4.5 Overtagelse af en ophørt virksomhed

Når du overtager en ophørt virksomhed, og tilmelder dig Register for Gødningsregnskab, skal du fremover indsende gødningsregnskab. I planperioden 2007/08 har du ret til kvælstofkvoten for hele planperioden. Du skal derfor også medtage al den gødning, der er brugt på de arealer du overtager i perioden - også den gødning som den tidligere bruger brugte. Du skal altså have alle forhold med i dit gødningsregnskab, også selvom den tidligere bruger vælger at indsende et gødningsregnskab for perioden 1. august 2007 og frem til den dato, hvor du overtager virksomheden.

Hvis du allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du medtage forholdene i dit gødningsregnskab sammen med forholdene for din egen virksomhed.