Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - Juli 2004

RFO 2092/91, bilag I, del B, nr.	Teksten i den pågældende.forordningsbestemmelse	Forklaring	Tekst i den danske bekendtgørelse
1. Generelle principper
1.7.	Som en undtagelse fra dette princip kan husdyr, som ikke opdrættes efter reglerne i denne forordning, i en begrænset periode hvert år benytte græsarealer tilhørende enheder, der opfylder kravene i denne forordning, forudsat at sådanne dyr kommer fra ekstensive driftssystemer (som defineret i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 950/97([30]) eller for andre arter, der ikke er nævnt i denne forordning, antallet af dyr pr. ha svarer til 170 kg nitrogen pr. år/hektar som defineret i bilag VII), og forudsat at andre dyr, som er underlagt kravene i denne forordning, ikke benytter græsarealerne på samme tid. Der skal indhentes forhåndstilladelse til at gøre brug af denne undtagelse fra kontrolmyndigheden eller -organet.	§ 18 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 1.7.	§ 18. På økologiske jordbrugsbedrifter kan ikke-økologiske dyr, der kommer fra en anden bedrift, afgræsse bedriftens arealer i indtil 180 dage pr. dyr pr. år. Stk. 2. Det er en forudsætning at de ikke-økologiske dyr kommer fra en bedrift med mindre end 2 dyreenheder pr. ha., arealet ikke samtidig benyttes af økologiske eller omlagte dyr, uanset art, der på bedriften ikke forekommer økologiske eller dyr under omlægning af samme art som de ikke-økologiske, og at der forinden påbegyndelse af afgræsning er opnået tilladelse hos Plantedirektoratet. Stk. 3. Plantedirektoratet kan dispensere fra reglen i stk. 2, nr. 1, hvis der er tale om dyr ejet af personer uden for landbruget eller ejet af virksomheder, der ikke er registreret i det Generelle Landbrugsregister, GLR. Stk. 4. Gødningen fra de i stk. 1 nævnte dyr skal medtages i gødningsregnskabet som ikke-økologisk gødning.
2. Omlægning
2.2.1.	For at produkter fra husdyrbrug kan sælges under benævnelsen økologisk, skal dyrene opdrættes efter reglerne i denne forordning i en periode på mindst: 110- tolv måneder for enhovede dyr og kvæg (herunder bubalus- og bisonarter), der er bestemt til kødproduktion, og i hvert fald mindst 3/4 af deres levetid - seks måneder for mindre drøvtyggere og svin; i en overgangsperiode på tre år, der udløber 24. august 2003, er perioden for svin imidlertid på fire måneder - seks måneder for dyr, der opdrættes til produktion af mælk; i en overgangsperiode på tre år, der udløber 24. august 2003, er perioden imidlertid på tre måneder - ti uger for fjerkræ, der er indsat, inden det er tre dage gammelt, og som er bestemt til kødproduktion - seks uger for fjerkræ til produktion af æg.	§§ 22-25 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 2.2.1. og nr. 2.2.2.	§ 22. Produkter fra husdyrbrug kan kun markedsføres som økologisk, hvis dyrene fra tidspunktet for påbegyndelse af omlægningen opdrættes efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i rådsforordningen og i overensstemmelse med de særlige krav og i minimum den periode (omlægningsperioden), som fremgår af §§ 23 –25. § 23. For dyr til kødproduktion, dog ikke fjerkræ, er omlægningsperioden 12 måneder, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Dyr til slagtning, jf. stk. 1, kan kun markedsføres som økologisk, hvis det er født i en besætning, der er færdigomlagt eller er påbegyndt omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Som en undtagelse til stk. 2, kan dyr til slagtning markedsføres som økologisk, hvis dyret stammer fra en bedrift, der er autoriseret eller har ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2003, er indsat på en bedrift inden den 1. januar 2004, eller senest inden udgangen af det 4. kalenderår efter at bedriften har påbegyndt omlægning, og har gennemgået omlægningsperioden, jf. stk. 1. Stk. 4. I særlige tilfælde, f.eks. hvor producenten omfattes af en lovpligtig husdyrsanering (BSE-bekæmpelse, o.lign.), kan Plantedirektoratet dispensere fra kravet i stk. 2 for den nye besætning. § 24. Fjerkræ og æg fra fjerkræ kan kun markedsføres som økologisk, hvis fuglene er indsat i et økologisk produktionssystem, inden de er tre dage gamle. Stk. 2. For fjerkræ til kødproduktion er omlægningsperioden ti uger. Stk. 3. For fjerkræ til produktion af æg, er omlægningsperioden seks uger. Stk. 4. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om æg i stk. 1, hvis fuglene er indsat i et økologisk produktionssystem, inden de er 18 uger gamle. § 25. For dyr til produktion af mælk, er omlægningsperioden seks måneder.
2.2.2.	Som en undtagelse fra punkt 2.2.1 og med henblik på at etablere en besætning eller en flok kan kalve og mindre drøvtyggere bestemt til kødproduktion sælges som økologiske i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2003, forudsat at - de kommer fra ekstensive driftssystemer - de er opdrættet på den økologiske bedrift inden salget eller slagtningen i mindst seks måneder for kalve og to måneder for mindre drøvtyggere - dyrenes oprindelse opfylder betingelserne i punkt 3.4, fjerde og femte led.	§§ 22-25 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 2.2.1. og nr. 2.2.2.	Se teksten ovenfor under 2.2.1.
111		§ 27 supplerer RFO, bilag I, del B, afsnit 2.	§ 27. Ved påbud om fornyet omlægning, jf. økologilovens § 7, stk. 1, skal den nye omlægningsdato tillige med en entydig identifikation af dyrene anføres i logbogen.
		§ 28 supplerer RFO, bilag I, del B, afsnit 2.	§ 28. Ved genomlægning af dyr som følge af behandling med veterinære lægemidler, jf. rådsforordningen, bilag I, del B, nr. 5.8., skal den nye omlægningsdato tillige med en entydig identifikation af dyrene anføres i logbogen.
3. Dyrenes oprindelse
3.8.	Inden for et maksimum pr. år på 10 % af de voksne heste eller kreaturer (herunder bubalus- og bisonarter) og 20 % af de voksne svin, får eller geder kan der som en fjerde undtagelse til supplering af den naturlige vækst og til fornyelse af besætningen indsættes hundyr, som endnu ikke har født, og som stammer fra ikke-økologisk opdræt, når der ikke kan skaffes økologisk opdrættede dyr, dog forudsat at kontrolmyndigheden eller -organet har givet tilladelse dertil.	§ 26 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 3.8. og nr. 3.10.	§ 26. Hvis der ikke kan skaffes økologisk opdrættede dyr, kan der til supplering af den naturlige vækst og til fornyelse af en besætning efter tilladelse fra Plantedirektoratet indsættes ikke-økologiske hundyr, som endnu ikke har født inden for et maksimum pr. år på 10 % af de voksne hundyr af arterne heste eller kreaturer (herunder bubalus- og bisonarter) og 20 % af de voksne hundyr af arterne svin, får eller geder. Stk. 2. Disse procentsatser kan efter tilladelse fra direktoratet forhøjes til 40 % i følgende særlige tilfælde: Ved en betydelig udvidelse af opdrættet. Ved udskiftning af race. Ved udvikling af nye driftsgrene.
3.10.	Efter anvisning og godkendelse fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet kan disse procentsatser forhøjes til 40 % i følgende særlige tilfælde: — ved en betydelig udvidelse af opdrættet — ved udskiftning af race — ved udvikling af en ny driftsgren — hvis racer er i fare for at forsvinde fra landbruget. Dyr af sådanne racer skal ikke nødvendigvis være dyr, der ikke har født.	§ 26 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 3.8. og nr. 3.10.	Se teksten ovenfor under 3.8.
4. Foder
4.4.	Det er tilladt at iblande foder fra omlægning med en andel på indtil gennemsnitligt 30 % af foderplanen. Når foder fra omlægning kommer fra en af bedriftens egne enheder, kan denne andel forhøjes til 60 %.	§ 29 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 4.4.	§ 29. Det er tilladt at iblande foder fra omlægning med en andel på indtil gennemsnitligt 30 % af foderplanen. Stk. 2 Når foder fra omlægning kommer fra en af bedriftens egne enheder, kan denne andel forhøjes til 60 %. Stk. 3. Andelene i stk. 1 og 2 angives i procent af tørstofindholdet i foderstoffer af landbrugsoprindelse. Tørstofprocenten beregnes pr. dyr pr. dag.
4.5.	Fodring af unge pattedyr skal være baseret på naturlig mælk, helst modermælk. Alle pattedyr skal fodres med naturlig mælk i en minimumsperiode, der afhænger af arten, og som for kvæg (herunder bubalus- og bisonarter) og heste er tre måneder, for får og geder 45 dage og for svin 40 dage.	§ 32 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 4.5.	§ 32. Fodring af unge pattedyr skal være baseret på naturlig mælk, helst modermælk. Stk. 2. Pattedyr skal fodres med naturlig mælk i følgende minimumsperioder: Kvæg (herunder bubalus- og bisonarter) og heste i tre måneder.112 Får og geder i 45 dage. Smågrise må ikke fravænnes soen, før de er 49 dage gamle.
4.8.	Uanset punkt 4.2 er brugen af en begrænset del af konventionelt foder tilladt i en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2005, hvis landmændene til medlemsstatens kontrolmyndigheds eller kontrolorgans tilfredshed godtgør, at de ikke er i stand til at fremskaffe udelukkende økologisk produceret foder. Den højst tilladte andel af konventionelt foder pr. år er 10 % for planteædere (herbivorer) og 20 % for andre arter. Disse tal beregnes på årsbasis som en procentdel af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse. Den højst tilladte procentdel af konventionelt foder i den daglige foderration undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, er 25 %, beregnet som en procentdel af tørstoffet.	§ 30 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 4.8.	§ 30. Hvis producenten ikke kan skaffe foder, der udelukkende er økologisk produceret, kan Plantedirektoratet frem til den 24. august 2005 give tilladelse til, at der i et begrænset omfang anvendes ikke-økologisk foder. Andelen af ikke-økologisk foder kan da højst udgøre 10 % for planteædere (herbivorer), og 20 % for andre arter. Stk. 2. Disse tal beregnes pr. dyr pr. dag som en procentdel af tørstofindholdet i foderstoffer af landbrugsoprindelse.
4.11.	Grovfoder, friskt eller tørret foder eller ensilage skal indgå i den daglige foderration til svin og fjerkræ.	§ 31 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 4.11.	§ 31. Svin skal have fri adgang til grovfoder. Stk. 2. Fjerkræ skal i alle dagtimer have tildelt grovfoder i en mængde og fordeling så samtlige dyr sikres adgang. Stk. 3. Som grovfoder efter stk. 1 og 2 regnes friskt grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv samt frugt- og grønsagsrester.
5. Sygdomsfore-byggelse og veterinærpleje
5.3.	Hvis et dyr på trods af alle de ovennævnte forebyggende foranstaltninger bliver sygt eller kommer til skade, skal det straks behandles, om fornødent ved isolering og i relevante lokaler.	§ 45 supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 5.3. – se om § 45 under nr. 8.3.1.
5.4.	Ved anvendelse af veterinære lægemidler i økologisk landbrug skal følgende principper overholdes: a) Fytoterapeutiske produkter (f.eks. planteekstrakter (undtagen antibiotika), essenser, osv.), homøopatiske opløsninger (f.eks. vegetabilske, animalske eller mineralske stoffer) og sporelementer og produkter, der er anført i bilag II, del C, afdeling 3, skal anvendes frem for allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika frembragt ved kemisk syntese, forudsat at de har en effektiv terapeutisk virkning for den pågældende dyreart og den tilstand, behandlingen er beregnet på. b) Hvis anvendelsen af ovennævnte midler viser sig at være eller sandsynligvis vil være uden virkning for bekæmpelse af sygdommen eller lindring af tilskadekomsten, og behandling er afgørende for at spare et dyr for lidelser og nød, kan allopatiske veterinærlægemidler eller antibiotika frembragt ved kemisk syntese anvendes under en dyrlæges ansvar. c) Anvendelse til forebyggende behandling af allopatiske 113veterinærlægemidler eller af antibiotika frembragt ved kemisk syntese er forbudt.	§ 41 supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 5.4.	§ 41. Behandling med veterinære lægemidler må kun foretages efter ordination fra en dyrlæge. Stk. 2. Efterbehandling med veterinære lægemidler skal foretages under ansvar af en dyrlæge. På lægemidlets emballage skal behandlingsperioden være angivet. Stk. 3. Behandling og efterbehandling med antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler må kun foretages af en dyrlæge. Dette gælder dog ikke for efterbehandling på enkeltdyrsniveau af kalve under 6 måneder og af svin. Stk. 4. Efter endt behandling skal veterinære lægemidler straks fjernes fra jordbrugsbedriften.
		§ 42 supplerer RFO, bilag I, del B, afsnit 5.	§ 42. I økologisk husdyrproduktion må følgende produkter, efter diagnosticering og anvisning fra en dyrlæge, anvendes: paraffinolie, calciumpropionat, natriumpropionat og kobbersulfat.
6. Opdrætsprak-sis, transport og identifikation af animalske produkter
6.1.2.	I økologisk landbrug må der ikke foretages systematiske operationer som f.eks. anbringelse af gummibånd på fårenes haler, kupering af hale, klipning af tænder, næbtrimning og afhorning. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog tillade visse af disse former for indgreb, hvis det sker af sikkerhedshensyn (f.eks. afhorning af unge dyr) eller for at forbedre dyrenes sundhed, velfærd eller hygiejne. Sådanne indgreb skal da foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale, og dyrenes lidelser begrænses mest muligt.	§ 40 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 6.1.2.	§ 40. I økologisk husdyropdræt må der ikke foretages systematiske operationer som f.eks. anbringelse af gummibånd på fårenes haler, kupering af hale, klipning af tænder og afhorning. Stk. 2. Plantedirektoratet kan dog tillade visse af indgrebene i stk. 1, hvis det sker af sikkerhedshensyn (f.eks. afhorning af unge dyr) eller for at forbedre dyrenes sundhed, velfærd eller hygiejne. Sådanne indgreb skal da foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificerede personer, og dyrenes lidelser skal begrænses mest muligt. Stk. 3. Næb på fjerkræ må ikke være klippet eller slebet (næbtrimmet). Stk.4. Ved indkøb af fjerkræ, skal det af faktura eller oprdrætterrapport fremgå, at dyrene ikke er næbtrimmet.
6.1.4.	Det er forbudt at fastgøre husdyr med halsbindsler. Kontrolmyndigheden eller -organet kan dog som en afvigelse fra dette princip tillade dette for enkeltstående dyr, hvis opdrætteren kan begrunde det med, at det af hensyn til dyrenes sikkerhed eller velfærd er nødvendigt, og at opbindningen foregår i en begrænset periode.	§ 35. erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 6.1.4., 6.1.5 og 6.1.6.	§ 35. Det er uanset bedriftens størrelse forbudt at opbinde eller tøjre husdyr, både på udearealet og i stalden, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde for en begrænset periode dispensere fra reglen i stk. 1, hvis producenten kan godtgøre, at det er nødvendigt af hensyn til dyrenes sikkerhed og velfærd. Stk. 3. Frem til den 31. december 2010 kan kvæg over 6 måneder opbindes i bygninger (bindestald), hvis bedriften er autoriseret eller har ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, bygningerne er opført før den 24. august 2000, og dyrene har adgang til daglig motion på et passende motionsareal, og opdrættet sker i overensstemmelse med dyrevelfærdskravene, i bygninger med god strøelse og individuel pasning.
6.1.5.	Som en undtagelse fra bestemmelserne i punkt 6.1.4 kan kvæg opbindes i bygninger, der allerede findes inden den 24. august 2000, hvis det får mulighed for regelmæssigt at røre sig, og opdrættet sker i overensstemmelse med dyrevelfærdskravene i områder med god strøelse og individuel pasning. Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller –organet skal give tilladelse til, skal gælde i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010.114	§ 35 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 6.1.4., 6.1.5 og 6.1.6.	Se teksten ovenfor under 6.1.4.
6.1.6.	Som endnu en undtagelse kan kvæg på små bedrifter opbindes, hvis det ikke er muligt at holde kvæget i grupper, der passer til deres adfærd, forudsat at de mindst to gange om ugen har adgang til græsarealer eller udendørs løbegårde. Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller –organet skal give tilladelse til, skal gælde for bedrifter, der opfylder kravene i de nationale regler for økologisk dyreopdræt, der gælder indtil,[31] eller, hvis sådanne ikke findes, kravene i private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.	§ 35 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 6.1.4., 6.1.5 og 6.1.6.	Se teksten ovenfor under 6.1.4.
6.1.9.	Fjerkræ slagtes i en mindstealder af kyllinger: 81 dage kapuner: 150 dage pekingænder: 49 dage berberænder (hundyr): 70 dage berberænder (handyr): 84 dage mulardænder: 92 dage perlehøns: 94 dage kalkuner og stegegæs: 140 dage. Hvis producenterne ikke anvender disse mindstealdre for slagtning, skal de benytte langsomt voksende racer.	§ 51 supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 6.1.9.	§ 51. Langsomtvoksende slagtekyllingeracer defineres som kyllinger med en gennemsnitlig væksthastighed, der ikke overstiger 35 gram pr. dyr pr. dag. Langsomtvoksende kalkunracer defineres som kalkunkyllinger med en gennemsnitlig væksthastighed, der ikke overstiger 90 gram pr. dyr pr. dag.
6.2.1.	Transport af dyrene skal ske på en sådan måde, at den stress, dyrene udsættes for, begrænses i overensstemmelse med den gældende nationale eller EU-lovgivning på området. Indladning og losning skal ske forsigtigt, og der må ikke anvendes nogen form for elektriske impulser til at tvinge dyrene. Der må ikke anvendes allopatiske beroligende midler før og under transporten.	§ 39 supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 6.2.1.	§ 39. Transporttiden for økologiske dyr mellem økologiske bedrifter må ikke overstige 8 timer i alt, inklusiv af- og pålæsning. Stk. 2. Dyr, der sædvanligvis ikke er bundet, må ikke bindes under transport. Stk. 3. Dyr skal transporteres i de grupper, som de gik i inden transporten. Stk. 4. Hvis forskellige grupper af dyr skal transporteres på samme vogn, skal grupperne holdes adskilte ved hjælp af skillerum. Dette gælder også for enkeltdyr.
7. Husdyr-gødning
1157.1.	Den samlede gødningsmængde som defineret i direktiv 91/676/EØF ([32]), som anvendes på bedriften, må ikke overstige 170 kg N/år/ha udnyttet landbrugsareal, svarende til værdien i bilag III til ovennævnte direktiv. Hvor det er nødvendigt, skal den samlede belægningsgrad reduceres, så ovennævnte grænseværdi ikke overskrides.	§ 14 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 7.1.	§ 14. Jordbrugsbedriftens samlede kvælstofforbrug i husdyrgødning og anden organisk gødning må ikke overstige 140 kg total-N pr. ha harmoniareal pr. planperiode. Stk. 2 Andelen af ikke-økologisk gødning må maksimalt udgøre 70 kg total-N pr. ha harmoniareal pr. planperiode. Stk. 3. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække med gældende bekendtgørelser.
7.4.	Økologiske landbrugsbedrifter kan under iagttagelse af bestemmelserne i denne forordning etablere samarbejde udelukkende med andre bedrifter og virksomheder med henblik på spredning af overskydende gødning fra økologisk landbrug. Maksimumsgrænsen på 170 kg N fra gødning pr. år pr. ha udnyttet landbrugsareal beregnes på grundlag af det samlede antal organiske enheder, der indgår i et sådant samarbejde.	§ 15 erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 7.4.	§ 15. Økologiske jordbrugsbedrifter kan etablere samarbejde med andre økologiske jordbrugsbedrifter og virksomheder med henblik på spredning af overskydende gødning fra jordbrugsbedriften. Stk. 2. Maksimumgrænsen på 140 kg total-N pr. ha pr. planperiode, jf. § 14, stk. 1, skal i sådanne tilfælde overholdes på hver enkelt jordbrugsbedrift omfattet af samarbejdet.
8. Løbegårde og stalde
8.1.1.	Dyrenes opstaldningsforhold skal være afpasset efter deres biologiske og adfærdsmæssige behov (f.eks. passende bevægelsesfrihed og velvære). Dyrene skal have let adgang til fodringssteder og til drikkevand. Isoleringen, opvarmningen og ventilationen af bygningen skal sikre, at luftcirkulationen, støvniveauet, temperaturen, den relative luftfugtighed og gaskoncentrationen holdes inden for grænser, der ikke er skadelige for dyrene. Der skal være rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i bygningen.	§§ 33, 34, 36, 37 og 38 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.1.1. og 8.1.2. §§ 61, 62, og 63 erstatter og supplerer tillige RFO, bilag I, del B, nr. 8.1.1. § 62, stk. 2, erstatter desuden RFO, bilag I, del B, nr. 8.4.4.	§ 33. Dyrenes forhold skal være afpasset efter deres sundhedsmæssige, biologiske og adfærdsmæssige behov. Stk. 2. For at sikre dyrenes velfærd, jf. stk. 1, skal der i overensstemmelse med de forskellige dyrs behov som minimum sørges for, at dyrene har let adgang til fodringssteder og til drikkevand, dyrenes naturlige bevægelses- og adfærdsmønstre tilgodeses, dyrene har mulighed for at foretage hud-, hår-, pels-, og fjerpleje, alle dyr har uhindret adgang til et tilstrækkeligt stort, trækfrit lejeareal, der er velforsynet med ren og tør strøelse, flokstørrelsen må ikke have negativ indflydelse på dyrenes adfærd, isoleringen, opvarmningen og ventilationen af staldbygningen sikrer, at luftcirkulationen, støvniveauet, temperaturen, den relative luftfugtighed og gaskoncentrationen holdes inden for grænser, der ikke medfører gener for dyrene, der er rigelig naturlig ventilation og naturligt lys i staldbygningen, og døde dyr straks fjernes. Stk.3. Arealer, løbegårde eller hønsegårde i fri luft skal alt efter de klimatiske forhold og den pågældende art og race frembyde tilstrækkelig beskyttelse mod regn, blæst, sol, ekstreme temperaturer samt rovdyr. § 34. Producenten skal sikre, at dyr, der går ude i vinterhalvåret eller 116under vinterlignende forhold og uden adgang til en stald, skal have adgang til et læskur eller en bygning, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig på et trækfrit, tørt og velstrøet leje, have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt og være ved godt huld, tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes, og hele tiden have adgang til frisk drikkevand. Stk. 2. Producenten kan dog fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, for hesteracerne Islandsheste og Shetlandsponyer, kvægracerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford samt alle fåreracer, hvis dyrene holdes på store arealer hvorpå der er en beplantning, der yder høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og har et lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle. § 36. Køerne skal, hvis ikke de går på græs når de skal kælve, være opstaldet løsgående på et tørt og strøet leje, f.eks. en kælvningsboks. Stk. 2. Hvis kælvningen kræver hjælp, kan koen bindes midlertidigt. Stk. 3. Efter kælvningen skal ko og kalv gå uforstyrret sammen gennem mindst 1 døgn. § 37. Kalvens suttebehov skal dækkes i mælkefodringsperioden. § 38. Der må i stalden ikke anvendes dressurbøjler, elektriske kodrivere, elhegn, strømførende tråd eller lignende. Stk. 2. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde for en begrænset periode dispensere fra reglen i stk. 1, hvis producenten kan godtgøre, at det er nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. § 61. For æglæggende høns og levekyllinger må: dødeligheden ikke overstige 1,2 procent pr. måned, over 75 procent af fuglene ikke være let pillede, over 5 procent af fuglene ikke være meget pillede, og over 0,5 procent af fuglene ikke have blodige sår. Stk. 2. Døde dyr skal straks fjernes og antallet noteres i logbogen med angivelse af den formodede dødsårsag. § 62. I fjerkræstalde skal der være så meget naturligt lys, jf. § 33 stk. 2, nr. 1177, at det er muligt at læse en almindelig tekst i mindst halvdelen af stalden. Stk. 2. Dagslyset i fjerkræstalde kan suppleres med kunstig belysning, så der dagligt er lys i indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer. Stk.3. Plantedirektoratet kan i enkeltstående tilfælde for en begrænset periode dispensere fra reglen i stk. 1, hvis producenten konstaterer konkrete problemer med dyrevelfærden i besætningen, såsom at dyrene går i for tidlig lægning, fjerpilning og kannibalisme. Stk.4. Dispensationsansøgningen skal være vedlagt en plan for afhjælpning af velfærdsproblemerne. § 63. I fjerkræstalde må ammoniakkoncentrationen, jf. § 33 stk. 2, nr. 6 og 7, ikke overstige 25 ppm.
8.1.2.	Arealer, løbegårde eller hønsegårde i fri luft skal alt efter de stedlige klimaforhold og den pågældende race i givet fald frembyde tilstrækkelig beskyttelse mod regn, blæst, sol og ekstreme temperaturer.	§§ 33, 34, 36, 37 og 38 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.1.1. og 8.1.2.	Se teksten ovenfor under 8.1.1.
8.3.1.	Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.3 skal alle pattedyr have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft, der kan være delvis overdækkede, og de skal kunne benytte disse, når dyrets fysiske kondition, vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre fællesskabs- eller nationale krav vedrørende særlige dyresundhedsproblemer forhindrer dette. Planteædere (herbivore) skal have adgang til græsarealer, når som helst forholdene tillader det.	§§ 43, 44, og 45 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.3.1., 8.3.2., 8.3.3. og 8.3.4. § 45 supplerer desuden RFO, bilag I, del B, nr. 5.3. Mht. overgangsordning for disse bestemmelser henvises til §§ 46, 47, 48 og 49, der er gengivet under nr. 8.5.1.	§ 43. Alle pattedyr, jf. dog § 45, skal have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft, der kan være delvis overdækkede, og de skal kunne benytte disse, når dyrets fysiske kondition, vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det, medmindre fællesskabs- eller andre nationale krav vedrørende særlige dyresundhedsproblemer forhindrer dette. Stk. 2. Hvis dyrene går i en løbegård, skal denne indrettes, så næringsstoffer ikke nedvaskes. § 44. Planteædere (herbivorer) og svin, dog ikke svin til opfedning efter fravænning, skal have adgang til græsarealer, når som helst vejrforholdene tillader det, jf. dog § 45, og minimum 150 dage i sommerperioden (15. april til 1. november). Det skal for hver enkelt dyr noteres i logbogen fra og til hvilke datoer dyrene har haft adgang til græsarealer. Stk. 2. Dyrene kan dog holdes på stald i kortere perioder, hvis kravet om 150 dage overholdes, og hvis det løbende registreres i logbogen hvilke dyr, der holdes på stald, og årsagen til at de holdes på stald. Stk. 3. Unge dyr kan endvidere opstaldes indendørs i mælkefodringsperioden. Stk. 4. Kalve under 6 måneder kan holdes på stald efter den 1. september. Stk. 5. Når planteædere (herbivorer) har adgang til græsarealer i græsningsperioden (minimum 150 dage i sommerperioden fra den 15. april til den 1. november), og når vinteropstaldningsforholdene giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit, kan kravet om løbegårde i fri luft i 118vintermånederne fraviges. Stk. 6. Uanset stk. 1, skal tyre på over et år hele tiden have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft. jf. dog § 45. § 45. Dyr, der bliver syge eller kommer til skade, kan holdes på stald som led i en behandling og skal om fornødent isoleres i relevante lokaler. Stk. 2. Opstaldningen skal foregå på et areal, der opfylder minimumskravene til indendørsarealerne, og skal mindst være så stort, at dyret kan ligge ned i udstrakt sideleje og rejse og vende sig uden besvær. Stk. 3. Datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af sygdom skal løbende noteres i logbogen for det enkelte dyr.
8.3.2.	Når planteædere (herbivore) har adgang til græsarealer i græsningsperioden, og når vinteropstaldningsordningerne giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit, kan kravet om løbegårde i fri luft i vintermånederne fraviges.	§§ 43, 44, og 45 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.3.1., 8.3.2., 8.3.3. og 8.3.4.	Se teksten ovenfor under 8.3.1.
8.3.3.	Uanset sidste punktum i punkt 8.3.1 skal tyre på over et år have adgang til græsarealer eller løbegårde i fri luft.	§§ 43, 44, og 45 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.3.1., 8.3.2., 8.3.3. og 8.3.4.	Se teksten ovenfor under 8.3.1.
8.3.4.	Som en undtagelse fra punkt 8.3.1 kan den sidste opfedning af kvæg, svin og får til kødproduktion foregå inde, hvis denne periode ikke overstiger 1/5 af deres levetid, og under alle omstændigheder i højst tre måneder.	§§ 43, 44, og 45 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.3.1., 8.3.2., 8.3.3. og 8.3.4.	Se teksten ovenfor under 8.3.1.
		§ 50 supplerer RFO, bilag I, del B, afsnit 8.4.	§ 50. Kyllinger, der skal indgå i en æglæggende produktion, betegnes som levekyllinger indtil 18. leveuge. Stk. 2. For levekyllinger, skal det tilgængelige udendørsareal udgøre mindst 1 m² pr. dyr.
8.4.3.	Bygninger til alt fjerkræ skal opfylde følgende mindstekrav: - Mindst en tredjedel af gulvarealet skal være fast, dvs. ikke være en fuldspalte- eller tremmegulvskonstruktion, og være dækket med strøelse såsom strå, høvlspåner, sand eller tørv - i hønsehuse til læggehøns skal en tilstrækkelig stor del af det areal, hønsene har adgang til, være beregnet til opsamling af deres ekskrementer - de skal have siddepinde, der i antal og størrelse svarer til flokkens omfang og dyrenes størrelse som fastsat i bilag VIII - de skal have indgangs- og udgangshuller af en størrelse, som passer til fuglene, og disse huller skal tilsammen være mindst 4 m pr. 100 m2 af det husareal, der er til rådighed for fuglene - det enkelte fjerkræhus må højst rumme119 4800 kyllinger 3000 læggehøns 5200 perlehøns 4000 berberænder eller pekingænder (hundyr) eller 3200 berberænder eller pekingænder (handyr) eller andre ænder 2500 kapuner, gæs eller kalkuner - det samlede fjerkræhusareal til kødproduktion på et enkelt produktionssted må ikke være på over 1600 m2.	§§ 52, 53, 54 og 55 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.4.3. Mht. overgangsordning for disse bestemmelser henvises til §§ 56, 57, og 58, der er gengivet under nr. 8.5.1.	§ 52. I staldbygninger til fjerkræ skal mindst en tredjedel af gulvarealet være fast, dvs. ikke være en spalte- eller tremmegulvskonstruktion, og være dækket med sand jord, tørv eller lignende, så det kan anvendes som støvbadningsareal. Stk. 2. I hønsehuse til æglæggende høns skal en tilstrækkelig stor del af det areal, hønsene har adgang til, være beregnet til opsamling af deres ekskrementer. Stk. 3. I staldbygninger til levekyllinger må belægningsgraden ikke overstige 15 dyr pr. m² eller 21 kg levende vægt pr. m^2.Stk. 4. Staldbygninger til levekyllinger, slagtekyllinger og æglæggende høns skal være forsynet med siddepinde til alle dyr. For æglæggende høns skal siddepindene være på mindst 18 cm pr. dyr. For perlehøns skal siddepindene være på mindst 20 cm pr. dyr. Stk. 5. I staldbygninger til æglæggende høns skal redekasserne være foret med strøelse, plastmåtter eller lignende materiale. § 53. Staldbygninger til fjerkræ skal have indgangs- og udgangshuller af en størrelse, som passer til fuglene, og disse huller skal tilsammen være mindst 4 m pr. 100 m²af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for fuglene. Stk. 2. Ind- og udgangshullerne skal være jævnt fordelt mod udearealet, således at hele flokken har uhindret adgang til at komme ud. Stk. 3. Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion med en mindste bredde på 1 m, som fuglene har uhindret adgang til hele døgnet, skal størrelsen af ind- og udgangshullerne mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 m pr. 100 m²af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for fuglene. Tilbygningen skal kunne lukkes af mod udearealet. § 54. Det enkelte fjerkræhus må højst rumme 4.800 slagtekyllinger, 4.800 levekyllinger, 3.000 æglæggende høns, 5.200 perlehøns, 4.000 berberænder eller pekingænder (hundyr) eller 3.200 berberænder eller pekingænder (handyr) eller andre ænder, eller 2.500 kapuner, gæs eller kalkuner. § 55. Det samlede fjerkræhusareal til kødproduktion på et enkelt produktionssted må ikke være på over 1.600 m².
8.4.4.	For læggehøns kan dagslys suppleres med kunstig belysning, så der dagligt er lys i indtil 16 timer med en sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys på mindst 8 timer.	§ 62, stk. 2, erstatter RFO, bilag I, del B, nr. 8.4.4. – se § 62, stk. 2 under nr. 8.1.1.
8.4.5.	Fjerkræ skal have adgang til en hønsegård i fri luft, når vejrforholdene tillader det, og skal, når det er muligt, have en sådan adgang i mindst en tredjedel af deres liv. Disse hønsegårde i fri luft skal navnlig være dækket af vegetation, give rimeligt ly og give dyrene let adgang til et tilstrækkeligt antal drikke- og spisekar.	§ 59 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.4.5.	§ 59. Fjerkræ skal, når de er fuldfjerede ved ca. 6-7 ugers alderen, have adgang til et attraktivt udeareal, når vejrforholdene tillader det, og skal, når det er muligt, have en sådan adgang i mindst en tredjedel af deres liv. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan fjerkræ under 9 uger holdes inde i perioden mellem den 1. oktober og 15. april. Stk. 3. Udearealet skal være dækket af vegetation, give rimeligt ly og give fuglene let adgang til et tilstrækkeligt antal drikke- og spisekar. Stk. 4. Udearealet skal være indrettet, så afstanden til nærmeste indgangshul til staldbygningen intet sted overstiger 150 m. Stk. 5. Plantedirektoratet kan dispensere fra kravet i stk. 4, så afstanden kan udvides til 350 m, under forudsætning af, at der bl.a. etableres drikkevand på udearealet.
8.4.6.	Af sundhedshensyn skal der være en tomgangsperiode mellem opdræt af to fjerkræflokke. I denne periode rengøres og desinficeres bygningen og dens udstyr. Ligeledes skal hønsegården hvile efter opdræt af en fjerkræflok, så 120vegetationen kan gro frem igen og der kan overholdes en tomgangsperiode. Medlemsstaterne fastsætter tomgangsperiodens længde og meddeler Kommissionen og de andre medlemsstater beslutningen. Disse krav gælder ikke for små fjerkræflokke, som ikke holdes i hønsegårde, og som kan bevæge sig frit hele dagen.	§ 60 erstatter og supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.4.6.	§ 60. Af sundhedshensyn skal der være en tomgangsperiode mellem opdræt af to fjerkræflokke. I denne periode skal bygningen og dens udstyr rengøres og desinficeres. Stk. 2. I stalden og folden skal tomgangsperioden mellem to fjerkræflokke være mindst 14 dage. Hvor der anvendes mobile huse uden bund, og hvor huset flyttes i forbindelse med holdskifte, skal der være en tomgangsperiode på mindst 1 døgn. Stk. 3. Der skal foretages foldskifte på udearealerne til fjerkræ. Udearealet skal være fri for fjerkræ hvert andet år, jf. dog stk. 7, så vegetationen kan genetableres og smittetrykket reduceres. Stk. 4. Hvis en producent har et hold æglæggende høns i mere end 12 måneder, kan foldskiftet udskydes, således at der maksimalt går 15 måneder mellem foldskiftet. Stk. 5. Kravet om tomgangsperiode og foldskifte gælder ikke for små fjerkræflokke under erhvervsmæssigt dyrehold, som ikke holdes i folde, og som kan bevæge sig frit hele dagen. Stk. 6. Ved foldskifte skal hele den gamle fold lukkes af og fuglene skal lukkes ind i en ny fold, jf. dog stk. 7. stk. 7. For fjerkræ kan der ske et glidende foldskifte ved, at den gamle fold gradvis lukkes af, og dyrene samtidigt får adgang til en tilsvarende ny fold, hvis det samlede udeareal, der anvendes i foldskiftet, mindst udgør det dobbelte af minimumsudearealet pr. fugl, fuglene til stadighed har adgang til minimumsudearealet, udearealet er dækket af skov, plantage eller tilsvarende vegetation, foldskiftet tilrettelægges, så fuglene indenfor et år har haft adgang til det samlede udeareal, reguleringen af folden skal senest ske, når halvdelen af produktionsperioden er gennemført, og foldreguleringen noteres i logbogen.
8.5.1.	Som en undtagelse fra kravene i punkt 8.3.1, 8.4.2, 8.4.3 og 8.4.5 og belægningsgraderne i bilag VIII kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade, at der afviges fra kravene i disse punkter og i bilag VIII i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010. Denne undtagelsesbestemmelse finder kun anvendelse på bedrifter med animalsk produktion, hvis eksisterende bygninger er opført før den 24. august 1999, og hvis de er i overensstemmelse med de nationale regler for økologisk dyreopdræt, der gælder før denne dato, eller hvis sådanne ikke findes, med private standarder, der er accepteret eller anerkendt af medlemsstaterne.	§§ 46, 47, 48, og 49 supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.5.1., jf. nr. 8.3.1., og bilag VIII. §§ 56, 57 og 58, supplerer RFO, bilag I, del B, nr. 8.5.1, jf. nr. 8.4.3., og bilag VIII.	§ 46. §§ 47 – 49, kan i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010, anvendes i stedet for § 43, stk. 1, § 44, stk. 1, samt kravene i rådsforordningens bilag VIII, nr. 1, om mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika, af følgende bedrifter med animalsk produktion: Bedriften er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og a) hvis eksisterende bygninger og løbegårde er opført før den 24. august 1999, og b) på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1998 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer. Bedriften er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og121 a) hvis staldbygninger og løbegårde er opført efter den 24. august 1999, under forudsætning af, at byggeriet var anmeldt til kommunen inden den 24. august 1999 og byggeriet var opført inden den 24. august 2000, og b) på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 757 af 3. oktober 1999 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer. Stk. 2. Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af de eksisterende stalde eller løbegårde, herunder skifter produktionsgren i bygningerne, vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen i stk. 1 med hensyn til de pågældende stalde og/eller løbegårde, hvor forholdene er ændret. § 47. Bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, jf. § 46, skal ved opstaldningen af deres pattedyr sikre, at dyrenes biologiske og adfærdsmæssige behov tilgodeses, herunder at dyrene, i overensstemmelse med de forskellige dyregruppers behov, har et indendørs areal og en udendørs løbegård til rådighed, der er så store, at alle dyr har bevægelsesfrihed til at stå naturligt, kan lægge sig ned samtidig, vende sig, soignere sig, indtage alle naturlige stillinger og foretage alle naturlige bevægelser. Stk. 2. Arealer og løbegårde skal være så store, at det sikres, at flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen. § 48. Bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, jf. § 46, kan til deres produktion af slagtesvin, efter fravænning, anvende stisystemer med tilhørende udendørs løbegård i stedet for andet udendørsareal. Stk. 2. Svinene skal have uhindret adgang til løbegården hele året rundt. Løbegården kan være helt overdækket. Stk. 3. Løbegården skal være så stor, at alle dyr samtidigt kan opholde sig i den og bevæge sig naturligt. Stk. 4. Luftskifte og temperatur i løbegården skal svare til udeklimaet. Stk. 5 .Svinene skal have mulighed for at ligge i et trækfrit lejeareal. § 49. Bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, jf. § 46, og hvor produktionen af slagtesvin, efter fravænning, i sommerperioden foregår på græsarealer, således at dyrene har adgang til græsarealer i mindst 150 dage i sommerperioden (15. april til 1. november), kan opstaldning af slagtesvin i vinterhalvåret forgå indendørs uden adgang til udendørs løbegård. 122§ 56. §§ 57 og 58, kan i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2010, anvendes i stedet for § 53 og § 54, nr. 2 og 3, samt kravene i rådsforordningens bilag VIII, nr. 2, om mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika, af følgende bedrifter med animalsk produktion: Bedriften er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 1999, og a) hvis eksisterende bygninger er opført før den 24. august 1999, og b) på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 210 af 6. april 1998 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer. Bedriften er autoriseret eller havde ansøgt om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden den 24. august 2000, og a) hvis staldbygninger er opført efter den 24. august 1999, under forudsætning af, at byggeriet var anmeldt til kommunen inden den 24. august 1999 og byggeriet var opført inden den 24. august 2000, og b) på denne dato overholdt kravene om økologisk husdyrhold i bekendtgørelse nr. 757 af 3. oktober 1999 om økologisk jordbrugsproduktion med senere ændringer. Stk. 2. Bedrifter, hvor der foretages ombygning, nybygning eller anden væsentlig ændring af de eksisterende stalde, herunder skifter produktionsgren i bygningerne, vil ikke længere være omfattet af overgangsordningen i stk. 1 med hensyn til de pågældende stalde, hvor forholdene er ændret. § 57. På bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, jf. § 56 skal staldbygninger til fjerkræ (undtagen ænder og levekyllinger) have indgangs- og udgangshuller af en størrelse, som passer til fuglene, og disse huller skal tilsammen være mindst 4 m pr. 100 m² af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for fuglene. Stk. 2. Ind- og udgangshullerne skal være jævnt fordelt over hele stalden, således at hele flokken har uhindret adgang til at komme ud. Hvis belægningsgraden i stalden er under maksimumsgrænsen, kan kravet til ind- og udgangshuller reduceres forholdsvis. Stk. 3. Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion med en mindste bredde på 1 m, som fuglene har uhindret adgang til hele døgnet, skal størrelsen af ind- og udgangshullerne mellem den indre stald og tilbygningen være mindst 1,5 m pr. 100 m²af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for fuglene. Tilbygningen skal kunne lukkes af mod udearealet. 123§ 58. For bedrifter med æglæggende høns, der er omfattet af overgangsordningen, jf. § 56 må flokstørrelsen ikke overstige 4.500 dyr pr. stald eller udeareal.