Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2006/2007

Tabel 3: Grønne marker

Afgrøder, der kan bruges til ’Grønne marker’
Vintersæd	Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale
Majs	Fodermajs
Græsmarkafgrøder	Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug
Rodfrugter	Roer Fabriks- og industrikartofler
Frøafgrøder	Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær	Sildige frilandsgrønsager Frugt- og bærkultur
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Efterafgrøder	Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der bruges som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder.
Andre afgrøder	Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.
Udtagne arealer	Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.

Nedpløjning

Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den
20. oktober.