[Forside] – [Top - Bund]

Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2006/2007

Kolofon

Titel: Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2006/2007
Udgiver: Plantedirektoratet
Ansvarlig institution: Plantedirektoratet
Copyright: Plantedirektoratet
Emneord: Gødningsplanlægning, Gødningsregnskab, Plantedække, Harmoniregler, Kvælstofkvote, Kvælstofnorm, Kvælstofforbrug, Husdyrindberetning, Landbrugsindberetning, Register for Gødningsregnskab, Registrering, Brødhvede, Handelsgødning

Resumé:
Der er, som led i aftalen om Vandmiljøplan I, II og III, indført et regelsæt om, hvor meget jordbrugsvirksomheder må gødske. Reglerne findes i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, samt Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/2007.

Plantedirektoratet udarbejder en vejledning om reglerne. Vejledningen indeholder eksempler, tabeller og skemaer til brug for udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Desuden findes en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt skema til ansøgning om tildeling af brødhvedenorm.

Virksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, er omfattet af reglerne. For virksomheder der opfylder bestemte kriterier er det obligatorisk at være registrerede. For hver af disse virksomheder må det samlede forbrug af kvælstof ikke overstige kvælstofkvoten. Kvælstofkvoten kan beregnes ved virksomhedens udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsregnskab kan indberettes sammen med husdyr på www.landbrugsindberetning.dk

Foruden registrerede virksomheder er jordbrugsvirksomheder med et samlet areal på mindst 10 ha omfattet af reglerne om plantedække og etablering af efterafgrøder, og virksomheder med erhvervsmæssige dyrehold er omfattet af harmonireglerne.

Sprog: dansk
Den elektroniske versions ISBN: 87-91429-22-6
Den trykte versions ISBN: 87-91429-21-8
Version: 1.0
URL: http://www.pdir.dk/
Dato: 2006-10-19
Format: html, css, gif, jpg, pdf.
Inventarliste: index.htm, indhold.htm, kap00.htm, kap01.htm, kap02.htm, kap03.htm, kap04.htm, kap05.htm, kap06.htm, kap07.htm, kap08.htm, kap09.htm, kap10.htm, kap11.htm, kap12.htm, kap13.htm, kap14.htm, kap15.htm, kap16.htm, kap17.htm, kap18.htm, kap19.htm, kap20.htm, kap21.htm, kap22.htm, kap23.htm, kap24.htm, kap25.htm, kap26.htm, kap27.htm, kolofon.htm, regnskab.css, ren.htm, fors.jpg, getacro.gif, transp.gif, pd.gif, s08.gif, s09.gif, s28.gif, s39.gif, s93.gif, vejledning_og_skemaer_06.pdf

Plantedirektoratet
Skovbrynet 20
2800 Kgs. Lyngby
Att.: Sektor for Miljø
Tlf.: 45 26 36 00
Mail: pdir@pdir.dk
www.pdir.dk

Indholdsfortegnelse

• Resumé

• Generelle oplysninger (retsgrundlag og brug af oplysninger)
  • 1.1 Retsgrundlag
  • 1.2 Oplysning om brug af personoplysninger

• 2 Tilmelding til ’Register for Gødningsregnskab’
  • 2.1 Hvem skal tilmelde sig (tilmeldingspligt)?
  • 2.2 Hvem kan tilmelde sig (frivillig tilmelding)?
  • 2.3 Hvem kan ikke tilmelde sig?

• 3 Fælles indberetning og gødningsplanlægning
  • 3.2 Gødningsplanlægning
  • 3.3 Oplysninger du skal indberette i forbindelse med enkeltbetaling
  • 3.4 Oplysninger til gødningsplanlægningen
  • 3.5 Korrektion for højere udbytte, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler m.m.
  • 3.6 Forventet højere udbytte
  • 3.7 Konsulenterklæring
  • 3.8 MVJ-Aftaler m.v.
  • 3.9 Kvælstofnormer for græs
  • 3.10 Kvælstofnorm til brødhvede
  • 3.11 Øvrige gødningsoplysninger og planlægning af forbrug
  • 3.12 Gødningsplanlægning i skema A
  • 3.13 Kvælstofprognosen

• 4 Skema A (specialafgrøder) og gødningsplanlægning
  • 4.1 Gødningsplanlægning (24. april 2007)

• 5 Plantedække og efterafgrøder
  • 5.2 Krav om pligtige efterafgrøder i efteråret 2007
  • 5.3 Opsparing af pligtige efterafgrøder

• 6 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
  • 6.1 Indberetning af husdyrproduktion og brug af Regnemaskinen
  • 6.2 Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2006/07
  • 6.3 Korrektion af kvælstof- og fosformængden
  • 6.4 Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2006/07
  • 6.5 Andel af kvælstof i husdyrgødning, du skal medtage i planperioden 2006/07
  • 6.6 Forbrug af forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2006/07
  • 6.7 Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet
  • 6.8 Kvitteringer for leverancer af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning (skema B1)
  • 6.9 Afsætning af kvælstof til udlandet

• 7 Anden organisk gødning
  • 7.1 Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanlægningen (skema A)

• 8 Harmoniregler om tilladt forbrug af husdyrgødning
  • 8.1 Hvem er omfattet af reglerne om harmoni?
  • 8.2 Harmonikrav
  • 8.3 Harmoniarealet
  • 8.4 Gødningskvitteringer og forpagtningsaftaler

• 9 Gødningsregnskabet punkt for punkt (skema B)
  • 9.1 Arealopgørelse
  • 9.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning
  • 9.3 Forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning
  • 9.4 Andel af kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet
  • 9.5 Forbrug af handelsgødning
  • 9.6 Forbrug af kvælstof i urea
  • 9.7 Samlet forbrug af kvælstof (anden organisk gødning, forarbejdet husdyrgødning, urea)
  • 9.8 Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal medtages i gødningsregnskabet
  • 9.9 Samlet opgørelse
  • 9.10 Opgørelse af lovpligtige efterafgrøder
  • 9.11 Opgørelse af harmoniforhold
  • 9.12 Web-indberetning

• 10 Pilotprojekt om Balanceregnskaber

• 11 Forarbejdnings- og forbrændingsanlæg for husdyrgødning
  • 11.1 Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning
  • 11.2 Forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
  • 11.3 Modtagelse af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning på centrale anlæg
  • 11.4 Afbrænding på eget gårdanlæg
  • 11.5 Behandling af forbrændingsasken

• 12 Handelsgødning, videregivelse/levering
  • 12.1 Kvælstofafgift

• 13 Afmelding fra ’Register for Gødningsregnskab’
  • 13.1 Hvis du ønsker at afmelde dig
  • 13.2 Når du skal afmelde dig fra registret
  • 13.3 Sådan justerer du din gødningsplanlægning og gødningsregnskab
  • 13.4 Forpagtning og salg af dele af en jordbrugsvirksomheds arealer

• Tabelafsnit

• Tabel 1: Kvælstof-, fosfor og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
• Tabel 2: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for andre kulturer
• Tabel 3: Grønne marker
• Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning
• Tabel 5: Korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion
  • Tabel 5a:Standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion
• Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
• Tabel 7: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FE_sv og FE_dr) pr. kg i fodermider til svin
• Tabel 8: Beregning af dyreenheder
• Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug

• Skemaer:

• Skema A: Gødningsplanlægning 2006/07
• Skema A (specialafgrøder):
• Skema A1: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2006/2007
• Skema A2: Produktion og brug af husdyrgødning i planperioden 2006/07
• Skema B: Gødningsregnskab 2005/07
• Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007
• Hjælpeskema (Harmoni): Beregning af Harmoniforhold
• Hjælpeskema (Græsning): Beregning af græsningstryk
• Ansøgningsskema:
• Erklæring: Overdragelse af oplysninger om gødning til køber/forpagter

Resumé

For at sikre vandmiljøet er der, som led i vandmiljøplanerne, indført regler for, hvor meget du som jordbruger, skovbruger eller gartner må gødske, i forhold til hvor mange næringsstoffer dine afgrøder optager. I denne Vejledning beskriver vi de forskellige regler om gødskning, som du skal overholde, når du driver landbrug, skovbrug eller gartneri.

I vejledningen kan du også finde eksempler, tabeller og skemaer, som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

meget kvælstof du har brugt i forhold til din kvote i perioden. Den periode du skal indberette for, kaldes planperioden. Den løber fra 1. august til 31. juli følgende år. Vi skal bruge oplysninger om dine arealer, husdyr, og hvor meget kvælstof der er købt, produceret og anvendt på din ejendom. Oplysninger fra andre indberetninger for eksempel Enkeltbetalingsordningen bliver overført direkte til skemaet for gødningsregnskabet, hvor du har mulighed for at rette dem.

Dit kvælstofforbrug må ikke være større end din kvælstofkvote. Forsimplet ser regnestykket for kvælstofforbruget sådan ud:

Register for Gødningsregnskab

(Tidligere ’Registeret over jordbrugere, der bruger gødning’og før det ’Registeret for afgiftsfritagelse’). (kap. 2 og 13). Her registreres jordbrugere, der bruger gødning, eller for eksempel har dyr, der producerer gødning. Når du er med i registret, giver det ret til at købe kvælstof i handelsgødning uden afgift. Du kan være med, hvis du:

1. er momsregistreret
2. har en omsætning på over 20.000 kr. indenfor jordbrugserhverv

Du skal være med i registret, hvis du udover ovenstående 2 punkter:
1. har over 10 dyreenheder (DE) (se tabel 8)
2. har en husdyrtæthed over 1,0 DE/ha
3. modtager mere end 25 tons organisk gødning indenfor planperioden

Når du er med i registret, skal du:
• lave en Gødningsplanlægning for hvordan din gødning anvendes og holde den opdateret,
• beregne en Kvælstofkvote for hvor meget du må forbruge,
• lave et Gødningsregnskab, der viser, hvor meget gødning du har forbrugt i forhold til din kvote.

Gødningsplanlægning (kap. 3 og 4)

Gødningsplanlægning er et krav, hvis du er med i registret. Du kan indsende oplysninger i Fællesindberetningen, altså sammen med støtteansøgningen (”side 5”), eller du kan udfylde Skema A (vedlagt). Deadline er den samme. I 2007 er det den 24. april.

Beregning af kvælstofkvote (internet el. Skema A)

Din kvælstofkvote beregnes på baggrund af tal fra Fællesindberetningen eller Skema A. Den inkluderer arealstørrelse, plantedække, jordtype, og klimaforhold.

Gødningsregnskab (kap. 9)

Hvert år skal du indberette i Gødningsregnskabet, hvor

*Netto produktion/køb er lig med den gødning du selv producerer for eksempel ved husdyr plus den gødning du har købt, minus det du har solgt eller afgivet til en anden virksomhed registreret i registret.

For alle slags gødning findes standardberegninger for hvor meget kvælstof, der findes i gødningen, og hvor meget der skal tages med i gødningsregnskabet. Du finder dem i tabellerne bag i vejledningen.

Du kan indberette dit gødningsregnskab elektronisk på www.landbrugsindberetning.dk, eller i det skema, der bliver sendt ud med indkaldelsen. HUSK! at skrive CVR- nummer på skemaet, ellers har vi meget svært ved at identificere virksomheden.

Plantedække (kap. 5)

Du skal overholde reglerne om plantedække, hvis din virksomhed:
• er på mindst 10 ha (matrikulært areal), og
• har en momsomsætning på over 20.000 kr.

Reglerne bestemmer, hvor stor en del af dine marker, du skal have tilplantet eller tilsået i vinterhalvåret, og hvilke typer af afgrøder, du skal så. Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt registeret for gødningsregnskab.

Regler og fremgangsmåder for beregning og indberetning af dyrehold er beskrevet i kap. 6, 7, 8 og 11. Hvis du har husdyr, skal du indsende oplysninger om din produktion af husdyr. Det foregår samtidigt med indsendelse af gødningsregnskabet. Ved web-indberetning beregnes dyreenheder og normproduktion automatisk og over- føres til gødningsregnskabet.

Harmoniregler

Hvis du har erhvervsmæssigt dyrehold, bruger husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning er du desuden omfattet af harmonireglerne. De handler om, hvor mange dyr du må have i forhold til dit areal.

Erhvervsmæssigt dyrehold er dyrehold større end:
• 2 køer med kalve eller 4 stykker andet kvæg,
• 2 søer med opfedning af 5 slagtesvin eller en lignende produktion,
• 4 heste med føl,
• 10 moderfår med lam,
• 10 geder med kid,
• 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller
• 30 høns.

Harmonikrav

Som udgangspunkt må du udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, men der er undtagelser for eksempel for kvægbrug (se kapitel
8). For at have en fælles enhed, omregnes dyreholdet til dyreenheder på baggrund af kvælstofindholdet i den gødning de producerer.

Det vil sige, at du skal beregne hvor mange dyreenheder (DE) du har og hvad dit harmoniareal (se kapitel 8.3) er i planperioden. Du kan så udregne hvor mange DE pr. ha din virksomhed har, og hvor meget gødning du har brugt, hvis du ikke har solgt det videre eller lagt det på lager. Reglerne afhænger af, hvilken type husdyr og plan- tedække du har.

Nedenfor er en oversigt over væsentlige ændringer i reglerne i forhold til planperioden 2005/2006:

• Dato for indberetning af husdyrproduktion er
31. marts 2007 for planperioden 2005/2006 og 31. marts 2008 for planperioden 2006/2007.

• Kravene for tildeling af kvælstofkvote til græs er ændret ved en justering af kravene om antal græssende dyr.
• Type 1 korrektioner (når produktionsniveauet i vægt og alder afviger fra standard) for kvælstofmængder i husdyrgødning, ændres fra frivillig til obligatorisk.

• Der er indført opdeling af ammekøer i tre vægtgrupper, ny opdeling af slagtekyllinger, og etableret enkelte nye staldsystemer.

• Vægtintervallet er ændret for smågrise og slagtesvin.
• Undtagelsen fra reglen om maksimum lager af husdyrgødning udvides med rugeæg.

• Der er fastsat krav til udnyttelsen af gødningstypen fjerkrægylle på 70 %.

• Der åbnes mulighed for fradrag af kvælstof ved lovlig eksport af husdyrgødning til udlandet mod dokumentation for, at modtager er en landbrugsvirksomhed, og der skal foreligge en underskrift fra modtager for leveringen (se kapitel 11).

• Det bliver muligt at fratrække afbrændt husdyrgødning i Gødningsregnskabet.

• Det bliver obligatorisk at oplyse, om man indgår i en produktionsmæssig sammenhæng. Det gøres ved afkrydsning i Skema B1.

• Kvalitetskrav til hvede solgt som brødhvede fra høst 2006 er justeret.

• Der kan igen i år søges om deltagelse i Pilotprojekt vedr. balanceregnskaber (se kapitel 10).

• Det er nu blevet muligt at offentliggøre Gødningsregnskaberne. Vi forventer at gødningsregnskaberne for planperioden 2005/2006 ligger på Fødevareministeriets hjemmeside ved udgangen af 2007
• Der er givet hjemmel til samkøring af registre. Vi kan bruge det til at hente oplysninger fra andre myndigheder, for eksempel oplysninger om import af kvælstofholdig gødning.

1 Generelle oplysninger (retsgrundlag og brug af oplysninger)

Nedenfor finder du en liste over de regelsæt, som skal overholdes i forbindelse med gødskning, og som vejledningen er baseret på. Endelig er der en kort vejledning om din ret til at kræve indsigt i de oplysninger, som vi har om din virksomhed.

Lovgivning og bekendtgørelser

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af:

• Lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

• Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/07.

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), ændret ved bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004, nr. 813 af 19. juli 2005, nr. 815 af 20. juli 2005, og senere ændringer
• Slambekendtgørelsen nr. 623 af 30. juni 2003.
• Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

• Bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2007, der udsendes omkring 1. april 2007.

• Bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
• Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter landbrugsstøtten, bekendtgørelse nr. 933 af 4. oktober 2005 med senere ændringer
• Kontrol med krydsoverensstemmelse, bekendtgørelse nr. 1519 af 22. december 2004 og rettelser.

Endvidere henviser vi til:
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m.

• Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 753 af 25. august 2001 med ændringer)

• Lov om personoplysninger
• Forvaltningsloven

Miljøbetingelser i Landbrugsstøtten

For at få udbetalt Landbrugsstøtte, skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning. Overholder du ikke kravene, vil din støtte blive nedsat. Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, vil nedsættelsen af din støtte blive større eller støtten vil helt bortfalde.

De nærmere regler kan du læse om i Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse (www.dffe.dk).

Plantedirektoratet samler oplysninger ind om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.

Hvad kontrollerer vi?

Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning, plantedække og harmoni ved kontrol af de gødningsregnskaber, som vi modtager, og ved kontrol på virksomhederne. Gødningsplanlægning og gødningsregnskaber skal du opbevare i mindst 5 år. Vi kan kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen. Når vores kontrollører viser legitimation, har de adgang til din virksomhed. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde.

Hvilke oplysninger har vi?

Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed. Vi retter forkerte oplysninger, og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger. Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vil vi vejlede om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.

Hvilke oplysninger henter vi?

Plantedirektoratet har nu fået mulighed for at hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler. Herunder har vi fået mulighed for at sammenstille og samkøre oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.

Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af mængden af de kvælstofholdige gødninger, som du indfører direkte fra tredjelande (det vil sige udenfor EU), eller samhandler direkte her til landet. Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof også kommer med i dit gødningsregnskab.

De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger. Endvidere henter vi oplysninger hos andre offentlige myndigheder, herunder Skat, under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven. I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne.

Du kan risikere straf, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.

Hvilke oplysninger videregiver vi?

Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet. Endvidere videre- giver vi, når vi bliver bedt om det, visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder Skat, og private organer, under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven.

Offentliggørelse af gødningsregnskaber

Offentliggørelsen af gødningsregnskaberne sker, når Plantedirektoratets sagsbehandling af de indsendte oplysninger er afsluttet. Dine oplysninger om aftaler med andre jordbrugsvirksomheder vil blive offentliggjort. Typen af den enkelte aftale og hvem du har indgået aftalen med, vil dog ikke blive offentliggjort.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører direktoratet i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg.

Vi offentliggør ikke oplysninger, der er videregivet til politiet med ønske om rejsning af tiltale, og sager hvor der er faldet dom.

Når du modtager et bødeforlæg fra os vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet, sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på Internettet, når du har betalt bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på Internettet i 5 år. Vi vil i overensstemmelse med persondatalovens regler sørge for, at alle oplysninger på hjemmesiden der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller berigtiget.

Hvor kan du klage?

Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til: Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, pdir@pdir.dk eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, dt@datatilsynet.dk.

2 Tilmelding til ’Register for Gødningsregnskab’

For at føre tilsyn med landbrugsvirksomheder, der har gødning, og for at administrere køb af afgiftsfri handelsgødning, er der oprettet et register for gødningsregnskab (det tidligere register for køb af afgiftsfri handelsgødning). Nogle skal, og andre kan tilmelde deres virksomhed. Der er samtidigt regler for, hvordan og hvornår du skal tilmelde og afmelde din virksomhed. Når du er med i registret har du mulighed for at købe kvælstof i handelsgødning uden afgift. Samtidigt kan andre tilmeldte virksomheder fratrække deres gødningsregnskab, den mængde kvælstof de leverer til din bedrift.

Du tilmelder dig ved at bestille en ansøgningsblanket på www.pdir.dk, under indberet, ansøgningsblanket. Eller du kan ringe eller skrive til os og oplyse dit CVR-nummer så sender vi dig en ansøgningsblanket. Du skal underskrive ansøgningsblanketten og sende den til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Når vi modtager din ansøgnings- blanket (underskrevet), sender vi dig et tilmeldingsbevis. Regler og fremgangsmåde for afmelding står i kapitel 13. Krav og beregninger referer til bedriftsniveau, forstået som et CVR-nummer.

Du skal tilmelde din virksomhed, hvis den har en årlig momsomsætning på mere end 20.000 kr. og opfylder mindst én af disse betingelser:

• en samlet besætning af husdyr på mere end 10 dyreenheder,
• en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. ha af dit harmoniareal, eller
• modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året.

Hvis din virksomhed har pligt til at være tilmeldt, skal du tilmelde den inden 21 dage efter overtagelsen.  Hvis du ikke tilmelder dig til tiden, kan du blive straffet med bøde, og du kan risikere at miste retten til at købe afgiftsfri handelsgødning. Desuden kan din leverandør af husdyrgødning ikke trække leverancen fra i sit gødningsregnskab. Dermed risikerer denne en sag om overgødskning. Hvis du overtager en ejendom i slutningen af en plan- periode, skal du være opmærksom på, at du skal tilmelde den til registret inden den 31. juli, hvis du ønsker at blive fritaget for at betale afgift i den planperiode, der er i gang.

Økologiske bedrifter, minkavlere og andre lignende land- brugsbedrifter er omfattet af reglerne. Virksomheder, der har dyr, men ikke noget areal, er også omfattet af reglerne. Skovbrug, juletræsproducenter o.a. kan først tilmelde sig når de har en momspligtig omsætning på 20.000 kr.

Hvis du driver landbrug, men ikke har pligt til at være tilmeldt, kan du tilmelde dig frivilligt, hvis du opfylder kravet om 20.000 kr. i omsætning. Du skal tilmelde dig inden den 31. juli 2007, hvis du ønsker at blive fritaget for afgift i planperioden 2006/07 og de efterfølgende planperioder.

Overtager du et jordbrug fra en tilmeldt jordbruger, og underskriver en erklæring om overdragelse, skal du dog tilmelde dig registret inden 1 måned fra det tidspunkt, hvor den tidligere bruger ophører med at drive virksomhed.

Du må kun tilmelde dig til registret, hvis du har en land- brugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed. Du kan ikke tilmelde golfbaner, parker, fodboldbaner, hestepensioner, ikke-momsregistrerede bedrifter o.l. til registret. Derfor kan du heller ikke blive fritaget for afgift. Hvis du har en virksomhed med blandet drift, dvs. hvis du f.eks. både driver jordbrugsvirksomhed og hestepension, kan eller skal du tilmelde dig til registret, hvis din momsregistrerede omsætning inden for jordbrugsdrift overstiger
20.000 kr.

Du skal huske,
• at tilmelde din pligtige virksomhed inden 21 dage fra tidspunktet for overtagelse,
• at tilmelde din frivillige virksomhed, senest den 31. juli,
• at modtage oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote,  -lagre og -forbrug senest 1 måned efter overdragelsen,
• at indsende et gødningsregnskab fra overdragelsestidspunktet frem til planperiodens afslutning,
• eller at underskrive en erklæring om overdragelse, se- nest 1 måned fra overdragelsen og
• at sende gødningsregnskab ind for hele planperioden.

Kun i særlige tilfælde, har vi mulighed for at dispensere fra tidsfristerne.

3 Fælles indberetning og gødningsplanlægning

Hvis du har tilmeldt dig vores register for gødningsregnskab, skal du senest den 24. april 2007 lave en gødningsplanlægning. Det kan du med fordel gøre i forbindelse med din ansøgning om enkeltbetaling. Du kan også benytte skema A, eller et andet skema, der er godkendt af os. I vejledningen skal du lægge mærke til, at der er enkelte forskelle mellem at benytte den fælles indberetning og Skema A. For Skema A (specialafgrøder) til gødningsplanlægning for Skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2006/07, se næste kapitel.

Formålet med gødningsplanlægningen er at udregne din kvælstofkvote, dit fosforbehov og dit areal med pligtige efterafgrøder.

Indberetning ved Fælles indberetning

Fælles indberetning giver forskellige fordele:

• Den betyder, at du kan give oplysninger til gødningsplanlægning, samtidig med at du søger om enkeltbetaling. Det kan du gøre via www.dffe.dk eller www.pdir.dk fra den 1. februar 2007. Materialet til ansøgningen sendes til dig omkring 1. februar sammen med en ansøgningsvejledning. Skema- og vejledningsmaterialet kan du samtidig hente elektronisk til brug for indtastning og indberetning.

• Ud fra de indsendte oplysninger laver Fødevareministeriet din gødningsplanlægning og beregner din kvælstofkvote og efterafgrødeprocent.

• Hvis du søger om enkeltbetaling elektronisk, vil du straks kunne se din kvælstofkvote samt procent med pligtige efterafgrøder.

• Bruger du den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling), vil de oplysninger, som du skal overføre til dit gødningsregnskab, blive fortrykt i dit gødningsregnskab
• Når gødningsplanlægning laves i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling, falder kravet om udfyldelse af skema A bort.

Vi anbefaler, at du benytter muligheden for at få udregnet din kvote og andelen med pligtige efterafgrøder i forbindelse med den fælles indberetning.

Hvis du ønsker at beregne kvælstofkvoten, før den fælles indberetning ligger på Internettet, kan du benytte skema A som hjælpeskema.

Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den fælles indberetning til gødningsplanlægningen, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab.

Indberetning på papir

Hvis du ikke søger enkeltbetaling og ikke ønsker at få beregnet kvælstofkvoten via den fælles indberetning, kan du benytte Skema A eller et edb-program med godkendte skemaer til at udregne kvoten. Hvis du benytter papirskema, når du søger om enkeltbetaling, må du forvente nogen sagsbehandlingstid, før du kan se din kvælstofkvote og procent med pligtige efterafgrøder på www.dffe.dk og www.pdir.dk.

Gødningsplanlægning består af en række oplysninger om dine arealer og af en række opslag og udregninger.

I første del af planlægningen bruges de samme oplysninger, som du skal indsende ved ansøgning om enkeltbetaling, dvs. mark nr., oplysninger om areal og valg af afgrøder. I anden del af planlægningen skal du give oplysninger om jordbundstype, forfrugt og eventuelle korrektioner. Ud fra oplysningerne udregnes kvælstofnormen for dine arealer og korrektioner i forhold til standarderne.

Det giver din kvælstofkvote. Begreberne forklares i de følgende afsnit.

Læg mærke til, at reglerne om at etablere pligtige efterafgrøder gælder for alle momsregistrerede virksomheder med en omsætning på mere end 20.000 kr. og med et matrikulært areal på mindst 10 ha. Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momsomsætning under
20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Reglerne gælder, uanset om du er tilmeldt registret for gødningsregnskab eller ej.

Når du søger om enkeltbetaling, skal du indberette følgende oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning:

Mark nr./markblok nr.

Du skal oplyse mark nr. og markblok nr. for alle marker. Det er kun dyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.

Areal (ha)

Du skal oplyse markens areal i ha med mindst en decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, når du søger om enkeltbetaling.

Afgrøde

Her oplyser du afgrøden i planperioden, jf. afgrødekoderne i ansøgning om enkeltbetaling, der er de samme som afgrødebetegnelserne i tabel 1 og tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i tabel 1 eller tabel 2, skal du bruge fællesnormen, f.eks. ”Andre kornarter, efterårssået”.

Markskitse

Du skal have en markskitse over dine dyrkede og udtagne arealer med de enkelte markers numre og beliggenhed, planperiode og navn. Hvis du har søgt enkeltbetaling, kan du benytte et kort herfra, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med din markplan for 2006/07.

Eksempel 1: Sådan ser skemaet i Den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ud for 2006. Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2007 på www.dffe.dk

Hvis du vil lave din gødningsplanlægning samtidig med ansøgningen om enkeltbetaling, og gøre det muligt for Fødevareministeriet at beregne din kvælstofkvote og efterafgrødeprocent, skal du give nogle ekstra oplysninger, herunder om forfrugt, jordbundstype og efterafgrøder.

Forfrugt

Markens forfrugt er hovedafgrøden året før. Hvis du
f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2006, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2007. Nogle forfrugter samler kvælstof op, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er følgende med til at dække behovet for kvælstof for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden.

JB-nr. (jordtype)

Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, fin- sand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Derfor skal du vælge den norm, der svarer til markens jordtype. Du skal oplyse jordtypen, JB-nr., ud fra jordtypen i pløjelaget, se følgende tabel. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper.

Vandet sandjord

Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du med en vandingstilladelse kan dokumentere, at du har minimum 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne arealet, hvor du kan bruge din vandingstilladelse, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du skrive det i feltet ”Van- ding” i den fælles indberetning eller tilføje et ”V” i kolonnen med jordbundstype i skema A.

Eksempel 2: Her udfylder du oplysninger til gødningsplanlægning i Den fælles indberetning (for 2006, skemaet for 2007 vil du kunne finde på www.dffe.dk

Hvis du har forhøjede udbytter, konsulenterklæringer eller MVJ-aftaler, har du mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, at korrigere din kvælstofkvote. Hvis der skal korrigeres pga. en MVJ-aftale, skal det stå i kolonnen ”N- korrektion” i den fælles indberetning, eller i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A. Det er begge steder det tal normen skal korrigeres ned med, der skal stå i kolonnen. For vejledning i korrektion for kvælstofprognosen se eksempel 6 og afsnit 3.13.

Hvis du korrigerer kvælstofnormen op for en afgrøde, fordi du forventer højere udbytte end standardudbyttet, skal du have dokumentation for det udbytte, som du før har opnået for afgrøden.
Dokumentationen skal være fakturaer på salg af hele afgrøden og gødningsplaner, der oplyser arealet med afgrøden. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning.

Dit forventede højere udbytte for 2006/07 beregner du som et gennemsnit af de høstudbytter, du har opnået for afgrøden inden for de sidste fem planperioder. Du skal gøre høstudbyttet op ud fra dit samlede salg (opgjort i renvarevægt) af afgrøden i planperioden uden hensyn til jordtype, vanding og lignende.

Hvis du ikke har dyrket afgrøden i alle årene, kan du udelade de pågældende år i beregningen.

Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne årets udbytte som det laveste og samtidig udelade det højeste udbytte.

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde skema A1. Oplysningen skal du give i den fælles indberetning, hvor du indberetter korrektionen til kvælstofnormen for pågældende mark, eller på skema A, hvor du afkrydser ”Ja” i feltet ”Forhøjet kvælstofnorm på grund af forventede højere udbytter”.

Har du dokumentation for et højere udbytte i for eksempel vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

Som nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation.

Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 24. april 2007. Det betyder, at du vil mangle dokumentation for forrige planperiodes udbytte, hvis du først afsætter udbyttet efter 24. april 2007. Udbyttet skal derfor udelades af beregningen sammen med periodens højeste bytte.

Eksempel 3: Udfyldelse af oversigt over høstudbytte (skema A1)

Afgrøde

Den afgrøde, du forventer et højere udbytte for, skal du skrive under ”Afgrøde” i skema A1.

Areal med afgrøde

Det samlede areal med afgrøden overfører du fra mark- eller gødningsplanen for planperioden.

Forventet udbytte

Udbyttet pr. ha beregner du ud fra dit salg i planperioden divideret med det samlede areal, du har dyrket afgrøden på. Det forventede udbytte for 2006/07 beregner du som gennemsnittet af høstudbytterne i tidligere år.

Korrigeret N-norm

Kvælstofnormen for dit korrigerede udbytte beregner du ved hjælp af korrektionsfaktoren i tabel 1, kolonne 15; ”korrektion for udbytte for (den pågældende afgrøde)”.  Korrektionsfaktoren viser, hvor meget kvælstof (kg N), der må tilføres pr. hkg pr. ha udover standardudbyttet. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.
Kvælstofnormen for vinterhvede efter korn for jordtypen JB 1 ved standardudbyttet på 48 hkg/ha:

Forventet udbytte for vinterhvede: 75,8 hkg/ha Korrektionsfaktoren for forventet højere  udbytte (tabel 1, ”korr. udb.”): 1,3 kg N/hkg

Hvis der på grund af ekstremt vejr bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan din kvælstofkvote forhøjes. Det kan ske på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af os, og skal sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale.

Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for 7 arbejdsdage. Konsulenterklæringen og en vejledning (for eksempel om ”ekstremt vejr”) kan du finde på vores hjemmeside, www.pdir.dk.

Aftaler om mindre kvælstofforbrug, herunder MVJ
Du kan lave en aftale med en offentlig myndighed, om at du skal give mindre kvælstof på visse arealer. Så er det den mindre mængde, der er din kvælstofkvote på disse arealer.

I gødningsplanlægningen har du mulighed for at tage højde for disse ændringer i kvælstofkvoten i kolonnen ”Evt. N-korrektion”, i skema A.
Yderligere restriktioner, f.eks. hvis amtet har pålagt din virksomhed begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse, skal du også skrive i denne kolonne.

MVJ-aftaler

Hvis du ikke har pligt til at være tilmeldt register for gødningsregnskab, skal du alligevel lave en gødningsplanlægning, hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger:
• nedsættelse af kvælstoftilførslen,
• miljøvenlig drift af græs, niveau 1 (maks. 80 kg total N pr. ha),
• udlæg af rajgræs eller
• pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-løfte om tildeling af maksimalt 80 kg total N pr. ha., eller
• hvis der, efter MVJ-reglerne for 2003 eller senere, er lavet aftale om mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning, som græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal du også lave et gødningsregnskab, som du skal opbevare i mindst 5 år.

For hovedparten af MVJ-aftalerne indgået i perioden 2003-2005, er MVJ-normen lig med den mængde udnyttet kvælstof som dyrene efterlader på arealet. Du udregner Plantedirektoratets norm ud fra arealets græsningstryk (opgivet i antal græssende dyreenheder).

MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer

Henviser til aftaler indgået i 2002 og tidligere hvor der kan være givet en kvote for total antal kg. N der må tilføres et areal.

Eksempel 4: Korrektion ved MVJ-aftale om pleje af græs med afgræsning.

MVJ-aftaler om ”Miljøvenlig drift af græsog naturarealer”
Der kan under denne foranstaltning være tale om 3 typer MVJ-aftaler der er indgået med amtet.
1. Aftale med udtagningsforpligtelse. Her skal der anvendes afgrødekode 315 eller 319 for arealet, og det er så ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen.
2. Aftale om 0 kg N/ha., men afsætning fra dyr på arealet er tilladt. Der skal i så fald beregnes en kvote for marken som er lig med indholdet af N i den afsatte husdyrgødning. Korrektionen fastsættes sådan: N-normen/ha for marken – opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken pr. ha = korrektionen til normen pr. ha.
Skriv korrektionen i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A, og udregn markens kvote. (For beregning af afsætningen fra husdyr (se forklaring og eksempler andetsteds her i vejledningen). Hvis der afgræsses med mindre end 0,3 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning, i stedet for ovennævnte beregning, helt fratrækkes i bedriftens normproduktion. Dette gælder også hvis dyrene tilhører en anden virksomhed. Du skal bruge skema B1 som dokumentation og sætte kryds ved “Afsat til MVJ areal…”.

Eksempel 5: Afsat husdyrgødning til græs- og naturarealer.

3. Aftale om nedsættelse af kvælstofkvoten med en given procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet. Korrektionen fastsættes sådan: (Den fastsatte reduktion i % / 100) * markens N-norm = korrektionen til normen. Skriv korrektionen i kolonnen ”Evt. N-korrektion” i skema A, og udregn markens kvote. Det er her kun sjældent nødvendigt at udregne korrektion for kvælstofprognosen, da der ikke korrigeres for permanente afgrøder.

MVJ-aftaler om nedsættelse af N-tilførslen til 60 % af kvoten

Eksempel 6: Aftale om nedsættelse af N-tilførsel. I det følgende ser du tre eksempler på, hvordan du udregner din korrektion, alt afhængig af hvilken aftale du har lavet. I eksemplerne dyrker du vårbyg og har JB-nr. 5. N-normen er 122 kg N/ha og kvælstofprognosen +5. I alle tilfælde er N-korrektionen 40 %. Nedsættelse i kg N er 0,4 x kvoten for marken. Nedsættelse i kg N: 0,4 x 122 kg N/ha =  49 kg N. I kolonnen ”Evt. N-korrektion” skriver du  -49kg N/ha, og beregner herefter den aktuelle markkvote.

Korrektion for kvælstofprognosen:

Miljøbetinget tilskud

Hvis ordningen indebærer en maksimal anvendelse af 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedrif- tens harmoniareal gælder følgende:
• Hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de  140 kg totalkvælstof pr. ha, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de  140 kg totalkvælstof pr. ha.

• Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.

Hvis ordningen betyder, at N-kvoten maksimalt er 75%. af N-kvoten for tilsagnsarealet, sættes nedsættelse i kgN som: 0,25 x (markens norm + kvælstofprognose). Nedsættelsen indsættes i kolonnen ”Evt. N-korrektion” og markens kvote regnes ud.

Kvælstofkontrakter

Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du før korrektion for kvælstofprognose nedsætte din bedrifts kvote med den aftalte procentsats. Nedsættelse i kg N: Den fastsatte reduktion i procent divideret med 100 ganget med markernes norm. Indsættes i kolonnen ”Evt. N-korrektion” og markens kvote regnes ud.

Økologiske producenter

For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder. Du må højest tilføre 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha. Eventuelt uudnyttet kvælstofkvote på disse marker må du ikke bruge på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 5 i Den fælles indberetning uden at tage hensyn til, at du er økolog.

• Hvis bedriftens kvote overstiger 140 kg total N pr. ha, skal du se bort fra den beregnede kvote ved gødningsplanlægningen og udelukkende bruge de 140 kg total N/ha.

• Hvis bedriftens kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg total N, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.

Du skal huske, at de 140 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet N.

Kvælstofnormen for græs skal du beregne efter udnyttelsen af græsset, dvs. ved afgræsning eller slæt.

Afgræsning og slæt

Ved afgræsning skal du kunne dokumentere et græsningstryk, der mindst overholder kravene i Over- sigtstabellen, bagerst i tabel 1. Græsningstrykket opgør du efter antallet af græssende dyreenheder på dine marker. Beregningen laver du i hjælpeskemaet “Beregning af græsningstryk”, bagerst i vejledningen.

Du kan ikke tage svin, fjerkræ og mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, med i beregning over antal græssende dyreenheder, fordi de ikke foretager en egentlig afgræsning. Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser din mark, skal du dokumentere det ved en kvitte- ring for overførsel af husdyrgødning (skema B1). Antallet af dyreenheder (DE) skal fremgå. Når du opgør antallet af græssende DE, skal du gange antallet af DE på skema B1 med 2.

Hvis du ikke opfodrer slætgræs, skal du dokumentere, at du har givet det videre til en anden virksomhed.  Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal du beregne græsningstrykket på et korrigeret areal i hjælpeskemaet, ”Beregning af græsningstryk”.

Græs i omdrift

Ved en almindelig benyttelse, dvs. hvis din græsmark har været omlagt til en anden afgrøde end græs inden for 5 år, skal du placere græs i omdrift efter kløverprocent. Reglen gælder også, hvis du tænker på at omlægge din mark til en anden afgrøde inden for 5 år. Kan du ikke dokumentere en benyttelse, der svarer til mere end 2,0 græssende DE/ha for de to kløvergræskategorier og 2,5 græssende DE/ha for ”Græs, uden kløver (omdrift)” efter oversigtstabellen, bagerst i tabel 1, skal du benytte normen for, ”perm. græs og kløver uden kvote” (276). Hvis græsset ikke benyttes, kan du ikke give afgrøden nogen norm.

Eksempel 7: Beregning af græsningstryk:

Permanent græs

Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis din mark har været med græs i mindst 5 år. Der er flere kate- gorier af permanent græs. Der er f.eks. permanent græs, som ikke bliver omlagt (252) og permanent græs, som bliver omlagt mindst hvert 5 år (257), som i norm og udbytte svarer til græs uden kløver, omdrift (263). Dette har betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidig opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk kan du se i tabel 1, oversigtstabellen.
På særligt produktive arealer med permanent græs kan du opnå udbytter på mere end 4000 foderenheder (FE) pr. ha. For at dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i permanent græs skal du:
• opgøre udbyttet af alle grovfoderafgrøder ved norm- udbytter og
• beregne foderplaner med et foderforbrug af afgræsningsgræs på højest 2500 FE pr. DE (kun kvæg, heste og får) og dokumentere salg af foderafgrøder med salgsbilag.

Udlæg og efterslæt

Udlæg indgår også i beregningen af græsningsarealet. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i tabel 1, oversigtstabellen.

For at benytte normen til brødhvede skal du indsende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl (Landscentret). Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 50.000 ha på landsplan.

Betingelser

Før du kan benytte en norm til brødhvede, skal du have:
• et løfte om brug af norm til brødhvede fra Dansk land- brugsrådgivning, Landscentret
• en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2006/07 (høst 2007).

Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Akratos, Boomer, Cardos, Complet, Globus, Grommit, Hereward, Heroldo, Kris, Opus, Penta, Terra, Tommi, Torrild eller Ure.

I kontrakten skal der være oplysninger om:

• dit navn, adresse og CVR-nummer,
• navn, adresse og CVR-nummer på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden,
• størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter,
• den planperiode, kontrakten omfatter og jeres daterede underskrifter.

Dokumentation

Du skal have dokumentation for at du i høsten 2005 eller 2006 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge normen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse om den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Din dokumentation skal være en faktura, en kvittering eller lign.

Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i 5 år.

Ansøgning

Når du ansøger om norm til brødhvede, skal du bruge vores skema, som du finder bagerst i vejledningen (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2006/07). Du kan enten sende det på fax nr. 8740 5200 eller i en kuvert mærket “Brødhvede” til Dansk Land- brugsrådgivning Landscentret, Planteavl, Udkærsvej

15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også få skemaet på:  (www.landscentret.dk/broedhvede) eller på
(www.pdir.dk) fra 1. august 2006.

Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan du ikke sende elektronisk via mail eller lignende. Du kan søge på hverdage i perioden fra den 8. august 2006 og til den 24. april 2007. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 8. august 2006, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato.

Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl. 16.30, regnes for modtaget den næste hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 8. august 2006 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de 50.000 ha divideres med det samlede ansøgte areal. Du kan høre nærmere herom hos Landscentret (telefon 87 40 54 88), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet.

Hvis du ikke udnytter løftet?

Hvis du ikke fuldt ud eller kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal du ajourføre gødningsplanlægningen herefter. Du kan ikke overdrage løfte om norm til brødhvede, hvis du ikke selv benytter det.

Overdrager du arealer med brødhvedekvote?

Hvis du overdrager arealer, hvor der er givet løfte om tillæg til brødhvede, kan modtageren af arealet overtage løftet, hvis du også giver den nødvendige dokumentation videre.

Hvis du er nyetableret jordbruger?

Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

Planlagt forbrug af kvælstof (frivilligt)

I skema A (bagsiden) kan du også foretage en frivillig planlægning af dit forbrug af kvælstof. Du kan opgøre dit planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning.
Du har mulighed for at beregne din produktion af gødning fra husdyr via den fælles indberetning af husdyroplysninger. I kapitel 6 kan du læse mere om indberetning af husdyroplysninger. Det samlede planlagte forbrug af kvælstof skriver du i rubrik s. Dit planlagte forbrug af kvælstof må ikke overstige kvælstofkvoten (rubrik o).

Fosfor

Du skal oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved stan- dardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2 - 4) i tabel 1.

Kalium

Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt 8 - 11) i tabel 1.

Hvis du ikke benytter den fælles indberetning til at lave gødningsplanlægningen, skal du benytte skema A. Du skal udfylde alle felter undtagen sidste kolonne, og du skal udregne alle sumtal.

Kvælstofnorm

Når du har oplyst mark nr., areal, afgrødevalg, jordbunds- type og forfrugter i Skema A, kan du finde afgrødens kvælstofnorm (Grund N-norm) og forfrugtsværdi i tabel 1 og tabel 2. Værdierne skal du oplyse i kolonnerne ”Grund N-norm” og ”forfrugtsværdi”.  ”Markens N-norm” udregner du ved at trække værdien i ”Forfrugtsværdi” fra ”Grund N-norm”. Resultatet viser mængde kvælstof, som du må give pr. ha mark. Husk at forfrugtsværdien fås ved i tabellen at finde sidste års hovedafgrøde, og så aflæse tallet i kolonnen ”Forfrugtsværdi” her.
Hvis der er skrevet ”nej” i Tabel 1, kolonnen ”Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden” ud for afgrøden du dyrker, skal du sætte forfrugtsværdien til nul. Til sidst udregner du markens kvælstofkvote som markens areal (ha) ganget med markens N-norm. Se eksemplet vedrørende udfyldelse af gødningsplanlægningen.

Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal du benytte fællesnormen for afgrødekategorien, f.eks. ”anden oliefrøart”.  Hvis en mark er omsået, beregner du kvoten efter den afgrøde, der senest er sået.
For grønsager på friland, hvor der findes en artsspecifik kvælstofnorm, gælder kvælstofnormen i tabel 1 pr. kultur. Hvis markens kvælstofnorm bliver negativ, (hvis forfrugtsværdien er højere end normen for afgrøden) sættes ”Markens N-norm” til nul.

Se eksempel 8 øverst side 15.

Eksempel 8: Udfyldelse af skema A til gødningsplanlægningen, herunder opgørelse af plantedække

Beregning af virksomhedens kvælstofkvote

Din samlede kvælstofkvote beregner du på bagsiden af skema A.

Forfrugtsværdi af efterafgrøder

Du skal fratrække forfrugtsværdien af de pligtige efterafgrøder, som du har dyrket i efteråret 2006 fra kvælstofkvoten for planperioden 2006/07. Forfrugtsværdien er på 17 kg N pr. ha, hvis du har brugt mindre husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, end det som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal). Ellers er forfrugtsværdien 25 kg N pr. ha.

Korrektionen af kvælstofkvoten skal ske ved, at du i skema A overfører dit areal med pligtige efterafgrøder, som du har dyrket i efteråret 2006, og ganger arealet med din forfrugtsværdi. Den samlede forfrugtsværdi skal du skrive i rubrik m.

Du skal korrigere for den årlige kvælstofprognose, som vi offentliggør omkring 1. april 2007. Korrektionen fore- tager du kun for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager og krydderurter. Du skal også kun korrigere på afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter fradrag for forfrugtsværdi.

Du skriver arealet med hver jordtype, og ganger arealerne med kvælstofprognosen for jordtypen. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis den er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Den samlede korrektion skriver du i rubrik n i skema A. I eksempel 9 er kvælstofprognosen som eksempel sat til henholdsvis 0 kg N/ha for grovsand og – 5 kg N/ha for finsand.

Du skal skrive:
• samlede kvote før korrektion af forfrugtsværdi og for kvælstofprognosen i rubrik l,
• forfrugtsværdien af pligtige afgrøder i rubrik m,
• korrektion for årlig kvælstofprognose i rubrik n,
• virksomhedens samlede kvælstofkvote i rubrik o, beregnet som rubrik l minus m plus n.

Eksempel 9: Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote i skema A

v) Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2006 med 17 eller 25 kg N/ha, hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover.

Eksempel 9: Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote i skema A

V) Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2005 med 17 eller 25 kg N/ha, hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover.

4 Skema A (specialafgrøder) og gødningsplanlægning

Skema A (specialafgrøder) (til gødningsplanlægning for Skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2006/07) bruges til at lave din gødningsplanlægning i hånden og til at regne kvælstofkvoten ud. Skemaet må du bruge, hvis du kun dyrker afgrøderne i tabel 2, og hvis du ikke har brugt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Vi anbefaler, at du benytter muligheden for at få udregnet kvælstofkvoten og få lavet en gødningsplanlægning i forbindelse med den fælles indberetning. Det gælder også, hvis du ikke søger om enkeltbetaling. Se indledningen i kap. 3.

Du skal udfylde, underskrive og datere skemaet senest
24. april 2007.
Hvis du benytter et edb-program med godkendte skemaer, skal du datere og underskrive udskriften.  I skema A skal du beregne dit samlede dyrkede og udtagne areal, herunder drivhusarealet, og din samlede kvælstofkvote (det højst tilladte forbrug af kvælstof).

Markskitse

Du skal have en markskitse over dine dyrkede og udtagne arealer. Her skal du skrive de enkelte markers/huses numre og beliggenhed, planperiode og dit navn.

Mark nr./hus nr.

I første kolonne skal du oplyse nummer eller navn for hver mark, parcel, væksthus osv. Hvis du har mange små arealer, kan du enten vælge at oplyse et nummer for hvert areal eller et nummer for det samlede areal med den dyrkede kultur.

Areal

I anden kolonne skriver du arealet for hver mark nr./hus nr. i ha med mindst én decimal. Summen af arealerne skrives i rubrik a.

Forfrugt

I kolonnen forfrugt skriver du afgrødens forfrugt. Du skal fratrække forfrugtsværdien fra normen for dette års kvælstofnorm. Det skyldes, at nogle afgrøder opsamler kvælstof, som frigives til gavn for efterfølgende afgrøder.

Hvis du eksempelvis dyrkede salat sidste år, skal du anføre ”salat” som forfrugt for afgrøden i 2006. Hvis du har dyrket flere afgrøder på marken, er det kun forfrugtsværdien af hovedafgrøden, som du skal trække fra normen for dette års afgrøde.

Afgrøde

I kolonnen skriver du afgrøden for hver mark nr./hus nr., jf. afgrødenavnene i tabel 2. Hvis afgrøden ikke findes i tabel 2, skal du benytte samlebetegnelsen, f.eks. ”anden træfrugt”, for dit dyrkningssystem.

Åbent/lukket system

I kolonnen oplyser du for hver mark nr./hus nr., om du dyrker afgrøden i et åbent eller lukket system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) genbruges.

N-norm

Du beregner den samlede kvælstofkvote ved at benytte kvælstofnormerne i tabel 2. Her kan du også finde forfrugtsværdien. Værdierne skriver du i kolonnen forfrugt og forfrugtsværdi. Markens N-norm pr. ha finder du ved at trække forfrugtsværdien fra afgrødens N-norm.

Hvis der er et N (nej) i Tabel 2, kolonnen ”Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden for visse afgrøder”, sættes forfrugtsværdien til 0 N, selvom du har oplyst en forfrugtsværdi på mere end 0 N for afgrøden. Se eksemplet på udfyldelse af gødningsplanen.
Til sidst udregner du markens kvælstofkvote, som markens areal ganget med markens N-norm.

Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal du benytte fællesnormen for afgrødekategorien, f.eks. ”anden træfrugt”.  Hvis du har omsået, beregner du kvoten ud fra den afgrøde, som du senest har sået.

For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof. Ved udfyldelse af gødningsplanen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Afviger dit faktiske forbrug fra det forventede, skal du på samme måde ændre gødningsplanen. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har kvælstofnorm, kan vi, hvis du søger skriftligt, tillade en højere kvælstofnorm. I ansøgningen skal du dokumentere, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstof- norm end den, der står i samlegruppen.

Markens/husets kvælstofkvote

I sidste kolonne skal du gøre markens/husets N-kvote op som arealet i ha ganget med markens N-norm pr. ha.

Virksomhedens kvælstofkvote

De sammenlagte kvoter (den samlede kvælstofkvote) skriver du i rubrik n.

Forbruget af kvælstof i planperioden må ikke overstige den samlede kvælstofkvote.

Ajourføring af skema A

Inden du går frem efter din gødningsplan, skal du føre ændringer ind, hvis de skyldes ændret valg af afgrøder, en eventuel godkendt konsulenterklæring (se kapitel 3.4) eller en godkendt forhøjet kvælstofnorm til ekstra tilførsel af gødning ud over kvoten.

Eksempel 10: Udfyldelse af gødningsplan (skema A, specialafgrøder)

5 Plantedække og efterafgrøder

Reglerne om plantedække handler om, hvor stor en del af dine marker du skal have tilsået eller -plantet i vinterhalvåret, og hvilke afgrøder du skal så. Kravet til etablering af plantedække/efterafgrøder afhænger blandt andet af dit areal, og om du udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Hvem er omfattet af reglerne om plantedække?

Hvis du er momsregistreret og har over 20.000 kr. i omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder. Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt registret for gødningsregnskab eller ej.

Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer.  Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i registret for gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2007. Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab.

Hvem er ikke omfattet af reglerne  om plantedække?

Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momsregistreret omsætning under 20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Virksomheder, med mindre end 10 ha, der er tilmeldt register for gødningsregnskab, er heller ikke omfattet af reglerne.

Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder.

Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 2 ha, (se herunder hvordan efterafgrødegrundarealet opgøres), eller hvis arealet er plantedækket fuldt ud med ’grønne marker’(se tabel 3), er virksomheden fritaget for at opfylde reglerne om pligtige efterafgrøder.

Der er to niveauer for etablering af pligtige efterafgrøder. Hvis du har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal) og derover i planperioden 2005/ 2006, skal du etablere 10 % efterafgrøder. Ellers skal du kun etablere 6 % efterafgrøder.

I opgørelsen skal du medtage anden organisk gødning med undtagelse af urea, således at 100 kg kvælstof (total) fra lageret svarer til en dyreenhed.  Efterafgrøden skal du have etableret i efteråret 2007 på et areal, der svarer til henholdsvis 6 eller 10 % af din virksomheds efterafgrødegrundareal for planperioden 2006/07.

Nedsættelse af kravet

Hvis du etablerer plantedække med grønne marker (se tabel 3) på dine arealer, så du ikke har mulighed for at etablere et fuldt areal med efterafgrøder, er der kun krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder på de arealer, der er tilbage. Hvis du eksempelvis etablerer 95 % grønne marker, skal du kun etablere efterafgrøder på de tilbageværende 5 % af arealet.

Oplysninger, som du har pligt til at have i din gødningsplanlægning I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 6 eller 10 % pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal. Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret 2007. Hvis du bruger skema A i stedet for den fælles indberetning, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder i rubrik c.

Oplysninger, som du har pligt til at give i dit gødningsregnskab I gødningsregnskabet skal du oplyse:

• om du er omfattet af reglerne om etablering af efterafgrøder,
• om du er omfattet af reglerne om etablering af 10% pligtige efterafgrøder,
• efterafgrødegrundareal 2006/07,
• arealer med efterafgrøder i efteråret 2007,
• efterafgrødeoverskud fra tidligere år (se afsnit nedenfor),
• evt. reduktion pga. etablering af grønne marker,
• overskuddet af efterafgrødearealer, (Resultatet af beregningen: Etableret efterafgrødeareal plus evt. over- skud fra tidligere år minus kravet til antal ha efterafgrøde).

Arealer med pligtige efterafgrøder

Arealer med efterafgrøder må du ikke nedpløje eller nedvisne før 20. oktober 2007. For udlæg i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts 2008.

Arealer med efterafgrøder skal du benytte til en forårssået afgrøde i år 2008.

De efterafgrødetyper, du kan medregne som pligtige efterafgrøder, er:

• udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie,
• korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august,
• korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august,
• frøgræs.

Græsudlæg, som du bruger som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver.
Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan du ikke benytte som pligtige efterafgrøder. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Det indbe- fatter, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd.

Hvis du i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal end du har pligt til, kan du lade det ekstra areal indgå i planperiodens efterafgrødeareal. Du må dog ikke på noget tidspunkt have et mindre efterafgrødeareal, end vi kræver.  Det overskydende areal med pligtige efterafgrøder, som du ønsker at overføre fra tidligere planperioder, skal du oplyse i gødningsregnskabet, skema B. Du kan bruge skema A, bagsiden, som hjælpeskema. Her er det muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder.

Overskud af efterafgrøder fra 2001/02 og tidligere kan du ikke overføre til planperioden 2006/07, idet du kun kan indregne dit overskud fra de fire umiddelbart forudgående planperioder.

Eksempel 11a: Beregning af virksomhedens overskydende arealer med pligtige efterafgrøder fra tidligere år

**) Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 forudgående planperioder. Derfor skal du ikke medtage overskuddet fra 2001/02.
**) Skal altid være 0

Eksempel 11b: Indberetning i gødningsregnskabet

Indregn forfrugtsværdi i kvælstofkvote

Hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og skal etablere pligtige efterafgrøder, skal du indregne en forfrugtsværdi af sidste års etablerede pligtige efterafgrøder i din kvælstofkvote. De etablerede efterafgrøder tæller med henholdsvis 17 eller 25 kg N, alt efter om kravet har været 6 eller 10 %. Se kapitel 3 om beregning af bedriftens kvælstofkvote.

6 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Alle husdyrbrugere skal, samtidigt med indberetningen af gødningsregnskabet, indberette oplysninger om deres husdyrproduktion senest den 31. marts 2008. Det indebærer en indberetning af antal dyr til Det Centrale HusdyrbrugsRegister, CHR, også kaldet den årlige indberetning, plus en indberetning af husdyrgødningsproduktionen til gødningsregnskabet. Dette gøres på én gang enten ved at udfylde det tilsendte papirskema eller elektronisk via den fælles hjemmeside www.landbrugsindberet ning.dk.

Når du foretager indberetningen via hjemmesiden har du mulighed for at få udregnet din kvælstof- og fosfor produktion, samt at få opgjort antal dyreenheder via en regnemaskine. Tallene overføres til dit gødningsregnskab.

Du har dermed ikke længere pligt til at udfylde skema A2, men du kan bruge det som en hjælp, når du beregner din produktion af husdyrgødning.

”Regnemaskinen” kan hjælpe dig med at beregne din kvælstof- og fosforproduktion eller dyreenheder uden at indberette det. Det gør du ved at indtaste oplysninger om dyretype, staldsystem, gødningstype, antal dyr og ind- gangs- og afgangsvægt eller -alder. Du vil også kunne korrigere hvis din produktion afviger i ydelses- eller produktionsniveau, og fodermængde eller fodersammensætning.

I gødningsregnskabet skal du oplyse din samlede produktion af husdyrgødning, også kaldet normproduktionen, i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007.  Vi beregner normproduktionen ud fra de oplysninger, som du har indberettet enten via hjemmesiden eller ved at indsende papirskemaet.

Normerne i tabel 4 oplyser om indholdet af kvælstof i den husdyrgødning, du udbringer fra lageret (dette betegnes ab lager). I normerne har vi taget højde for det kvælstoftab, der sker i stalden og under lagring. Derfor er norm- tallene for de forskellige husdyrtyper afhængig af staldtype og lagerfacilitet.

Årsdyr eller producerede dyr

Tabellerne 4 og 8 er tilpasset hinanden. Tabel 4 oplyser om indholdet af kvælstof i husdyrgødningen og tabel 8 er en beregning af dyreenheder.

Begrebet ”årsdyr” er derfor indført for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antal foderdage ud fra de besætningsoptegnelser, som du løbende fører. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve fra fødsel til 6 måneders alderen til bidraget fra et årsdyr. Ved afvigende alder skal du bruge korrektionsformlerne i tabel 5.

For dyretyper, der tælles i producerede dyr, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse.  Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan bruge producerede smågrise fra en smågriserap- port til beregningen.

På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01. Ved afvigende vægt skal du bruge korrektionsformlerne i tabel 5.

Opgørelse af husdyrgødning

For at gøre produktionen af husdyrgødning op, skal du oplyse om dyretype og antal årsdyr eller producerede dyr samt staldsystem. Produktionen af husdyrgødning fra hver enkelt dyretype og staldtype skal du lægge sammen for at finde den samlede produktion af husdyrgødning.

Eksempel 12: Beregning af normproduktion for småkalve:

Eksempel 13a: Skema A2. Beregning af normproduktion for 2006/07

Beregning af kvælstofproduktion ved hjælp af skema A2
I stedet for ”Regnemaskinen” kan du benytte skema A2 til beregning af normproduktionen (eksempel 13a). I kolonne 2 - 4 skal du oplyse dyretype, staldsystem og antal af årsdyr eller producerede dyr. Herefter udfylder du gødningstype og kvælstofmængde pr. enhed i kolonne 5 og 6. Værdierne kan du finde i tabel 4.
Hvis dyretypen eller staldtypen ikke findes i tabel 4, skal du benytte normen for ”andre dyretyper eller staldsystemer”. Hvis dine dyr går ude hele året, med adgang til læskur med dybstrøelse, så skal du vælge det staldsystem der hedder ”dybstrøelse”. Hvis de både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen ”bindestald” for hele perioden.

Antallet af dyr skal du oplyse i antal enheder af dyretypen. For eksempel er antallet pr. enhed 10 stk. for slagtesvin, mens det er 100 stk. for høns og 1.000 stk. for slagtekyllinger.

I kolonne 7 skal du oplyse om korrektioner for afvigelse i ydelses- eller produktionsniveau. Beregningsmåde og kravene til dokumentation kan du læse om i kapitel 6.3.  I visse tilfælde kan du korrigere for udegående dyr.

Beregning af fosforproduktion ved hjælp af skema A2
Du kan beregne produktionen af fosfor i husdyrgødning ved hjælp af kolonnerne ”oplysninger om fosfor er til eget brug”. Tabelværdier for fosfor kan du finde i tabel 4.

Du skal korrigere kvælstofmængden i husdyrgødningen, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Det samme gælder for fosformængden i husdyrgødningen.

Ved korrektionen beregnes en faktor, som skal ganges med normproduktionen. Korrektionen kan du beregne ved hjælp af ”Regnemaskinen” på hjemmesiden eller ved hjælp af formlerne i tabel 5 og tabel 8.

For hver husdyrart og staldtype må du kun benytte én af formlerne, type 1 eller type 2. Vælger du således at korrigere efter type 2, så skal der ikke samtidig korrigeres efter type 1.

Korrektion ved hjælp af ”Regnemaskinen”

Korrektion for både kvælstof (type 1 og 2) og fosfor (type 1 og 2) beregnes automatisk, når du taster oplysningerne ind i ”Regnemaskinen”.

Når korrektionsfaktoren regnes ud i hånden

Standardforudsætningerne står i tabel 5, som også inde- holder de formler, du skal bruge. Du kan skrive faktoren i skema A2 under kolonnen ”Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau”. Den korrigerede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal du skrive henholdsvis i kolonnen: ”kg kvælstof i alt”, og i kolonnen ”kg fosfor i alt”.

Tungsvin

Hvis din produktion afviger i forhold til standardforudsætningerne, som for slagtesvin er en afgangsvægt på 104 kg, skal du bruge korrektionsformel ”type 1” i tabel 5.

Korrektionstype 1

Korrektionsformel ”type 1” skal du bruge, hvis din produktion afviger i forhold til standardforudsætningerne. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (årsopdræt, tyrekalve (0-6 mdr.), fedekvæg, smågrise og slagtesvin). For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning, jf. tabel 5. Hvis formler af type 1 benyttes, skal du kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr fra planperioden. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse (kvæg).

Korrektionstype 2

Korrektionsformel ”type 2” kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), fedekvæg, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høner, hønniker og mink. Hvis du benytter formler af type 2, skal du have dokumentation for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og fodermængde og –sammensætning. Det skyldes, at beregning af korrektionsfaktorer kun må ske ud fra oplysninger om din virksomheds faktiske drift.

Du skal benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed, når du benytter egen avl til fodring af din besætning og blander foder ud fra egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen. Standardværdierne står i tabel 6 for kvæg og tabel 7 for svin.

Din dokumentation for type 2 korrektion skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden
15. september 2005 til 15. februar 2007. Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foder- planer eller afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende.

Eksempel 14a: Korrektionstype 2

Eksempel 13b: Korrektionstype 1 for ændret mælkeydelse

Korrektion af kvælstofmængden ved  afgræsning af arealer med MVJ-aftale 
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som en jordbrugsvirksomheds udegående husdyr afsætter på arealer, hvor der er givet tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i 2006, 2002 eller tidligere efter ordningerne ”Miljøvenlig drift af græsarealer” eller ”Pleje af græs og naturarealer”. Dette gælder ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og på virksomheder udenfor registeret. Er der tale om gødning afsat på arealer tilhørende registrerede virksomheder benyttes skema B1 til dokumentation af husdyrgødningsoverførslen. Er der tale om gødning afsat på arealer tilhørende ikke registrerede virksomheder dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med græsningsaftale som minimum indeholder: Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser, græsningsperioden, og størrelsen af græsningsarealet . Kvælstofmængden skal indgå i din virksomheds produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningerne ”Miljøvenlig drift af græs og naturarealer” eller ”Ordningen med etablering af vådområder”. For arealer, der falder ind under disse tilsagn, og hvor der er pligt til afgræsning, gælder dog, at du kan fratrække husdyrgødningen, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, samt at afgræsningen fore- tages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

Korrektion af kvælstofmængden ved afgræsning af særlige natur-arealer uden MVJ-aftale
1. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegåendehusdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale kan tillige fratrækkes, når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder, som er med i Register for Gødningsregnskab når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men alene må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet. Sådanne arealer kan være:
a. beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, uden mulighed for omlægning eller
b. omfattet af fredningsbestemmelser herom eller
c. omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed, (hegningsaftaler).
Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres ved at udfylde skema B1.
2. Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende be- drifter udenfor Register for Gødningsregnskab kan du, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning undtagelsesvist fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne. Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses og det skal gælde at der alene må tilføres gødning forårsaget af afgræsningen. Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor i a., b. og c. Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres med græsningsaftale som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser, græsningsperioden og størrelsen af afgræsningsarealet.
Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på eksempelvis brakarealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.

Eksempel 14b: Korrektion ved afgræsning af særlige arealer

Du skal medtage forbruget af kvælstof i husdyrgødning i gødningsregnskabet. Forbruget kan du beregne fra din ajourførte gødningsplan, skema A2, andre godkendte skemaer eller andre godkendte edb-programmer.  Forbruget kan du beregne ved at lægge startlager og  normproduktion sammen og trække slutlager fra. Herefter tillægger/fratrækker du husdyrgødning, der er modtaget/afsat.

Dit startlager for planperioden 2006/07 skal være det samme som dit slutlager i 2005/06. I gødningsregnskabet for 2005/06 (skema B) står slutlageret pr. 31. juli 2006 i rubrik ø.

Slutlageret får du ved at trække den mængde husdyrgød-

ning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2007, fra lagerstatus 31. juli 2007. Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang fra 1. august 2006, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2006. Herefter fratrækker du den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden
31. december 2006.

Det er kun en vis andel af det brugte kvælstof i husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet. Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, skal du lave en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet.

Andelen af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskab for 2006/07 Eksempel 15:

1) Producenten laver beregningen ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver.
2) Beregnes forholdsmæssigt ud fra gødningstype og -mængde.
3) Beregnes af producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter før slutanvendelse.

Hvis dyrene går ude hele året

Hvis dyrene går ude hele året, skal du for søer på friland anvende gødningstypen ”anden husdyrgødning”, og andelen er 65 %. Anderledes er det, hvis du f.eks. har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen dybstrøelse benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen ”bindestald” for hele perioden.

Dispensation ved husdyrsygdomme

Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav til håndteringen af husdyrgødning. Disse krav kan føre til, at gødningsværdien nedsættes. Vi kan i sådanne tilfælde efter skriftlig ansøgning tillade, at udnyttelseskravet nedsættes.
Har vi givet dispensation fra det normale udnyttelseskrav, skal du medtage gødningen under gødningstypen ”blandet gylle” med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.

Du skal medtage forbruget af kvælstof fra forarbejdet husdyrgødning i gødningsregnskabet. Forbruget kan du beregne ved hjælp af skema A2.

Ved forarbejdet husdyrgødning forstår vi i denne sammenhæng produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse.
Forarbejdet husdyrgødning opdeles ud fra kvælstofind- hold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan både være organiske og uorganiske produkter.

Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen med forskellig sammensætning og ind- hold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Bestemmelser for forarbejdningsanlæg kan du læse om i kapitel 11.

Du beregner forbruget af forarbejdet husdyrgødning ved at lægge startlager og produktion sammen og fratrække slutlager. Herefter tillægger/fratrækker du den mængde forarbejdet husdyrgødning, som du har modtaget/afsat.

Startlageret for planperioden 2006/07 skal være det samme som dit slutlager i 2005/06 (rubrik æ). Slutlageret for 2006/07 får du ved at trække den mængde forarbejdet husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2007, fra størrelsen af dit lager pr. 31. juli. Dit slutlager kan kun i særlige tilfælde være negativt.

Det er kun en vis andel af det brugte kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet.

Producenten beregner kravet til udnyttelse. I kap. 11 kan du læse om reglerne for dette.

Hvis du afsætter husdyrgødning, skal du have en skriftlig gødningskvittering (Skema B1) fra modtagerne. Du skal sende en underskrevet kvittering til os sammen med gødningsregnskabet.

Hvis du sender gødningsregnskabet elektronisk, skal du ikke indsende gødningskvitteringer, men du skal opbevare kvitteringerne på din virksomhed.

Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, skal du også have en skriftlig kvitte- ring fra modtagerne (gødningskvittering, skema B1). Den skal du også sende sammen med gødningsregnskabet. Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt, skal du medtage den afsatte mængde kvælstof i dit eget gødningsregnskab.

Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt eller til andre i øvrigt, kan du trække den afsatte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab, hvis gødningen er anmeldt til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer. I de tilfælde skal du betale kvælstofafgift, se kap. 11.

Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du nu mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Fradraget beregnes på samme måde som for indgåede husdyrgødningsaftaler. Det betyder, at den del af kvælstoffet, du afsætter ud af landet, udgår af dit gødningsregnskab.

Som afsætter af husdyrgødning ud af landet, skal du kunne dokumentere mængde, kvælstofindhold samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, evt. virksomheds-ident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør, og lignende.

Hvis du afhænder husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (f.eks. afbrænding), skal du være opmærksom på, at du skal have tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen efter Miljøministeriets regler og efter bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til, og fra Det Europæiske Fællesskab (Transportforordningen).

Herudover skal du være opmærksom på, at transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. Endelig skal du være opmærksom på, at du som afsætter af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal overholde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig- genders (Fødevarestyrelsens) regler og bestemmelser ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter (Biproduktforordningen).

Af kravene for samhandel (Biproduktforordningens bilag VIII, kapitel III) fremgår, at uforarbejdet ”gylle” kun må sendes mellem medlemslandene, hvis der er tale om ”gylle” fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien.

Ved ”gylle” forstås her ”alle ekskrementer og/eller urin fra opdrættede dyr (produktionsdyr) med eller uden strøelse, samt guano (fuglegødning), som kan være enten uforarbejdet eller forarbejdet i et biogasanlæg eller komposteringsanlæg.

Du må dog gerne samhandle ”gylle”, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er dog en betingelse, at området ikke er underlagt restriktioner på grund af smitsom husdyrgødning.

Ifølge forordningen skal du ved eksport til tredjelande kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingelserne, således at de danske myndigheder får mulighed for at udarbejde et eksportcertifikat.

Eksempel 16: Gødningskvitteringer (skema B1, dette skema er vedlagt som bilag bagerst i vejledningen):

Krav til gødningskvitteringer (skema B1)

Gødningskvitteringer (skema B1) skal være udfyldt se- nest 31. juli 2007, være skriftlige og indeholde følgende oplysninger:
• navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,
• navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,
• det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen og typen af husdyrgødning. For blandinger af forskellige typer af husdyrgødning skal man også oplyse den andel af kvælstof, der skal medtages i gødningsregnskabet,
• oplysning om, hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers areal eller ved levering af gødning,
• det totale antal kg kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og den andel af kvælstof, som skal medtages i gødningsregnskabet,
• det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarer til, og
• oplysning om, hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved at angivers dyr græsser på et MJV areal med aftale om 0 kg N,
• modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift,
• afkrydsning af om modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng.

Afgasset biomasse

For afgasset biomasse gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning. Der skal derfor laves skriftlige gødningskvitteringer ved leverancer til og fra biogasanlæg eller mellem virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Kvitteringer for husdyrgødning afsat til biogas- og fællesanlæg skal dog ikke indsendes til Plantedirektoratet.

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst en gang inden for den planperiode hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer, som tidligere nævnt i dette kapitel og i kapitel 8.

Den andel af kvælstoffet, du skal medtage i gødningsregnskabet, skal du beregne forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. For af- gasset gylle kan andelen i stedet sættes som andelen for svinegylle, hvilket i 2006/07 er 75 %.

Biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg
For hver planperiode indberetter biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg leverancer af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse. Se også kapitel 11, hvor kravene til dokumentation af forbrænding af husdyrgødning også beskrives. Du skal ikke sende gødningskvitteringer (Skema B1) ind, hvis du leverer til et biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg.

7 Anden organisk gødning

Du skal medtage dit forbrug af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning samt urea i gødningsregnskabet. Du kan læse mere om dette i kapitel 9.6, 9.7 og 9.8.

De organiske gødningsprodukter, du skal medtage i gødningsplanlægningen og -regnskabet, er:

• Produkter som kategoriseres som affald i henhold til Slambekendtgørelsen og som udbringes til jordbrugsformål,
• andre produkter med et indhold af kvælstof på mere end 3 kg N pr. ton produkt og
• produkter der indeholder mere end 20 kg N pr. ton tørstof, selvom indholdet af kvælstof er mindre end 3 kg N pr. ton produkt.

Du skal kunne dokumentere mængden af anden organisk gødning og indholdet af kvælstof. Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde.

Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof. Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den planperiode, hvor produktet leveres.

Eksempel 17:

Andelen af kvælstof i anden organisk gødning, som du skal medtage ved gødningsplanlægningen og i gødningsregnskabet for 2006/07.

Gødningsregnskab

I gødningsregnskabet skal du under punkt 6 gøre rede for dit forbrug og for dit lager af urea.

I punkt 7 i gødningsregnskabet skal du medtage dit forbrug og eventuelle lager af anden organisk gødning. Du skal ikke medtage den mængde urea, der er opgjort i total kg kvælstof.
I punkt 8 i gødningsregnskabet skal du beregne den andel af total kg kvælstof i anden organisk gødning, som du skal medtage i dit gødningsregnskab som forbrugt kvælstof.

Blandinger

Når du anvender blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet udnyttelsesprocent af de enkelte gødninger i blandingen. Du skal kunne gøre rede for denne udregning.

8 Harmoniregler om tilladt forbrug af husdyrgødning

Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning opgjort i dyreenheder (DE), du må bruge på din landbrugsbedrift hvert år. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. “Husdyrbekendtgørelsen”, og senere ændringer. Med hensyn til den nye mulighed for afbrænding af husdyrgødning, henvises ligeledes til denne.

Hvis du har erhvervsmæssigt dyrehold, er du omfattet af harmonireglerne. Du er også omfattet af reglerne, hvis du opbevarer eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, der svarer til erhvervsmæssigt dyrehold.

Erhvervsmæssigt dyrehold er dyrehold større end:
• 2 køer med kalve eller 4 stykker andet kvæg,
• 2 søer med opfedning af 5 slagtesvin eller en lignende produktion,
• 4 heste med føl,
• 10 moderfår med lam,
• 10 geder med kid,
• 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller
• 30 høns.

Samme størrelser af andre former for dyrehold er også erhvervsmæssigt dyrehold.

Hvad er en landbrugsbedrift ifølge harmonireglerne?
En landbrugsbedrift er en driftsenhed, der benyttes til land- brug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende. Driftsenheden kan både bestå af ejede og forpagtede arealer. En bedrift defineres som et CVR-nummer.

Hvad er husdyrgødning ifølge harmonireglerne?
Efter harmonireglerne omfatter husdyrgødning også forarbejdet husdyrgødning. Ved beregning af harmoniforholdet medtager man derfor forarbejdningsprodukter.

For at beregne, om din bedrift overholder harmonikravet (se tabellen nedenunder), skal du for hver planperiode opgøre forholdet mellem dit forbrug af husdyrgødning (målt i dyreenheder) og dit harmoniareal.

*) Deltager du i en produktionsmæssig sammenhæng med andre, er du også omfattet af harmonikravet. Økologer må ikke bruge bestemmelsen.

Særlige regler for kvægbrug hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg
Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte de særlige regler (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i tabel 9 er opfyldt.

I den fælles indberetning (enkeltbetalingsordningen)/ gødningsplanen, i gødningsregnskabet og ved kontrol, skal du oplyse, om at du benytter undtagelsen. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel. Direktoratet for FødevareErhverv (www.dffe.dk) kan oplyse mere om reglerne.

Produktionsmæssig sammenhæng

Ved deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng forstås, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig af- tale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder, der ikke er økologisk autoriseret, om at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter med kvæg, får eller geder. Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha skal hele bedriften opfylde de krav der fremgår af tabel 9.

Særreglen om 2,3 DE/ha

Hvis du i næste planperiode – planperioden 2007/08 – ønsker at benytte 2,3 DE/ha, skal du afkrydse ”Ja” i gødningsregnskabet. Når du daterer og underskriver gødningsregnskabet erklærer du samtidig, at du benytter særreglen om 2,3 DE/ha og dermed overholder betingelserne.

Erklæring om udbringning af husdyrgødning

Du skal med en dateret underskift vise, at du for planperioden 2006/07 er indforstået med pkt. 3 i tabel 9 (betingelser for at benytte 2,3 DE/ha). Det gør du ved at datere og underskrive gødningsregnskabet, hvor du har afkrydset ”Ja”.

Jordprøver

Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha skal du for hvert 3. år (hvis de 3 år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver 5 ha areal i omdrift. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof.  Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Husk at skrive datoen for prøvetagningen. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol.

Dit harmoniareal består af arealer, herunder til forpagtede arealer, hvor du har afgrøder med en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer. Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan vi forlange dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning i betydelige mængder set over en årrække.
Følgende arealer kan du eksempelvis ikke medregne til harmoniarealet:
• Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge vejledningens tabel 1 og 2.

• Skovarealer. Dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under 3 meter høj, medregnes til harmoniarealet.

• Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, moseog hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning.

• Flerårigt braklagte arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. vejledningens tabel 1 og 2.

• 1-årigt braklagte arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. vejledningens tabel 1 og 2.

Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforhold
Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte hjælpeskemaerne i denne vejledning.

I hjælpeskemaets del 1 kan du beregne produktionen af dyreenheder ved hjælp af oplysninger fra tabel 8. I del 2 beregner du forbruget, og i del 3 kan du beregne harmoniforholdet. Du kan nedenunder læse om denne beregning og se eksempel 21.

Beregning af dyreenheder (DE)

En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning. Beregning af dyreenheder for forskellige husdyrarter står i tabel 8.

Eksempel 19: Beregning af DE

Mængden af udbragt husdyrgødning beregner du ud fra den producerede mængde husdyrgødning korrigeret for lager- forskydninger og korrigeret for den mængde husdyrgødning, din bedrift har afgivet og/eller modtaget i løbet af planperioden. Du skal medtage husdyrgødningen udbragt i den forlængede planperiode (1. august – 30. september 2007) til afgrøder, der høstes inden 31. december 2007.

For den husdyrgødning,som du modtager,gælder kravet om 1,4 DE/ha. Det gælder dog ikke for de kvægbrug, der benytter særregelen om 2,3 DE/ha og for bedrifter i visse produktionsmæssige sammenhænge. For afsat husdyrgødning henviser vi til eksempel 21, 3. fodnote. Antallet af DE i start- og slutlager af husdyrgødning beregner du ved at sætte 1 DE til 100 kg kvælstof.

Græssende husdyr

Gødning, afsat af græssende dyr, skal du medtage som udbragt (inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype). Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du dog fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen) forudsat arealet opfylder betingelserne i afsnit 6.3.

Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet. Og du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs.

Eksempel 20: Græssende husdyr

Forarbejdet husdyrgødning

Forarbejdningsprodukter fra gårdanlæg regnes som husdyrgødning. Ved afsætning, beregner du antallet af DE således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til den gødningsproduktion, som indgår i gårdanlægget.
Du kan også beregne antallet af DE som 100 kg N svarende til 1 DE i gødning fra fællesanlæg. For husdyrgødning, der må udbringes med 1,4 DE/ha, kan antallet af kg N pr. DE dog øges med op til 120 kg N pr. DE i visse fraktioner efter en forarbejdning. Ved at øge antal kg N pr. DE mindskes fraktionens indhold af DE. De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal DE.

Der er dog følgende krav:
• det samlede antal DE i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen.

• antal kg N pr. DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning.

• ingen fraktion må have et indhold på mindre end 40 kg N pr. DE.

Korrektioner

Du skal korrigere for afvigende vægt- og aldersniveauer ved beregning af dit harmoniforhold. Det korrigerede antal DE beregnes automatisk ved brug af ”Regnemaskinen” på hjemmesiden.

Beregning af krav til harmoniaral

Harmoniforholdet beregner du ved at dividere det udbragte antal dyreenheder (DE) med harmoniarealet (ha). Hvis du producerer flere dyrearter, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art. Se eksemplerne 19 og 21.

Gødningskvitteringer

Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal du have gødningskvitteringer liggende senest 31. juli 2007. Du kan kun trække den husdyrgødning fra i gødningsregnskabet, som du har afsat til virksomheder, der er tilmeldt vores register for gødningsregnskab.
Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal du dog først have dokumentation for den 1. oktober 2007. Du kan se hvordan, man udfylder gødningskvitteringer i kapitel 6.8.  I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem mængderne af kvælstof og DE. Sammenhængen skal svare til produktionsformen for din bedrift.

Forpagtningsaftaler

Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om de forpagtede arealers størrelse, parternes navn, adresse, CVR-nummer, gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt den dato aftalen er indgået.

Overdragelse af arealer i en planperiode

De harmoniarealer, du overdrager, medtages fuldt ud i overtagers harmoniareal.
Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme plan- periode og overtagne lagre, medtages også hos overtager.

Eksempel 21: Samlet beregning

Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 for blandet jordbrug, hvor der produceres 100 DE kvæg (hvoraf gødning fra 10 DE afsat på MVJ - arealer) og 100 DE fra svin. Der modtages husdyrgødning fra 50 DE og afsættes husdyrgødning fra 20 DE (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen). Reglerne er således overholdt, idet kravet til harmoniarealet (146 ha) er mindre end harmoniarealet (150 ha).

1. Startlager = startlager i husdyrgødning pr. 1. august 2006 + startlager i forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2006 (100 kg N = 1 DE)
2. Slutlager = lagerstatus pr. 31. juli 2007 - forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (100 kg N = 1 DE)
3. Modtaget husdyrgødning medregnes altid med 1,4 DE/ha, dog undtaget bedrifter som angivet i kapitel 8.3 (Beregning af dyreenheder (DE). Afsat husdyrgødning beregnes med 1,4 DE/ha, så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra (se pkt. 4) og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha.
4. Harmonikravet til lagerforskydningen beregnes forholdsmæssigt ud fra produceret og modtaget husdyrgødning. I dette tilfælde: 90+100+50/(90/1,7+100/1,4+50/1,4) = 1,50 DE/ha. Hvis lagerforskydningen er negativ (slutlager større end startlager) beregnes harmonikravet ligesom afsat husdyrgødning (se pkt. 3).

9 Gødningsregnskabet punkt for punkt (skema B)

Gødningsregnskabet for planperioden 2006/07 skal du udarbejde og indberette til os senest den 31. marts 2008. I gødningsregnskabet skal du oplyse om:
• det tilladte forbrug af kvælstof (kvoten) og
• det faktiske forbrug af kvælstof i både husdyr-gødning, forarbejdet husdyrgødning, handelsgød-ning, urea og anden organisk gødning.

• efterafgrøder, og
• harmoniforhold.

Gødningsregnskabet er fortrykt med oplysninger om dine leverancer af gødning, de oplysninger, du tidligere har givet, samt din kvote, hvis du har indtastet din Gødningsplanlægning i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling (se kapitel 3).
Indkaldelsen til gødningsregnskabet sendes til dig omkring december 2007. Med indkaldelsen sender vi et gødnings-regnskabsskema for planperioden 2006/07. Samtidigt modtager du indkaldelse til husdyrindberetning.  Der er fra planperioden 2005/2006 oprettet en fælles elektronisk indberetningsside for gødnings- og husdyrindberetning på www.landbrugsindberetning.dk. Du kan med fordel indberette via Internettet, ellers skal du sende et udfyldt skema B. Det er vigtigt, at dit CVR-nummer står på gødningsregnskabet, ellers er det svært at identificere din bedrift og registrere, at du har indsendt dit gødningsregnskab. Når du indberetter via Web-siden, vil dine oplysninger om husdyrhold og -gødning blive over- ført direkte til dit gødningsregnskab. Sammen med gødningsregnskabet får du en personlig kode, som du skal bruge, hvis du sender oplysningerne ind elektronisk. Du vil så automatisk få en kvittering på, at du har sendt regnskabet.

Du kan også sende dit gødningsregnskab til os direkte fra ”Bedriftsløsning” og ”Næsgaardmark”.

På Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk har du desuden adgang til gødningsregnskaber fra tidligere planperioder, til og med 2004/2005, hvis du før har indberettet til os. Her skal du bruge dit daværende login. Du kan bl.a. finde oplysninger om slutlagre og udbragte mængder af handels- og husdyrgødning. Hvis du har rettelser til et gødningsregnskab for en tidligere planperiode, skal du vedlægge en forklaring på rettelsen og en skriftlig dokumentation.

Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede og udtagne areal fra skema A, rubrik a. Hvis du ikke har husdyr eller ikke modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal du ikke oplyse dit harmoniareal.

Når du gør dit samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning op, skal du medtage dit start- og slutlager, normproduktion og overførslerne af kvælstof i husdyrgødning. Se kapitel 6.

Eksempel 22: Beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning

Startlager pr. 1. august 2006

Dit startlager er fortrykt på det gødningsregnskabsskema, som vi sender til dig. Startlageret vil svare til det slutlager, som du indberettede i gødningsregnskab for 2005/06.

Normproduktion af husdyrgødning

Hvis du bruger den elektroniske indberetning eller Regnemaskinen på hjemmesiden beregnes normproduktionen ud fra de oplysninger om husdyrproduktionen på din virksomhed, du indtaster.

Fradrag for MVJ 0N arealer

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på arealer, hvor der er givet tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan i særlige tilfælde fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. kapitel 6.3.

Husdyrgødningsoverførsler

Den kvælstofmængde, der er afsat i husdyrgødning, skal du overføre fra skema B1, rubrik 161. Du kan kun fratrække den mængde kvælstof, som modtagerne har kvitteret for på skema B1, og kun når modtageren er tilmeldt vores register for gødningsregnskab, jf. kapitel 6.

Hvis du har indgået en græsningsaftale med en virksomhed der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du også indgå en aftale om overførsel af husdyrgødning. Der er ikke forskel på, om det er dyrene, der udbringer gødningen, eller gødningen udbringes på anden måde. I eksempel 22 er der afsat 530 kg.

Du skal ikke indsende gødningskvitteringer (skema B1) for husdyrgødning leveret til biogasfællesanlæg, forbrændings-, eller forarbejdningsanlæg, da disse leverancer bliver indberettet af biogasfælles- eller forarbejdningsanlægget.

Husdyrgødning afsat til udlandet

Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, skal mængden af kvælstof der afsættes fremgå her. Se kapitel 6.9.

Husdyrgødning afbrændt i godkendt forbrændingsanlæg
Hvis du har et forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed, kan du fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis kontrolbetingelserne, som fremgår af kapitel 11.4 er opfyldt.

Slutlager pr. 31. juli 2007 mv.

Når du fratrækker den husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december fra lagerbeholdningen pr. 31. juli, får du dit slutlager. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal du medtage som startlager for planperioden 2007/08. Hvis der er blandet anden organisk gødning i lageret af husdyrgødning, f.eks. i gylletanken, regnes blandingen som husdyrgødning, når du gør dit lager op. Det betyder, at mængden af kvælstof fra anden organisk gødning skal lægges til.

Slutlager ved 0-30 DE

Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller derunder, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre en mængde, der sammenlagt svarer til din normproduktion og den mængde husdyrgødning, som du har modtaget.

Slutlager ved mere end 30 DE

Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 % af summen af din normproduktion og den mængde husdyrgødning, som du har modtaget.

Andre regler om slutlagerets størrelse

Der er intet krav til størrelsen af dit slutlager, hvis mere end 75 % af din produktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns med gødningsbånd eller - kælder under burene må du have et slutlager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode.

Du skal indberette dit forbrug af forarbejdet husdyrgødning. Du kan læse om reglerne i kapitel 6.6.

Dit forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, du skal anvende for husdyrgødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B. Den andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet, fastsættes af producenten ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter før slutanvendelse.

Eksempel 23: Beregning af andelen af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Samlet forbrug af kg kvælstof

Dit samlede forbrug af kvælstof skal du oplyse i kolonne 2 ud for den enkelte gødningstype. Når du tæller forbruget sammen, skal du nå frem til det samme resultat som summen af forbruget af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der er beregnet i rubrik 308 og 181. I eksempel 23 er der brugt 1529 kg N i svinegylle og  1615 kg N fra dybstrøelse, 1481 kg N fra kvæggylle og 95 kg N fra fast gødning tilsammen 4720 kg N.

Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne indholdet af kvælstof fuldt ud i dit gødningsregnskab. Fra den 1. august 2006 må du ikke længere anvende ammo- niak til foderformål med mindre miljøministeren har givet dispensation, og du kan kun i disse tilfælde fratrække det i mængden af handelsgødning. Når du opgør dit samlede forbrug af handelsgødning, skal du medtage dit start- og slutlager og indkøbt handelsgødning.

Eksempel 24: Beregning af virksomhedens forbrug af handelsgødning

Startlager pr. 1. august 2006

Det fortrykte startlager pr. 1. august 2006 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2005/06, rubrik w.

Nytilmeldte virksomheder

Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2005/06, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2006 på følgende måde: Den leverede og udbragte handelsgødning i den foregående planperiode skal du fratrække den mængde kvælstof i handelsgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2006.

Indkøbt handelsgødning

Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra gødningsforhandlerne. Hvis du har solgt handelsgødning videre til andre tilmeldte virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. I eksempel 24 er der indkøbt 1509 kg N. Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet.

Videresalg af handelsgødning

Når du videregiver handelsgødning, skal du ved dateret faktura eller lignende driftsbilag dokumentere, hvilken mængde kvælstof, du har videregivet. Se også kapitel 12.

Slutlager pr. 31. juli 2007 mv.

Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2007. Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset hvor du opbevarer gødningen. Det gælder f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder, der gødskes i perioden 1. august til 30. september 2007, og som høstes eller afgræsses inden 31. december 2007. Slutlageret (rubrik w) skal du derefter gøre op som lager- status den 31. juli 2007 (rubrik 706) og trække den handelsgødning fra, du har brugt til de sent høstede afgrøder mellem den 1. august og den 30. september 2007 (rubrik 705). På denne måde vil et forbrug til de sent høstede afgrøder blive medregnet i planperiodens samlede forbrug.

Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2007/2008.

I eksempel 24 var lagerstatus 0 kg N pr. 31. juli 2007. Der blev derefter brugt 400 kg N mellem den 1. august og den 30. september 2007 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007. Slutlageret beregnes således: 0 kg N - 400 kg N = - 400 kg N, som anføres i rubrik w og føres ud til højre i skemaet (rubrik 707).

Samlet forbrug af handelsgødning

I rubrik 707 beregner du det samlede forbrug af kvælstof i handelsgødning i planperioden ved at lægge tallene sammen i rubrikkerne ovenfor.

I eksempel 24 er det samlede forbrug 1509 kg N -  (- 400 kg N) = 1909 kg N. Bemærk at et negativt startlager, som skal fratrækkes indkøbt handelsgødning, reelt bliver lagt til forbruget således, at forbruget til afgrøder i perioden 1. august 2007 til 30. september 2007 bliver medregnet i det samlede forbrug i planperioden 2006/07.

Når du opgør dit samlede forbrug af kvælstof i urea, skal dit start- og slutlager og den købte mængde indgå. Du skal opgøre forbruget på samme måde som efter retningslinierne i kapitel 9.5 for kvælstof i handelsgødning.

For urea beregnes andelen af kvælstof med 100 %. Det samlede forbrug af urea er derfor lig med den andel, du skal medtage i gødningsregnskabet.

Hvis du har brugt anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, f.eks. spildevandsslam, skal du medtage forbruget i dit gødningsregnskab. Forbruget skal du ikke medregne i dit start- og slutlager. Du skal i øvrigt gøre forbruget op efter samme retningslinier som i kapitel 9.5 for kvælstof i handelsgødning.

Eksempel 25: Beregning af det samlede forbrug af anden organisk gødning

Hvis du har modtaget anden organisk gødning

Den kvælstofmængde i anden organisk gødning, der er leveret til din virksomhed, vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, som du modtager. Oplysningen bygger på vores indberetninger om leverancer i perioden
1. august 2006 til 31. juli 2007.

Type, mængde og indhold af kvælstof i den indkøbte anden organiske gødning skal du kunne dokumentere ved hjælp af opgørelser fra din leverandør.

I eksempel 25 har virksomheden fået leveret 250 kg N i kartoffelfrugtsaft i efteråret 2006 til en overvintrende afgrøde, der høstes i 2007.

Dit forbrug af kvælstof i anden organisk gødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, du skal anvende for anden organisk gødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B.

Eksempel 26: Beregning af den andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal medtages i gødningsregnskabet

Hvis der er blandet anden organisk gødning i et lager af husdyrgødning eller i et lager af forarbejdet husdyrgødning, beregnes blandingen som henholdsvis husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning
I rubrik 192 beregner du det samlede forbrug af kvælstof i anden organisk gødning i planperioden ved at lægge tallene sammen i rubrikkerne ovenfor.

Den samlede kvælstofkvote skal du overføre fra skema A, rubrik o. Dit samlede forbrug af gødning beregner du ved at lægge forbruget af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (rubrik 610), handelsgødning (rubrik 707), urea (rubrik 813) og anden organisk gødning (rubrik 193) sammen. Til slut trækker du forbruget fra kvoten. Resultatet skal være større end eller lig med nul, for at du overholder reglerne om tilførsel af gødning.

Eksempel 27:

I rubrik 401 afkrydses for Ja, hvis en eller flere afgrøder er korrigeret for forventet højere udbytte. I rubrik 405 afkrydses for Ja, hvis normproduktionen af husdyrgødning er korrigeret i forhold til standardforudsætningerne.

Hvis din virksomheds areal er på under 10 ha, er du ikke omfattet af kravet om efterafgrøder. Du skal så kun sætte ”X” i rubrik 113. De andre rubrikker under punkt 10 skal du ikke udfylde.
Ud fra oplysningerne i gødningsregnskabet 2005/06 om udbragt antal dyreenheder (rubrik 209) og harmoniareal (rubrik 107) kan du beregne, om der i 2005/06 blev udbragt mere eller mindre end 0,8 DE/ha. Hvis der har været udbragt forarbejdet husdyrgødning og/eller anden organisk gødning i 2005/06, skal denne mængde regnes om til dyreenheder og lægges til den udbragte mængde. For anden organisk gødning og for forarbejdet husdyrgødning svarer 100 kg total N til én dyreenhed.

Den samlede mængde udbragt husdyrgødning skal du gøre op i antal dyreenheder. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og/eller du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde rubrik 209 med 0 (udbragt husdyrgødning i alt (DE)). I kapitel 8 kan du se et eksempel på, hvordan du opgør harmoniforholdet. I rubrik 404 afkrydser du ”Ja”, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2006/07.

I rubrik 405 skal du krydse ”Ja”, hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2007/08. Du skal krydse ”Ja” i rubrik 406, hvis din virksomhed indgik i en produktionsmæssig sammenhæng i planperioden 2006/2007. (Se afsnit 8.2).

Endelig skal du datere og underskrive gødningsregnskabet.

For at benytte den elektroniske indberetning skal du bruge dit CVR-nr. og den adgangskode, der står på det indkaldelsesbrev, du får i slutningen af 2007. Med disse kan du logge ind på www.landbrugsindberetning.dk. Du skal først oplyse, om du har husdyr eller har modtaget husdyrgødning, det bruger programmet til at sortere i de oplysninger, du skal indberette. Hvis du for eksempel er planteavler, og ikke har modtaget husdyrgødning, vil du kunne springe en stor del af indberetningen over, og det er kun de relevante felter, der vil være markeret.

Web-siden er opbygget, så du hele tiden har et overblik over hvor du er, hvad du har indberettet, og hvad du mangler at indberette. Du kan med fordel læse kvik-guiden for at få et overblik over processen inden du går i gang. For hvert punkt er der hjælpetekster og små vejledninger til at guide dig undervejs.

Du kan gemme de oplysninger du har tastet ind og vende tilbage senere. Du kan også uploade dine oplysninger direkte fra ”Bedriftsløsning” eller ”Næsgaardmark”.

Har du husdyrhold kan du med fordel benytte Regnemaskinen til at beregne din produktion af gødning og kvælstof. Nedenfor kan du se et eksempel på en beregning fra et svinehold, og opbygningen på Web-siden.

10 Pilotprojekt om Balanceregnskaber

Hvorfor skal du tilmelde dig til pilotprojektet?

Tilmelder du dig pilotprojektet, får du mulighed for at korrigere kvælstofkvoten, hvis dit samlede høstudbytte i afgrøder, som du bruger til foder på din egen virksomhed, er højere end standardudbyttet. Hvis du sælger foderafgrøder direkte til opfodring på en anden jordbrugsvirksomhed får du samme mulighed. Det kræver dog, at den jordbrugsvirksomhed, der opfodrer afgrøden, også delta- ger i projektet.
Som deltager i pilotprojektet skal du dokumentere dine korrektioner ved at føre et balanceregnskab.

Fra hvornår løber projektet?

Pilotprojektet startede den 1. august 2005 og løber til den
31. juli 2008. Deltagere som tilmelder sig i år, får mulighed for at korrigere kvælstofkvoten for højere samlede udbytter fra og med planperioden 2006/07 til og med planperioden 2007/08.

Hvem kan deltage?

Op til 300 jordbrugere kan tilmelde sig pilotprojektet i år. Alle typer af virksomheder kan deltage, men projektet er især rettet mod dem, der efter de gældende regler ikke kan korrigere for højere udbytter i foderafgrøder. Vi er med til at udvælge virksomhederne, så der deltager et bredt udvalg af typer af virksomheder.

Hvilke betingelser stiller vi?

Som deltager i pilotprojektet skal du korrigere for udbytter i alle foderafgrøder, der dyrkes på bedriften. Det betyder, at kvælstofkvoten også skal korrigeres i nedadgående retning, hvis der i én eller flere afgrøder er høstet lavere udbytter end standardudbytterne. Hvis den samlede udbyttekorrektion (summen af korrektionerne for alle foderafgrøder) er negativ, er det tilladt at anvende den ukorrigerede kvælstofkvote.
Som deltager i projektet skal du også korrigere indholdet af kvælstof i hele din virksomheds produktion af husdyrgødning.

Du skal desuden give de oplysninger, der er nødvendige for at lave balanceopgørelse/-regnskab på bedriften. Oplysningerne for udbyttekorrektionen består af balanceopgørelser/-regnskaber fra to til fire foregående kalenderår. Det vil sige, at der mindst skal laves balanceopgørelser/ -regnskaber for planperioderne 2004/05 og 2005/06.

Endelig skal du fortsat overholde de gældende regler på gødningsområdet i hele projektperioden. Det betyder blandt andet, at du skal lave en gødningsplanlægning og sende udfyldt gødningsregnskab til os.

Hvornår tilmelder du dig?

Tilmeldingen starter i begyndelsen af oktober 2006 på vores hjemmeside. Her vil du kunne finde en blanket, som du skal udfylde og sende til os. Fristen for tilmelding er den 30. november 2006.
Hvis der ved fristens udløb er færre end 300 tilmeldte virksomheder, forlænger vi evt. fristen.

Vejledning om pilotprojektet

I samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Lands- centret, har vi lavet en vejledning om pilotprojektet. Her vil du blandt andet kunne se, hvilke oplysninger der skal stå i balanceregnskabet, hvordan du skal gøre regnskabet op, og hvilke krav vi stiller til dokumentation i forbindelse med kontrol af balanceopgørelserne. Vejledningen er offentliggjort på vores hjemmeside.

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø, på mail smj@pdir.dk, telefon 4526 3600 eller på www.pdir.dk.

11 Forarbejdnings- og forbrændingsanlæg for husdyrgødning

Et forarbejdningsanlæg for husdyrgødning er et teknisk anlæg der, fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter, producerer forarbejdet husdyrgødning. Gødningen kan du modtage fra en eller flere producenter. Senest når du tager et anlæg i brug, skal du anmelde det til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø med oplysning om:
• dit CVR-nummer,
• din adresse og
• anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

Når du som producent af forarbejdet husdyrgødning leverer gødning til en virksomhed, der er tilmeldt hos os, skal du beregne det totale antal kg kvælstof og DE i gødningen og den andel af de totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Mængden af modtaget og afsat kvælstof skal du oplyse til Sektor for Miljø. Dit anlæg registreres på samme måde som et biogasanlæg, og du vil modtage en indkaldelse med de nødvendige skemaer ultimo august. Ved enhver levering skal du oplyse om det totale antal kg deklarerede kvælstof og beregne den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet.  Den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning og den del, der skal udnyttes, skal være den samme som den totale mængde kvælstof, du har modtaget.

Videregivelse af forarbejdet husdyrgødning

Forarbejdningsanlæg, der videregiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober 2007 oplyse os om, hvem de har videregivet gødning til i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007. Det gælder også, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Man skal oplyse om:
• hvilke tilmeldte virksomheder, der er afsat gødning til,
• virksomhedernes CVR-nummer, navne og adresser,
• det totale indhold af kvælstof og DE samt
• typen af og mængden af den gødning, der er afsat.

Hvis man videregiver forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder tilmeldt i Registret for Gødningsregnskab, skal man kun oplyse om, hvilke gødningstyper, kvælstofmængder og antal DE, der samlet er afsat. Typerne af gødning skal forud anmeldes til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer. Der skal betales kvælstofafgift af den solgte eller afsatte mængde kvælstof.

Afgiftspligten begynder, når den forarbejdede husdyrgødning gives videre i pakninger på 50 kg eller derover. Afgiften betales til Skat, som sender et girokort til dig. Du kan få mere information på Skat’s hjemmeside www.skat.dk eller hos skattecentret i Skive.

Modtagelse af husdyrgødning

Senest den 1. november 2007 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

• hvilke tilmeldte virksomheder (med CVR-nummer og navn og adresse), du har modtaget husdyrgødning fra og
• det totale indhold af kvælstof og DE (type og mængde) i den gødning, du har modtaget.

Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre, der ikke er opført i registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

Modtagelse af anden organisk gødning end husdyrgødning
Senest den 1. november 2007 skal forarbejdningsanlæg indberette mængden af anden organisk gødning end husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Det gælder også, når leverancen er foretaget gennem tredjemand. Vi skal have oplyst:
• hvem der er modtaget ’anden organisk gødning end husdyrgødning’ fra,
• det totale indhold af kvælstof,
• gødningstype og mængden af den modtagne gødning.

Indberetning

Indberetningerne skal ske ved elektronisk overførsel af data til os. Vi kan dog efter ansøgning tillade anden form for overførsel af data. Øvrige oplysninger om indberetning kan du få hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

Andre bestemmelser

Både forarbejdningsanlæg og produkterne, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde de til enhver tid gældende regler, der er fastsat af de veterinære myndigheder. Vær særlig opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering. Vi henviser til Fødevarestyrelsen
(www.foedevarestyrelsen.dk).

Derudover gør vi opmærksom på Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. med senere ændring. Efter bestemmelsen kan der på jordbrugsvirksomheder med husdyrhold, hvor der etableres et gylleseparationsanlæg, gives dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Vi henviser til Direktoratet for FødevareErhverv (www.dffe.dk).

Der er i foråret 2006 vedtaget en ændring af gødskningsloven, der gør det muligt i gødningsregnskabet at fratrække kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der forbrændes på miljøgodkendte anlæg.

Muligheden gælder både for forarbejdet husdyrgødning (tørstofdelen) og for uforarbejdet husdyrgødning, der har så stor en andel tørstof, at det kan omdannes umiddelbart i et forbrændingsanlæg. Det kan være tilfældet for bl.a. fjerkrægødning.

Et forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til energi, røggasser og forbrændingsaske.

Et forbrændingsanlæg kan være enten et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding. Foruden forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper,
f.eks. slagteriaffald, spildevandsslam mv.

Et forbrændingsanlæg kan også være etableret hos en jordbrugsvirksomhed, der er registreret hos os, med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (gårdanlæg).

Afbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal efter miljølovgivningen (Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald) altid foregå i anlæg, der specifikt er godkendt til den type af forbrænding og dermed i anlæg, der til enhver tid opfylder gældende krav om grænseværdier for såvel røggas som aske (restprodukter). Det er derfor en betingelse for at du i dit gødningsregnskab kan fratrække kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, at forbrændingen sker på et anlæg, der er godkendt til formålet efter Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen).
Med hensyn til mulige konsekvenser for harmonikravet henvises til Husdyrbekendtgørelsen.

Centrale forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal senest 1. november 2007 give os besked om, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning mv. fra i perioden 1. august 2006 til
31. juli 2007. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Forbrændingsanlægget skal oplyse om:
• Hvilke tilmeldte virksomheder (med CVR-nummer og navn og adresse), der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra, og
• det totale indhold af kvælstof og DE (type og mængde) i den gødning, anlægget har modtaget.

Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra andre, der ikke er opført i registret, skal forbrændingsanlægget kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

Indberetning skal ske ved elektronisk overførsel af data til os. Vi kan dog efter ansøgning tillade anden form for overførsel af data. Øvrige oplysninger om indberetningen kan du få hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

Hvis du etablerer et miljøgodkendt forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed, vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis afbrændingen kan dokumenteres. Dokumentationen skal minimum omhandle følgende kontrolbetingelser:
• Forbrændingsanlæggets varmevekslerdel skal være forsynet med en energimåler, der kan måle den producerede energi i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

• I perioder, hvor der sker afbrænding på anlægget, skal du hver dag ajourføre en oversigt (driftsrapport), hvor du skal notere mængde og type af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som afbrændes. Endvidere skal du hver dag aflæse energimåleren og notere visningen i oversigten. Oversigten skal være påført navn og planperiode.

• Hver gang du skiller dig af med lageret af forbrændingsaske, skal du udtage en repræsentativ prøve til myndighedskontrol af asken på mindst 100 g. Du skal påføre dato for prøveudtagning på kontrolprøven. Samtidig skal du veje den samlede mængde aske, inden du skiller dig af med den. Du skal gemme prøven og dokumentation for vejning af den samlede askemængde på din virksomhed i mindst 5 år.

Både centrale forbrændingsanlæg og gårdanlæg skal efterleve de til enhver tid gældende regler for opbevaring og bortskaffelse af forbrændingsasken, der er fastsat af miljømyndighederne. Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske på brugers virksomhed uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19, hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg, der er placeret og indrettet og drevet i overensstemmelse med de regler, der gælder for opbevaring af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt husdyrhold, eller i en lukket container, big-bag, eller lignende. Vi henviser i øvrigt til Miljøstyrelsen (www.mst.dk).

Hvis du videreleverer forbrændingsasken helt eller delvist som handelsgødning, skal du forinden have deklareret gødningen hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder og Gødningsstoffer. Du skal endvidere indberette til os, hvilke virksomheder, du har leveret gødningen til samt mængde og type, jf. kapitel 12 i denne vejledning.

12 Handelsgødning, videregivelse/levering

Hvis din virksomhed er tilmeldt i vores Register for Gødningsregnskab, skal du senest den 1. november 2007 oplyse os om, hvilke virksomheder eller personer du har leveret gødning til i planperioden 2006/07. Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt, skal du kun oplyse om den gødning, som du har leveret til tilmeldte virksomheder.

Vi skal have oplysning om:
• Virksomhedernes CVR-nummer navn og adresse,
• det totale indhold af kvælstof,
• typen af gødning og
• den samlede mængde.

Handelsgødningen regnes for videregivet i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007, hvis den er faktureret inden for planperioden. Den fysiske levering kan derfor ske på et andet tidspunkt.
Når du har givet oplysningerne om gødningen, vil vi sende dig et gødningsregnskab med fortrykte oplysninger om videregivelsen.
Når vi har fået oplysningerne, skal du derfor ikke medregne gødningen i dit forbrug. Husk at færdigt formulerede additiver, der er beregnet som tilsætningsstof til “round up”, ikke skal indberettes som gødning.

Hvis modtager af handelsgødningen også er tilmeldt, skal der ikke betales kvælstofafgift af den videregivne mængde.
Hvis du videregiver gødningen til en privatperson eller en virksomhed, der ikke er tilmeldt i registret, skal der beta- les 5 kr. pr. kg kvælstof. Afgiften skal betales til den lokale skatteregion senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor handelsgødningen er faktureret.

Hvis du afmelder dig fra registret, men beholder en mængde handelsgødning, skal du betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning.

Du kan få flere oplysninger om reglerne i ”Vejledningen til leverandører af handelsgødning”. Den indeholder bl.a. et skema til indberetning og en adgangskode, som du kan bruge, hvis du vil indberette elektronisk.

Vejledningen får du på vores hjemmeside www.pdir.dk, på mail smj@pdir.dk eller ved at ringe til os på 4526 3600.

13 Afmelding fra ’Register for Gødningsregnskab’

Du afmelder din virksomhed ved at sende et gødningsregnskab med slutdato, en erklæring om overdragelse, eller et brev direkte til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

• at du skal opbevare din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab i mindst 5 år.

Har du pligt til at være tilmeldt registret, må du ikke afmelde dig. Når du bortforpagter delvist, skal du ikke afmelde dig, og du skal ikke indsende en overdragelseserklæring.

Du kan afmelde din virksomhed med virkning fra førstkommende 31. juli, hvis du ikke har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du kan ikke blive afmeldt med tilbagevirkende kraft. Det betyder:
• at du skal lave et gødningsregnskab for den planperiode, hvor du afmelder dig,
• at du kan købe afgiftsfri handelsgødning, indtil du er afmeldt,
• at der ikke må være nogen gødningslagre ved slutningen af planperioden (lageret skal du afsætte til andre),

13.2 Når du skal afmelde dig fra registret

Når du sælger din virksomhed, bortforpagter al din jord eller afmelder dig hos din lokale Skatteregion, skal du afmelde dig hos os inden 21 dage. Du afmelder dig ved at sende et brev med oplysninger om CVR-nummer og tidspunktet for ophør, eller ved at sende et gødningsregnskab med slutdato, eller en erklæring om overdragelse. Oplysningerne skal du sende til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

Oplysninger du skal give videre ved ophør/bortforpagtning
Du skal skriftligt give den nye bruger oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og -forbrug frem til overdragelsen. Derudover skal du senest seks måneder efter virksomhedens ophør sende et gødningsregnskab for den del af planperioden, hvor du har været ejer/bruger til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Det vil være en fordel for dig og den nye bruger, hvis I udfylder en erklæring om overdragelse (erklæringen finder du bagerst i vejledningen). Den nye bruger overtager så forbruget af kvælstof for hele planperioden, og han skal sende et gødningsregnskab for hele planperioden. Så skal du ikke lave et gødningsregnskab for den planperiode, hvor du ophører.

Hvilke tidsfrister skal du overholde ved ophør/bortforpagtning? Ved ophør/bortforpagtning skal du huske:
• at afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, inden 21 dage,
• at give din gødningsleverandør besked (straks) om, at du er afmeldt registret, jf. Skat’s regler,
• at give den nye bruger oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote -lagre og -forbrug, inden 1 måned efter over- dragelsen. Husk at skrive ændringerne ind i din mark- og gødningsplan.

• at lave et gødningsregnskab, skema B og B1, fra plan- periodens start (1. august) til tidspunktet for overdragelse, og sende det inden 6 måneder,
• eller underskrive en erklæring om overdragelse, som du sender til os, inden 1 måned. Hvis den nye bruger ikke er tilmeldt, kan du ikke benytte erklæringen om overdragelse.

• at beholde din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab i mindst 5 år.

Eksempel 28: Afmelding fra registret

Hvis der er udbragt kvælstof på et areal, som bortforpagtes i planperioden, har den tidligere bruger af arealet ret til at fratrække forbruget af kvælstof på det bortforpagtede areal fra virksomhedens samlede forbrug. På samme måde skal modtageren af arealet lægge forbruget til det samlede forbrug. Forbruget på det overførte areal opgøres i kg N som summen af kvælstof i handelsgødning og effektivt kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning.

Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nummer)

Hvis du laver din personligt ejede virksomhed om til et selskab, interessentskab eller sameje (og omvendt), er der tale om en ny juridisk enhed. Et nyt selskab skal du registrere hos Skat. Du skal også tilmelde det nye CVR- nummer til Register for Gødningsregnskab. Husk at afmelde det gamle CVR-nummer.

Generationsskifte og salg til ægtefælle

Hvis du overlader din ejendom til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle og hvis virksomheden herved får et nyt CVR-nummer, skal den ophørte virksomhed afmeldes, og den nye virksomhed skal tilmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk.

Dødsfald

Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes. Det skyldes, at virksomhedens CVR-nummer er knyttet til den afdøde. Hvis boet driver virksomheden videre, og ønsker at blive fritaget for afgift eller er tilmeldingspligtig, skal det tilmeldes på boets CVR-nr./SE-nr. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren lave et gødningsregnskab i forbindelse med overdragelsen. Hvis pårørende driver virksomheden videre i eget navn og ønsker afgiftsfritagelse eller er tilmeldingspligtige, skal de tilmelde virksomheden på deres eget CVR-nummer.

Skat

Hvis du har spørgsmål om love og regler for momsregistrering af virksomheder (CVR-nummer) bedes du kontakte din lokale skatteregion. Hvis du har spørgsmål vedrørende selve gødningsafgiften, bedes du kontakte Skat i Skive (uanset hvor i landet du bor). Adresser og telefonnumre kan du finde på www.skat.dk.

Den nye bruger som overtager en jordbrugsvirksomhed
Hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og han får oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og -forbrug af den tidligere bruger, har den nye bruger ret til kvælstofkvoten for hele planåret. Forbrug og kvote skal man beregne for hele perioden ud fra lagerforskydning, gødningsleverandørernes indberetning, produktion, arealstørrelse, afgrøder, forfrugt m.m.

Lagre

Hvis din virksomhed er tilmeldt første gang fra 1. august 2006, skal du fastsætte startlageret af handelsgødning pr.
1. august 2006 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning. Herefter skal du fratrække den mængde kvælstof i handelsgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2006.

Startlageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2006 skal du beregne ud fra den ophørte brugers slutlager pr. 31. juli 2006 og fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2006.

Hvis du har ændringer i dit startlager i forhold til sælgers lagerstatus pr. 31. juli 2006, skal det fremgå som et bilag til gødningsregnskabet, som vist i eksempel 30.

Eksempel 29: Eksempel på hvor meget den nye bruger må gødske:

Arealers forfrugt

Arealers forfrugt skal du beregne ud fra afgrøden fra arealerne i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med en bestemt forfrugt kan du kun bruge til at fastsætte arealets kvælstofkvote, hvis du kan dokumentere forfrugten i din markplan eller ved anden form for dokumentation fra den foregående planperiode.

Eksempel 30: Hvad skal den nye bruger indberette:

Eksempel 31: Hvordan kan startlagre ændres, når man dyrker efterafgrøder:

Sådan udfylder du skemaerne, når du sælger eller hører op med at have brugsret Når du ikke længere ejer eller har brugsretten til din virksomhed, skal du sende et gødningsregnskab og eventuelle kvitteringer for overførsler af husdyrgødning til os. Du skal desuden give oplysninger videre til den nye bruger, som herefter kan udregne kvælstofkvote, -lagre og -forbrug. Du kan bruge skemaerne bagerst i vejledningen. Når der i gødningsregnskabet står, at du skal oplyse et slutlager pr. 31. juli, eller oplyse et forbrug i en periode, der fortsætter til den
31. juli, skal du i stedet skrive slutlageret på din slutdato. Du behøver ikke oplyse, hvor mange dyreenheder, du har brugt ved beregning af harmoniforholdet. Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli til 30. september, skal du ikke justere dine lagre til forbruget til gødskning af efterafgrøder i perioden. Det har den nye bruger pligt til.

Den tidligere bruger skal indberette afgivet eller solgt handelsgødning i perioden 1. august til overdragelsestidspunktet til os. Indberetningen skal ske senest 1. november i det følgende planår. Se i øvrigt vores vejledning for leverandører af handelsgødning.

Eksempel 32: Hvad skal sælger indberette:

Den nye brugers CVR-nummer oplyses, hvis brugeren skal drive jordbrugsvirksomhed. Sælger skal sende gødningsregnskabet med ophørsdato til Plantedirektoratet.

Husk, den tidligere og nye bruger kan også vælge at underskrive en overdragelseserklæring. Så skal den tidligere bruger ikke indsende et gødningsregnskab for den planperiode hvor han ophører. Den nye bruger skal i stedet indsende et gødningsregnskab for hele perioden.

Hvis du ophører pr. 31. juli eller 1. august, kan du ikke benytte overdragelseserklæringen. I stedet skal du indsende et gødningsregnskab for hele den planperiode, hvor du ophører og den nye bruger skal indsende gødningsregnskab for den næste planperiode.

Opgørelse af slutlagre ved overdragelse

Når du overdrager en virksomhed skal du gøre dine slutlagre af husdyr- og handelsgødning op på det tidspunkt, hvor du overdrager. Hvis den nye bruger er tilmeldt vores Register for Gødningsregnskab, skal du skriftligt give oplysninger om mængden af kvælstof i lageret. Det gælder for alle typer af gødning, dvs. både handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.
Hvis du ikke giver disse oplysninger, kan du ikke trække kvælstoffet fra, når du opgør dit forbrug i dit afsluttende gødningsregnskab. Det gælder også, hvis din virksomhed ophører, og du som privatperson beholder lageret af handelsgødning. Du må ikke beholde et slutlager af handelsgødning som privatperson, med mindre du betaler kvælstofafgiften til Skat.
Hvis der er usikkerhed om lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, kan vi i særlige tilfælde tillade, at kvælstofindholdet i lageret bestemmes ved at udtage prøver. Prøverne skal analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium.

Slutlager og overdragelse af gødning til ikketilmeldte samt oplysninger til Skat Hvis du sælger din virksomhed til en person eller virksomhed, som ikke er med i vores register skal du indberette lagre af handelsgødning til os som salg eller afgivelse af handelsgødning. Det gælder også, hvis din virksomhed er ophørt, men du ønsker at benytte dit slutlager til privat brug.
Du skal indberette senest 1. november i den følgende planperiode. Vi henviser i øvrigt til vores ”Vejledning for leverandører af handelsgødning ”.  Dit salg eller afgivelse af handelsgødning skal du indberette til Skat i Skive (uanset hvor i landet du bor), så der kan betales afgift af gødningen. Betalingsfristen er senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor du ophører. Skat skal have følgende oplysninger:

• eget navn, adresse og CVR-nummer,
• kopi af faktura eller lignende, hvis der er overdraget handelsgødning, eller du skal oplyse, at du beholder slutmængden af handelsgødning,
• navn og adresse på den private person eller CVR-nummer på den virksomhed, der har modtaget handelsgødningen, og
• mængden af kvælstof i kg.

Undtagelser, andre oplysninger og gødningsplanlægning
Hvis du overdrager din virksomhed inden udgangen af en planperiode, og der forud er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne. Dette gælder ikke, hvis den nye bruger skriver under på, at han vil medtage det overskydende forbrug af kvælstof i sit gødningsregnskab.

Hvis du overdrager et areal med en kvælstofkvote til en virksomhed, men ikke samtidig videregiver oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug til den nye bruger, betyder det, at hele kvælstofkvoten går over til den nye bruger. Samtidig vil du skulle stå til regnskab for forbruget af kvælstof i den forløbne del af planperioden. Det betyder, at du vil blive holdt ansvarlig for at have overgødsket med den mængde kvælstof, som blev anvendt på arealerne frem til overdragelsen.

Hvis du som tilmeldt bruger overdrager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote til en jordbruger, som ikke er tilmeldt vores register, skal du ikke videregive oplysninger om kvælstofforbruget. Du skal kun udarbejde en gødningsplanlægning og -regnskab frem til datoen for overdragelsen. Du beholder kvælstofkvoten frem til overdragelsestidspunktet.

Hvis du som tilmeldt bruger overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote fra en virksomhed, som ikke er tilmeldt vores register, skal du medtage arealet i din gødningsplanlægning fra tidspunktet for overtagelsen af brugsretten. Dette kan du gøre ved at ajourføre din gødningsplanlægning. Du kan ikke stille krav om at få oplysninger om kvælstofkvote eller -forbrug. Hvis du ikke får nogen oplysninger om forbruget af kvælstof, kan du regne med, at arealet ikke har fået kvælstof, inden du overtog brugsretten.

Hvis du overtager et jordbrug, hvor der er et ”opsparet” areal med efterafgrøder, overtager du som ny bruger retten til det ”opsparede” areal. Dette er kun muligt, hvis overtagelsen omfatter hele virksomheden. Det er ikke muligt at overtage en del af et opsparet areal ved almindelig forpagtning eller køb af dele af en virksomhed.

Hvis du bortforpagter/sælger arealer med en kvælstofkvote, skal du lave en opgørelse af kvælstofkvoten og - forbruget for de arealer, som du bortforpagter. Den nye bruger af arealerne skal have oplysninger om kvælstofk- vote og -forbrug. Herudover skal både din og den nye brugers gødningsplanlægning føres ajour. Du skal ikke sende særlige skemaer til os, men det skal stå i gødningsregnskabet, at du har bortforpagtet.

Den nye bruger kan overtage retten til at fremstille brødhvede med en brødhvedenorm, hvis han overtager et areal med brødhvede og samtidig overtager kontrakten med levering af brødhvede til grovvare- eller møllervirksomheden.

Hvis du både har bortforpagtet brugsretten til arealer og bygninger (gårdforpagtning), og har afmeldt dig fra vores register, skal du lave gødningsregnskab eller indsende en erklæring om overdragelse.

Eksempel 33: Rettelse af forbruget af kvælstof, når der er udbragt kvælstof før bortforpagtning af et areal:

Samlet opgørelse (kg kvælstof)

Overdraget forbrug i planperioden (i kg kvælstof)

Tabel 1: Kvælstof-, fosfor og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Kvælstofnormer og retningsgivende normer for fosfor og kalium i kg pr. ha for 2006/2007

 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.

Noter til Tabel 1:

1) JB 12 kan du placere under andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte, foretager du i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, skal du korrigere i forhold til den først angivne udbyttenorm.

3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Du kan omregne mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte« foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.

4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs og græs-/kløvergræsudlæg, samt græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til anvendelse som fremgår af nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.

5) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen for MVJ- tilsagn indgået i 2006 samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere., jf. Bek. § 16, stk. 3-5. Afgræsses en anden virksomhedsarealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes.

6) Afgrødekoden benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen nedenfor.

7) Kløver omfatter også lucerne, vikke, og andre græsmarksbælgplanter.

8) Normen kan anvendes, når du tager et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan du også anvende, når du om foråret tager et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

9) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.

10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.

11) Du trækker en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2006 fra din samlede kvælstofkvote 2006/2007. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha benyttes, når det af dit gødningsregnskab for planperioden 2005/2006 fremgår, at der blev udbragt husdyrgødning svarende til 0,8 DE eller derover pr. ha harmoniareal (I beregningen af udbragt DE pr. ha medtages udbragt anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). Hvis det fremgår af dit gødningsregnskab for 2005/2006, at du slet ikke udbragte husdyrgødning, eller at du udbragte husdyrgødning inkl. anden organisk gødning svarende til mindre end 0,8 DE pr. ha, fratrækker du 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder« dyrket i efteråret 2006 fra din samlede kvælstofkvote. Se side 2 i skema A.

12) Afgrødekoden anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.

13) Udbytte opgivet i afgrødeenheder = 100 FE.

14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.

15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.

16) Værdierne for P og K er vejledende og opgjort for JB 2 + 4 ved normale niveauer af fosforindhold (Pt.) og kaliumindhold (Kt.) i jord. Tilførsel af P og K skal afpasses efter balancen for hele sædskiftet.

17) Vildtagre kan du gødske, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.

18) For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødekoderne 250-254 for permanent græs, der ikke er omlagt.

Beregning af norm:

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregner du som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Frugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækker du ikke forfrugtsværdi.

Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at du dyrker og høster afgrøden efter almindelige landbrugsmæssige principper.

De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler oplyser du udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs og grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder:

Når den høstede fodermængde ikke opfodres på din virksomhed, skal du kunne dokumentere den solgte mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag. Hvis du lader græsarealer afgræsse af dyr, der tilhører en anden virksomhed, skal du dokumentere afgræsningen med en kvittering for overførsel af husdyrgødning.

Normer for græs i omdrift:

Græs/kløvergræs i omdrift indplacerer du efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.

Normer for permanent græs:

Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan du kun bruge, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal du overholde for alle arealer med græs, hvor du tildeler kvælstofkvote eller græs, som er omfattet af MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal du kunne dokumentere, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tager du ét eller flere græsslæt på arealerne, reduceres det areal, hvorpå du skal kunne dokumentere afgræsning med de andele pr. slæt, der står i oversigten.

Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes

1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1.00.

2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan du ikke medregne. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed ganges antallet af græssende dyreenheder (DE) med 2.

3) Du skal regne med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis du i gødningsregnskabet fratrækker normproduktion for flere DE, skal du benytte antal DE fra gødningsregnskabet.

4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år kan normen for afgrødekode 255, ”Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år” undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og dokumentere, at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

Tabel 2: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for andre kulturer

Kvælstofnormer i kg pr. ha for 2006/2007 (Totalmængder på årsbasis)

¹ Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.

² Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger  beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. Hvis du over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at du har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. Hvis du over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at du har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

³ Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller  bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

⁴ En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

Beregning af norm:

Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregner du som afgrødens norm (kolonne nr. 4) og trækker den oplyste forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode fra(kolonne nr. 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal regnes ind i afgrødenormen (kolonne nr. 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækker du ikke forfrugtsværdi.

Tabel 3: Grønne marker