fra bedriftens egne foderproduktionsarealer vil herefter blive sidestillet med økologisk foder, hvis arealerne er påbegyndt omlægning fra starten af 24-måneders perioden. Etårige foderafgrøder skal være sået efter påbegyndelse af den samtidige omlægning.
Hvis et areal omlægges senere, kan det ikke indgå i den samtidige omlægning, så status beregnes efter de generelle regler, og afgrøden kan kun indgå som foder efter disse regler.
Nedenfor vises et eksempel på samtidig omlægning af foderproduktionsarealer og en malkekvægbesætning, hvor mælken, men ikke kødet fra dyrene, kan sælges som økologisk efter 24 måneder.
Kødet fra afkom født efter starten på omlægning af dyreholdet, kan sælges som økologisk efter 12 måneder. Det kan kødet fra den oprindelige besætning ikke, se afsnit 4.1.1.
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Eksempel‘‘
Indkøbes der i den samtidige omlægningsperiode økologiske dyr af arter, der er omfattet af den samtidige omlægning, skal de holdes i overensstemmelse med de almindelige regler for økologisk produktion straks ved indsættelsen. Bedriftens eget foder kan derfor til disse dyr kun anvendes efter bestemmelserne, der fremgår af afsnit 4.3.
Under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at alle økologireglerne er overholdt for de indkøbte økologiske dyr, vil disse dyr kunne beholde deres økologiske status.
Ved salg af afgrøder, såvel i perioden for samtidig omlægning som efter den samtidige omlægning er gennemført, beregnes afgrødernes status efter reglerne beskrevet i tabel 3.1.
Der stilles ikke krav om omlægning af husdyrhold, der udelukkende er til eget forbrug, hvis antallet af dyrearten ikke overstiger grænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, se tabel 4.3.
Det er dog en betingelse, at der ikke er økologiske dyr, herunder dyr under omlægning, af samme art på bedriften, samt at der ikke foregår salg af dyrene eller af produkter fra dyrene – hverken som økologiske eller ikke-økologiske. Forbudet mod salg gælder dog ikke levende selskabsdyr som heste m.m.
Plantedirektoratet kan tillade, at antallet af en dyreart til eget forbrug overstiger grænserne i tabel 4.3. Der skal indsendes en anmeldelse med begrundelse til Plantedirektoratet, inden husdyrholdet kan holdes som ikke-økologisk til eget forbrug.
Husdyrhold til eget forbrug skal indberettes. Gødningen fra dyrene sidestilles med økologisk gødning ved anvendelse på egen bedrift.
Tabel 4.3. Maksimumsgrænser for ikke erhvervsmæssigt dyrehold
|
- 2 køer med tilhørende kalve eller 4 stykker andet kvæg, |
Kæledyr som hunde, kaniner m.m., kræves ikke omlagt.
Ved produktion af ikke-økologiske husdyr til eget forbrug af samme art, f.eks. høns og slagtekyllinger, må det samlede antal normalt ikke overstige grænsen for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold.
Eksempel:
Hvis en bedrift har 100 køer, 3 får og 4 høns regnes køerne som erhvervsmæssigt dyrehold, mens fårene og hønsene er under grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold. I dette tilfælde er der ikke krav om, at fårene og hønsene skal omlægges, hvis der ikke sælges æg og/eller kød.
Eksempel:
Hvis en bedrift har en økologisk slagtekyllingeproduktion, er det tilladt samtidigt at have op til 30 ænder eller gæs til eget forbrug. Men der må ikke være ikke-økologiske høns, da hønsene er af samme art som de økologiske slagtekyllinger.
Heste er omfattet af de generelle regler for dyrehold på økologiske bedrifter. Der er derfor krav om, at hesteholdet omlægges til økologiske produktionsforhold senest ved udgangen af det 4. år efter bedriften er påbegyndt omlægning.
I stedet for almindelig omlægning kan bedriftens hestehold blive omfattet af Hesteordningen, hvis dyrene eller produkter fra dyrene ikke sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode.
Hesteordningen indebærer, at alle heste på bedriften skal fodres efter reglerne for økologisk fodring, når de befinder sig på den økologiske bedrift. Der kan dog anvendes ikke-økologiske produkter, der er nødvendige til fodring af heste, som f.eks. specielle mineralblandinger samt håndkøbspræparater. Ikke-økologisk foder og andre produkter til hestene skal opbevares adskilt fra produkter til økologiske dyr på samme bedrift. Gødningen fra hestene skal regnes som ikke-økologisk.
Hesteordningen giver desuden mulighed for, at ikke-økologiske heste fra andre bedrifter kan opstaldes og komme på græs på den økologiske bedrift.
Den økologiske producent skal kunne dokumentere, at ovennævnte regler er overholdt, mens hestene befinder sig på bedriften. Dette gælder både egne og andres heste.
Hestehold under Hesteordningen skal indberettes skriftligt til Plantedirektoratet, herunder det samlede antal heste.
Økologiske dyr eller dyr under omlægning, der sælges eller flyttes til en ikke-økologisk bedrift, må ikke indsættes på en økologisk bedrift igen.
Det er dog tilladt at sende et handyr til indvidafprøvning og hjemtage det igen.
Ligeledes kan økologiske dyr deltage i dyrskuer, hvis det sikres, at dyrene fodres i overensstemmelse med de økologiske fodringsregler.
Endvidere er der særlige regler for samgræsning, se afsnit 4.3.14.
Husdyrracer i økologisk jordbrugsproduktion skal udvælges med henblik på at undgå specifikke sygdomme eller sundhedsproblemer, der forbindes med bestemte racer i ikke-økologiske produktionssystemer.
Eksempel
Da der rutinemæssigt foretages kejsersnit på Belgisk Blåhvidt kvæg (BB), kan ren BB eller dyr med 50 % BB eller mere ikke omlægges til økologisk produktion. Der må heller ikke insemineres med BB i økologiske besætninger.
En besætning, der allerede findes på en bedrift inden omlægning af dyrene påbegyndes, kan omlægges til økologiske produktionsforhold.
Bedrifter, der ikke er ud over omlægningstidens 4. kalenderår, må indsætte en ny ikke-økologisk besætning, hvis den omlægges inden udgangen af det 4. kalenderår efter omlægningens påbegyndelse, se afsnit 2.1, og der ikke i forvejen findes eller har været økologiske dyr (herunder dyr under omlægning) af samme art på bedriften.
Ved ejerskifte kan Plantedirektoratet tillade, at der indsættes en ikke-økologisk besætning efter udgangen af det 4. kalenderår efter omlægningens påbegyndelse, hvis det ikke er muligt at indkøbe dyr af den pågældende art eller race som økologiske. Der skal forinden indsendes en ansøgning til Plantedirektoratet.
Dyr, der er født inden omlægning af besætningen er påbegyndt, kan som udgangspunkt kun anvendes som moderdyr, se afsnit 4.1.1. Dog kan dyrene levere økologisk mælk, når omlægningstiden for mælkeproduktion er gennemført, se tabel 4.1.
Dyr, der indkøbes til en økologisk besætning, skal stamme fra en autoriseret økologisk bedrift, hvor dyrene er påbegyndt omlægning eller er omlagt, se dog nedenstående afsnit vedrørende undtagelser.
Frem til 31. december 2004 må man ved førstegangsetablering af en besætning på en økologisk bedrift indkøbe ikke-økologiske dyr, hvis der ikke kan skaffes økologiske dyr. Dog skal følgende betingelser være opfyldt:
Frem til 31. december 2004 kan man i forbindelse med fornyelse og genetablering, hvis der ikke kan skaffes økologiske dyr, indkøbe ikke-økologiske dyr i nedenstående tilfælde:
Ved genetablering af en økologisk besætning efter en sanering skal man indkøbe økologiske dyr. Dog kan genetablering ske med ikke-økologiske dyr i følgende særlige tilfælde:
Der skal i alle tilfælde indsendes ansøgning om indsættelse af ikke-økologiske dyr ved sanering, og Plantedirektoratet skal give tilladelse, inden indkøbet af de ikke-økologiske dyr kan ske.
Når der ikke kan skaffes økologiske hundyr til supplering af den naturlige vækst, er det tilladt at indsætte ikke-økologiske hundyr, som endnu ikke har født, dvs. kviekalve, kælvekvier, hoppeføl, gimmerlam, gedekid, polte og gylte.
I besætninger med kvæg og heste kan der maksimalt indsættes 10 % pr. år, og i besætninger med svin, får og geder kan der maksimalt indsættes 20 % pr. år af de voksne hundyr i besætningen (defineres som hundyr, der har født).
Procentsatserne skal opgøres pr. dyreart på basis af de seneste 12 måneders antal voksne hundyr (årsdyr) i besætningen.
Der vil desuden kunne søges om tilladelse til indsættelse af hundyr, der har født, hvis den pågældende race er i fare for at forsvinde fra landbruget, f.eks. oprindelige danske husdyrracer.
Der må ikke indsættes ikke-økologiske hundyr til opfedning.
Eksempel
En ammekobesætning består af 25 årskøer, 10 kvier og 11 kalve. Der kan indsættes 10 % af 25 årskøer = 2,5 dyr. I dette tilfælde kan der indsættes 3 ikke-økologiske kvier.
For bedrifter med besætninger med mindre end henholdsvis 10 stk. kvæg, 10 stk. heste eller mindre end 5 stk. svin, får eller geder på bedriften, kan fornyelsen højst bestå af ét ikke-økologisk hundyr, der ikke har født, pr. år, se dog afsnit 4.2.7.
Kødet fra indkøbte ikke-økologiske hundyr vil ikke kunne sælges som økologisk, se afsnit 4.1.1.
Indsætning af ikke-økologiske dyr jf. afsnit 4.2.6, der ikke har født, kan forhøjes til 40 % af de voksne hundyr i følgende tilfælde:
Procentsatserne skal også i dette tilfælde opgøres pr. dyreart på basis af de sidste 12 måneders antal voksne årshundyr i besætningen.
Der kan søges om tilladelse til indsættelse af op til 40 % hundyr, der har født, hvis den pågældende race er i fare for at forsvinde fra landbruget, f.eks. oprindelige danske husdyrracer.
Kødet fra indkøbte ikke-økologiske hundyr vil ikke kunne sælges som økologisk, se afsnit 4.1.1.
Eksempel
En fårebesætning på 2 væddere, 21 moderfår, 11 gimmerlam og 12 vædderlam, ønskes udvi-det til 45 moderfår.
Ud over de 11 gimmerlam må der indsættes 40 % af de 21 moderfår = 8,4 dyr. Der kan så-ledes indsættes 8 ikke-økologiske gimmere inden for 12 måneder. De resterende 5 får skal indkøbes som økologiske.
Det er muligt at indsætte ikke-økologiske handyr til avl, hvis handyrene omlægges straks ved indsættelse. Handyrene må umiddelbart efter indsættelse an-vendes til avl, men kan aldrig sælges til slagt som økologiske.
Der må ikke indsættes ikke-økologiske handyr til opfedning. Tyrekalve og stude til opfedning skal derfor altid indkøbes som økologiske.
Økologisk husdyravl bør være baseret på naturlige metoder.
Kunstig sædoverføring er imidlertid tilladt i det omfang, det ikke kræver hormonel behandling. Andre former for kunstig eller assisteret avl (f.eks. embryonoverførsel, kloning eller kønssorteret sæd) er ikke tilladt. Endvidere må genetisk modificerede dyrearter og avlsmateriale ikke anvendes.
Anvendelse af hormoner eller lignende stoffer til at fremkalde eller synkronisere brunst er ikke tilladt. Enkeltdyr med reproduktionsproblemer må dog hormonbehandles efter dyrlægediagnose, se afsnit 4.7.9.
Alle husdyr skal til stadighed være identificerbare ved anvendelse af teknikker, der er afpasset efter de forskellige dyrearter.
Store pattedyr (kvæg, heste, avlssvin, får, geder, hjorte) skal være enkeltvis identificerbare. Dette krav kan opfyldes for kvæg, får og geder ved den obligatoriske CKR-øremærkning.
Fjerkræ og mindre pattedyr, (f.eks. smågrise, slagtesvin) skal være mærket enkeltvis eller pr. flok/sti.
Der skal altid foreligge en ajourført besætningsliste, der viser til- og afgang af dyr på bedriften.
Dyr, der tilkøbes eller fødes i besætningen, skal fremgå af besætningslisten med følgende oplysninger:
Dyr, der fragår besætningen, skal endvidere fremgå af besætningslisten med følgende oplysninger:
Transporttiden for økologiske dyr mellem økologiske bedrifter må ikke overstige 8 timer i alt, inklusive på- og aflæsning.
Under transporten skal det sikres, at dyrene i mindst mulig grad udsættes for stress:
Transport af økologiske dyr til slagtning er omfattet af Fødevaredirektoratets regler.
Dyr i økologiske besætninger skal fodres med økologiske foderstoffer.
Frem til den 24. august 2005 kan der dog anvendes omlægnings- eller ikke-økologiske foderstoffer efter nedenstående retningslinier, hvis disse er anført i bilag 3.
Fra den 1. september 2004 må der kun anvendes økologisk/omlægnings grovfoder og økologisk/omlægnings byg, havre, hvede, rug og triticale til fodring af økologiske dyr. Dog må ikke-økologisk klid og strømel anvendes som bærestof i vitamin- og mineralblandinger.
Alle foderberegninger skal opgøres i procent og beregnes i procent af den samlede tørstofmængde i foderrationen, pr. dyr pr. dag. I beregningen skal kun tages hensyn til foderstoffer af landbrugsoprindelse[5]. Som tørstofværdi anvendes analyse eller nyeste tabelværdier.
I tabel 4.5 er der et eksempel på en foderplan med beregninger af de forskellige procenter.
Tabel 4.4 viser andelen af henholdsvis ikke-økologisk, omlægnings og økologisk foder, der kan anvendes, samt krav til tildeling af grovfoder, se afsnit 4.3.2, 4.3.3 og 4.3.4.
Tabel 4.4 Krav til daglig foderandel opgjort i tørstof/dyr/dag
Tallene i parenteserne viser den tilladte mængde omlægningsfoder, se afsnit 4.3.2, hvis der ikke anvendes ikke-økologisk foder.
|
Fodertype |
Kvæg, heste, får og geder* |
Svin og fjerkræ |
|
Ikke-økologisk foder, se afsnit 4.3.4. |
Maksimalt 10 % |
Maksimalt 20 % |
|
Omlægningsfoder, se afsnit 4.3.2. |
Maksimalt 30 (40) %, dog maksimalt 60 (70) %, hvis det er dyrket på egen bedrift |
Maksimalt 30 (50) %, dog maksimalt 60 (80) %, hvis det er dyrket på egen bedrift |
|
Grovfoder, se afsnit 4.3.3. |
Minimum 60 %, dog minimum 50 % de første 3 måneder af laktationen |
Fri adgang for svin. Adgang i dagtimerne for alt fjerkræ.
|
|
Økologisk foder |
Ingen øvre grænse | |
* Mindst 50 % af foderet skal komme fra bedriften eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter, se afsnit 4.3.7.
Omlægningsfoder omfatter foder, herunder forarbejdede foderstoffer, der stammer fra omlægningsafgrøder, se afsnit 3.1.1.
30 % af den daglige foderration, beregnet i tørstof pr. dyr pr. dag, kan udgøres af omlægningsfoder. Hvis omlægningsfoderet er dyrket på bedriftens egne arealer, kan den daglige andel dog udgøre 60 % pr. dyr.
Hvis omlægningsfoderet består af en blanding af indkøbt omlægningsfoder og eget produceret omlægningsfoder, kan den indkøbte del udgøre op til 30 %, mens den egenproducerede del kan udgøre den resterende del op til 60 % pr. dyr pr. dag.
Hvis der udelukkende anvendes omlægningsfoder og økologisk foder, kan andelen af omlægningsfoder øges med henholdsvis 10 % eller 20 %. Således kan den daglige andel omlægningsfoder udgøre 70 % pr. dyr for planteædere[6] og 80 % pr. dyr pr. dag for andre dyr.
Omlægningsfoder kan ikke indgå i foderplanen som økologisk foder, det vil sige, at man ikke udelukkende må fodre økologiske dyr med omlægningsfoder, undtagen ved samtidig omlægning, se afsnit 4.1.5.
Det er en betingelse for anvendelse af omlægningsfoder, at producenten løbende ajourfører en foderplan, hvor andelen af omlægningsfoder pr. dyregruppe/art fremgår.
Mælk fra dyr under omlægning regnes som økologisk, hvis det anvendes til opfodring i egen besætning.
Generelt må økologiske dyr og dyr under omlægning kun afgræsse arealer, hvor afgrøden er økologisk.
Det kan dog tillades, at økologiske dyr og dyr under omlægning afgræsser bedriftens egne arealer, hvor afgrøden har status af omlægningsafgrøde, hvis kravet om, at maksimalt 60 % (70 %)[7] af foderet stammer fra arealer under omlægning overholdes. Dette kan praktiseres:
Økologiske dyr og dyr under omlægning må kun afgræsse arealer, der har været under omlægning i mindst 1 år, medmindre der foregår en samtidig omlægning af både dyr og arealer, se afsnit 4.1.5, eller medmindre der er opnået nedsat omlægningstid, se afsnit 3.1.3 og 3.1.4.
Folde til svin og fjerkræ skal have været omlagt i mindst 1 år. Hvis der er tale om vedvarende græs, kan omlægningstiden nedsættes til 6 måneder.
Alle dyr skal året rundt have adgang til grovfoder, f.eks. friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester.
For drøvtyggere medregnes halm (ikke strøhalmen) som grovfoder. Grøntpiller, roepiller og lucernepiller regnes normalt ikke som grovfoder, men kan for drøvtyggere indgå i opgørelsen af grovfoderandelen, hvis producenten ikke har tilstrækkeligt grovfoder. Brød anses ikke for at være grovfoder.
Hvis unge drøvtyggere i mælkefodringsperioden har fri adgang til grovfoder, er der ikke krav om, at grovfoderet skal udgøre en bestemt andel af den samlede foderration.
For planteædere skal mindst 60 % af den daglige foderandel udgøres af grovfoder. I de første 3 måneder af laktationen kan grovfoderandelen nedsættes til 50 %.
For svin og fjerkræ skal grovfoderet ikke udgøre en bestemt andel af den samlede foderration, se tabel 4.4. Svin skal dog have fri adgang til grovfoder, mens fjerkræ skal tildeles grovfoder i en mængde og på en måde, så det senest fra 3 dages alderen holder fjerkræet beskæftiget i dagtimerne.
Der kan anvendes ikke-økologiske foderstoffer af landbrugsoprindelse med op til 10 % pr. dyr pr. dag for drøvtyggere6 og 20 % pr. dyr pr. dag for andre dyr, hvis der ikke er tilstrækkeligt med økologisk foder på det danske marked.
Muligheden for at anvende ikke-økologiske foderstoffer gælder indtil den 24. august 2005.
Fra den 1. september 2004 skal der dog anvendes økologisk/omlægnings grovfoder, herunder pulpetter og kosetter. Fra denne dato skal der også anvendes økologisk/omlægnings byg, havre, hvede, rug og triticale. Ikke-økologisk klid og strømel kan fortsat anvendes som bærestof til vitamin- og mineralblandinger.
Kun de foderstoffer af landbrugsoprindelse, der er nævnt i bilag 3, tabelafsnit A og B, kan anvendes som ikke-økologisk foder.
Ikke-økologiske foderstoffer af landbrugsoprindelse, som ikke fremgår af bilag 3, tabelafsnit A og B, må heller ikke opbevares på en økologisk bedrift.
Foderstofferne må ikke være fremstillet ved brug af kemiske opløsningsmidler. Det er derfor ikke muligt at anvende ikke-økologiske skråprodukter som sojaskrå, rapsskrå og solsikkeskrå, da de er ekstraheret med organiske opløsningsmidler som hexan.
Kød- og benmel må ikke anvendes i økologisk jordbrugsproduktion. Fiskemel må ikke anvendes til økologiske drøvtyggere.
Foderplan
Det er en betingelse for anvendelsen af omlægningsfoder og ikke-økologisk foder, at producenten udarbejder og ajourfører en foderplan.
Følgende skal fremgå af foderplanen:
Hvis disse oplysninger fremgår af producentens normale foderplan, og hvis denne ajourføres, hver gang der skiftes fodermidler, er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt opgørelse i henhold til de økologiske fodringsregler. Tabel 4.5 viser et eksempel på de oplysninger, der mindst skal fremgå af en foderplan.
Tabel 4.5 Eksempel på foderplan
Eksempel på foderplan til 20 malkekøer i perioden 1. november til 21. januar. Dyrene er i de første 3 måneder af laktationen. Foderplanen viser, at kravet om maksimalt 10 % ikke-økologisk foder er overholdt, at kravet om maksimalt 30/60 % omlægningsfoder er overholdt samt at kravet om minimalt 50/60 % grovfoder er overholdt.
|
|
Status (øko-procent eller omlægningsfoder) |
Fra egen bedrift eller indkøbt |
Tør-stof (kg) |
Tørstof pr. dag pr. dyr
|
Grov-foder. (kg tørstof) | ||
|
|
|
|
|
Øko |
oml |
Ikke øko |
|
|
Helsæd |
Oml |
Købt |
7850 |
|
4,9 |
|
4,9 |
|
Græsensilage |
Øko |
Egen |
7700 |
4,8 |
|
|
4,8 |
|
Halm |
Ikke øko |
Egen |
700 |
|
|
0,9 |
0,9 |
|
Halm |
Øko |
Egen |
700 |
0,9 |
|
|
0,9 |
|
Havre |
Øko |
Egen |
3700 |
2,3 |
|
|
|
|
A 90 |
90 % Øko |
Købt |
8770 |
4,95 |
|
0,55 |
|
|
Mineral* |
Ikke øko |
Købt |
(160) |
|
|
|
|
|
Total |
|
|
29260 |
12,95 |
4,9 |
1,45 |
|
|
Total |
|
|
|
19,3 |
11,5 | ||
|
Procent |
|
|
|
67 % |
25 % |
8 % |
60 % |
*Mineraler regnes ikke med i opgørelsen, medmindre der bliver brugt bærestoffer af landbrugsoprindelse, se 4.3.1. I disse tilfælde skal bærestofferne medregnes.
I følgende to situationer kan en foderplan undlades:
Foderblandinger må indeholde økologiske foderstoffer, omlægningsfoderstoffer og ikke-økologiske foderstoffer, (dog kun de ikke-økologiske foderstoffer der fremgår af bilag 3).Ikke-økologiske foderstoffer må ikke indgå i foderblandingen sammen med samme slags økologiske og/eller omlægningsfoderstoffer.
Kun blandinger, hvor mindst 95 % af produktets tørstof består af en eller flere økologiske foderstoffer, må markedsføres som økologiske foderblandinger med betegnelsen "økologiske landbrugsprodukter".
Foderblandinger, som indeholder forskellige andele af økologiske fodermidler, og/eller omlægningsfodermidler, og/eller ikke-økologiske fodermidler, kan sælges med betegnelsen "kan anvendes i økologisk landbrug i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2092/91".
For begge typer af foderblandinger skal der være en angivelse af mængden af tørstof fra henholdsvis økologiske- og omlægningsfoderstoffer samt det samlede indhold af foderstoffer af landbrugsoprindelse. I foderopgørelsen skal alle foderstoffer af landbrugsoprindelse indgå med deres procentvise andel af tørstoffet.
Alle pattedyr skal i mælkefodringsperioden fodres med naturligt mælk, helst modermælk, i en periode, der for kalve og føl er mindst 90 dage, for lam og kid er mindst 45 dage og for pattegrise er mindst 49 dage.
Hvis moderdyret dør, f.eks. et moderfår, findes der i øjeblikket intet økologisk lammemælkepulver på markedet, og de ikke-økologiske mælkeerstatninger kan ikke sidestilles med naturlig mælk. Derfor kan alternativerne til naturlig fåremælk til lam være økologisk komælk, der evt. tilsættes økologisk fløde.
Med hensyn til råmælk, vil det være muligt at lave en råmælksbank, hvor en del af råmælken udmalkes fra moderfårene lige efter læmning, og fryses ned til senere brug, eller der kan indkøbes råmælk hos en økologisk fåremælkeproducent.
Et alternativ kan også være at have et eller flere malkefår i besætningen.
Hvis man anvender ikke-økologiske råmælks- og mælkeerstatninger, vil det normalt indebære overtrædelse af økologireglerne for fodring, da:
Mindst 50 % af foderet til planteædere skal komme fra bedriften selv eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter.
Der må anvendes æg og ægprodukter som fjerkræfoder. Produktionen skal fortrinsvis (mere end 50 %) komme fra samme bedrift, hvor æggene er produceret.
Foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet ved brug af genetisk modificerede organismer må ikke anvendes i økologisk jordbrugsproduktion. Veterinære lægemidler er undtaget fra dette krav, se afsnit 4.7.
Der er indført nye generelle mærkningsbestemmelser for GMO og produkter afledt heraf i foderstoffer.[8] Disse bestemmelser gælder også for økologisk jordbrug. Det betyder, at foderstoffer, der er mærket med, at de indeholder eller er fremstillet ved brug af GMO, ikke må anvendes i økologisk jordbrugsproduktion.
Ikke-økologiske foderstoffer, der ikke er mærket med indhold af genetisk modificeret materiale, kan umiddelbart anvendes, hvis indholdsstofferne fremgår af listen over tilladte foderstoffer, se bilag 3.
■ Dette gælder dog ikke foderstoffer (herunder frihandelsprodukter, som elektrolytter, ketosepasta og vitaminiserede mineralblandinger), der er produceret før den 18. april 2004.
For ikke-økologiske foderstoffer produceret før 18. april 2004 skal der kunne fremvises en erklæring fra sælger om, at foderet ikke består af, indeholder eller er fremstillet på grundlag af genetisk modificerede organismer[9]. Erklæringen kan typisk fremgå af følgesedlen eller fakturaen. Erklæringen skal altid foreligge på bedriften og kunne forevises til Plantedirektoratet.
I følgende tilfælde kræves der dog ikke en særlig erklæring for GMO-fri status ved indkøb:
Grovfoder[10]
Havre, byg, hvede og rug i renvare10
Melasse
Soja, raps og majs af europæisk oprindelse (dyrkningslandet skal fremgå af erklæring fra sælger)
Grøntpiller10
Pulpetter og kosetter10■
Bilag 3, tabelafsnit C, indeholder en liste over de fodermidler af mineralsk oprindelse, der må anvendes i foder til økologiske husdyr.
Mineralske fodermidler, der ikke er nævnt i bilag 3, tabelafsnit C, må ikke anvendes og/eller opbevares på en økologisk bedrift.
Bilag 3, tabelafsnit D, indeholder en liste over de tilsætningsstoffer, der må anvendes i foder til økologiske husdyr. Tilsætningsstoffer, der ikke er nævnt på denne liste, må ikke anvendes. Dette gælder f.eks. amino-syrer, der er fremstillet syntetisk eller ved fermentering, antibiotika, coccidiostatika, konserveringsstoffer, farve- og aromastoffer samt vækstfremmende stoffer.
Foderstoffer der indeholder andre tilsætningsstoffer end dem, der er listet i bilag 3, tabelafsnit D, må ikke opbevares på en økologisk bedrift.
Tilsætningsstofferne, der fremgår af bilaget, kan anvendes efter de generelle foderstofregler.
Syntetiske vitaminer må anvendes til økologiske dyr under følgende forudsætninger:
De såkaldte frihandelsprodukter, f.eks. elektrolytblandinger, calcium- og ketoseprodukter m.m., indeholder ofte stoffer, der ikke fremgår af positivlisterne, se bilag 3. De fleste af disse produkter kan derfor ikke anvendes til økologiske husdyr. Kun produkter, der udelukkende indeholder ingredienser, der fremgår af positivlisten i bilag 3, og ikke er produceret ved hjælp af GMO, se afsnit 4.3.9, må anvendes til økologiske dyr. Se endvidere afsnit 4.7.
Flydende vitaminer, flydende mineraler og elektrolytter må ikke tilsættes drikkevand uden forudgående registrering hos Plantedirektoratet, Sektor for foder og gødningsstoffer.
Bilag 3, tabelafsnit D, indeholder en række fodermidler, enzymer, bakterier og organiske syrer, der bl.a. må anvendes til at fremme ensilering. Disse kan uden ansøgning til Plantedirektoratet anvendes til fremstilling af fodermidler, der skal forgæres til et lavere pH (ensilering).
Ved udlejning/leje af en græsningsret forstås, at en producent afgiver eller modtager retten til græsset på et areal. Ejer af arealet beholder det fulde ansvar for driften af arealet.
Leje af græsningsret
Hvis en økologisk producent har rådighed over et areal gennem en aftale om græsningsret, skal dette areal fremgå af den årlige økologiindberetning med angivelse af et omlægningstidspunkt, se afsnit 8.5.
Hvis arealet skal omlægges til økologiske produktionsforhold i den periode, økologen har græsningsretten, er det en betingelse, at det fremgår af græsningsaftalen, at den økologiske producent har den fulde fysiske råderet over arealet i perioden. Ejeren af arealet må således ikke gødske eller sprøjte arealerne i aftaleperioden. Aftalen om græsningsretten skal kunne forevises ved kontrolbesøg.
Hvis ejeren af et areal med udlejet græsningsret skal have MVJ-tilskud til dette areal, er det en forudsætning, at parterne underskriver en særlig aftale, et såkaldt paradigma. Der henvises til Direktoratet for FødevareErhverv.
Udlejning af græsningsret
Hvis en økolog udlejer græsningsret er det yderligere en forudsætning, at det fremgår af aftalen, at modtager af græsningsretten ikke må udbringe andet på arealet end den gødning, der efterlades af dyrene. Reglerne for afgræsning med ikke-økologiske dyr fremgår af afsnit 4.3.15.
Udlejning af græsningsret skal anmeldes, uanset om modtager af græsningsretten kun ønsker at udnytte arealet til slæt, og der således ikke kommer ikke-økologiske dyr på den økologiske bedrifts arealer. Hvis græsningsretten udelukkende udnyttes ved slæt, kan dette oplyses under bemærkningerne på anmeldelsesblanketten.
Ved samgræsning forstås, at økologiske og ikke-økologiske dyr, uanset art, samtidig afgræsser et fælles ikke-økologisk græsareal, f.eks. offentlige strandenge.
Samgræsning kan ske på ikke-økologiske arealer, der ejes i fællesskab, enten af det offentlige eller af et græsningslaug. Muligheden for samgræsning kan derfor ikke bruges på privatejede MVJ-arealer.
Det er et krav, at arealet drives efter principper, der kan sidestilles med de økologiske, og at dette har været tilfældet de seneste 3 år inden samgræsningen påbegyndes. Der skal på bedriften opbevares dokumentation for, at arealet har været omfattet af en ordning, nævnt i afsnit 3.1.4, i mindst 3 år, eller at der er tale om vedvarende græs, se afsnit 3.1.1, der ikke er gødsket og sprøjtet i mindst 3 år. Plantedirektoratet skal endvidere have adgang til kontrol af arealet.
Det er en forudsætning, at de ikke-økologiske dyr kommer fra ekstensive bedrifter.[11]
Hvis dyrene fodres, herunder tildeles mineraler m.m., mens de opholder sig på det fælles græsareal, skal foderet til samtlige dyr opfylde kravene til økologisk fodring.
Der må ikke sælges økologisk mælk eller kød fra de økologiske dyr i den periode, de går på et fælles græsningsareal.
Benyttelse af et samgræsningsareal skal føres i logbogen. Det skal fremgå hvilke dyr, der sættes ud på arealet, afgræsningsperioden og arealets beliggenhed.
Økologiske dyr, der har gået på et fællesgræsningsareal, vil normalt miste deres økologiske status, hvis kravene vedrørende samgræsningsarealer ikke er opfyldte.
En økologisk producent kan normalt ikke indberette en del af et samgræsningsareal i den årlige hektarstøtte- og økologiindberetning. Dette skyldes, at økologisk produktion skal ske på en enhed, der er klart adskilt fra enhver anden enhed, som ikke producerer efter de økologiske produktionsregler. Et samlet græsningsareal kan derfor ikke samtidigt indgå både i en økologisk og en ikke-økologisk bedrift. Dette er gældende, uanset om den ene af parterne kun udnytter sin brugsret til arealet ved slæt.
Dyr fra ekstensive ikke-økologiske bedrifter11, kan årligt i op til 180 dage pr. dyr afgræsse arealer på en økologisk bedrift.
Det er en forudsætning, at den økologiske bedrift ikke har økologiske dyr (inklusive dyr under omlægning) af samme art. Dette gælder uanset, at de økologiske dyr ikke går på samme areal som de ikke-økologiske dyr af samme art.
Endvidere er det en forudsætning, at økologiske dyr – uanset art – ikke samtidigt afgræsser det samme areal som de ikke-økologiske dyr.
Der skal indsendes en anmeldelse til Plantedirektoratet inden afgræsningen. Skema til anmeldelse af afgræsning med ikke-økologiske dyr findes i bilag 7 og kan også findes på Plantedirektoratets hjemmeside.
Anmeldelse af afgræsning med ikke-økologiske dyr skal indeholde følgende oplysninger:
Hvis det samlede antal dyr af den pågældende art på den økologiske bedrift ikke overstiger grænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, se afsnit 4.1.6 og der i øvrigt ikke er parallelavl, er det ikke nødvendigt at anmelde afgræsningen til Plantedirektoratet.
Gødningen fra de ikke-økologiske dyr skal medregnes som ikke-økologisk husdyrgødning, se afsnit 3.4.5.
Der skal på bedriften foreligge en liste over antallet af ikke-økologiske dyr, der er, eller har været på bedriften, med angivelse af indgangs- og evt. afgangsdato.
Dyrenes forhold skal være afpasset efter deres biologiske og adfærdsmæssige behov, f.eks. passende bevægelsesfrihed.
Ved udformningen af husdyrenes omgivelser skal der i overensstemmelse med de forskellige dyregruppers behov sørges for, at:
Dyrene skal have let adgang til fodringssteder, og hele døgnet uhindret adgang til drikkevand. Hvis dyrene ved udendørsophold har uhindret adgang til stalden, hvor der er adgang til foder og drikkevand, betegnes dette som uhindret adgang til foder og drikkevand.
Isolering, opvarmning og ventilation af bygninger skal sikre, at luftcirkulation, støvniveau, temperatur, den relative luftfugtighed og gaskoncentrationen holdes inden for grænser, der ikke generer dyrene.
Alle dyr skal have mulighed for at foretage hud-, hår-, og/eller pelspleje ved både uden- og indendørs ophold. Eksempelvis skal kvæg på græs have mulighed for at gnubbe sig op af træer, stolper eller lignende. Forefindes mulighederne ikke naturligt på marken, skal de etableres ved udbinding.
Dyrene må ikke bindes, fikseres eller tøjres. Det kan dog tillades, at dyrene bindes kortvarigt i forbindelse med afhentning, ved sygdomsbehandling, kælvingsbesvær, klovbeskæring og ved inseminering. Se endvidere afsnit 4.4.6 vedrørende opstaldning af kvæg.
Det er kun tilladt at anvende de produkter, der er nævnt i bilag 3, tabelafsnit E, til rensning og desinficering af stalde, folde, udstyr og redskaber.
Bekæmpelse af rotter i stalde skal foretages efter gældende lovgivning. Det er kommunens tekniske forvaltning, der varetager bekæmpelsen. Bekæmpelse af mus må ske med lovlige rodenticider. Fluer i stalde må kun bekæmpes med mekaniske og biologiske metoder, som f.eks. rovfluer eller fluepapir, eller produkter, der er anført i bilag 2, hvis disse produkter må anvendes indendørs.
Belægningsgraden skal tage hensyn til art, race, alder, gruppestørrelse og køn, samt være så lav, at den ikke skader dyrenes velfærd.
Det areal en gruppe dyr har til rådighed, skal være stort nok til, at alle dyr i gruppen, uhindret, naturligt og samtidigt har mulighed for at stå, lægge sig i et trækfrit leje, vende sig, soignere sig samt indtage alle naturlige stillinger og udføre alle naturlige bevægelser.
Under afsnittene for hver dyreart findes en tabel, som angiver mindstekravene til indendørs- og udendørsarealer for de enkelte arter, (for kvæg, se afsnit 4.4.6, for svin se afsnit 4.4.10, og for får og geder, se afsnit 4.4.12).
Det nettoareal, som et dyr skal have til rådighed, er det areal, som dyret har adgang til, til enhver tid. Malkestald, afspærret opsamlingsområde til malkestald, fodergang og arealer forbeholdt staldpersonalet kan derfor ikke medregnes som en del af nettoarealet.
Arealerne måles fra inderside til inderside af inventar. Dog måles fra midt inventar til midt inventar, hvis der er tale om åbent inventar, f.eks. frithængende sengebåsbøjler.
Hvis foder-/vandtrug, stolper m.m. står på gulvet eller er ophængt, så dyret ikke kan ligge under det, skal dette areal trækkes fra nettoarealet. Vægge måles fra inderside til inderside.
Ved opmålingen af fastgulvsandelen i stalde med delvis spaltegulv, f.eks. i løsdriftstalde til kvæg, medregnes følgende: Repos ved ædepladsen, opsamlingsplads med fast gulv foran malkestald, hvis køerne har fri adgang til arealet mellem malkningerne, sengebåsene og andet tilgængeligt areal med fast gulv.
Arealkravene i de respektive tabeller for de forskellige dyrearter gælder ikke for bedrifter, der er under overgangsordningen.
Arealkravene for staldbygninger under overgangsordningen er nærmere beskrevet under afsnittene for de enkelte dyrearter, (for kvæg, se afsnit 4.4.8 og 4.4.9, for svin se afsnit 4.4.11, og for får og geder, se afsnit 4.4.13).
Arealkravene, som er beskrevet under hver dyreart, gælder kun for staldbygninger.
Hvor dyrene går i bokse eller stier, skal det enkelte dyr kunne bevæge sig frit. Alle dyr skal samtidig have uhindret adgang til at ligge ned i ren og tør strøelse.
Dyrenes liggeareal skal være velforsynet med ren og tør strøelse som halm, sand eller savsmuld. Lejet skal have en sådan beskaffenhed, at strøelsen tilpasses kroppens former, når dyret ligger ned. Det er muligt at anvende både økologisk og ikke-økologisk strøelse. Strøelsen må efter høst kun tilsættes produkter, som er nævnt i bilag 1.
Gulvet i stalden skal være jævnt og skridsikkert. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal, skal være fast gulv, ikke spalter. Fuldspaltestald er således ikke tilladt.
Hvis dyrene har et større areal til rådighed end minimumskravene, jf. arealkravene for dyrearten, kan dette bestå af spaltegulv. I tabellerne for de enkelte dyrearter, se tabel 4.6, 4.8 og 4.11 vises det gulvareal i stalden, der som minimum skal være fast.
For bedrifter omfattet af overgangsordningen er der ikke fastsat minimumskrav til gulvarealet. Disse stalde er dog også omfattet af kravet om, at maksimalt 50 % af det tilgængelige gulvareal må bestå af spalter og/eller drænet gulv.
Frilandshytter, herunder farehytter, telte og lignende, betragtes ikke som egentlige staldbygninger hvis de anvendes til opstaldning på arealer med plantedække. Hvis frilandshytter, herunder farehytter, telte og lignende anvendes til opstaldning, hvor dyrene kun har adgang til en mindre løbegård, skal indendørsarealkravene for hver dyreart være opfyldt i hytterne, herunder farehytter, telte og lignende, og ligeledes for løbegårdene. Regler for opstaldning i hytter, telte og lignende fremgår af afsnit 4.5.2.
Kvæg kan opstaldes i sengebåse, hvis der er mindst én sengebås pr. dyr. Lejerne skal være rene, bløde og velstrøede. Det nødvendige minimumsareal med fast gulv skal være til rådighed. Sengebåse regnes for fast gulv. Arealkravene fremgår af tabel 4.6.
Anvendes gummimåtter i sengebåsen, skal lejearealet fortsat være velforsynet med ren og tør strøelse, således at lejet former sig efter kroppen. Anvendes flerlagsmadrasser kan mængden af strøelse mindskes, men lejet skal stadig være rent, blødt og velstrøet.
Kodressør, elektriske kodrivere eller tilsvarende må som udgangspunkt ikke anvendes. Hvis det er i stalden, skal det være afmonteret, således at transformeren fjernes, og andet udstyr på ingen måde kommer i kontakt med dyrene.
For bindestalde under overgangsordningen, se afsnit 4.4.8, kan der søges om tilladelse til at anvende kodressør, når dyrevelfærdsmæssige årsager betinger det. Ansøgningen skal medunderskrives af en dyrlæge eller fagkonsulent.
Koen skal, hvis ikke den går på græs, når den skal kælve, være opstaldet løsgående på et tørt og strøet leje, f.eks. i en kælvningsboks. Hvis kælvningen kræver hjælp, kan koen bindes midlertidigt. Kælver køerne ude, skal de have adgang til læ og skygge, uanset at kvæg over 6 måneder normalt ikke skal have adgang til læ og skygge ved udendørsophold.
Efter kælvning skal ko og kalv gå uforstyrret sammen i minimum et døgn, f.eks. i en kælvningsboks.
Tabel 4.6 Mindste indendørsareal og udendørsareal for kvæg
|
|
Indendørs areal (det nettoareal, som dyrene altid skal have til rådighed - hvile og opholdsareal) |
Den del af gulvet indendørs, der minimum skal |
Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)* | |
|
levendevægt (kg) |
m2/dyr |
m2/dyr | ||
|
Malkekøer |
|
6,0 |
3,0 |
|
|
Avlstyre |
|
10,0 |
5,0 |
|
|
Kvier og handyr |
Indtil 100 |
1,5 |
0,75 |
|
|
Indtil 200 |
2,5 |
1,25 |
| |
|
Indtil 350 |
4,0 |
2,0 |
| |
|
Over 350 |
5,0, dog mindst 1,0 m2/100 kg |
2,5, dog mindst 0,5 m2/100 kg |
| |
|
Handyr, ældre end 1 år, uden adgang til græs* |
Indtil 350 |
4,0 |
2,0 |
3,0 |
|
Over 350 |
5, dog mindst 1 m2/100 kg |
2,5, dog mindst 0,5 m2/100 kg |
3,7, dog mindst 0,75 m2/100 kg | |
* Kravet om udendørs løbegårde gælder ikke planteædere, der går på græs om sommeren og i løs-driftsstalde om vinteren.
Kalvens suttebehov skal dækkes i mælkefodringsperioden (3 måneder). Dette kan ske ved, at småkalvene i mælkefodringsperioden tildeles mælk via pattespand eller patteautomat og kan sutte på disse efter fodring.
Det er endvidere muligt at opsætte narresutter i kalveboksene eller opstalde småkalvene sammen med ammetanter. Hvis der anvendes narresutter, skal der være en sut pr. kalv, for at suttebehovet anses for at være dækket.
Kalve over 4 uger gamle må ikke opstaldes i enkeltboks. Fra 1. januar 2007 må kalve kun opstaldes i enkeltboks den første leveuge.
Kalve, som opstaldes i enkeltbokse, skal kunne se og røre andre kalve.
Det er kun ved sygdom, hvor dyrlægen har attesteret, at kalvenes helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet, at kalve over 4 uger må opstaldes i enkeltboks.
I forbindelse med sanering, kan Plantedirektoratet give dispensation til enkeltboksopstaldning og til straks at fjerne kalven efter kælvning. Ved enhver isolering af kalven, skal kalvebeskyttelsesbekendtgørelsens krav til størrelser af boksen overholdes, se tabel 4.7.
Opstaldning af kalve i kalvehytter sidestilles med anden opstaldning i hytter, se afsnit 4.5.2, og størrelsen skal mindst opfylde kravene i tabel 4.6. Kalvene skal altid have mulighed for at ligge på et tørt, velstrøet og trækfrit leje i skygge.
For tyre på ét år eller mere gælder, at de kan holdes i en stald med uhindret adgang til en udendørs løbegård hele året rundt, i stedet for at komme på græs i sommerperioden.
Ved opstaldning i løbegård skal tyrene dagligt fodres med grovfoder efter ædelyst. Arealkrav, se tabel 4.6.
Løbegården skal indrettes, så gødning ikke kan nedvaskes. 50 % af løbegården må være spaltegulv eller drænet gulv, hvis øvrige bestemmelser overholdes.
Temperatur og luftskifte i løbegården skal på alle tidspunkter svare til udendørsforholdene, for at den kan anerkendes som en udendørs løbegård. Indtil 50 % af løbegårdens areal kan være overdækket i form af tag eller anden overdækning som f. eks. solmarkiser.
Der er en overgangsordning for kvægbedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og
Overgangsordningen omfatter også kvægbedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og
Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde bestemmelserne om staldforhold i forordningen, se tabel 4.6.
Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af de eksisterende stalde og løbegårde (f.eks. fra dybstrøelsesstald til sengebåsstald), herunder skifter produktionsgren i bygningerne (f.eks. fra malkekvæg til kvieopstaldning), vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen.
Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.
Bindestald til kvæg over 6 måneder er tilladt frem til den 31. december 2010, hvis stalden er opført før den 24. august 2000. Det er en betingelse, at dyrene har adgang til daglig motion på et passende motionsareal,[12] og at opdrættet sker i overensstemmelse med dyrevelfærdskravene, således at køerne til enhver tid bl.a. har rene og velstrøede lejer, der former sig efter dyrets krop.
For kvægbedrifter, som er omfattet af overgangsordningen, er der ikke fastsat minimumskrav til gulvarealet, men alle dyr skal samtidig kunne bevæge sig naturligt og ligge ned på et tørt og velstrøet leje, der former sig efter dyrets krop.
For ungkvæg[13], køer og avlstyre i sengebåsstalde defineres motionsarealet som de arealer, dyrene har konstant adgang til, f.eks. dyrenes ædeplads, gangareal, ikke-afspærret opsamlingsplads samt andet tilgængeligt gangareal. Dette areal bør for køer og avlstyre som minimum udgøre 4 m2/dyr og for ungkvæg minimum 2 m2/dyr.
Køer i dybstrøelsesstalde bør have et totalt minimumsareal på 6 m2/dyr.
Producenter med bygninger til kalve, som er taget i brug i perioden før 1. januar 1998, skal ved ombygning eller senest den 31. december 2006 overholde arealkravene i tabel 4.6. Indtil da er der for disse stalde ikke fastsat minimumskrav til enkeltboksenes størrelse eller fællesboksens gulvareal. Men alle dyr skal samtidig kunne bevæge sig naturligt og ligge ned på et tørt og velstrøet leje, der former sig efter dyrets krop.
Producenter med bygninger til kalve, som er taget i brug i perioden før 1. januar 1998 kan, hvis stalden allerede overholder arealkravene i tabel 4.7, vente med at overholde arealkravene i tabel 4.6, den 31. december 2010.
Producenter med bygninger til kalve, som er taget i brug i perioden 1. januar 1998 til 24. august 2000 skal overholde kalvebeskyttelsesbekendtgørelsens arealkrav, som fremgår af tabel 4.7. Disse bedrifter skal ved ombygning eller senest den 31. december 2010 overholde arealkravene i tabel 4.6.
Tabel 4.7 Mindste arealkrav til opstaldning af kalve
Tabellen gælder for kreaturer indtil 6 måneder.
|
Legemsvægt, kg |
Mål/areal | |
|
Enkeltboks |
Under 60 kg |
100 x 120 cm |
|
Over 60 kg |
100 x 140 cm | |
|
Fællesboks |
Op til 150 kg |
Min. 1,5 m2 pr. dyr |
|
Fra 150 til 200 kg |
Min. 1,7 m2 pr. dyr | |
|
Over 200 kg |
Min. 1,9 m2 pr. dyr |
Avlssvin og slagtesvin, der har adgang til græsningsarealer mindst 150 dage i sommerhalvåret, skal, hvis de i vinterhalvåret er opstaldet indendørs, have uhindret adgang til en løbegård, med de mål, som fremgår af tabel 4.8.
Tabel 4.8 Mindste indendørsareal og udendørsareal for svin
|
Indendørs areal |
Den del af gulvet indendørs, der minimum skal være fast gulv |
Udendørs areal | ||
|
Mindste levendevægt (kg) |
m2/dyr |
m2/dyr | ||
|
Diegivende søer |
- |
7,5 |
3,75 |
2,5 |
| Smågrise/ungsvin |
Indtil 50 |
0,8 |
0,4 |
0,6 |
| Slagtesvin |
Indtil 85 |
1,1 |
0,55 |
0,8 |
| Slagtesvin |
Indtil 110 |
1,3 |
0,65 |
1,0 |
| Smågrise |
over 40 dage og indtil 30 kg |
0,6 |
0,3 |
0,4 |
| Avlssvin, hundyr |
- |
2,5 |
1,25 |
1,9 |
| Avlssvin, handyr |
|
6,0 |
3,0 |
8,0 |
Ved indretning af en løbeafdeling er arealkravet til en ornesti henholdsvis 6 m2 indendørs og 8 m2 udendørs, se tabel 4.8. Hvis der sættes mere end en so ad gangen ind hos ornen, forøges arealkravet således, at for hver so, udover den første, skal løbestien udvides med 2,5 m2 indendørs og 1,9 m2 udendørs.
Alle svin skal have uhindret adgang til et veldefineret, tørt, velstrøet og trækfrit lejeareal i stien, hvor der er plads til, at samtlige dyr kan ligge ned samtidig. Trækfrit lejeareal kan f.eks. sikres ved overdækning. Lejearealet må ikke være placeret på spalte- eller drænet gulv. Kravet om plads til samtlige dyr betragtes som opfyldt, hvis lejearealet pr. svin mindst er på størrelse med arealerne i tabel 4.9.
Tabel 4.9 Vejledende mindstemål for lejeareal ved opstaldning af svin
| Grisens maksi- malvægt kg |
10 |
20 |
30 |
40 |
50 |
60 |
70 |
80 |
90 |
100 |
110 |
150 |
200 |
250 |
300 |
| Leje- areal, m2/gris |
0,13 |
0,20 |
0,26 |
0,32 |
0,37 |
0,42 |
0,47 |
0,51 |
0,55 |
0,59 |
0,63 |
0,78 |
0,94 |
1,1 |
1,23 |
Udarbejdet ud fra Baxter, 1990, mål for thermoneutral svin i sideleje.
Ved opstaldning i stisystemer med løbegård skal alle svin have adgang til rodematerialer, (f.eks. halm, løs jord, ensilage og grøntfoder m.m.), der tilgodeser dyrets behov for at rode og evt. grave.
Alle svin skal have fri adgang til grovfoder (frisk grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grøntsagsrester).
Alle svin skal have adgang til afkøling i sommerperioden i form af sølebad eller overbrusning.
Søer skal holdes i grupper undtagen i de sidste stadier af drægtighedsperioden og i diegivningsperioden.
Diegivningsperioden er minimum 7 uger.
Alle avlssvin (også orner) skal have adgang til græsningsarealer i mindst 150 dage i sommerhalvåret.
Smågrise efter fravænning (7 uger) og ung- og slagtesvin kan opstaldes i stisystemer med løbegård, med de dimensioner, som fremgår af tabel 4.8, i stedet for adgang til græsarealer. Svinene skal da have uhindret adgang til løbegården hele året rundt.
I et staldsystem med tilhørende løbegård skal stien bestå af mindst 2 klimazoner, hvorved forstås områder med forskellig temperatur og trækpåvirkning.
Den ene zone skal svare til udendørsklima. Temperatur og luftskifte i denne zone skal på alle tidspunkter svare til udendørsforholdene, for at den kan anerkendes som en udendørs løbegård.
Det er producentens ansvar, at der er en tydelig markering mellem løbegård og indeareal. Hvor adskillelsen mellem indeareal og løbegården ikke fremgår af stiindretningen, skal det markeres med en tydelig farvestribe i hver side af stien.
Det skal være muligt for svinene at søge skygge i løbegården. Indtil 50 % af løbegårdens areal kan være overdækket i form af tag eller anden overdækning som for eksempel solmarkiser.
Løbegården til svin skal indrettes, så gødning ikke kan nedvaskes. 50 % af løbegården må være spalte- og/eller drænet gulv. Man skal dog altid sikre, at der er fri adgang til rodematerialer.
Indearealet kan deles op i flere klimazoner, f. eks. i et hvileområde og i et aktivitetsområde. Hvileområdet skal være i overensstemmelse med dimensionerne i tabel 4.9.
Ved en opdeling af indearealet i flere områder/klimazoner, skal hvert område/-klimazone være så stort, at alle grise kan ligge ned samtidig.
Højst 50 % af indearealet må være spalte- og/eller drænet gulv, og der må ikke være spalte- og/eller drænet gulv i lejearealet.
Der er en overgangsordning for svinebedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og
Overgangsordningen omfatter også svinebedrifter, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og
Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde bestemmelserne om staldforhold i forordningen, se tabel 4.8.
Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af de eksisterende stalde og løbegårde (f.eks. fra dybstrøelsesstald til delvis spalter), herunder skifter produktionsgren i bygningerne (f.eks. fra udendørs til indendørs løbeafdeling), vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen.
Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.
For bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, kan slagtesvin, der er på græs i sommerhalvåret, opstaldes indendørs uden adgang til udendørs løbegård i vinterhalvåret.
Smågrise efter fravænning (7 uger) og ung- og slagtesvin kan opstaldes i stisystemer med løbegård, i stedet for adgang til græsarealer. Svinene skal da have uhindret adgang til løbegården hele året rundt.
For bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, kan løbegården til slagtesvin være helt overdækket.
For stalde under overgangsordninger, er der ikke fastsat mindstemål for den udendørs løbegård, men løbegården skal være så stor, at alle dyr samtidigt kan opholde sig i gården og bevæge sig naturligt. Dette betragtes som opfyldt, hvis stien overholder nedenstående anbefalinger:
For so/gylteopstaldning, der er taget i brug mellem den 1. januar 1999 og 24. august 2000, skal stiarealet (inde + udeareal) dog som minimum være i overensstemmelse med tabel 4.10.
Tabel 4.10
Overgangsordning for so-/gylteopstaldning mellem 1/1-1999 og 24/8 2000
| Indtil 17 søer |
1-4 søer: 2,8 m2/so |
5-10 søer: 2,2 m2/so |
11-17 søer 2,0 m2/so |
| 18-39 søer | 2,25 m2/so | ||
| 40 - ∞ søer | 2,025 m2/so | ||
| 1-10 gylte: | 11-20 gylte: | 21 - ∞ gylte: |
| 1,9 m2/gylt | 1,7 m2/gylt | 1,5 m2/gylt |
Får og geder skal kunne bevæge sig frit, og dyrene må ikke bindes, fikseres eller tøjres. Dog kan det tillades, at dyrene bindes kortvarigt i forbindelse med afhentning, ved sygdomsbehandling, til hjælp i forbindelse med læmning/kidning og ved klovbeskæring.
Alle dyr skal have uhindret adgang til et veldefineret, tørt, velstrøet og trækfrit lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig, se afsnit 4.4.5. Lejearealet skal være placeret på fast gulv. Kravet om plads til samtlige dyr betragtes som opfyldt, hvis arealkravene i tabel 4.11 er opfyldt.
Tabel 4.11 Mindste indendørs- og udendørsareal for får og geder
|
Får og
|
Indendørs areal |
Den del af gulvet indendørs, |
|
1,5 får/ged |
0,75 får/ged |
Der er en overgangsordningen for bedrifter med fårehold der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og
Overgangsordningen omfatter også bedrifter med fårehold, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og
Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde bestemmelserne om staldforhold i forordningen, se tabel 4.11.
Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af eksisterende stalde (f.eks. fra dybstrøelsesstald til delvis spalter), herunder skifter produktionsgren i bygningerne (f.eks. fra malkegeder til fededyr), vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen.
Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.
For fåre- og gedebedrifter på overgangsordningen, er der ikke fastsat minimumskrav til arealet, men hvor dyrene går i bokse eller stier, skal alle dyr kunne bevæge sig naturligt og samtidig kunne ligge samtidig ned på et tørt og velstrøet leje.
Alle dyr skal tilses dagligt.
Der skal altid være adgang til frisk drikkevand.
Sommerperioden
Alle dyr skal i perioden 15. april til 1. november have adgang til græsning i mindst 150 dage. Undtaget herfra er dyrene i deres første leveuger, hvor de kan holdes inde på stald, og slagtesvin efter fravænning, se afsnit 4.4.10, samt tyre over 1 år, se afsnit 4.4.7.
Endvidere kan kalve opstaldes indendørs, indtil de er 4 måneder gamle. Kalve i alderen 4 - 6 måneder skal have adgang til græsning i perioden 1. maj til 1. september.
Dato for udbinding samt dato for, hvornår dyrene igen tages på stald, noteres i logbogen, se skema under bilag 7. Man kan nøjes med at notere, at ”alle dyr er sat på græs”, hvis udbindingen sker samtidig.
Det er muligt at tage dyrene på stald i en kortere periode i sommerhalvåret, hvis kravet om minimum 150 dage på græs stadig overholdes. Dette gælder f.eks., hvis der er fare for, at kvæget plages af plantagefluer. I sådanne tilfælde skal årsagen, perioden samt hvilke dyr, der holdes på stald, anføres i logbogen, se skema under bilag 7.
Hvis enkeltdyr holdes på stald i mindre end 7 dage, fordi det skal holdes under observation, skal sendes til slagteri, insemineres eller lignende, gælder kravet om registrering i logbog ikke.
Dyr, der er ude i sommerhalvåret, skal have adgang til læ og skygge ved f. eks. træer, hegn eller skur. Dette krav gælder dog ikke kvæg over 6 måneder.
Alle svin skal have adgang til afkøling i sommerperioden i form af overbrusning eller sølebad, samt skygge.
Vinterperioden
Dyr, der går ude i vinterperioden (fra 1/12 til 15/3), eller under vinterlignende forhold, uden fri adgang til stald hele døgnet, skal have adgang til læskur, hvor lejearealet er trækfrit, tørt og velstrøet. Et trækfrit læskur skal have overdækning og 3 tætte sider. Læskuret skal være af en størrelse, så alle dyr kan ligge ned samtidig.
Dyrene skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og de skal være ved godt huld. Dyrene skal tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Græsningsarealerne skal være så store, at der altid er arealer, som dyrene ikke har trådt op.
Kravet om læskur eller bygning kan i visse tilfælde fraviges for hesteracerne Islandsheste og Shetlandsponyer, kvægracerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford samt alle fåreracer. For heste og kvæg skal der være tale om dyr af rene racer eller dyr, som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr.
Fravigelse af kravet om læskur eller bygning kan dog kun ske under forudsætning af, at
Opstaldning i læskure og frilandshytter, herunder farehytter, telte og lignende, betragtes ikke som egentlige staldbygninger, hvis der hele tiden er fri adgang til arealer med plantedække. I sådanne tilfælde gælder arealkravene i tabellerne under de enkelte dyregrupper ikke, se afsnit 4.4.6, 4.4.10 og 4.4.12.
Arealkravet til læskure, frilandshytter, telte og lignende, (for svin, se dog tabel 4.12) er, at alle dyrene samtidig har mulighed for at ligge i et trækfrit lejeareal. Dyrenes liggearealer skal altid være velforsynet med ren og tør strøelse.
For producenter, der etablerer en udendørs svineproduktion på arealer med plantedække efter den 1. marts 2001, gælder følgende arealkrav:
Tabel 4.12
Minimums hytteareal ved opstaldning af svin
i hytter på friland
|
Gennemsnitsvægt for svin |
Mindste arealkrav/dyr ved opstaldning i hytter, m2 |
|
10 kg eller derunder |
0,13 |
|
Mellem 10 og 20 kg |
0,17 |
|
Mellem 20 og 30 kg |
0,25 |
|
Mellem 30 og 50 kg |
0,34 |
|
Mellem 50 og 85 kg |
0,47 |
|
Mellem 85 og 110 kg |
0,55 |
|
Over 110 kg |
0,95 |
|
Drægtig so |
1,3 |
|
Gylt |
0,95 |
|
Farende og diegivende so |
3,8 |
|
Orne |
3,0 |
For producenter, der havde etableret en udendørs svineproduktion inden den 1. marts 2001, er kravet frem til 1. marts 2006, at alle dyr samtidig skal have mulighed for at ligge i et tørt, trækfrit lejeareal.
Ved opstaldning i kalvehytter, frilandshytter, mobile telte m.m., hvor dyrene kun har adgang til en mindre løbegård, der er placeret på en miljøgodkendt bund, skal kravene til både indendørs og udendørs arealer være i overensstemmelse med tabellerne under de enkelte dyregrupper, se afsnittene 4.4.6, 4.4.9 og 4.4.10.
For svineopstaldning efter 1. marts 2001 i hytte og lign, hvor dyrene kun har adgang til en mindre løbegård, der er placeret på en miljøgodkendt bund gælder arealkravene i tabel 4.13.
Tabel 4.13
Minimumareal ved opstaldning af svin i hytter med adgang til
et udendørsareal på miljøgodkendt bund
|
Gennemsnitsvægt for svin, kg |
Hytte-/Teltareal, m2 |
Mindstemål på udendørsareal, m2 |
|
10 eller derunder |
0,6 |
0,4/dyr, dog mindst 10 |
|
Mellem 10 og 20 |
0,6 |
0,4/dyr, dog mindst 10 |
|
Mellem 20 og 30 |
0,6 |
0,4/dyr, dog mindst 10 |
|
Mellem 30 og 50 |
0,8 |
0,6/dyr, dog mindst 10 |
|
Mellem 50 og 85 |
1,1 |
0,8/dyr, dog mindst 10 |
|
Mellem 85 og 110 |
1,3 |
1,0/dyr, dog mindst 20 |
|
Over 110 |
2,5 |
1,9/dyr, dog mindst 20 |
|
Gylt og drægtig so |
2,5 |
1,9/dyr, dog mindst 20 |
|
Farende og diegivende so |
7,5 |
2,5/dyr |
|
Orne |
6,0 |
8,0/dyr |
Eksempel
Placerer man sin fareafdeling i frilandshytter på miljøgodkendt bund, f.eks. et dybstrøelsesareal på membran, og kun lader søerne og pattegrise have adgang til græsarealer i sommerperioden, mens græsarealet er hegnet af om vinteren, så der kun er adgang til den miljøgodkendte bund, er arealkravene som følger:
Flueafværgning/bekæmpelse i økologisk jordbrugsproduktion må ikke foregå med kemisk fluerepellent/bekæmpelse.
I stedet kan anvendes tilplastring af patteanlæg og pådrypning med hjortetaksolie. Endvidere kan dyrene tages på stald i en kortere periode i sommerhalvåret, hvis kravet om minimum 150 dage på græs stadig overholdes. Årsag, periode samt hvilke dyr, der tages på stald, skal anføres i logbogen, hvis perioden er længere end 7 dage, se skema under bilag 7.
Velfærd for fjerkræ skal til enhver tid sikres bedst muligt.
Dyrenes opstaldningsforhold skal være tilpasset deres biologiske og adfærdsmæssige behov (f.eks. passende bevægelsesfrihed). Isolering, opvarmning og ventilation af bygninger skal sikre, at luftcirkulation, støvniveau, temperatur, den relative luftfugtighed og gaskoncentration holdes inden for grænser, der ikke er til gene for dyrene, se afsnit 4.6.2 og 4.6.4.
For læggehøns og levekyllinger vurderes velfærden ud fra et helhedsorienteret velfærdssystem, hvor der særligt lægges vægt på:
Dødeligheden må ikke overstige 1,2 % pr. måned.
Over 75 % af fuglene må ikke være let pillede. En fugl er let pillet, hvis den har én bar plet i fjerdragten, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletten må ikke være større end 5 cm i diameter. Er pletten større, regnes dyret som meget pillet, se billederne i bilag 4.
Over 5 % af fuglene må ikke være meget pillede. En høne er meget pillet, hvis den har to eller flere bare pletter i fjerdragten, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletterne er 5 cm i diameter eller større. Ved højst to pletter, som er mindre end en 5 cm i diameter, regnes dyret som let pillet, se billederne i bilag 4.
Over 0,5 % af fuglene må ikke have blodige sår. Fugle med blodige sår skal straks isoleres.
Døde fugle skal straks fjernes og opføres i logbog med angivelse af konstateret eller formodet dødsårsag.
Ved udformningen af fuglenes omgivelser skal der, i overensstemmelse med de forskellige fugles behov, sørges for, at de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses, herunder, at:
Fjerkræ skal i alle dagtimer have tildelt grovfoder i en mængde og fordeling, så samtlige dyr sikres adgang. Som grovfoder regnes friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv samt frugt- og grønsagsrester.
Belægningsgraden i stalden skal sikre dyrene optimal komfort og velvære, der navnlig afhænger af flokkens størrelse og dyrenes køn. Belægningen skal sikre dyrene et areal, der er så stort, at de kan stå naturligt, lægge sig uhindret, soignere sig, indtage alle naturlige stillinger og foretage alle naturlige bevægelser.
Tabel 4.14 Mindste inden- og udendørsareal for de forskellige fjerkræ
|
Typer af fjerkræ |
Indendørsareal |
Udendørsareal |
|
Æglæggende høns |
6 dyr |
4 |
|
Fjerkræ til slagtning(i faste huse) |
10 dyr eller 21 kg levende vægt |
4 for slagtekyllinger |
|
4,5 for ænder | ||
|
10 for kalkuner | ||
|
15 for gæs | ||
|
Levekyllinger |
Højst 21 kg levende vægt |
1 |
|
Fjerkræ til slagtning i mobile huse |
16 dyr* i mobile kyllingehuse med højst 30 kg levende vægt |
2,5 |
* Kun gældende, når der tales om mobile huse på under 150 m2 grundareal, hvor huset er åbent om natten.
Flokstørrelsen pr. stald for fjerkræ må ikke overskride kravene nævnt i tabel 4.15.
Hvis en stald opdeles i to afdelinger, skal opdelingen bestå af en fast skillevæg fra gulv til loft, der sikrer, at flokken i den ene afdeling ikke kan se og kun vanskeligt høre dyrene på den anden side. Det er dog muligt at have gennemgående fodringsanlæg, ægtransportbånd m.m., når disse kun er omgivet af mindre åbninger. Etablering af eventuelle ventilationshuller mellem de to hold skal ske under hensyn til ovenstående.
|
Typer |
Flokstørrelse i stk. |
|
Slagtekyllinger |
4.800 |
|
Der må højst produceres slagtefjerkræ svarende til 1.600 m2 stald pr. gang på en bedrift. | |
|
Levekyllinger |
4.800 |
|
Æglæggende høns |
3.000 |
|
Berberænder eller pekingænder (hundyr) |
4.000 |
|
Kapuner, gæs eller kalkuner |
2.500 |
Der skal være mindst 1 rede pr. 7 høner, eller 120 cm2 reder (mindst 11 x11 cm) pr. fugl, hvis der er fælles reder.
For bedrifter med æglæggende høner, hvor staldene er taget i brug inden den 1. september 2002, er minimumskravet 1 rede pr. 8 høner. Disse bedrifter skal senest den 1. januar 2007 opfylde kravet om 1 rede pr. 7 høner.
Der er en overgangsordning for bedrifter med fjerkræopstaldning, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, hvis
Overgangsordningen omfatter også bedrifter med fjerkræopstaldning, der er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, hvis
Producenter, der er omfattet af overgangsordningen, skal fra den 31. december 2010 opfylde forordningen, se afsnittene 4.6.1 og 4.6.2.
Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af eksisterende opstaldning, herunder skifter produktionsgren i opstaldningen, vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen med hensyn til den opstaldning, hvor forholdene er ændret.
Almindelig vedligeholdelse af produktionsanlægget anses ikke for en væsentlig ændring.
Tabel 4.16 Flokstørrelse for bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen
| Typer | Flokstørrelse i stk. |
| Slagtekyllinger | 4.800 |
| Levekyllinger | Anbefalet 6.000 |
| Æglæggende høns | 4.500 |
| Gæs | 2.500 |
| Ænder |
4.000 (hundyr) 3.200 (handyr) |
| Kalkuner | 2.500 |
Endvidere gælder, at hvis belægningsgraden i stalden er under maksimumsgrænsen, se tabel 4.14, kan kravet til udgangshuller reduceres forholdsvis. Hvis der f.eks. kun er 3 høns/m2, stilles der kun krav om 2 meter udgangshuller pr. 100 m2 stald.
Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, således at det er muligt at læse en almindelig tekst i dagtimerne.
Lyset skal være jævnt fordelt (indirekte og diffust). For fjerkræ kan dagslys suppleres med kunstig belysning, så der dagligt er lys indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer.
I tilfælde af konkrete problemer vedrørende dyrevelfærd såsom
kan producenten søge om tilladelse til at fravige reglerne vedrørende lys i en kortere periode. Ansøgningen skal være vedlagt en plan for afhjælpning af problemet. Producenten kan dæmpe lyset inden, der søges om tilladelse, men dog således, at Plantedirektoratet senest underrettes samme dag. Producenten skal herefter indsende en ansøgning inden 14 dage sammen med en plan for afhjælpning af problemet.
Ammoniakkoncentrationen i hele stalden må ikke overstige 25 ppm.
Mindst en tredjedel af staldens gulvareal skal være fast og kunne anvendes som støvbadningsareal. Støvbadningsarealet skal være dækket med tør og porøs strøelse, som kan bestå af sand, jord, halm, eller lign.
Det er muligt at anvende ikke-økologisk strøelse. Ved behandling af strøelsen må der kun anvendes midler fra bilag 1.
Der må kun opsættes elhegn/-tråde til afhjælpning af problemer med klumpning, og kun hvis andre tiltag ikke har kunnet forhindre problemet. Der skal altid søges om tilladelse til en sådan anvendelse. Ansøgningen skal være vedlagt en plan og skal indsendes til Plantedirektoratet senest 14 dage efter, at elhegn/-tråde er opsat. Plantedirektoratet skal dog orienteres samme dag, som elhegnene opsættes.
For slagte- og levekyllinger samt æglæggende høns skal der etableres siddepinde til alle dyr.
For æglæggende høns skal disse være på mindst 18 cm pr. dyr. For perlehøns skal der etableres siddepinde på mindst 20 cm pr. dyr.
Siddepindene skal placeres hensigtsmæssigt, så dyrene ikke afsætter gødning på hinanden. Slats kan ikke erstatte siddepinde, men siddepinde kan placeres ovenover eventuelle slats.
Stalden til fjerkræ skal være forsynet med ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m2 staldareal. Hullerne skal være jævnt fordelt mod udearealet, således at hele flokken har uhindret adgang.
Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion (f.eks. en veranda) med en mindste bredde på 1 meter, skal størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 meter pr. 100 m2 af det areal, der til hver en tid er til rådighed for fuglene, også kaldet nettoarealet, se tabel 4.14.
Ved beregning af nettoarealet kan tilbygningen medregnes, hvis der er uhindret adgang til tilbygningen hele døgnet, og tilbygningen lukkes af mod udearealet.
I tilfælde af kraftig sne, kraftig frost eller storm kan hullerne lukkes. Ved kraftig blæst kan en del af åbningerne helt eller delvist lukkes, dog skal der fortsat være adgang til udearealet for alle dyr.
Af sundhedshensyn (for at reducere smittetrykket) skal der være en tomgangsperiode på mindst 2 uger mellem to hold fjerkræ.
Hvis der anvendes mobile huse uden bund, skal der være en tomgangsperiode i stalden på minimum 1 døgn, hvis huset flyttes i forbindelse med holdskiftet. Hvis huset ikke flyttes i forbindelse med holdskiftet, er der ligeledes krav om en tomgangsperiode på 2 uger.
Der kan anvendes desinfektionsmidler, der er tilladte efter bilag 3, tabelafsnit E.
Fjerkræ skal, når de er fuldfjerede ved ca. 6-7 ugers alderen, have fri adgang til et udeareal. I perioden mellem den 1. oktober og 15. april kan fjerkræ under 9 uger holdes inde.
Udearealet skal være dækket af vegetation i form af græs eller anden afgrøde. Hvis vegetationen foran udgangshullerne ikke kan opretholdes, skal dette udeareal dog fortsat være attraktivt. Der skal derfor i sådanne tilfælde etableres en særlig belægning, der gør arealet mindre mudret.
Ligeledes skal der etableres læ, skygge og dækning ved hjælp af træer, buske eller en anden form for læ og skygge, f.eks. ved hjælp af halmballer, vindfang, plankeværk m.m.
Afstanden til nærmeste indgangshul må ikke overstige 150 meter. Der kan dog søges dispensation til en afstand på op til 350 meter. Dette forudsætter, at der etableres drikkevand på udearealet.
Udearealet skal være fri for fjerkræ hvert andet år, så vegetationen kan genetableres og smittetrykket reduceres.
Hvis en producent har en flok æglæggende høns i mere end 12 måneder, kan foldskiftet udskydes, således at der maksimalt går 15 måneder mellem foldskifte.
Ved produktion af slagtefjerkræ stilles der ikke krav om foldskifte mellem hvert hold. I folden skal tomgangsperioden mellem to fjerkræflokke være mindst 14 dage.
Foldskiftet kan også ske glidende, hvorved forstås, at man lukker et stykke af den gamle fold af og giver dyrene adgang til et tilsvarende stykke i den nye fold. Dyrene skal altid have minimumsarealet til rådighed. Vælger man et glidende foldskifte, skal foldskiftet tilrettelægges sådan, at dyrene inden for et år har haft adgang til hele udearealet (det dobbelte af minimumsarealet).
Foldreguleringen skal senest gennemføres, når halvdelen af produktionsperioden er gennemført. Foldreguleringen skal noteres i logbog. Når en fold eller en del af en fold lukkes af, skal vegetationen i folden hurtigst muligt genoprettes.
Det årlige foldskifte kan undlades, hvis det samlede udeareal er dobbelt så stort som minimumsarealet pr. dyr, og arealet er dækket af frugttræer, grantræer, buske eller tilsvarende vegetation, som giver et attraktivt udeareal.
Hvis det ikke er muligt at etablere foldskifte umiddelbart uden for udgangshullerne, kan man som alternativ minimum én gang om året, eller efter hvert hold fjerkræ, udskifte de øverste 10 cm jord/belægning.
Hvis det ikke er muligt at opretholde en tilstrækkelig vegetation, kan man reducere det tilgængelige udeareal for slagtefjerkræ og levekyllinger i vinterperioden. Det tilgængelige udeareal skal dog mindst være lige så stort som indendørsarealet. Der skal endvidere i sådanne tilfælde etableres en særlig belægning, der gør arealet mindre mudret, og den øvrige del af arealet kan herefter afspærres fra resten af folden.
Kravet om foldskifte gælder ikke for små fjerkræflokke, som ikke holdes i folde, og som bevæger sig frit hele dagen.
Ænder og gæs skal have adgang til badevand i form af et vandløb, en dam, en sø eller lignende.
Tabel 4.17. Mindste slagtealder for forskellige fjerkræarter
| Fjerkræart | Slagtealder (dage) |
| Kyllinger | 81 |
| Perlehøns | 94 |
| Pekingænder | 49 |
| Moskusænder og berberiænder (hundyr) | 70 |
| Moskusænder og berberiænder (handyr) | 84 |
| Gråænder og mulardænder | 92 |
| Kalkuner og gæs | 140 |
Anvendes disse mindstealdre for slagtning ikke, skal der benyttes langsomtvoksende racer.
Anvendes der langsomtvoksende racer, kan dyrene slagtes, når omlægningstiden på 70 dage er overholdt (gælder dog ikke pekingænder).
Langsomtvoksende slagtekyllingeracer defineres som kyllinger med en væksthastighed, der i gennemsnit ikke overstiger 35 gram pr. dyr pr. dag.
Langsomtvoksende kalkunracer defineres som kalkunkyllinger med en væksthastighed, der i gennemsnit ikke overstiger 90 gram pr. dyr pr. dag.
Det er et overordnet mål at sikre dyrenes velfærd. Dyr, der udviser tegn på sygdom, skal derfor behandles straks.
I enhver form for behandling bør der udvises omhu og hensyn til dyrets velfærd.
Ved behandling skal lovlige fytoterapeutika og sporeelementer[14] samt homøopatiske produkter[15] og produkter, hvis indhold udelukkende består af stoffer på listen i vejledningens bilag 3, anvendes frem for veterinære lægemidler. Dette forudsætter dog, at produktet har en effektiv terapeutisk virkning på dyrene og den tilstand, behandlingen er beregnet på.
Hvis anvendelsen af ovennævnte midler viser sig at være eller sandsynligvis vil være uden virkning for bekæmpelse af sygdommen eller lindring af tilskadekomsten, og behandling er afgørende for at spare et dyr for lidelser og nød, kan veterinære lægemidler eller antibiotika anvendes.
Behandling med veterinære lægemidler[16],[17] må kun ske, hvis der er stillet en diagnose af en dyrlæge. Behandling med antibiotika må kun udføres af en dyrlæge, se dog afsnit 4.7.8.
Hvis dyrlægen ordinerer andet end veterinære lægemidler, f.eks. frihandelsvarer, skal produkterne overholde reglerne for foderstoffer til fodring af økologiske dyr, se afsnit 4.3.4, 4.3.9, 4.3.10, 4.3.11 og 4.3.12. Det er producentens ansvar, at produkterne overholder regler for foderstoffer til økologisk fodring.
Eksempel
Eksempel på andre produkter/frihandelsvarer er:
Fælles for disse er, at de ofte indeholder ikke-tilladte mineralske fodermidler og/eller tilsætningsstoffer. Desuden kan en del af produkterne indeholde ingredienser, der er produceret ud fra genetisk modificerede organismer, som f.eks. soja og majs.
Efter diagnose og anvisning fra dyrlæge, er det tilladt at anvende følgende produkter:
Kobbersulfatopløsningen må ikke tilledes gyllen efter endt brug.
Forbudet mod anvendelse af produkter, der er fremstillet ved hjælp af genetisk modificerede organismer, gælder ikke for veterinære lægemidler.
Et behandlingsregnskab omfatter antallet af behandlinger med veterinære lægemidler.
Én behandling defineres som en behandling med veterinære lægemidler, hvor dyrlægen har diagnosticeret sygdomskomplekset/tilstanden. Efterbehandling inden for 14 dage efter behandlingens opstart, medregnes under én behandling.
I tilfælde af, at samme eller andet sygdomskompleks/-tilstand diagnosticeres senere end de 14 dage hos samme dyr, betragtes dette som en ny behandling.
Følgende behandlinger/anvendelser tæller ikke med i behandlingsregnskabet:
Dyr med en produktiv livscyklus på mere end ét år skal genomlægges, hvis de er blevet behandlet med veterinære lægemidler mere end tre gange inden for de seneste 12 måneder.
Dyr med en produktiv livscyklus på mindre end ét år skal genomlægges, hvis de er blevet behandlet mere end én gang.
Ved et dyrs produktive livscyklus forstås perioden fra fødsel til slagt.
Genomlægningen, se afsnit 4.1.3, starter den dag, den fjerde/anden behandling iværksættes. Genomlægningen skal noteres i logbogen, jf. afsnit 4.7.5.
Dyr, eller produkter fra dyr, der genomlægges, kan først sælges som økologiske, når genomlægningen er fuldført. Mælk fra dyr under genomlægning må anvendes som økologisk foder i egen besætning, når de generelle tilbageholdelsestider fastsat af Lægemiddelstyrelsen, er overstået.
Ved behandling med veterinære lægemidler er tilbageholdelsestiden den dobbelte af den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat.
Hvis man anvender et goldningspræparat med en normal tilbageholdelsestid på mælk på 30 dage, (”skal indgives senest en måned før forventet kælvning”), er den økologiske tilbageholdelsestid således 60 dage.
Hvis tilbageholdelsestiden er fastsat til 0, er den også 0 for økologiske dyr. Ved behandling med produkter uden fastsat tilbageholdelsestid, er denne 48 timer. Det gælder f.eks. for oxytocin.
Mælken fra behandlede dyr kan anvendes som økologisk foder i egen besætning, når tilbageholdelsestiden, fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat, er overstået.
Dyr og produkter kan sælges som ikke-økologiske, når tilbageholdelsestiden, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat, er udløbet.
På bedriften skal der føres en kronologisk opdateret medicinlogbog, se skemaet under bilag 7. Heri skal alle behandlinger noteres, uanset om de tæller med i behandlingsregnskabet, se oversigtsskemaet i bilag 5.
For behandlingen skal følgende registres:
Alle bilag fra dyrlægen skal desuden opbevares på bedriften.
Medicinlogbogen skal følge dyret/flokken ved levedyrssalg. Det vil sige, at køber har pligt til at sikre, at der medfølger kopier af notaterne fra logbogen vedrørende dyrets behandling samt kopier af dyrlægens bilag.
Logbøgerne kan oprettes som edb-løsning, og skal være umiddelbart tilgængelige ved kontrolbesøg.
Alle dyr, der behandles med veterinære lægemidler, skal registreres og kunne identificeres. Behandlede dyr skal være entydigt mærket i resten af deres liv i det økologiske produktionssystem.
Dette krav kan opfyldes for kvæg, får og geder ved den lovpligtige øremærkning. For øvrige dyr skal producenten anvende et entydigt mærkningssystem, se afsnit 4.2.10. For mindre husdyr, f.eks. patte- og slagtesvin og fjerkræ, kan mærkningen foregå pr. flok, hvis alle dyr i holdet/flokken er behandlet.
Det er generelt ikke tilladt at anvende forebyggende behandling med veterinære lægemidler i økologisk dyrehold.
Dog må vacciner og sera samt obligatoriske parasitbekæmpelsesprogrammer ved udstationering anvendes efter ordination fra en dyrlæge, og producenten kan bruge vitamin-[22] og jerninjektioner[23], hvis der er en dyrlægeunderskrevet behandlingsplan på bedriften. Anvendelse af vitamin- og jerninjektioner samt vacciner sera og antiparasitære midler skal fremgå af logbogen, se afsnit 4.7.5.
Behandling og efterbehandling med antibiotikaholdige lægemidler må kun foretages af en dyrlæge. Der må således ikke udleveres antibiotikaholdige lægemidler i henhold til sundhedsrådgivningsaftaler.[24] Det er dog tilladt dyrlægen at receptordinere/udlevere antibiotikaholdige lægemidler i henhold til de generelle regler for efterbehandling af svin[25] og for kalve[26] under 6 måneder.
Producenten må selv efterbehandle med andre lægemidler end antibiotikaholdige lægemidler, hvis det ikke er forbudt efter anden lovgivning. Enhver efterbehandling med veterinære lægemidler må kun foretages under ansvar af en dyrlæge. Herved forstås, at der skal være stillet en diagnose af en dyrlæge, og på lægemidlets emballage skal behandlingsperioden og de specificerede dyr være angivet.
Efterbehandling skal fremgå af logbogen. Efter endt efterbehandling skal lægemidlet straks fjernes fra bedriften, se afsnit 4.7.10.
Hormonelle præparater, herunder oxytocin, skal ordineres til enkeltdyr af dyrlægen. Det skal tydeligt fremgå af hormonmidlets emballage hvilke(t) dyr, der skal behandles, (f.eks. CKR-nr.), samt behandlingsperioden. Se også afsnit 4.7.10. Behandlingen skal føres i logbog.
Det er ikke tilladt at opbevare veterinære lægemidler på bedriften, medmindre disse er udleveret i henhold til afsnit 4.7.8 og 4.7.9.
De veterinære lægemidler skal fjernes straks efter endt behandling, uanset eventuelle sundhedsrådgivningsaftaler21. Undtaget herfra er produkter som vacciner og serum, hvor der foreligger en dyrlægeunderskrevet vaccinationsplan, se også afsnit 4.7.7.
Det er tilladt at tage dyr, der bliver syge eller er kommet til skade, på stald som led i en behandling.
I forbindelse hermed skal arealkravene for indendørs opstaldning overholdes, se afsnit 4.4. Datoerne for henholdsvis tilgang og afgang fra sygeboks skal noteres i logbog, hvis dyret er på stald i mere end 7 dage, se afsnit 4.5.1.
Afkom, der isoleres i mælkefodringsperioden, skal fortsat have adgang til naturlig mælk og have suttebehovet opfyldt.
Sygdomme, det er lovpligtigt at sanere for/bekæmpe, tæller ikke i behandlingsregnskabet. Hvor det kræves, kan dyrene holdes uden adgang til udeareal, uden det medfører genomlægning. Plantedirektoratet skal i sådanne tilfælde straks have tilsendt en anmeldelse med kopi af bekæmpelsespåbudet fra Fødevareregionen.
I andre tilfælde af sanering/bekæmpelse skal der søges om særskilt tilladelse i Plantedirektoratet, f.eks. i forbindelse med sanering for paratuberkulose eller Salmonella Dublin hos kvæg.
Kastration, afhorning og næseringning er tilladt under forudsætning af, at dyrenes lidelser begrænses mest muligt. Det vil sige, at indgrebet foretages i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i dyreværnsloven.
Operative indgreb som halekupering af lam, gedekid og svin eller slibning af tænder må ikke foretages rutinemæssigt i besætningen.
Foretages disse indgreb, skal en anvisning fra dyrlægen dokumentere, at indgrebet er nødvendigt for at forbedre dyrenes sundhed, velfærd eller hygiejne. Anvisningen skal opbevares på bedriften og fremvises ved kontrolbesøg. Dyrlægens anvisning er gyldig i op til 3 år fra udstedelsen.
Næb på fjerkræ må ikke være klippet eller slebet (næbtrimmet). Ved indkøb af fjerkræ skal det fremgå af faktura eller opdrætterrapport, at dyrene ikke er næbtrimmet.
Det er ikke tilladt at klippe tænder på svin.
Alle operative indgreb skal føres i logbog. Operative indgreb, med eller uden bedøvelse, tæller ikke i behandlingsregnskabet, med mindre der bruges antibiotika i forbindelse med eller efter indgrebet.
Markedsføring af økologiske produkter, der er underlagt Plantedirektoratets økologikontrol omfatter hovedsagelig følgende kategorier:
Plantedirektoratet administrerer og kontrollerer reglerne om markedsføring af økologiske produkter, når
Økologiske bedrifter, der udfører aktiviteter, som er omfattet af den generelle fødevarelovgivning f.eks. forarbejdning af mælk, kød, grønsager m.v., er underlagt Fødevaredirektoratets kontrol. Der henvises til den lokale fødevareregion for nærmere vejledning om krav til anmeldelse, godkendelse, autorisation og registrering.
I princippet er ethvert salg af fødevarer til den endelige forbruger omfattet af fødevarelovgivningen.
Økologiske bedrifter skal ikke have en særskilt økologiautorisation ved stalddørssalg og salg fra gårdbutik.
Ved økologikontrollen skelnes der dog mellem stalddørssalg og salg fra gårdbutik.
Ved stalddørssalg forstås salg i begrænset omfang af uforarbejdede vegetabilske fødevarer og nonfood-produkter samt enkelte produkter af animalsk oprindelse fra egen produktion eller fra nærliggende bedrifter direkte til den endelige forbruger.
Usorterede æg kan eksempelvis sælges ved stalddøren, men kun til den endelige forbruger. Forbrugeren skal informeres om holdbarhed og opbevaringskrav, der henvises til fødevarelovgivningen vedrørende æg.
Mælk kan sælges direkte fra mælkeproducenten til den endelige forbruger, hvis mælken afhentes i forbrugerens egen emballage.
Stalddørssalg skal ikke registreres eller godkendes af den lokale fødevareregion, hvis det ikke har “butikskarakter” eller får karakter af egentlig detailvirksomhed.
Hvorvidt der er tale om “butikskarakter” afgøres ved en konkret vurdering foretaget af den lokale fødevareregion. Vurderingen foretages på baggrund af omsætningens størrelse, varesortiment, skiltning, udformning af salgslokale og facade, annoncering eller lignende.
Begrebet “gårdbutik” anvendes om detailbutikker, der ligger på en bedrift, og hvorfra der sælges varer fra bedriften og evt. varer fra andre producenter.
En gårdbutik er lovgivningsmæssigt en detailbutik, som skal opfylde samme betingelser som en detailbutik i byen eller ved torvesalg samt ved salg fra stader ved vejen.
Gårdbutikker skal være godkendte eller registrerede af den lokale fødevareregion.
Sælges eksempelvis æg i en gårdbutik, skal æggene være kvalitetssorteret efter gældende regler. Denne kvalitetssortering kan kun foretages på et ægpakkeri, der er økologiautoriseret af fødevareregionen.
Salg af emballerede mælkeprodukter er tilladt i en gårdbutik. Før forarbejdning af mælk på bedriften, skal gårdmejeriet være godkendt af fødevareregionen.
Når en økologisk bedrift køber og sælger økologiske produkter af og til en anden økologisk bedrift eller virksomhed, skal produkternes økologiske oprindelse og status dokumenteres. Dvs. der skal medfølge den økologiske sælgers (bedriftens eller virksomhedens) navn og adresse samt kontrolkode på det kontrolorgan, der står for økologikontrollen. For en nærmere beskrivelse af reglerne omkring transport og følgedokumenter henvises der til afsnit 2.6.
Formidles købet af økologiske produkter i løs vægt via en virksomhed, der ikke er autoriseret som økologisk virksomhed (mellemhandler, vareformidler og lign.), skal man ved afregning med mellemhandleren sikre sig, at der på fakturaen er en direkte henvisning til det modtagne produkt evt. et partinummer eller en transportdokumentation. Det skal således være muligt at spore det økologiske produkts oprindelse og status gennem hele produktions- og salgskæden.
Hvis dokumentationen ikke kan fremvises, vil Plantedirektoratet betragte produktet som ikke-økologisk.
Ved salg af økologiske fødevarer til engros- og detailvirksomheder, skal fødevarelovgivningens regler om sortering, emballering, mærkning og transport overholdes.
På produkter, der mærkes med en henvisning til den økologiske produktionsmetode, skal også fremgå produktets økologiske status og økologikontrolnummeret på den kontrolmyndighed, der har forestået kontrollen. Autorisationsnummer kan anføres.
Det betyder, at bedrifter, der er autoriseret af Plantedirektoratet, skal anføre Plantedirektoratets økologikontrolnummer "DK-Ø-50" på mærkningen, fakturaen og følgesedlen.
Ved markedsføring af foderstoffer skal mærkning med økologikontrolnummeret være adskilt fra de mærkningskrav, der fremgår af foderstoflovgivningen.
Disse mærkningskrav gælder ved salg:
Ø-mærket er et dansk kontrolmærke, der fortæller, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med de bedrifter og virksomheder, der har produceret, behandlet, opbevaret, importeret, pakket, mærket og solgt de pågældende økologiske produkter i Danmark.
Bedrifter, der er autoriseret til økologisk produktion, kan mærke økologiske nonfood-produkter og fødevarer af egen avl med Ø-mærket.
Anvendelsen af Ø-mærket forudsætter, at følgende er opfyldt:
Ø-mærket skal udformes og gengives i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastsat af Fødevaredirektoratet. Reproark og Ø-mærket kan downloades fra Fødevaredirektoratets hjemmeside: www.fdir.dk. Reproark kan endvidere rekvireres fra Plantedirektoratet, Sektor for økologi.
Udsæd (korn, frø), planteformeringsmateriale og udplantningsplanter, der er godkendte som fremavlsmateriale efter reglerne, og som opfylder kravene i afsnit 3.3, kan markedsføres som økologisk udsæd/plantemateriale.
Gødningslovens bestemmelser om anmeldelse og deklaration skal være opfyldt. Gødningsmidler, der opfylder kravene til økologiske gødninger, kan mærkes som økologiske. Det drejer sig om økologisk husdyrgødning og økologiske planterester.
Ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, nævnt i bilag 1, kan tillades i det økologiske jordbrug i særlige tilfælde ved mangel på økologisk gødning. Dette gælder også for produkter, der er sammensat af økologisk gødning og ikke-økologiske produkter, nævnt i bilag 1.
Sådanne produkter kan mærkes med "Ikke-økologisk produkt, der kan anvendes til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinierne i økologiforordningens nr. 2092/91”, hvis de fremgår af bilag 1. Disse produkter må derimod ikke markedsføres som “godkendt til økologisk jordbrugsproduktion” eller lignende betegnelser.
Et plantebeskyttelsesmiddel, der er anført i bilag 2, og som er godkendt af Miljøstyrelsen eller Skov- og Naturstyrelsen, kan markedsføres som "Ikke-økologisk produkt, der kan anvendes til økologisk jordbrug efter retningslinjerne i rådsforordningen nr. 2092/91".
Kun foderafgrøder fra økologiske arealer kan markedsføres som økologiske.
Foderafgrøder fra omlægningsarealer (omlægningsafgrøder), hvor bestemmelserne for økologisk planteproduktion har været fulgt i mindst 12 måneder inden høst, og for etårige afgrøder tillige mindst fra såningen, kan markedsføres som ”kan anvendes i økologisk jordbrug i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2092/91".
For krav til forarbejdede foderstoffer herunder foderblandinger se afsnit 4.3.5.
Plantedirektoratet administrerer reglerne om import fra tredjelande af økologisk foder, sædekorn og frø samt økologiske planter, plantedele og hjælpestoffer (som f.eks. gødning og plantebeskyttelsesmidler) til den økologiske produktion.
EU-kommissionen har anerkendt nogle tredjelandes økologikontrol og produktion af specifikke økologiske produkter. Disse lande bliver dermed ”godkendte tredjelande”. EØS-landes økologiske produktion er ligeledes anerkendt af EU-kommissionen.
Import kan ske fra godkendte og ikke-godkendte tredjelande, som ligger uden for det europæiske fællesmarked.
Produkter fra EØS-lande og godkendte tredjelande kan umiddelbart markedsføres og anvendes som økologiske i Danmark. En opdateret liste over godkendte tredjelande kan fås ved henvendelse til Plantedirektoratet eller på direktoratets hjemmeside.
Procedurer for import af økologiske produkter fra tredjelande til Danmark er supplerende for økologiske produkter og erstatter ikke de produktspecifikke procedurer, som generelt kræves ved import af såvel økologiske som ikke-økologiske produkter.
For at kunne importere økologiske produkter fra tredjelande er det en forudsætning, at
De nærmere regler for import fra tredjelande fremgår af Plantedirektoratets ”Importvejledning” eller direktoratets hjemmeside.
Reglerne om import af økologiske fødevarer fra tredjelande administreres af Fødevaredirektoratet.
Økologiske produkter, der er produceret på en autoriseret økologisk jordbrugsbedrift og kontrolleret af Plantedirektoratet, kan eksporteres som økologiske.
Produkter, der ikke kan markedsføres i Danmark som økologiske, må ikke eksporteres til andre lande som økologiske.
Plantedirektoratet kan bistå med at fremme jordbrugsbedrifters eksport og kan efter anmodning udstede følgende type certifikater:
Dokumenterne kan efter behov udstedes på dansk og engelsk eller eventuelt på bestemmelseslandets sprog.
Plantedirektoratet bekræfter i denne type certifikat, at en jordbrugsbedrift er autoriseret af Plantedirektoratet. Det fremgår af certifikatet, at der udføres kontrol af bedriften i henhold til bestemmelserne i rådsforordningen (EØF) 2092/91 og de gældende danske nationale regler.
Det fremgår således udelukkende af denne type certifikat, at jordbrugsbedriften er omfattet af direktoratets kontrol.
Dette certifikat bekræfter, at jordbrugsbedriften har deklareret partiet som økologisk over for direktoratet, og at Plantedirektoratet med baggrund i bedriftens oplysninger kan bekræfte det pågældende partis økologiske status. Plantedirektoratet garanterer således ikke, at partiet eksempelvis ikke er blevet forbyttet o.l.
Plantedirektoratet kan udstede et particertifikat for bl.a. certificeret frø og sædekorn, hvis en jordbrugsbedrifts kunder anmoder om dokumentation for et partis økologiske oprindelse. Direktoratet udsteder sådanne particertifikater for frø og sædekorn, idet disse frø på partiniveau er omfattet af ISTA certificerings- og sporbarheds-betingelser.
Hvad angår certifikater for frø af arter, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om frø og sædekorn[28], kan der udstedes et certifikat, hvori det bekræftes, at frø og sædekorn, produceret på bestemte marker, følger reglerne for økologisk produktion.
Ud over denne certificering af frø og planter, kan der foretages en mere detaljeret og omfattende particertificering for virksomhederne som en brugerfinansieret ydelse. Plantedirektoratet kan, baseret på virksomhedernes behov, gennemføre en sådan yderligere kontrol af et partis økologiske oprindelse med oplysning om:
Den økologiske oprindelse kan enten kontrolleres ved kontrol af virksomhedens dokumenter og regnskabsbilag eller ved en fysisk kontrol, hvor det undersøges, om f.eks. en varedeklaration på et foderstof svarer til indholdet.
Plantedirektoratet kan efter anmodning gennemføre supplerende kontrol på økologiske jordbrugsbedrifter/virksomheder efter udenlandske kontrolorganers regler, således at virksomheder kan opnå adgang til udenlandske markeder og gøre brug af de forskellige kontrolorganers økologimærker.
Da der er tale om en supplerende kontrol, der ligger udover EU-forordningen og de danske nationale regler, opkræves der brugerbetaling for denne ydelse.
Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion kan indgives hele året. Hvis der samtidigt søges om tilskud til produktionen, skal fristen, der er fastsat af Direktoratet for FødevareErhverv, overholdes. Ansøgningsskemaer og vejledning. Skemaerne skal benyttes ved ansøgning.
I ansøgningen om autorisation skal der være en fuldstændig beskrivelse af produktionen på bedriften og af bedriftens bygninger (skitser). Der skal også foreligge en plan for hele bedriftens omlægning. Denne plan skal være attesteret af en konsulent, der er godkendt hertil af Specialudvalget for Økologi. En liste over godkendte konsulenter findes i ansøgningsmaterialet.
Omlægning af bedriften skal senest påbegyndes 6 måneder efter, at ansøgningen er modtaget i Plantedirektoratet. Omlægningen kan tidligst påbegyndes, når ansøgningen er modtaget i direktoratet. Producenten skal allerede fra tidspunktet for påbegyndelse af omlægningen tilrettelægge og gennemføre produktionen efter bestemmelserne i bekendtgørelsen og rådsforordningen.
Alle arealer skal være påbegyndt omlægningen inden udgangen af det 4. kalenderår efter det år, hvor bedriftens omlægning blev påbegyndt.
Påbegyndes omlægningen af de første arealer f.eks. i september 2003, skal alle øvrige arealer være under omlægning senest pr. den 1. december 2007.
Arealer, der tilkøbes eller tilforpagtes efter det 4. kalenderår, herunder også ophør af tidligere bortforpagtning, skal omlægges straks og dermed også straks indberettes til Plantedirektoratet, se afsnit 8.5 og 8.6.
Autorisation meddeles, når Plantedirektoratet ved et kontrolbesøg har konstateret, at produktionen er i overensstemmelse med det økologiske regelsæt. En autorisationsskrivelse med angivelse af et autorisationsnummer fremsendes herefter til bedriften, hvis forholdene er fundet i orden.
Hvis en økologisk bedrift overdrages til en producent, som ønsker at opretholde bedriftens autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, skal meddelelse herom ske på et skema, som sendes til Direktoratet for FødevareErhverv, se afsnit 8.7 om producentskifte.
Hvis bedriften i øvrigt ophører med den økologiske produktionsmetode, skal den driftsansvarlige straks meddele dette skriftligt til Plantedirektoratet. Ved ophør med den økologiske produktionsmetode bortfalder autorisationen.
Når Plantedirektoratet har modtaget en ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion, vil direktoratet efterfølgende foretage kontrol af bedriften (kontrolbesøg). Under besøget gennemgås de faktiske forhold på bedriften i samarbejde med den driftsansvarlige.
Plantedirektoratet foretager efterfølgende mindst ét årligt kontrolbesøg. Yderligere udtages der hvert år bedrifter til anmeldt eller uanmeldt kontrol.
Ved hvert kontrolbesøg udarbejdes en kontrolrapport, som skal underskrives af den driftsansvarlige. Underskriften fra den driftsansvarlige viser alene, at denne har været til stede ved kontrolbesøget og således ikke, at den driftsansvarlige står inde for rapportens indhold. Kopi af kontrolrapporten udleveres normalt ved kontrolbesøget.
Har kontrolbesøget været uden problemer, udleveres kontrolrapporten umiddelbart. Kontrolrapporten kan herefter anvendes som dokumentation for, at Plantedirektoratet ikke har haft bemærkninger til kontrollen.
I de tilfælde, hvor kontrolbesøget har givet anledning til bemærkninger, udleveres kontrolrapporten sammen med en høringsskrivelse. Producenten kan herefter indenfor en nærmere fastsat tidsfrist, oftest 14 dage, sende eventuelle bemærkninger til Plantedirektoratet. Herefter træffer Plantedirektoratet afgørelse om eventuelle sanktioner.
Der skal føres regnskab i form af bøger, regnskabsbilag og andet dokumentationsmateriale over oprindelse, art og mængde af alle de hjælpestoffer og råvarer, der indføres på bedriften, samt over disses anvendelse. Herudover skal der føres regnskab over alle udgående produkter for så vidt angår art, mængde og modtagere. Disse regnskabsoplysninger skal principielt foreligge, så snart der indgår et hjælpestof/en råvare på bedriften og ligeledes ved salg. Generelt skal regnskaberne vise balance mellem input og output. Sådanne regnskaber kan være en posteringsbalance løbende ajourført med bilags-/regnskabsmaterialet.
Der gælder skærpede krav for regnskabsfremlæggelse i forbindelse med samtidig drift, se afsnit 2.3.
Ved salg af egne produkter fra stalddørssalg og torvesalg af begrænset omfang kan det accepteres, at regnskabet over solgte mængder føres i overordnede kategorier. Eksempler på kategorier kan være kartofler, rodfrugter, øvrige grøntsager, frugt, æg o.l. Salgsregnskaber fra stalddørssalg og torvesalg af begrænset omfang skal ajourføres jævnligt og som minimum inden påbegyndelsen af salg af afgrøder fra næste vækstsæson.
Hvis der sælges jordbrugsprodukter for andre jordbrugere, eller produkter er taget i kommission skal der til enhver tid foreligge en liste over indlagret mængde, solgt mængde og svind for hver art og økologisk status. Dette gælder dog ikke for produkter, der er anmeldt oplagret, se vejledningens afsnit 2.2.4. Hvis der produceres eller indkøbes ikke-økologiske jordbrugsprodukter med henblik på videresalg ved stalddørssalg, torvesalg og lignende, skal de ikke-økologiske varer ved salget være tydeligt mærket som ikke-økologiske varer. Ligeledes skal varerne være klart adskilt fra andre varer med anden økologisk status.
Plantedirektoratet skal til enhver tid have adgang til jordbrugsbedriften, herunder til bedriftens regnskab, forretningsbøger m.v. - også til materiale, der opbevares i elektronisk form.
Den driftsansvarlige skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde fornøden bistand ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data. Plantedirektoratet kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelser.
Overtrædelser konstateres typisk ved kontrolbesøg. Producenten har dog selv en forpligtelse til at rette henvendelse til Plantedirektoratet, hvis han/hun konstaterer forhold, der ikke er i overensstemmelse med økologireglerne.
Der er flere niveauer for sanktioner/konsekvenser i forbindelse med, at det konstateres, at de økologiske bestemmelser er overtrådt.
En mindre overtrædelse, der konstateres første gang, vil typisk resultere i en indskærpelse (en løftet pegefinger). Hvis der er tale om gentagne overtrædelser, flere overtrædelser på en gang eller andre overtrædelser, kan Plantedirektoratet give bøder. Mindre bøder, eller bøder på områder, hvor der er en fast praksis for bødestørrelsen, kan forelægges rent administrativt af Plantedirektoratet. Større bøder, eller bøder på områder, hvor der ikke er fastlagt en praksis, går via politiet.
Herudover kan Plantedirektoratet, som en konsekvens af den overtrædelse, der er foregået på bedriften, påbyde, at arealer eller dyr skal omlægges på ny. Produkterne vil derved først efter en ny omlægningsperiode kunne sælges som økologiske. Plantedirektoratet kan endvidere meddele påbud om indretning, drift m.v.
Endelig kan Plantedirektoratet ved større overtrædelser, eller hvor kontrollen grundlæggende ikke lader sig gennemføre, inddrage bedriftens autorisation. I grove tilfælde er der mulighed for at udelukke en producent fra at få autorisation i op til 5 år.
Producenten skal hvert år senest den 21. april indberette oplysninger om
Falder den 21. april på en lørdag, en søndag, en mandag eller en helligdag, skal oplysningerne indgives senest den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.
Oplysningerne skal indgives på skemaet til den årlige økologiindberetning, der kan fås ved henvendelse til de lokale landbrugscentre eller til Direktoratet for FødevareErhverv. I februar udsendes skemaet til den årlige økologiindberetning dog normalt automatisk til alle autoriserede jordbrugsbedrifter. Der er på skemaet fortrykt en del oplysninger fra ansøgningen om autorisation og tilsagn om tilskud eller fra tidligere indberettede oplysninger. Skemaet sendes i udfyldt stand til Direktoratet for FødevareErhverv, der videregiver oplysningerne til Plantedirektoratet.
Manglende eller for sen indsendelse af den årlige økologiindberetning medfører sædvanligvis tilbagekaldelse af autorisationen.
Væsentlige ændringer i forhold til omlægningsplanen eller til indberettede oplysninger skal meddeles skriftligt til Plantedirektoratet eller Direktoratet for FødevareErhverv.
Hvis kravene om indberetning af væsentlige ændringer ikke opfyldes, vil dette normalt medføre, at de pågældende produkter ikke kan sælges som økologiske.
Det er kun muligt at ændre omlægningstidspunkter når
Ændring af omlægningstidspunkter for marker og husdyr skal altid indberettes skriftligt til Plantedirektoratet. Vær opmærksom på, at hvis indberettede ændringer i omlægningstidspunkterne ikke er fortrykt i det fælles skema, skal de rettes i skemaet.
Ved køb/tilforpagtning af nye arealer skal ændringerne straks meddeles til Plantedirektoratet når
Nye marker skal indberettes på blanketten ”Indberetning af nye arealer”, (se under bilag 7) som indsendes til Plantedirektoratet.
Ved køb/tilforpagtning af nye arealer kan omlægningstidspunktet for arealet tidligst blive den 1. i måneden efter, at arealet er skriftligt indberettet til Plantedirektoratet eller Direktoratet for FødevareErhverv.
Vær opmærksom på, at ændringer kan få særskilte konsekvenser i relation til tilskudsreglerne, eksempelvis for foderbælgplanter. Der henvises til Direktoratet for FødevareErhverv.
Følgende betragtes som væsentlige ændringer og skal indberettes straks til Plantedirektoratet:
Skifter en økologisk jordbrugsbedrift ejer, bruger eller ansvarlig driftsleder, skal Plantedirektoratet straks underrettes.
Plantedirektoratet og Direktoratet for FødevareErhverv har udarbejdet materiale til brug ved producentskifte. Producenter skal anvende dette materiale, når der modtages hektarstøtte, husdyrpræmier, økologitilskud og/eller der haves autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Materialet kan fås ved henvendelse til Plantedirektoratet eller Direktoratet for FødevareErhverv eller hentes på de respektive hjemmesider.
Af materialet fremgår, i hvilke situationer erklæringerne om henholdsvis hektarstøtte, dyrepræmier og økologi skal anvendes. Erklæring om økologi skal kun anvendes, hvis erhverver ønsker at videreføre de økologiske forpligtelser på bedriften.
Hvis bedriften i øvrigt ophører med den økologiske produktionsmetode, skal den driftsansvarlige straks meddele dette skriftligt til Plantedirektoratet. Ved ophør med den økologiske produktionsmetode bortfalder autorisationen.
Hvis en producent ophører med økologisk jordbrugsproduktion, eller sælger eller bortforpagter ejendommen til en konventionel jordbrugsproduktion, vil Direktoratet for FødevareErhverv som udgangspunkt kræve tilskuddet tilbagebetalt med tillæg af renter.
Direktoratet for FødevareErhverv vil dog ikke kræve tilbagebetaling for udbetalt økologitilskud, hvis en ny ejer eller bruger fortsætter med at drive økologisk jordbrugsproduktion på arealerne og enten overtager overdragers forpligtelser for den resterende periode eller lader arealerne indgå i et nyt tilsagn.
Hvis en hel bedrift overdrages, og erhverver ikke ønsker at indtræde i forpligtigelserne vedrørende de økologiske produktionsregler, skal dette straks meddeles skriftligt til Plantedirektoratet.
Statusrapporten er en oversigt over arealer, afgrøder og husdyr, med angivelse af omlægningsdato, tilhørende den økologiske jordbrugsbedrift. Rapporten er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som producenten indsender ved den årlige økologiindberetning. Statusrapporten udsendes en gang årligt i slutningen af juni måned til de økologiske jordbrugsbedrifter samt til nyansøgere.
Hvis der er fejl i statusrapporten, er det producentens ansvar at opdatere oplysningerne i statusrapporten. Producenten skal anføre rettelserne og indsende en kopi til Plantedirektoratet, således at de oplysninger, der er registreret i direktoratet, til enhver tid er korrekte.
For husdyr er den anførte omlægningsdato til økologiske produktionsforhold gældende for alle dyr af pågældende husdyrart. Enkeltdyr kan dog have en anden omlægningsdato, som skal fremgå af logbogen/besætningslisten.
Ved salg af produkter fra bedriften kan samtlige sider af statusrapporten anvendes sammen med en Økologistatuserklæring, se bilag 7, en kopi af seneste årlige kontrolrapport samt eventuelt senere kontrolrapporter som dokumentation for produktets økologiske status. På Plantedirektoratets hjemmeside findes en fortegnelse over økologiske bedrifter, samt dato for seneste årlige økologikontrolbesøg.
Plantedirektoratets afgørelser kan inden 4 uger efter modtagelsen af brevet påklages til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet. En eventuel klage skal sendes til Plantedirektoratet og bedes adresseret som følger: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet, c/o Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby.
Klager indsendt efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet.
Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at eksempelvis en afgørelse om, at dyr/produkter har mistet den økologiske status, er gældende indtil den eventuelt ændres.
Bilag 1 Ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der kan anvendes i særlige tilfælde
Bilag 2 Aktivstoffer, der i Danmark i særlige tilfælde kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler på økologiske arealer, herunder arealer under
omlægning
Bilag 3 Liste over tilladte foderstoffer og rengøringsmidler
Bilag 4 Høns
Bilag 5 Oversigt over reglerne for behandling i økologiske besætninger
Bilag 6 Oversigt over bestemmelser i bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, der fastsætter strengere regler for dyr og animalske
produkter end hvad der fremgår af reglerne i RFO 2092/91, Bilag 1, del B, jf. art. 12, stk. 2 i RFO 2092/91
Bilag 7 Blanketter og skemaer
Bilag 1. Ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der kan anvendes i særlige tilfælde
Bilag 2. Aktivstoffer¹, der i Danmark i særlige tilfælde kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler på økologiske arealer, herunder arealer under omlægning.
|
Middel |
Anvendelsesbetingelser |
Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet² | |
|
| |||
|
Gelantine |
Insektcid |
Nej | |
|
Pyrethringer udvundet af Chysenthemum cineraiaefolium |
Insektcid |
Ja | |
|
| |||
|
Mikrooranismer: |
Godkendelsesproceduren hører under Skov- og Naturstyrelsen. Kun produkter der ikke er genetisk modificerede jf. bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer |
Nej | |
|
| |||
|
Jern(III)orthofosfat |
Molluskicid |
Nej | |
|
| |||
|
Pyrethroider |
Insekticid. Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet |
Ja | |
|
| |||
|
Kaliumsalt af fedtsyrer |
Insekticid |
Nej | |
|
Parraffinolie |
Insekticid, acaridid (midemiddel) |
Nej | |
|
Kvartssand |
Afskrækkende middel. |
Nej | |
|
Svovl |
Fungicid, acaricid (midemiddel) |
Nej | |
¹ Aktivstofferne skal indgå i et produkt, der er godkendt af Miljøstyrelsen, 2003. For bakterier skal produktet være godkendt af Skov- og
Naturstyrelsen.
² De midler, hvor det er anført, at behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet, kan kun anvendes efter skriftlig tilladelse fra Plantedirektoratet.
Bilag 3. Liste over tilladte foderstoffer og rengøringsmidler.
|
Produkt: |
Følgende medtages i denne kategori: |
|
A: Ikke-økologisk fodermidler af vegetabilsk oprindelse: | |
|
Korn (+ produkter og biprodukter heraf) |
Havre*: korn, flager, fodermel, skaller og klid |
|
Olieholdige frø og frugter (+ produkter og biprodukter heraf) |
Raps: frø, kage og skaller |
|
Bælgplantefrø (+ produkter og biprodukter heraf) |
Kikærter: frø, fodermel og klid |
|
Knolde og rodfrugter (+produkter og biprodukter heraf) |
Sukkerroeaffald* |
|
Andre frø og frugter (+ produkter og biprodukter heraf) |
Johannesbrød: bælge og bælgemel |
|
Tørrede planteprodukter og grovfoder |
Lucerne og lucernemel* |
|
Andre planter (+ produkter og biprodukter heraf) |
Melasse |
|
B: Økologiske og ikke-økologiske fodermidler af animalsk oprindelse: | |
|
Mælk og mejeriprodukter |
Råmælk som defineret i artikel 2 i direktiv 92/45/EØF |
|
Fisk og andre havdyr (+ produkter og biprodukter heraf) |
Fisk |
|
Æg og ægprodukter |
Til anvendelse som fjerkræfoder, fortrinsvis fra egen bedrift (mindst 50%) |
|
C: Fodermidler af mineralsk oprindelse: | |
|
Natrium |
Ikke raffineret havsalt |
|
Calcium |
Mergel og lithoamnion |
|
Fosfor |
Defluoriseret dicalciumphosphat |
|
Magnesium: |
Magnesiumoxid (vandfrit magnesium) |
|
Svovl |
Natriumsulfat |
|
Kalium |
Kaliumklorid |
|
D: Tilsætningsstoffer m.m. | |
|
Sporstoffer: | |
|
E 1 Jern |
Jern-(II)-carbonat |
|
E 2 Jod |
Calciumjodat, vandfrit |
|
E 3 Kobolt |
Kobolt-(II)-sulfat, monohydrat og/eller heptahydrat |
|
E 4 Kobber |
Kobber-(II)-oxid |
|
E 5 Mangan |
Mangan-(II)-karbonat |
|
E 6 Zink |
|
|
E 7 Molybdæn |
Ammoniummolybdat |
|
E 8 Selen |
Natriumselenat |
|
Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning: | |
|
Vitaminer, der er tilladte i henhold til direktiv 70/524/EØF: |
|
|
Enzymer |
Enzymer, der er tilladte i henhold til direktiv 70/524/EØF |
|
Mikroorganismer |
Mikroorganismer, der er tilladte i henhold til direktiv 70/524/EØF |
|
Tilsætningsstoffer til ensilage |
Fra den 19. oktober 2004 enzymer, gær og bakterier, der er tilladt i forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer |
|
Konserveringsstoffer |
E 200 Sorbinsyre |
|
Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler |
E 470 Calciumstearat af naturlig oprindelse |
|
Antioxidanter |
E 306 Tocopherolrige ekstrakter af naturlig oprindelse |
|
Visse stoffer, der anvendes i foderstoffer: |
Ølgær |
|
Tekniske hjælpestoffer, der anvendes i foderstoffer: Tekniske hjælpestoffer til ensilage |
Havsalt |
|
E: Produkter, der må bruges til rengøring og desinficering af bygninger og anlæg til husdyr (f.eks. udstyr og redskaber) | |
|
Kalium-natriumsæbe | |
Bilag 5. Oversigt over reglerne for behandling i økologiske besætninger
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag 5‘‘
A Tilladt er fytoerapeutika og sporeelementer anmeldt i henhold ti Sundhedsministeriets bekendtgørelse om naturlægemidler, med senere ændringer.
B. Tilladt er homøopatiske produkter anmeldt i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler, med senere ændringer.
C. 48 timer ved præparater, hvor der er krav om kassation af lokalt injektionssted.
D. Også benævnt ”andre produkter” i Veterinærmedicinsk produktkatalog.
E. Dyrlægen skal udarbejde og underskrive en behandlingsplan, der skal opbevares på bedriften og kunne fremvises ved kontrolbesøg.
F. Dyrlægen skal personligt behandle med registrerede veterinære lægemidler ved første behandling. Dyrlægen skal ligeledes personligt behandle ved efterbehandling med kemoterapeutika og antibiotikaholdige lægemidler. Dyrlægen kan dog receptordinere/udlevere til genbehandling i op til 5 dage af specificerede svin. Til specificerede kalve mellem 0-2 måneder kan receptordineres tabletter til genbehandling i op til 35 dage. Til specificerede kalve under 6 måneder må der receptordineres/udleveres til genbehandling i op til 5 dage.
G. Registrerede veterinære lægemidler, humanmedicinske produkter og magistrelle produkter.
Bilag 6. Oversigt over bestemmelser i bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, der fastsætter strengere regler for dyr og animalske produkter end hvad der fremgår af reglerne i bilag I, del B, i RFO 2092/91[29], jf. art. 12, stk. 2 i RFO 2092/91.
Bestemmelserne supplerer eller træder i stedet for bestemmelserne i RFO, bilag I, del B, jf. RFO, artikel 12, 2. led.
Klik for at se tabellen: ‘Bilag 6‘
Bilag 7. Blanketter og skemaer
[1] Det kan f.eks. være:
- Arealer, der er udtaget af produktionen til braklægning efter reglerne om hektarstøtte.
- Arealer, hvor agerjord er omlagt til græsningsarealer uden for omdrift på niveau 2 i henhold til reglerne om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
- Arealer, hvor der er etableret vådområder i henhold til reglerne om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
[2] Det skal her præciseres, at ler (perlit, vermiculit, betonit osv.) skal være udvundet fra undergrunden, hvorved det kan betragtes som et produkt, der ikke er berørt af dyrkningsmæssige aktiviteter, for at det kan sidestilles med spagnum og kalk.
[3] Foderproduktionsarealer: De marker, producenten dyrkede foderafgrøder på, på tidspunktet for indsendelsen af autorisationsansøgningen.
[4] Besætning: Husdyr med afkom, der findes på bedriften ved omlægningens påbegyndelse.
[5] Som foder af landbrugsoprindelse regnes al foder af vegetabilsk og animalsk oprindelse undtagen fiskeprodukter, se bilag 3, del A og del B.
[6] Græsædende dyr som kvæg, heste, hjorte, får og geder. Svin og fjerkræ er ikke omfattet af begrebet planteædere.
[7] Hvis der udelukkende anvendes omlægningsfoder og økologisk foder.
[8] Bestemmelserne indfører en tærskelværdi på 0,9% for mærkning af en genetisk modificeret
ingrediens i et foderstof, hvis forekomsten af genetisk modificeret materiale er utilsigtet eller
teknisk uundgåelig.
[9] Erklæring på faktura: ”Fremstillet uden brug af GMO” eller ”garanteret GMO-fri”. Erklæring på
følgeseddel: Fremstillet uden brug af genetisk modificerede planter/organismer.
[10] Må ikke anvendes efter den 1. september 2004, se afsnit 4.3.4.
[11] Herved forstås bedrifter, der opfylder de generelle harmoniregler for husdyrproduktion.
[12] Et passende motionsareal bør som minimum udgøre 4 m2/ko, og alle køer skal kunne opholde sig på motionsarealet samtidig.
[13] Ungkvæg er kvæg fra 6 mdr. og frem til kælvning/slagtning.
[14] Tilladt er fytoterapeutika og sporeelementer anmeldt i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om naturlægemidler, med senere ændringer.
[15] Tilladt er homøopatiske produkter anmeldt i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler, med senere ændringer.
[16] Produkter opført i afsnit 2.4 og 4.4 i Veterinærmedicinsk Produktkatalog.
[17] Ved veterinære lægemidler forstås registrerede lægemidler og apoteksfremstillede lægemidler. I resten af teksten under et benævnt: Veterinære lægemidler.
[18] Pattesalve må frit anvendes, hvis den overholder øvrig dansk lovgivning.
[19] Skal være godkendte, jf. bekendtgørelsen om godkendelse af desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder, med senere ændringer.
[20] For fjerkræ, pattegrise og slagtesvin dog på flokniveau, hvis en/et hel sti/flok/hus behandles.
[21] For diagnose, præparat, dosering og behandlingsmåde kan det opfyldes med henvisning til løbenummer på tilbageholdelsessedlen (skal være til rådighed i op til 5 år).
[22] Vitaminer skal være produceret uden GMO.
[23] Jernpræparatet må kun indeholde tilladte indholdsstoffer, se bilag 3.
[24] Dvs. aftaler, omfattet af bekendtgørelsen om sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg- og svinebesætninger, med senere ændringer.
[25] Der må receptordineres/udleveres op til 5 dages forbrug.
[26] Til specificerede kalve mellem 0 og 2 måneder kan receptordineres tabletter til op til 35 dage; ellers må dyrlægen receptordinere/udleveres til op til 5 dages forbrug til specificerede kalve under 6 måneder.
[27] Nonfood-produkter er produkter, der ikke anvendes som fødevarer.
[28] Bekendtgørelse nr. 1059 af 10. december 2003 om markfrø og Bekendtgørelse nr. 1060 af 10. december 2003 om sædekorn.
[29] Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, med senere ændringer
([30]) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2331/98 (EFT L 291 af 30.10.1998, s. 10)
[31] Der mangler følgende i sætningen: ”24. august 2000”, hvilket fremgår af bl.a. den engelske udgave.
([32]) EFT L 375 af 31.12.1991, s.1.
Denne side indgår i publikationen "Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - Juli 2004" som Hele publikationen med grafik
Version 2. 09-07-2004
© Plantedirektoratet 2004
