Luft Plantedirektoratets logo

 


Luft

[Forside - Bund - Indhold - Forrige/Næste]



9 Gødningsregnskabet punkt for punkt (skema B)

Gødningsregnskabet for planperioden 2006/07 skal du udarbejde og indberette til os senest den 31. marts 2008. I gødningsregnskabet skal du oplyse om:
• det tilladte forbrug af kvælstof (kvoten) og
• det faktiske forbrug af kvælstof i både husdyr-gødning, forarbejdet husdyrgødning, handelsgød-ning, urea og anden organisk gødning.

efterafgrøder, og
harmoniforhold.

Gødningsregnskabet er fortrykt med oplysninger om dine leverancer af gødning, de oplysninger, du tidligere har givet, samt din kvote, hvis du har indtastet din Gødningsplanlægning i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling (se kapitel 3).
Indkaldelsen til gødningsregnskabet sendes til dig omkring december 2007. Med indkaldelsen sender vi et gødnings-regnskabsskema for planperioden 2006/07. Samtidigt modtager du indkaldelse til husdyrindberetning.  Der er fra planperioden 2005/2006 oprettet en fælles elektronisk indberetningsside for gødnings- og husdyrindberetning på www.landbrugsindberetning.dk. Du kan med fordel indberette via Internettet, ellers skal du sende et udfyldt skema B. Det er vigtigt, at dit CVR-nummer står på gødningsregnskabet, ellers er det svært at identificere din bedrift og registrere, at du har indsendt dit gødningsregnskab. Når du indberetter via Web-siden, vil dine oplysninger om husdyrhold og -gødning blive over- ført direkte til dit gødningsregnskab. Sammen med gødningsregnskabet får du en personlig kode, som du skal bruge, hvis du sender oplysningerne ind elektronisk. Du vil så automatisk få en kvittering på, at du har sendt regnskabet.

Du kan også sende dit gødningsregnskab til os direkte fra ”Bedriftsløsning” og ”Næsgaardmark”.

På Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk har du desuden adgang til gødningsregnskaber fra tidligere planperioder, til og med 2004/2005, hvis du før har indberettet til os. Her skal du bruge dit daværende login. Du kan bl.a. finde oplysninger om slutlagre og udbragte mængder af handels- og husdyrgødning. Hvis du har rettelser til et gødningsregnskab for en tidligere planperiode, skal du vedlægge en forklaring på rettelsen og en skriftlig dokumentation.

9.1 Arealopgørelse

Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede og udtagne areal fra skema A, rubrik a. Hvis du ikke har husdyr eller ikke modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal du ikke oplyse dit harmoniareal.

9.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning

Når du gør dit samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning op, skal du medtage dit start- og slutlager, normproduktion og overførslerne af kvælstof i husdyrgødning. Se kapitel 6.

Eksempel 22: Beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning

Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning kg kvælstof
Startlager pr. 1. august 2006 1470 kg
Normproduktion 1. august 2006 til 31. juli 2007 + 3880 kg
Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 + kg
Afsat husdyrgødning samt kg N afsat til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg
i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007
-530 kg
Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg   - kg
Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler   - kg
Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr   - kg
Lagerstatus pr. 31. juli 2007 400 kg  
Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2007)
- 300 kg  
Slutlager pr. 31. juli 2007 (Beregnes som rubrik 307 – 306) = 100 kg - 100 kg
Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 (Beregnes
som rubrik 310 + 303 + 304 - 305 – 309)
= 4720 kg

Startlager pr. 1. august 2006

Dit startlager er fortrykt på det gødningsregnskabsskema, som vi sender til dig. Startlageret vil svare til det slutlager, som du indberettede i gødningsregnskab for 2005/06.

Normproduktion af husdyrgødning

Hvis du bruger den elektroniske indberetning eller Regnemaskinen på hjemmesiden beregnes normproduktionen ud fra de oplysninger om husdyrproduktionen på din virksomhed, du indtaster.

Fradrag for MVJ 0N arealer

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på arealer, hvor der er givet tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan i særlige tilfælde fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. kapitel 6.3.

Husdyrgødningsoverførsler

Den kvælstofmængde, der er afsat i husdyrgødning, skal du overføre fra skema B1, rubrik 161. Du kan kun fratrække den mængde kvælstof, som modtagerne har kvitteret for på skema B1, og kun når modtageren er tilmeldt vores register for gødningsregnskab, jf. kapitel 6.

Hvis du har indgået en græsningsaftale med en virksomhed der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du også indgå en aftale om overførsel af husdyrgødning. Der er ikke forskel på, om det er dyrene, der udbringer gødningen, eller gødningen udbringes på anden måde. I eksempel 22 er der afsat 530 kg.

Du skal ikke indsende gødningskvitteringer (skema B1) for husdyrgødning leveret til biogasfællesanlæg, forbrændings-, eller forarbejdningsanlæg, da disse leverancer bliver indberettet af biogasfælles- eller forarbejdningsanlægget.

Husdyrgødning afsat til udlandet

Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, skal mængden af kvælstof der afsættes fremgå her. Se kapitel 6.9.

Husdyrgødning afbrændt i godkendt forbrændingsanlæg
Hvis du har et forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed, kan du fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis kontrolbetingelserne, som fremgår af kapitel 11.4 er opfyldt.

Slutlager pr. 31. juli 2007 mv.

Når du fratrækker den husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december fra lagerbeholdningen pr. 31. juli, får du dit slutlager. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal du medtage som startlager for planperioden 2007/08. Hvis der er blandet anden organisk gødning i lageret af husdyrgødning, f.eks. i gylletanken, regnes blandingen som husdyrgødning, når du gør dit lager op. Det betyder, at mængden af kvælstof fra anden organisk gødning skal lægges til.

I eksempel 22 var lageret på 400 kg N den 31. juli. Derefter er der brugt 300 kg N i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2006. Slutlageret beregnes således: 400 kg N - 300 kg N = 100 kg N, som skrives i rubrik ø og føres ud til højre i skemaet.

Slutlager ved 0-30 DE

Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller derunder, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre en mængde, der sammenlagt svarer til din normproduktion og den mængde husdyrgødning, som du har modtaget.

Slutlager ved mere end 30 DE

Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 % af summen af din normproduktion og den mængde husdyrgødning, som du har modtaget.

Andre regler om slutlagerets størrelse

Der er intet krav til størrelsen af dit slutlager, hvis mere end 75 % af din produktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns med gødningsbånd eller - kælder under burene må du have et slutlager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode.

9.3 Forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning

Du skal indberette dit forbrug af forarbejdet husdyrgødning. Du kan læse om reglerne i kapitel 6.6.

9.4 Andel af kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet

Dit forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, du skal anvende for husdyrgødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B. Den andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet, fastsættes af producenten ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter før slutanvendelse.

Eksempel 23: Beregning af andelen af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet
Gødningstype Kg kvælstof i alt Andel, der
skal indgå
i gødnings-
regnskabet
Kg kvælstof, der
skal indgå i
gødnings-
regnskabet
1 2 3 4
Svinegylle
Kvæggylle
Minkgylle
Fjerkrægylle
Fast gødning
Ajle
Dybstrøelse
Anden husdyrgødning
Afgasset biomasse
Blandinger af husdyrgødning
Forarbejdet husdyrgødning
1529
1481


95

1615
75 %
70 %
70 %
70 %
65 %
65 %
45 %
65 %

1147
1037


62

727
I alt 4720   2973

Samlet forbrug af kg kvælstof

Dit samlede forbrug af kvælstof skal du oplyse i kolonne 2 ud for den enkelte gødningstype. Når du tæller forbruget sammen, skal du nå frem til det samme resultat som summen af forbruget af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der er beregnet i rubrik 308 og 181. I eksempel 23 er der brugt 1529 kg N i svinegylle og  1615 kg N fra dybstrøelse, 1481 kg N fra kvæggylle og 95 kg N fra fast gødning tilsammen 4720 kg N.

9.5 Forbrug af handelsgødning

Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne indholdet af kvælstof fuldt ud i dit gødningsregnskab. Fra den 1. august 2006 må du ikke længere anvende ammo- niak til foderformål med mindre miljøministeren har givet dispensation, og du kan kun i disse tilfælde fratrække det i mængden af handelsgødning. Når du opgør dit samlede forbrug af handelsgødning, skal du medtage dit start- og slutlager og indkøbt handelsgødning.

Eksempel 24: Beregning af virksomhedens forbrug af handelsgødning

Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning kg kvælstof
Startlager pr. 1. august 2006
(overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2005/06)
0
Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 + 1509 5)
Lagerstatus pr. 31. juli 2007 + 0  
Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005)
- 400
Slutlager pr. 31. juli 2007 12) = -  400  w  -  400
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 = 1909 x

Startlager pr. 1. august 2006

Det fortrykte startlager pr. 1. august 2006 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2005/06, rubrik w.

I eksempel 24 er der et startlager på 0 kg N.

Nytilmeldte virksomheder

Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2005/06, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2006 på følgende måde: Den leverede og udbragte handelsgødning i den foregående planperiode skal du fratrække den mængde kvælstof i handelsgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2006.

Indkøbt handelsgødning

Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra gødningsforhandlerne. Hvis du har solgt handelsgødning videre til andre tilmeldte virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. I eksempel 24 er der indkøbt 1509 kg N. Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet.

Videresalg af handelsgødning

Når du videregiver handelsgødning, skal du ved dateret faktura eller lignende driftsbilag dokumentere, hvilken mængde kvælstof, du har videregivet. Se også kapitel 12.

Slutlager pr. 31. juli 2007 mv.

Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2007. Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset hvor du opbevarer gødningen. Det gælder f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder, der gødskes i perioden 1. august til 30. september 2007, og som høstes eller afgræsses inden 31. december 2007. Slutlageret (rubrik w) skal du derefter gøre op som lager- status den 31. juli 2007 (rubrik 706) og trække den handelsgødning fra, du har brugt til de sent høstede afgrøder mellem den 1. august og den 30. september 2007 (rubrik 705). På denne måde vil et forbrug til de sent høstede afgrøder blive medregnet i planperiodens samlede forbrug.

Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2007/2008.

I eksempel 24 var lagerstatus 0 kg N pr. 31. juli 2007. Der blev derefter brugt 400 kg N mellem den 1. august og den 30. september 2007 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007. Slutlageret beregnes således: 0 kg N - 400 kg N = - 400 kg N, som anføres i rubrik w og føres ud til højre i skemaet (rubrik 707).

Samlet forbrug af handelsgødning

I rubrik 707 beregner du det samlede forbrug af kvælstof i handelsgødning i planperioden ved at lægge tallene sammen i rubrikkerne ovenfor.

I eksempel 24 er det samlede forbrug 1509 kg N -  (- 400 kg N) = 1909 kg N. Bemærk at et negativt startlager, som skal fratrækkes indkøbt handelsgødning, reelt bliver lagt til forbruget således, at forbruget til afgrøder i perioden 1. august 2007 til 30. september 2007 bliver medregnet i det samlede forbrug i planperioden 2006/07.

9.6 Forbrug af kvælstof i urea

Når du opgør dit samlede forbrug af kvælstof i urea, skal dit start- og slutlager og den købte mængde indgå. Du skal opgøre forbruget på samme måde som efter retningslinierne i kapitel 9.5 for kvælstof i handelsgødning.

For urea beregnes andelen af kvælstof med 100 %. Det samlede forbrug af urea er derfor lig med den andel, du skal medtage i gødningsregnskabet.

9.7 Samlet forbrug af kvælstof (anden organisk gødning, forarbejdet husdyrgødning, urea)

Hvis du har brugt anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, f.eks. spildevandsslam, skal du medtage forbruget i dit gødningsregnskab. Forbruget skal du ikke medregne i dit start- og slutlager. Du skal i øvrigt gøre forbruget op efter samme retningslinier som i kapitel 9.5 for kvælstof i handelsgødning.

Eksempel 25: Beregning af det samlede forbrug af anden organisk gødning

Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning,
forarbejdet husdyrgødning og urea.
kg kvælstof
Startlager pr. 1. august 2006 0
Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 250
Lagerstatus pr. 31. juli 2007 + 0
Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007
(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007)
- 0
Slutlager pr. 31. juli 2007 =   0  y - 0
Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet = 250 y

Hvis du har modtaget anden organisk gødning

Den kvælstofmængde i anden organisk gødning, der er leveret til din virksomhed, vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, som du modtager. Oplysningen bygger på vores indberetninger om leverancer i perioden
1. august 2006 til 31. juli 2007.

Type, mængde og indhold af kvælstof i den indkøbte anden organiske gødning skal du kunne dokumentere ved hjælp af opgørelser fra din leverandør.

I eksempel 25 har virksomheden fået leveret 250 kg N i kartoffelfrugtsaft i efteråret 2006 til en overvintrende afgrøde, der høstes i 2007.

9.8 Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal medtages i gødningsregnskabet

Dit forbrug af kvælstof i anden organisk gødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, du skal anvende for anden organisk gødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B.

Eksempel 26: Beregning af den andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal medtages i gødningsregnskabet

Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal indgå i gødningsregnskabet
Gødningstype Kg kvælstof i alt Andel, der
skal indgå
i gødnings-
regnskabet
Kg kvælstof, der
skal indgå i
gødnings-
regnskabet
1 2 3 4
Spildevandsslam

Komposteret husholdningsaffald

Kartoffelfrugtsaft

Pressesaft fra grøntpillefabrikation

Have- og parkaffald

Andre typer af anden organisk gødning




250
45%

20%

50%

40%

0%

40%




125
I alt 250   125

Hvis der er blandet anden organisk gødning i et lager af husdyrgødning eller i et lager af forarbejdet husdyrgødning, beregnes blandingen som henholdsvis husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

I eksempel 26 er der brugt 250 kg N i kartoffelfrugtsaft, hvor en andel på 50 % skal indgå i gødningsregnskabet, svarende til 125 kg N.

Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning
I rubrik 192 beregner du det samlede forbrug af kvælstof i anden organisk gødning i planperioden ved at lægge tallene sammen i rubrikkerne ovenfor.

9.9 Samlet opgørelse

Den samlede kvælstofkvote skal du overføre fra skema A, rubrik o. Dit samlede forbrug af gødning beregner du ved at lægge forbruget af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (rubrik 610), handelsgødning (rubrik 707), urea (rubrik 813) og anden organisk gødning (rubrik 193) sammen. Til slut trækker du forbruget fra kvoten. Resultatet skal være større end eller lig med nul, for at du overholder reglerne om tilførsel af gødning.

Eksempel 27:

Bruges tallene fra eksempel 23, 24 og 26, fås et samlet forbrug på (2973+1909+125) kg N = 5007 kg N. Hvis kvælstofkvoten er 4880 kg N, er der således brugt 127 kg N mere end kvoten.

I rubrik 401 afkrydses for Ja, hvis en eller flere afgrøder er korrigeret for forventet højere udbytte. I rubrik 405 afkrydses for Ja, hvis normproduktionen af husdyrgødning er korrigeret i forhold til standardforudsætningerne.

9.10 Opgørelse af lovpligtige efterafgrøder

Hvis din virksomheds areal er på under 10 ha, er du ikke omfattet af kravet om efterafgrøder. Du skal så kun sætte ”X” i rubrik 113. De andre rubrikker under punkt 10 skal du ikke udfylde.
Ud fra oplysningerne i gødningsregnskabet 2005/06 om udbragt antal dyreenheder (rubrik 209) og harmoniareal (rubrik 107) kan du beregne, om der i 2005/06 blev udbragt mere eller mindre end 0,8 DE/ha. Hvis der har været udbragt forarbejdet husdyrgødning og/eller anden organisk gødning i 2005/06, skal denne mængde regnes om til dyreenheder og lægges til den udbragte mængde. For anden organisk gødning og for forarbejdet husdyrgødning svarer 100 kg total N til én dyreenhed.

9.11 Opgørelse af harmoniforhold

Den samlede mængde udbragt husdyrgødning skal du gøre op i antal dyreenheder. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og/eller du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde rubrik 209 med 0 (udbragt husdyrgødning i alt (DE)). I kapitel 8 kan du se et eksempel på, hvordan du opgør harmoniforholdet. I rubrik 404 afkrydser du ”Ja”, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2006/07.

I rubrik 405 skal du krydse ”Ja”, hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2007/08. Du skal krydse ”Ja” i rubrik 406, hvis din virksomhed indgik i en produktionsmæssig sammenhæng i planperioden 2006/2007. (Se afsnit 8.2).

Endelig skal du datere og underskrive gødningsregnskabet.

9.12 Web-indberetning

For at benytte den elektroniske indberetning skal du bruge dit CVR-nr. og den adgangskode, der står på det indkaldelsesbrev, du får i slutningen af 2007. Med disse kan du logge ind på www.landbrugsindberetning.dk. Du skal først oplyse, om du har husdyr eller har modtaget husdyrgødning, det bruger programmet til at sortere i de oplysninger, du skal indberette. Hvis du for eksempel er planteavler, og ikke har modtaget husdyrgødning, vil du kunne springe en stor del af indberetningen over, og det er kun de relevante felter, der vil være markeret.

Web-siden er opbygget, så du hele tiden har et overblik over hvor du er, hvad du har indberettet, og hvad du mangler at indberette. Du kan med fordel læse kvik-guiden for at få et overblik over processen inden du går i gang. For hvert punkt er der hjælpetekster og små vejledninger til at guide dig undervejs.

Du kan gemme de oplysninger du har tastet ind og vende tilbage senere. Du kan også uploade dine oplysninger direkte fra ”Bedriftsløsning” eller ”Næsgaardmark”.

Har du husdyrhold kan du med fordel benytte Regnemaskinen til at beregne din produktion af gødning og kvælstof. Nedenfor kan du se et eksempel på en beregning fra et svinehold, og opbygningen på Web-siden.

Luft

webside

Luft





[Forside - Bund - Indhold - Forrige/Næste]

Version 1.0 Oktober 2006 © Plantedirektoratet,
Udgivet af Plantedirektoratet.