Luft Plantedirektoratets logo

 


Luft

[Forside - Bund - Indhold - Forrige/Næste]



6 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

6.1 Indberetning af husdyrproduktion og brug af Regnemaskinen

Alle husdyrbrugere skal, samtidigt med indberetningen af gødningsregnskabet, indberette oplysninger om deres husdyrproduktion senest den 31. marts 2008. Det indebærer en indberetning af antal dyr til Det Centrale HusdyrbrugsRegister, CHR, også kaldet den årlige indberetning, plus en indberetning af husdyrgødningsproduktionen til gødningsregnskabet. Dette gøres på én gang enten ved at udfylde det tilsendte papirskema eller elektronisk via den fælles hjemmeside www.landbrugsindberet ning.dk.

Når du foretager indberetningen via hjemmesiden har du mulighed for at få udregnet din kvælstof- og fosfor produktion, samt at få opgjort antal dyreenheder via en regnemaskine. Tallene overføres til dit gødningsregnskab.

Du har dermed ikke længere pligt til at udfylde skema A2, men du kan bruge det som en hjælp, når du beregner din produktion af husdyrgødning.

”Regnemaskinen” kan hjælpe dig med at beregne din kvælstof- og fosforproduktion eller dyreenheder uden at indberette det. Det gør du ved at indtaste oplysninger om dyretype, staldsystem, gødningstype, antal dyr og ind- gangs- og afgangsvægt eller -alder. Du vil også kunne korrigere hvis din produktion afviger i ydelses- eller produktionsniveau, og fodermængde eller fodersammensætning.

6.2 Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2006/07

I gødningsregnskabet skal du oplyse din samlede produktion af husdyrgødning, også kaldet normproduktionen, i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007.  Vi beregner normproduktionen ud fra de oplysninger, som du har indberettet enten via hjemmesiden eller ved at indsende papirskemaet.

Normerne i tabel 4 oplyser om indholdet af kvælstof i den husdyrgødning, du udbringer fra lageret (dette betegnes ab lager). I normerne har vi taget højde for det kvælstoftab, der sker i stalden og under lagring. Derfor er norm- tallene for de forskellige husdyrtyper afhængig af staldtype og lagerfacilitet.

Årsdyr eller producerede dyr

Tabellerne 4 og 8 er tilpasset hinanden. Tabel 4 oplyser om indholdet af kvælstof i husdyrgødningen og tabel 8 er en beregning af dyreenheder.

Begrebet ”årsdyr” er derfor indført for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antal foderdage ud fra de besætningsoptegnelser, som du løbende fører. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve fra fødsel til 6 måneders alderen til bidraget fra et årsdyr. Ved afvigende alder skal du bruge korrektionsformlerne i tabel 5.

For dyretyper, der tælles i producerede dyr, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse.  Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan bruge producerede smågrise fra en smågriserap- port til beregningen.

På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01. Ved afvigende vægt skal du bruge korrektionsformlerne i tabel 5.

Opgørelse af husdyrgødning

For at gøre produktionen af husdyrgødning op, skal du oplyse om dyretype og antal årsdyr eller producerede dyr samt staldsystem. Produktionen af husdyrgødning fra hver enkelt dyretype og staldtype skal du lægge sammen for at finde den samlede produktion af husdyrgødning.

Eksempel 12: Beregning af normproduktion for småkalve:

I en jordbrugers besætning er der i 2006/07 født 30 kviekalve (småkalve, 0 – 6 mdr., tung race), jævnt fordelt over året. Der vil til en hver tid i gennemsnit have været
5 kalve 1 mdr. svarer til 5 fodermåneder
5 kalve 2 mdr. svarer til 10 fodermåneder
5 kalve 3 mdr. svarer til 15 fodermåneder
5 kalve 4 mdr. svarer til 20 fodermåneder
5 kalve 5 mdr. svarer til 25 fodermåneder
5 kalve 6 mdr. svarer til 30 fodermåneder
I alt 105 fodermåneder som svarer til  105/12 = 8,75 årsopdræt.
1 årsopdræt producerer 26,7 kg N ifølge tabel 4.
8,75 årsopdræt producerer (8,75 x 26,7) kg N = 233,6 kg N.

Eksempel 13a: Skema A2. Beregning af normproduktion for 2006/07

Luft
Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof
Besæt-
ningsnr.
Dyretype
Se tabel 4
Staldtype
Se tabel 4
Antal
enheder af
dyretypen
Se tabel 4
Gødningstype
Se tabel 4
Kg
kvælstof
pr. enhed
af
dyretypen
Se tabel 4
Eventuel
korrektions-
faktor for
ydelses-
eller produktions-
niveau mv.

Se tabel 5
Kg kvælstof
i alt KgN

beregnes som:
kolonne 4 x 6 x 7
1 2 3 4 5 6 7 8
2022 Årsko (malkekvæg,
tung race)
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv 20 Dybstrøelse 89,1 - 1782
  -”- -”- 20 gylle 48,1 - 962
2040 Slagtesvin 31–104 kg Fuldspalte-gulv 50 gylle 26,2 - 1310
2045 Høns, fritgående konsumæg gulvdrift + gødningskummer 3 Dybstrøelse 19,4 - 58,2
  -”- -”- 3 Fast gødning 29,1 - 87,3
            Sum: 4199,5
Luft

Beregning af kvælstofproduktion ved hjælp af skema A2
I stedet for ”Regnemaskinen” kan du benytte skema A2 til beregning af normproduktionen (eksempel 13a). I kolonne 2 - 4 skal du oplyse dyretype, staldsystem og antal af årsdyr eller producerede dyr. Herefter udfylder du gødningstype og kvælstofmængde pr. enhed i kolonne 5 og 6. Værdierne kan du finde i tabel 4.
Hvis dyretypen eller staldtypen ikke findes i tabel 4, skal du benytte normen for ”andre dyretyper eller staldsystemer”. Hvis dine dyr går ude hele året, med adgang til læskur med dybstrøelse, så skal du vælge det staldsystem der hedder ”dybstrøelse”. Hvis de både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen ”bindestald” for hele perioden.

Antallet af dyr skal du oplyse i antal enheder af dyretypen. For eksempel er antallet pr. enhed 10 stk. for slagtesvin, mens det er 100 stk. for høns og 1.000 stk. for slagtekyllinger.

I kolonne 7 skal du oplyse om korrektioner for afvigelse i ydelses- eller produktionsniveau. Beregningsmåde og kravene til dokumentation kan du læse om i kapitel 6.3.  I visse tilfælde kan du korrigere for udegående dyr.

Beregning af fosforproduktion ved hjælp af skema A2
Du kan beregne produktionen af fosfor i husdyrgødning ved hjælp af kolonnerne ”oplysninger om fosfor er til eget brug”. Tabelværdier for fosfor kan du finde i tabel 4.

6.3 Korrektion af kvælstof- og fosformængden

Du skal korrigere kvælstofmængden i husdyrgødningen, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Det samme gælder for fosformængden i husdyrgødningen.

Ved korrektionen beregnes en faktor, som skal ganges med normproduktionen. Korrektionen kan du beregne ved hjælp af ”Regnemaskinen” på hjemmesiden eller ved hjælp af formlerne i tabel 5 og tabel 8.

For hver husdyrart og staldtype må du kun benytte én af formlerne, type 1 eller type 2. Vælger du således at korrigere efter type 2, så skal der ikke samtidig korrigeres efter type 1.

Korrektion ved hjælp af ”Regnemaskinen”

Korrektion for både kvælstof (type 1 og 2) og fosfor (type 1 og 2) beregnes automatisk, når du taster oplysningerne ind i ”Regnemaskinen”.

Når korrektionsfaktoren regnes ud i hånden

Standardforudsætningerne står i tabel 5, som også inde- holder de formler, du skal bruge. Du kan skrive faktoren i skema A2 under kolonnen ”Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau”. Den korrigerede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal du skrive henholdsvis i kolonnen: ”kg kvælstof i alt”, og i kolonnen ”kg fosfor i alt”.

Tungsvin

Hvis din produktion afviger i forhold til standardforudsætningerne, som for slagtesvin er en afgangsvægt på 104 kg, skal du bruge korrektionsformel ”type 1” i tabel 5.

Korrektionstype 1

Korrektionsformel ”type 1” skal du bruge, hvis din produktion afviger i forhold til standardforudsætningerne. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (årsopdræt, tyrekalve (0-6 mdr.), fedekvæg, smågrise og slagtesvin). For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning, jf. tabel 5. Hvis formler af type 1 benyttes, skal du kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr fra planperioden. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse (kvæg).

Korrektionstype 2

Korrektionsformel ”type 2” kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), fedekvæg, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høner, hønniker og mink. Hvis du benytter formler af type 2, skal du have dokumentation for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og fodermængde og –sammensætning. Det skyldes, at beregning af korrektionsfaktorer kun må ske ud fra oplysninger om din virksomheds faktiske drift.

Du skal benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed, når du benytter egen avl til fodring af din besætning og blander foder ud fra egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen. Standardværdierne står i tabel 6 for kvæg og tabel 7 for svin.

Din dokumentation for type 2 korrektion skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden
15. september 2005 til 15. februar 2007. Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foder- planer eller afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende.

Eksempel 14a: Korrektionstype 2

I dette eksempel er benyttet korrektion af type 2. Der er tale om korrektion af gram råprotein pr. FE og af mælkeydelsen. Råproteinindholdet i eksemplet er 165 gram pr. FE, mælkeydelsen er 7900 kg mælk pr. årsko, og protein i mælk er 3,41 %. FE pr. årsko svarer til standardværdien og kan findes i tabel 11. ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - (kg mælk/årsko x % -protein i mælk/638) - 1,7) / 136,5 = ((6593 x 165/6250) - (7900 x 3,41/638) - 1,7) / 136,5 = 0,98. Korrektionsfaktoren bliver 0,98,og skal skrives i kolonnen eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv. i skema A2 til beregning af normproduktionen. Normproduktionen ganges med denne faktor på samme måde som i eksempel 13b.



I skemaet vises eksempel 13b med korrektionstype 1. Her er mælkeydelsen på 7900 kg mælk pr. årsko. Forskellen på stan- dardforudsætninger for mælkeydelse og den reelle ydelse er: 8971 - 7900 = 845 kg mælk pr. årsko. For hver 100 kg mælk i forskel korrigeres gødningsproduktionen af kvælstof med 0,6 %. Den samlede korrektion bliver (845 kg /100 kg) x 0,006 = 0,051. Korrektionsfaktoren for ændret ydelsesniveau, som normproduktionen skal ganges med, bliver derfor: 1 - 0,051 = 0,95.

Eksempel 13b: Korrektionstype 1 for ændret mælkeydelse

Luft
Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof
Besæt-
ningsnr.
Dyretype
Se tabel 4
Staldtype
Se tabel 4
Antal
enheder
af
dyretypen
Se tabel 4
Gødningstype
Se tabel 4
Kg kvælstof
pr. enhed
af dyre-
typen

Se tabel 4
Eventuel
korrektions-
faktor for
ydelses-
eller
produktions-
niveau mv.
Se tabel 5
Kg kvælstof
i alt (kgN)
beregnes som:
kolonne 4 x 6 x 7
1 2 3 4 5 6 7 8
3020 Årsko uden opdræt,
(malkekvæg, tung race
)
Dybstr., lang ædeplads med fast gulv 20 Dybstr. 89,1 0,95 1692,9
  -”- -”- 20 Gylle 48,1 0,95 913,9
  Sum: 2606,8
Luft

Korrektion af kvælstofmængden ved  afgræsning af arealer med MVJ-aftale 
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som en jordbrugsvirksomheds udegående husdyr afsætter på arealer, hvor der er givet tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i 2006, 2002 eller tidligere efter ordningerne ”Miljøvenlig drift af græsarealer” eller ”Pleje af græs og naturarealer”. Dette gælder ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og på virksomheder udenfor registeret. Er der tale om gødning afsat på arealer tilhørende registrerede virksomheder benyttes skema B1 til dokumentation af husdyrgødningsoverførslen. Er der tale om gødning afsat på arealer tilhørende ikke registrerede virksomheder dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med græsningsaftale som minimum indeholder: Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser, græsningsperioden, og størrelsen af græsningsarealet . Kvælstofmængden skal indgå i din virksomheds produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningerne ”Miljøvenlig drift af græs og naturarealer” eller ”Ordningen med etablering af vådområder”. For arealer, der falder ind under disse tilsagn, og hvor der er pligt til afgræsning, gælder dog, at du kan fratrække husdyrgødningen, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, samt at afgræsningen fore- tages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

Korrektion af kvælstofmængden ved afgræsning af særlige natur-arealer uden MVJ-aftale
1. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegåendehusdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale kan tillige fratrækkes, når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder, som er med i Register for Gødningsregnskab når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men alene må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet. Sådanne arealer kan være:
a. beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, uden mulighed for omlægning eller
b. omfattet af fredningsbestemmelser herom eller
c. omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed, (hegningsaftaler).
Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres ved at udfylde skema B1.
2. Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende be- drifter udenfor Register for Gødningsregnskab kan du, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning undtagelsesvist fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne. Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses og det skal gælde at der alene må tilføres gødning forårsaget af afgræsningen. Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor i a., b. og c. Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres med græsningsaftale som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser, græsningsperioden og størrelsen af afgræsningsarealet.
Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på eksempelvis brakarealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.

Eksempel 14b: Korrektion ved afgræsning af særlige arealer

Luft
Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof
Besæt-
ningsnr.
Dyretype
Se tabel 4
Staldtype
Se tabel 4
Antal
enheder
af
dyretypen
Se tabel 4
Gødningstype
Se tabel 4
Kg kvælstof
pr. enhed
af dyre-
typen

Se tabel 4
Eventuel
korrektions-
faktor for
ydelses-
eller
produktions-
niveau mv.
Se tabel 5
Kg kvælstof
i alt (kgN)
beregnes som:
kolonne 4 x 6 x 7
1 2 3 4 5 6 7 8
4142 Årsopdræt
(Småkalve, 0-6
mdr., tung race)
Dybstr. (hele arealet) 4 Dybstr. 26,7 - 106,8
4269 Årsopdræt
(Kvier/stude, 6
mdr.-kælvning
(28 mdr.)
/slagtning, tung
race)
Sengestald med
spaltegulv
(kanal, liniespil)
4 Gylle 36,3 0,46 66,7
  Sum: 173,5
Luft

I eksempel 14b afgræsses et areal omfattet af MVJ-ordningen “Pleje af græs og naturarealer med afgræsning” af 4 kvier i 6,5 måned.

Dyrene er på stald i 5,5 måned. Korrektionsfaktoren skal du beregne som den tid, hvor dyrene er på stald, og bliver 5,5 / 12 = 0,46. Korrektionsfaktoren skrives i kolonne 7. I eksemplet korrigeres der kun for kvælstofmængden i gyllen, fordi småkalvene ikke er udegående.


6.4 Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2006/07

Du skal medtage forbruget af kvælstof i husdyrgødning i gødningsregnskabet. Forbruget kan du beregne fra din ajourførte gødningsplan, skema A2, andre godkendte skemaer eller andre godkendte edb-programmer.  Forbruget kan du beregne ved at lægge startlager og  normproduktion sammen og trække slutlager fra. Herefter tillægger/fratrækker du husdyrgødning, der er modtaget/afsat.

Dit startlager for planperioden 2006/07 skal være det samme som dit slutlager i 2005/06. I gødningsregnskabet for 2005/06 (skema B) står slutlageret pr. 31. juli 2006 i rubrik ø.

Slutlageret får du ved at trække den mængde husdyrgød-

ning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2007, fra lagerstatus 31. juli 2007. Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang fra 1. august 2006, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2006. Herefter fratrækker du den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden
31. december 2006.

6.5 Andel af kvælstof i husdyrgødning, du skal medtage i planperioden 2006/07

Det er kun en vis andel af det brugte kvælstof i husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet. Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, skal du lave en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet.

Andelen af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskab for 2006/07 Eksempel 15:

  Andel
Svinegylle 75 %
Kvæggylle 70 %
Minkgylle 70 %
Fjerkrægylle 70 %
Dybstrøelse 45 %
Anden husdyrgødning 65 %
Fast gødning 65 %
Alje 65 %
Afgasset biomasse 1)
Blanding af husdyrgødninger 2)
Forarbejdet husdyrgødning 3)

1) Producenten laver beregningen ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver.
2) Beregnes forholdsmæssigt ud fra gødningstype og -mængde.
3) Beregnes af producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter før slutanvendelse.

Hvis du har brugt en blanding af 2000 kgN fra svinegylle og 3000 kg N fra kvæggylle, bliver andelen  72 % ((2000 kg N x 75 % + 3000 kg N x 70 %)/500 kg N).

Hvis dyrene går ude hele året

Hvis dyrene går ude hele året, skal du for søer på friland anvende gødningstypen ”anden husdyrgødning”, og andelen er 65 %. Anderledes er det, hvis du f.eks. har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen dybstrøelse benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen ”bindestald” for hele perioden.

Dispensation ved husdyrsygdomme

Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav til håndteringen af husdyrgødning. Disse krav kan føre til, at gødningsværdien nedsættes. Vi kan i sådanne tilfælde efter skriftlig ansøgning tillade, at udnyttelseskravet nedsættes.
Har vi givet dispensation fra det normale udnyttelseskrav, skal du medtage gødningen under gødningstypen ”blandet gylle” med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.

6.6 Forbrug af forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2006/07

Du skal medtage forbruget af kvælstof fra forarbejdet husdyrgødning i gødningsregnskabet. Forbruget kan du beregne ved hjælp af skema A2.

Ved forarbejdet husdyrgødning forstår vi i denne sammenhæng produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse.
Forarbejdet husdyrgødning opdeles ud fra kvælstofind- hold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan både være organiske og uorganiske produkter.

Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen med forskellig sammensætning og ind- hold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Bestemmelser for forarbejdningsanlæg kan du læse om i kapitel 11.

Du beregner forbruget af forarbejdet husdyrgødning ved at lægge startlager og produktion sammen og fratrække slutlager. Herefter tillægger/fratrækker du den mængde forarbejdet husdyrgødning, som du har modtaget/afsat.

Startlageret for planperioden 2006/07 skal være det samme som dit slutlager i 2005/06 (rubrik æ). Slutlageret for 2006/07 får du ved at trække den mængde forarbejdet husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2007, fra størrelsen af dit lager pr. 31. juli. Dit slutlager kan kun i særlige tilfælde være negativt.

6.7 Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet

Det er kun en vis andel af det brugte kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet.

Producenten beregner kravet til udnyttelse. I kap. 11 kan du læse om reglerne for dette.

6.8 Kvitteringer for leverancer af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning (skema B1)

Hvis du afsætter husdyrgødning, skal du have en skriftlig gødningskvittering (Skema B1) fra modtagerne. Du skal sende en underskrevet kvittering til os sammen med gødningsregnskabet.

Hvis du sender gødningsregnskabet elektronisk, skal du ikke indsende gødningskvitteringer, men du skal opbevare kvitteringerne på din virksomhed.

Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, skal du også have en skriftlig kvitte- ring fra modtagerne (gødningskvittering, skema B1). Den skal du også sende sammen med gødningsregnskabet. Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt, skal du medtage den afsatte mængde kvælstof i dit eget gødningsregnskab.

Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt eller til andre i øvrigt, kan du trække den afsatte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab, hvis gødningen er anmeldt til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer. I de tilfælde skal du betale kvælstofafgift, se kap. 11.

6.9 Afsætning af kvælstof til udlandet

Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du nu mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Fradraget beregnes på samme måde som for indgåede husdyrgødningsaftaler. Det betyder, at den del af kvælstoffet, du afsætter ud af landet, udgår af dit gødningsregnskab.

Som afsætter af husdyrgødning ud af landet, skal du kunne dokumentere mængde, kvælstofindhold samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, evt. virksomheds-ident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør, og lignende.

Hvis du afhænder husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (f.eks. afbrænding), skal du være opmærksom på, at du skal have tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen efter Miljøministeriets regler og efter bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til, og fra Det Europæiske Fællesskab (Transportforordningen).

Herudover skal du være opmærksom på, at transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. Endelig skal du være opmærksom på, at du som afsætter af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal overholde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig- genders (Fødevarestyrelsens) regler og bestemmelser ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter (Biproduktforordningen).

Af kravene for samhandel (Biproduktforordningens bilag VIII, kapitel III) fremgår, at uforarbejdet ”gylle” kun må sendes mellem medlemslandene, hvis der er tale om ”gylle” fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien.

Ved ”gylle” forstås her ”alle ekskrementer og/eller urin fra opdrættede dyr (produktionsdyr) med eller uden strøelse, samt guano (fuglegødning), som kan være enten uforarbejdet eller forarbejdet i et biogasanlæg eller komposteringsanlæg.

Du må dog gerne samhandle ”gylle”, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er dog en betingelse, at området ikke er underlagt restriktioner på grund af smitsom husdyrgødning.

Ifølge forordningen skal du ved eksport til tredjelande kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingelserne, således at de danske myndigheder får mulighed for at udarbejde et eksportcertifikat.

Eksempel 16: Gødningskvitteringer (skema B1, dette skema er vedlagt som bilag bagerst i vejledningen):

Luft

Eksempel 16: Gødningskvitteringer (skema B1, dette skema er vedlagt som bilag bagerst i vejledningen

Luft

Krav til gødningskvitteringer (skema B1)

Gødningskvitteringer (skema B1) skal være udfyldt se- nest 31. juli 2007, være skriftlige og indeholde følgende oplysninger:
• navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,
• navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,
• det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen og typen af husdyrgødning. For blandinger af forskellige typer af husdyrgødning skal man også oplyse den andel af kvælstof, der skal medtages i gødningsregnskabet,
• oplysning om, hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers areal eller ved levering af gødning,
• det totale antal kg kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og den andel af kvælstof, som skal medtages i gødningsregnskabet,
• det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarer til, og
• oplysning om, hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved at angivers dyr græsser på et MJV areal med aftale om 0 kg N,
• modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift,
• afkrydsning af om modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng.

Afgasset biomasse

For afgasset biomasse gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning. Der skal derfor laves skriftlige gødningskvitteringer ved leverancer til og fra biogasanlæg eller mellem virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Kvitteringer for husdyrgødning afsat til biogas- og fællesanlæg skal dog ikke indsendes til Plantedirektoratet.

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst en gang inden for den planperiode hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer, som tidligere nævnt i dette kapitel og i kapitel 8.

Den andel af kvælstoffet, du skal medtage i gødningsregnskabet, skal du beregne forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. For af- gasset gylle kan andelen i stedet sættes som andelen for svinegylle, hvilket i 2006/07 er 75 %.

Biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg
For hver planperiode indberetter biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg leverancer af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse. Se også kapitel 11, hvor kravene til dokumentation af forbrænding af husdyrgødning også beskrives. Du skal ikke sende gødningskvitteringer (Skema B1) ind, hvis du leverer til et biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg.






[Forside - Bund - Indhold - Forrige/Næste]

Version 1.0 Oktober 2006 © Plantedirektoratet,
Udgivet af Plantedirektoratet.