VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 - Revideret udgave april 2008.

Resumé

Der er, som led i aftalen om Vandmiljøplan I, II og III, indført et regelsæt om, hvor meget jordbrugsvirksomheder må gødske. Reglerne findes i Lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, samt Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008.

Plantedirektoratet udarbejder en vejledning om reglerne. Vejledningen indeholder eksempler, tabeller og skemaer til brug for udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Desuden findes en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt skema til ansøgning om tildeling af brødhvedenorm.

Virksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, er omfattet af reglerne. For virksomheder der opfylder bestemte kriterier er det obligatorisk at være registrerede. For hver af disse virksomheder må det samlede forbrug af kvælstof ikke overstige kvælstofkvoten. Kvælstofkvoten kan beregnes ved virksomhedens udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsregnskab kan indberettes sammen med husdyr på www.landbrugsindberetning.dk

Foruden registrerede virksomheder er jordbrugsvirksomheder med et samlet areal på mindst 10 ha omfattet af reglerne om plantedække og etablering af efterafgrøder, og virksomheder med dyrehold af en vis størrelse er omfattet af harmonireglerne.

Indholdsfortegnelse Resumé1. Tilmelding til Register for Gødningsregnskab1.1 Skal du være med?1.2 Tilmelding2. Gødningsplanlægning2.1 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning2.2 Gødningsplanlægning sammen med ansøgning om enkeltbetaling2.3 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A (specialafgrøder)2.4 Korrektioner af kvælstofnormer2.5 Kvælstofnormer for græs2.6 Brødhvede3. Gødningsregnskab3.1 Areal (Punkt 1)3.2 Husdyrgødning (Punkt 2), Forarbejdet husdyrgødning (Punkt 3) og Andel afkvælstof der skal indgå i gødningsregnskabet (Punkt 4)3.3 Handelsgødning (Punkt 5)3.4 Urea (Punkt 6)3.5 Anden organisk gødning (Punkt 7 og 8)3.6 Samlet opgørelse (Punkt 9)3.7 Plantedække og efterafgrøder (Punkt 10)3.8 Harmoniregler (Punkt 11)3.9 Pilotprojekt om balanceregnskaber

Hent publikationen i pdf (til print) Hent publikationen som et langt HTML dokument

4. Afmelding fra Register for Gødningsregnskab4.1 Hvis du ønsker at afmelde dig4.2 Når du skal afmelde din virksomhed4.3 Afmelding ved erklæring om overdragelse4.4 Afmelding ved gødningsregnskabet4.5 Overtagelse af en ophørt virksomhed5. Leverandører, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg5.1 Leverandører af handelsgødning5.2 Leverandører af anden organisk gødning5.3 Biogasanlæg5.4 Forarbejdningsanlæg5.5 Forbrændingsanlæg6. Generelle oplysninger6.1 Regelsæt der danner grundlag for denne vejledning6.2 Oplysning om brug af personoplysningerTabellerTabel 1: Normer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland (kvælstof, fosfor og kalium)Oversigtstabel: Græssende dyr, minimum antal DE pr. haTabel 2: Normer for andre kulturer (kvælstof, fosfor og kalium)Tabel 3: 'Grønne marker', afgrødeoversigtTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kaliumTabel 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindholdTabel 5a: Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktionTabel 6: Råprotein i grovfoderafgrøder til kvægTabel 7: Råprotein og foderenheder i foder til svinTabel 8: Beregning af dyreenheder (DE)Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægSkemaerSkema A: GødningsplanlægningSkema A (specialafgrøder): Gødningsplanlægning for specialafgrøderSkema A1: Oplysninger om forventet højere høstudbytteSkema A2: Normproduktion, beregning af husdyrgødningsproduktionSkema B: Gødningsregnskab, (skema til indberetning sendes pr. post)Skema B1: Standardkvitteringer for overførsler af husdyrgødningHjælpeskema (harmoni): Beregning af harmoniforholdHjælpeskema (græsning): Beregning af græsningstrykAnsøgningsskema: Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2007/08Erklæring: Overdragelse af oplysninger om gødning til køber/forpagterKolofon

 

Resumé

For at sikre vandmiljøet er der, som led i vandmiljøplanerne, indført regler for, hvor meget du som jordbruger, skovbruger eller gartner må gødske i forhold til, hvor mange næringsstoffer dine afgrøder optager. Denne vejledning gennemgår særligt ordninger, der knytter sig til Register for Gødningsregnskab, og beskriver regler om gødskning, du skal overholde, når du driver landbrug, skovbrug eller gartneri. Du kan også finde tabeller og skemaer, du kan bruge til gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Når du er med i Register for Gødningsregnskab, giver det ret til at købe kvælstof i handelsgødning uden afgift.

Når din virksomhed er tilmeldt registret, skal du:

• Lave en gødningsplanlægning (afsnit 2) for hvordan din gødning anvendes og holde den opdateret
• Beregne en kvælstofkvote for hvor meget du må forbruge og holde den opdateret
• Lave et gødningsregnskab (afsnit 3), der viser, hvor meget gødning du har forbrugt i forhold til din kvote.

I gødningsregnskabet opgøres også, om du overholder regler om plantedække, efterafgrøder og harmoni.

Plantedække og efterafgrøder (afsnit 3.7)

Reglerne fastsætter, hvor stor en del af dine marker, du skal have tilplantet eller tilsået i vinterhalvåret, og hvilke typer af afgrøder, du skal så. Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du skal overholde reglerne om plantedække, hvis din virksomhed:

• Er på mindst 10 ha (matrikulært areal), og
• Har en momspligtig omsætning på over 20.000 kr.

Harmoniregler og harmonikrav (afsnit 3.8)

Hvis du har et dyrehold af størrelsen, som angivet i afsnit 3.8 eller over 3 DE, eller bruger husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, er du omfattet af harmonireglerne. De fastsætter, hvor meget husdyrgødning du må anvende i forhold til dit areal.

Som udgangspunkt, må du udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, men der gælder særlige regler f.eks. for kvægbrug. For at have en fælles enhed omregnes dyreholdet til dyreenheder på baggrund af kvælstofindholdet i den gødning, de producerer. Det vil sige, at du skal beregne, hvor mange dyreenheder (DE) du har eller modtager, og hvad dit harmoniareal (se afsnit 3.1) er i en planperiode.

Ændringer i vejledningen i forhold til sidste år

Vejledningen er struktureret lidt anderledes end tidligere år. De handlinger brugerne skal igennem, danner nu ramme for afsnittene. Det vil sige, at der er et afsnit om Tilmelding til Register for Gødningsregnskab, et om Gødningsplanlægning og Gødningsregnskab, og et om Afmelding fra Register for Gødningsregnskab. Der er også tilføjet et nyt afsnit med særligt fokus på leverandører og anlæg. Særligt gødningsregnskabsafsnittet er anderledes end tidligere år, idet udfyldningen af regnskabet og relevante regler gennemgås samlet under hvert punkt. Det betyder, at alle informationer er samlet, og der bliver færrest mulige henvisninger i vejledningen.

Herudover er der følgende hovedændringer:

• Datoen for modtagelse af ansøgning om kvælstofnorm til brødhvede er ændret til 21. august 2007 for 2007/08
• Fristen for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning er ændret til 1. oktober for 2006/07 og 2007/08
• I Oversigtstabellen er det for afgrøde 265 præciseret, at der kun kan tages slæt
• Der er i gødningsregnskabets punkt 5 tilføjet felt 613 "Væskefraktion efter separation". Dette er den flydende fraktion, der opstår ved separation af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra separationen anvendes til forbrænding. Udnyttelseskravet er 85 pct.

 

1. Tilmelding til Register for Gødningsregnskab

1.1 Skal du være med?

Du har pligt til at tilmelde din virksomhed, hvis den har en årlig momspligtig omsætning på mere end 20.000 kr. relateret til jordbrugsdrift, og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser:

• Har mere end 10 dyreenheder (DE)
• Har mere end 1 DE pr. ha af dit harmoniareal
• Modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året.

Hvis du har brug for at være med i Register for Gødningsregnskab, fordi du gerne vil købe afgiftsfri handelsgødning, kan du tilmelde din virksomhed, hvis den har:

• En årlig momspligtig omsætning på 20.000 kr. relateret til jordbrugsdrift.

Det betyder, at du ikke kan tilmelde din virksomhed til registret, hvis du ikke er momsregistreret, og at f.eks. golfbaner, parker, fodboldbaner, rideskoler og hestepensioner, ikke kan være med. Hvis du har en virksomhed med blandet drift, dvs. hvis du f.eks. både driver jordbrugsvirksomhed og hestepension, kan eller skal du tilmelde dig registret, hvis din momspligtige omsætning inden for jordbrugsdrift overstiger 20.000 kr.

Du skal være opmærksom på, at hvis din virksomhed ikke er tilmeldt registret kan din leverandør af husdyrgødning ikke trække leverancen fra i sit gødningsregnskab. Dermed risikerer denne en sag om overgødskning.

 

1.2 Tilmelding

Du skal tilmelde din virksomhed inden 21 dage efter at den opfylder kravene . Hvis du overskrider fristen, kan du få en bøde eller miste retten til at købe afgiftsfri handelsgødning i den vedkommende planperiode.

Du skal tilmelde din virksomhed inden 31. juli 2008 , hvis du vil være med i planperioden 2007/08, og kunne købe afgiftsfri handelsgødning.

Når din virksomhed er tilmeldt registret skal du:

• Lave gødningsplanlægning
• Beregne din kvælstofkvote
• Lave gødningsregnskab og beregne dit kvælstofforbrug.

Hvis du overtager virksomheden

Hvis du overtager virksomheden fra en anden har du en frist på 21 dage for tilmelding af virksomheden til registret. Du skal huske at få oplysninger fra den tidligere ejer om:

• Forfrugt, kvælstofkvote, kvælstoflagre, og kvælstofforbrug.

Du skal desuden være opmærksom på antal udbragte DE pr. ha, f.eks. hvis du er svineproducent og overtager jorden fra et kvægbrug.

Du kan læse mere om, hvad du skal gøre ved overtagelse af en ophørt virksomhed i afsnit 4.5.

 

2. Gødningsplanlægning

Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du lave en gødningsplanlægning, der viser, hvilke jorder og afgrøder, du planlægger at dyrke i sæsonen.

På baggrund heraf laves en beregning af, hvor meget kvælstof du kan fordele på dine marker, din kvælstofkvote. Den opgøres hovedsageligt ud fra de afgrøder, du vil dyrke (mark, areal, afgrøde), de afgrøder du dyrkede sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder, og kvælstofprognosen.

Hvis du har forhøjede udbytter, er udsat for ekstremt vejr eller har MVJ-aftaler, har du mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, at korrigere din kvælstofkvote. Du skal være opmærksom på reglerne omkring normer for græs og brødhvede, der er beskrevet i afsnit 2.5 og 2.6. Reglerne om pligtige efterafgrøder gælder også, selvom du ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, hvis du har over 20.000 kr. i momspligtig omsætning årligt og har mere end 10 ha matrikuleret areal.

Ved følgende MVJ-ordninger, skal du lave en gødningsplanlægning, også selvom du ikke er med i Register for Gødningsregnskab:

• Aftale om nedsættelse af kvælstoftilførslen
• Miljøvenlig drift af græs, niveau 1 (maks. 80 kg total N pr. ha)
• Udlæg af rajgræs eller pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-løfte om tildeling af maksimalt 80 kg total N pr. ha, eller
• Hvis der, efter MVJ-reglerne for 2003 eller senere, er lavet aftale om mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning, som græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal du også lave et gødningsregnskab, som du skal opbevare i mindst 5 år.

Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige regler for beregning af virksomhedens produktion af husdyrgødning ved MVJ-aftaler. De står beskrevet i afsnit 3.2.

Din gødningsplanlægning skal være klar inden den 23. april 2008 . Hvis du tilmelder dig registret senere, skal du lave gødningsplanlægningen snarest efter, at du har modtaget dit tilmeldingsbevis. Du skal ajourføre din gødningsplanlægning i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold.

Du kan med fordel lave din gødningsplanlægning sammen med din ansøgning om enkeltbetaling til DFFE. Du kan også lave planlægningen i Skema A, eller i andre skemaer godkendt af Plantedirektoratet. Der er et særligt Skema A til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer. Begge skemaer finder du i vejledningen.

Indberetning sammen med ansøgning om enkeltbetaling giver følgende fordele:

• Fødevareministeriet laver din gødningsplanlægning ud fra de indsendte oplysninger
• Du vil kunne se beregningen af din kvælstofkvote samt procent med pligtige efterafgrøder
• Oplysninger, som du ellers selv skal overføre til dit gødningsregnskab, bliver fortrykt i dit gødningsregnskab, og du skal blot korrigere for eventuelle ændringer, der er sket i løbet af planperioden
• Kravet om udfyldelse af Skema A bortfalder.

Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægning, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab.

 

2.1 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning

Nedenfor er en liste over oplysninger der skal med i gødningsplanlægningen. De to efterfølgende afsnit beskriver, hvordan du gør.

1. Mark nr./markblok nr.: Du skal oplyse mark nr. (og markblok nr. ved enkeltbetalingsansøgning) for alle marker. Det er kun dyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.
2. Areal (ha): Du skal oplyse markens areal i ha med mindst en decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, når du søger om enkeltbetaling.
3. Afgrøde: Her oplyser du afgrøden i denne planperiode, det er de samme afgrødekoder som i ansøgning om enkeltbetaling. Du kan finde afgrøderne i Tabel 1 og Tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i Tabel 1 eller Tabel 2, skal du bruge fællesnormen, f.eks. "Andre kornarter, efterårssået", eller for specialafgrøder, f.eks. "anden træfrugt".
4. JB-nr. (jordtype): Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Du skal vælge den norm, der svarer til markens jordtype. Du skal oplyse jordtypen, JB-nr., ud fra jordtypen i pløjelaget. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper.
5. Vandet sandjord: Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere med en vandingstilladelse, at du har minimum 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne arealet, hvor du kan bruge din vandingstilladelse, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha.
6. Forfrugt: Markens forfrugt er hovedafgrøden året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2007, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2008. Nogle forfrugte samler mere kvælstof op end andre, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er følgende med til at dække behovet for kvælstof for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden. Du finder forfrugtsværdien af afgrøden fra sidste år i Tabel 1 og 2. Hvis der for afgrøden i den nye sæson står Nej i Tabel 1 i kolonne 4 "Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm", skal du skrive forfrugtsværdien som nul.
7. Kvælstofnorm: Ud for hver afgrøde i Tabel 1 og 2, står der, hvilken kvælstofnorm afgrøden har på forskellige jordtyper.
8. Efterafgrøde: I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 6 eller 10 pct. pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal (se afsnit 3.7). Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret 2008. Hvis du bruger Skema A, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder.

Kvælstofprognosen

Du skal korrigere for den årlige kvælstofprognose, som Plantedirektoratet offentliggør omkring 1. april 2008. Korrektionen skal du kun foretage for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager og krydderurter, og afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter fradrag for forfrugtsværdi.

I din gødningsplanlægning oplyser du for hver jordtype størrelsen af arealet. For hver jordtype ganger du antal ha med kvælstofprognosen i kg N pr. ha. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis den er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Resultaterne lægges sammen, så du kan se, hvor meget du skal lægge til eller trække fra for at få din endelige kvælstofkvote. Når du benytter ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for prognosen automatisk, eller du kan bruge bagsiden af Skema A.

 

2.2 Gødningsplanlægning sammen med ansøgning om enkeltbetaling

Eksempel 1: Sådan ser skemaerne i ansøgning om enkeltbetaling ud for 2007. Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2008 på www.dffe.dk

Når du søger om enkeltbetaling, kan du med fordel indberette oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning. Her udfylder du oplysninger om mark nr., areal og afgrøder. Du kan finde forklaringer på begreber i afsnit 2.1 ovenfor.

For at kunne beregne kvælstofkvoten og gøre din gødningsplanlægning færdig, skal du tilføje ekstra oplysninger til din ansøgning om enkeltbetaling på side 5. Her skal du skrive JB-nr. (jordtype), eventuel vandingstilladelse (i feltet "Vanding"), forfrugt, efterafgrøder og flere hold afgrøder pr. vækstsæson.

Når du benytter ansøgningen om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for kvælstofprognosen automatisk, efter prognosen er offentliggjort.

 

 

2.3 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A (specialafgrøder)

Du finder Skema A i denne vejledning. Du skal udfylde alle felter. En nærmere forklaring af de oplysninger du skal give, kan du finde i afsnit 2.1 ovenfor. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du tilføje et V i kolonne 3, JB-nr. Har du specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer), skal du bruge Skema A (specialafgrøder).

Kvælstofkvote og planlagt forbrug

Din kvælstofkvote beregnes på bagsiden af Skema A:

• Du lægger markernes kvælstofkvoter sammen i kolonne 10, og overfører summen til første række i skemaet på bagsiden (felt l)
• Herefter trækker du forfrugten af efterafgrøder i efteråret 2007 fra (felt m)
• Du korrigerer herefter for kvælstofprognosen ved at lægge kvælstof til eller trække fra.

Hvis du vil beregne dit planlagte forbrug af kvælstof, kan du bruge gødningsregnskabsskemaet (Skema B).

Fosfor og kalium

Du kan oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2 - 4) i Tabel 1.

Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt. 8 - 11) i Tabel 1.

Specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer)

Hvis du har specialafgrøder, skal du lave din gødningsplanlægning i Skema A (specialafgrøder), eller i andre skemaer godkendt af Plantedirektoratet. Du kan bruge skemaet, hvis du kun dyrker afgrøderne i Tabel 2, og ikke i denne planperiode bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Forskellen mellem gødningsplanlægning for disse typer afgrøder i forhold til at bruge det almindelige Skema A, er, at du finder din kvælstofnorm i Tabel 2, og at du skal oplyse, om du dyrker afgrøder i et åbent eller et lukket system.

Du beregner markens kvælstofnorm pr. ha ved at trække forfrugtsværdien fra grundnormen og indregne eventuelle korrektioner. Til sidst udregner du markens kvælstofkvote ved at gange markens areal med afgrødens kvælstofnorm; kolonne 2 x 9. Den samlede kvote får du ved at lægge tallene i kolonne 10 sammen.

Kvælstofnorm og -kvote

Hvis du har omsået beregner du kvoten ud fra den afgrøde, du senest har sået. For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof. Ved udfyldelsen af gødningsplanen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har kvælstofnorm, kan du få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm. Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofkvote end den, der står i samlegruppen. Du skal ajourføre din gødningsplanlægning.

 

2.4 Korrektioner af kvælstofnormer

Hvis du har forhøjede udbytter, er udsat for ekstremt vejr eller har MVJ-aftaler, har du mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, at korrigere din kvælstofkvote. I gødningsplanlægningen skal du markere dette i kolonnen "N- korrektion" i enkeltbetalingsansøgningen, eller i kolonnen "Evt. N-korrektion", i Skema A. Du skal også skrive andre begrænsninger i dit kvælstofforbrug i denne kolonne, f.eks. begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse.

MVJ-aftaler og andre aftaler om mindre kvælstofforbrug

Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed om, at du skal give mindre kvælstof på nogle arealer, er det denne mindre mængde, der er din kvælstofkvote på disse arealer. Der findes forskellige aftaler for forskellige år. Nedenfor gennemgås, hvordan du behandler en aftale i forbindelse med gødningsplanlægningen.

For hovedparten af MVJ-aftalerne indgået i perioden 2003-2005, er MVJ-normen lig med den mængde udnyttet kvælstof, som dyrene efterlader på arealet. Du beregner Plantedirektoratets kvælstofnorm ud fra arealets græsningstryk (opgivet i antal græssende dyreenheder). Du kan bruge hjælpeskemaet til at udregne græsningstryk.

MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer

Dette henviser til aftaler indgået i 2002 og tidligere, der kan have en kvote for den totale mængde kvælstof, du må tilføre et areal. Se eksemplet nedenfor.

Bemærk at aftalen lyder på total kg N, hvilket betyder, at der, hvis der udbringes organisk gødning, ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent.

 

MVJ-aftaler om "Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer"

Der kan være tale om 3 typer MVJ-aftaler:

1. Aftale med udtagningsforpligtelse. Her skal der anvendes afgrødekode 315 eller 319 for arealet, og det er så ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen.
2. Aftale om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt, for aftaler indgået i 2003 - 2005. Her beregnes kvoten for marken som indholdet af kvælstof i den afsatte husdyrgødning. Afgrødens kvælstofnorm fastsættes som: Kvælstofnormen pr. ha for marken (grundnormen = 0) + den mængde kvælstof, husdyrene afsætter på marken pr. ha (= Evt. N-korrektion i Skema A eller enkeltbetalingsansøgningen). Opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken skriver du i kolonnen "Evt. N-korrektion". Hvis der afgræsses med mindre end 0,2 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning fratrækkes i bedriftens normproduktion. Her skal du ikke beregne en kvote. Dette gælder også, hvis dyrene tilhører en anden virksomhed. I så fald skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (Skema B1), hvor husdyrholder sætter kryds ved "Afsat til MVJ areal...".
3. Aftale om nedsættelse af kvælstofkvoten med en procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet. Her finder du korrektionen ved at gange den fastsatte reduktion (i pct.) med afgrødens kvælstofnorm efter korrektion for kvælstofprognosen og forfrugtsværdi. Er afgrødens kvælstofnorm f.eks. 250 efter korrektion, og du har en aftale om 30 pct. reduktion, vil din reduktion være 30 pct. x 250 = 75. Tallet skrives ind i gødningsplanlægningen under "Evt. N-korrektion".

MVJ-aftaler om nedsættelse af kvælstoftilførslen til 60 pct. af kvoten

Der kan være tale om forskellige typer aftaler om nedsættelse af tilførsel af kvælstof og indregning af kvælstofprognosen. I det følgende ser du eksempler på, hvordan du udregner din korrektion i tre forskellige aftaler.

 

Miljøbetinget tilskud

Der er forskellige ordninger for miljøbetinget tilskud til landbrugsarealer, der påvirker, hvor meget kvælstof du kan give dine marker. F.eks. kan en aftale sige, at der højest må tilføres 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal. De 140 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav. For din kvælstofkvote betyder det:

• Hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de 140 kg totalkvælstof pr. ha.
• Hvis den beregnede kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.

Hvis ordningen betyder, at kvælstofkvoten højest må være 75 pct. af kvælstofkvoten for det inkluderede areal, vil din reduktion være 25 pct. Du skal derfor gange afgrødens kvælstofnorm (korrigeret for kvælstofprognosen og evt. forfrugtsværdi) med reduktionen på 25 pct. Reduktionen skrives i kolonnen "Evt. N-korrektion", og bruges når markens kvælstofkvote skal udregnes.

Kvælstofkontrakter

Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du nedsætte bedriftens kvælstofkvote (efter korrektion for kvælstofprognosen) med den aftalte procentsats.

Økologiske producenter

For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder. Du må højest tilføre 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større. Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til den mindre kvælstofkvote. De 140 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav.

Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge denne kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 5 i enkeltbetalingsansøgningen uden at tage hensyn til, at du er økolog.

Forventet højere udbytte

Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden. Det vil sige, at dit høstudbytte de sidste fem år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Tabel 1. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste fem planperioders høstudbytte af afgrøden.

Dokumentation

Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte. Hvis du ikke har dyrket afgrøden i alle årene, kan du udelade de pågældende år i beregningen. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning.

Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 23. april 2008. Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2006/07, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt. Udbyttet skal du derfor udelade af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder. Dokumentationen skal være:

• Faktura på salg af hele afgrøden (opgjort i renvarevægt), og
• Gødningsplaner, med afgrødens areal.

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde Skema A1. I enkeltbetalingsansøgningen noterer du dette, hvor du indberetter korrektioner til kvælstofnormen for en mark, i Skema A, afkrydses "Ja" i feltet "Forhøjet kvælstofnorm på grund af forventede højere udbytter".

Din korrigerede kvælstofnorm

For at få din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Tabel 1, kolonne 15. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. ha, du må tilføre afgrøden pr. hkg. dit forhøjede udbytte ligger over standardudbyttet pr. ha. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.

Forpagtning/køb og nystartet

Som forpagter eller nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation.

Har du dokumentation for et højere udbytte i f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

Miljøgodkendelser

Hvis du har lavet en aftale om en reduktion af kvælstofnormen i forbindelse med, at du har fået en miljøgodkendelse til dit husdyrbrug fra kommunen (dette inkluderer også VVM godkendelser m.v.), skal du medtage denne reduktion i din gødningsplanlægning i kolonnen om kvælstofkorrektion (kolonne 8). Hvis du f.eks. har fået en reduceret kvælstofkvote for nogle marker eller for hele bedriften, bruger du denne som kvælstofkvote, eller hvis du har fået en procentvis reduktion, ganger du det antal procent kvælstoftilførslen skalreduceres, med markens kvælstofnorm, og skriver tallet i kolonen "Evt. N-korrektion".

Ekstreme vejrtilfælde

Hvis du mister kvælstof, du har udbragt på en mark eller på dele af en mark på grund af ekstreme vejrtilfælde, kan din kvælstofkvote forhøjes. Du skal have en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt til dette af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af os, og skal sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale. Du kan finde en kladde til konsulenterklæringen på hjemmesiden, www.pdir.dk sammen med en vejledning.

Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for 7 arbejdsdage.

 

2.5 Kvælstofnormer for græs

For at beregne kvælstofnormen for græs skal du beregne udnyttelsen af græsset, det vil sige, om det afgræsses og/eller der tages slæt.

Når du bruger kvælstofnormen for græs skal du overholde et krav om et antal græssende dyr pr. ha opgjort i dyreenheder, dit græsningstryk (se Tabel 1, Oversigtstabellen). Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt. Du kan beregne græsningstrykket ved hjælp af hjælpeskemaet. Her kan du også beregne forholdet mellem kravet til antal dyreenheder og antal slæt. Svin, fjerkræ, og mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af græsningstrykket.

Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser dine marker, skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (Skema B1), hvor antal yreenheder fremgår. Antal dyreenheder fra et Skema B1 skal ganges med 2, da det antages, at græsningsperioden er 6 måneder.

Hvis du ikke selv opfodrer slætgræs, skal du kunne dokumentere, at det er afsat til en anden virksomhed til opfodring.

Udlæg og efterslæt

Du skal være opmærksom på, at udlæg og efterslæt også skal med i beregningen af græsningsarealet, og dermed græsningstrykket pr. ha. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i Oversigtstabellen.

Græs i omdrift

Din mark er i omdrift, hvis den har været omlagt til en anden afgrøde inden for en 5 års periode. Du skal her bruge normerne for græs i omdrift, afhængig af kløverprocent i græsset, i Tabel 1.

Du skal kunne dokumentere et græsningstryk, der svarer til det minimum antal græssende DE/ha som står i Oversigtstabellen. Der er flere kategorier af græs i omdrift (f.eks. afgrødekode 260, 263 og 268). Udover krav til græsningstryk er afgrødekoderne opdelt efter normudbytte. Hvis du ikke kan dokumentere denne udnyttelse, skal du benytte normen for "Græs og Kløvergræs uden norm" (264). Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm.

Permanent græs

Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis der har været græs på marken i mindst 5 år. Der er flere kategorier af permanent græs f.eks. "Permanent græs, med normalt udbytte som ikke bliver omlagt" (252) og, "Permanent græs uden kløver, som bliver omlagt mindst hvert 5. år" (257). Dette har betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidigt opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte.

På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for afgrødekode 255, "Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år" undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og dokumentere, at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

 

2.6 Brødhvede

For at benytte normen til brødhvede skal du sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 50.000 ha på landsplan.

Betingelser

Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du have:

• Et løfte om brug af norm til brødhvede fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
• En kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2007/08 (høst 2008).

I kontrakten skal der være oplysninger om:

• Dit navn, adresse og CVR-nummer
• Navn, adresse og CVR-nummer på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden,
• Størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter
• Den planperiode, kontrakten omfatter og daterede underskrifter.

Dokumentation

Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2006 eller 2007 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge normen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse om den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen skal være en faktura, en kvittering eller lignende. Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i 5 år.

Ansøgning

Når du søger om norm til brødhvede, skal du bruge vores skema (Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2007/08), som du finder bagerst i vejledningen. Du kan enten sende det på fax nr. 8740 5200 eller i en kuvert mærket "Brødhvede" til Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også få skemaet på www.landscentret.dk/broedhvede eller på www.pdir.dk fra 1. august 2007.

Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan du ikke sende elektronisk via mail eller lignende.

Du kan sende en ansøgning til modtagelse den 21. august 2007 og frem til den 23. april 2008. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 21. august 2007, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato. Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl. 16.30, regnes for modtaget den næste hverdag.

Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages på eller efter den dag , hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 21. august 2007 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de 50.000 ha divideres med det samlede ansøgte areal, som opfylder betingelserne.

Det er en god idé at kunne dokumentere afsendelse af ansøgning f.eks. ved en afleveringsattest eller fax kvittering.

Du kan høre nærmere hos Landscentret (tlf. 87 40 54 88), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet.

Hvis du ikke udnytter løftet eller overdrager arealer med brødhvedenorm

Hvis du ikke fuldt ud eller kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplanlægning. Du kan ikke overdrage et løfte, hvis du ikke selv benytter det.

Hvis du overdrager arealer, hvor der er givet løfte om norm til brødhvede, kan modtageren af arealet overtage løftet, hvis du giver den nødvendige dokumentation videre, og modtageren er indforstået med at overtage kontrakten.

Nyetablerede jordbrugere

Hvis du som ny ejer eller bruger har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

 

3. Gødningsregnskab

Når planperioden 2007/08 er slut, skal du lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof du har brugt på din bedrift i forhold til din kvælstofkvote, og om du har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Alle informationerne opgøres i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet indkalder dit regnskab i sidste kvartal af 2008.

Gødningsregnskabet skal indberettes i marts 2009 . Den endelige dato fastlægges i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i 2008. Du kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI) eller på papir. På indkaldelsen kan du se dit CVR-nummer og en adgangskode, som skal bruges til at indberette elektronisk på hjemmesiden www.landbrugsindberetning.dk (billede til højre). Der er fordele ved at indberette elektronisk:

• Der er indlagt regneværktøjer, der hjælper dig med at beregne gødningsproduktion etc. F.eks. er korrektionsformlerne for husdyrgødning og DE indlagt
• Oplysninger, du indtaster i husdyrindberetningen, overføres, så de kan bruges i gødningsregnskabet med det samme
• Du kan uploade dit gødningsregnskab fra Bedriftsløsning eller Næsgaard Mark.

Skema B i denne vejledning kan bruges til skriftlig indberetning af gødningsregnskabet. Du kan også bruge andre godkendte skemaer, f.eks. skemaer fra Bedriftsløsning eller Næsgaard Mark.

I det følgende afsnit gennemgås gødningsregnskabet punkt for punkt i den rækkefølge, som de står i Skema B.

Ophørsboksen i øverste højre hjørne skal du kun bruge, hvis du vil afmelde dig fra registret (se afsnit 4).

De oplysninger, vi har om din virksomhed, vil være fortrykt i gødningsregnskabet. Du skal blot tjekke, at de er korrekte. Fortrykte oplysninger kan være:

• Kvælstofkvoten (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling)
• Areal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling)
• Køb og videreslag af handelsgødning, urea, og anden organisk gødning (fra leverandør)
• Startlager af forskellige gødningstyper (fra slutlager i sidste planperiode 2006/07)
• Biomasse leveret fra biogasanlæg (fra leverandør)
• Efterafgrødegrundareal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling), samt eventuelt overskud fra sidste år.

*Forbrug opgøres på baggrund af dit lager, samt modtaget og afsat gødning.

 

3.1 Areal (Punkt 1)

Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede og udtagne areal fra din gødningsplanlægning.

Harmoniareal

Hvis bedriften har husdyr eller modtager husdyrgødning, skal du også oplyse dit harmoniareal. Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. Tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer.

Følgende arealer kan ikke medregnes til harmoniarealet:

• Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge Tabel 1 og 2
• Skovarealer. Dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under 3 meter høj, medregnes til harmoniarealet
• Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning
• Flerårigt eller 1-årigt braklagte arealer, medmindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. Tabel 1 og 2

Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/ de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan vi kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning.

Overdragelse af arealer i en planperiode

De harmoniarealer, du overdrager, medtages fuldt ud i harmoniarealet hos den, der overtager arealerne. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode og overtagne lagre, medtages også hos denne.

 

3.2 Husdyrgødning (Punkt 2), Forarbejdet husdyrgødning (Punkt 3) og Andel af kvælstof der skal indgå i gødningsregnskabet (Punkt 4)

Husdyrgødningsproduktion

Det første du skal beregne er din normproduktion (husdyrgødningsproduktion) og dit forbrug af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Du kan bruge regnefaciliteten på www.landbrugsindberetning.dk, eller du kan regne normproduktionen ud i Skema A2.

Du beregner dit forbrug af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, ved at lægge din produktion af gødning sammen med startlager, samt den mængde gødning, du har modtaget. Fra dette trækker du den mængde gødning du har afsat, samt slutlager. Slutresultatet er dit forbrug. For at få det endelige forbrug skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. I den elektroniske indberetning vil der i opsummeringen i husdyrindberetningen stå en fordeling af gødningen på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.). Dette defineres ud fra staldsystemet. Normproduktionen i kg N vil automatisk blive udfyldt i gødningsregnskabet, mens du selv skal udfylde, hvor meget du har forbrugt fordelt på gødningstyper.

Husdyrgødning

Din produktion af husdyrgødning afhænger hovedsageligt af, hvilke dyr din bedrift har (dyretype), hvor mange dyr (antal årsdyr eller producerede dyr), og det staldsystem, der anvendes.

Årsdyr eller producerede dyr

Begrebet "årsdyr" gælder for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen, som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve, som du har i ½ år fra fødsel til 6 måneders alderen, til bidraget fra ét årsdyr.

For dyretyper, der tælles i "producerede dyr", skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.

På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01. Ved afvigende vægt skal du bruge korrektionsformlerne i Tabel 5.

Du skal korrigere din husdyrgødningsproduktion, hvis husdyrene afviger fra standardværdierne i Tabel 5a, f.eks. hvis et slagtesvin vejer mere end de 105 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5a. Se afsnittet om korrektioner nedenfor.

Hjælpeskema til beregning af produktion af husdyrgødning i planperioden, Skema A2

I Skema A2 i denne vejledning, kan du få hjælp til at beregne produktion af husdyrgødning i planperioden. Du skal skrive besætningsnummer og indføre oplysninger om dyretype, staldtype, antal årsdyr/producerede dyr, gødningstype og mængde kvælstof. Værdierne kan du finde i Tabel 4. I kolonne 7 skriver du eventuelle korrektioner fra type 1 eller type 2 eller MVJ. Du kan udregne den mængde kvælstof hver dyretype producerer ved at gange antal årsdyr/producerede dyr med kg kvælstof pr. årsdyr/producerede dyr samt en eventuel korrektionsfaktor.

Forarbejdet husdyrgødning

Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterafgasning. Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Bestemmelser for forarbejdningsanlæg kan du læse om i afsnit 5.4.

Forarbejdet husdyrgødning opdeles ud fra kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Før forarbejdet husdyrgødning sælges til private skal det anmeldes og deklareres med et specifikt løbenummer hos Sektor for Foder- og Gødningsstoffer i Plantedirektoratet.

Korrektioner

Hvis kvælstofmængden i din husdyrgødning afviger fra, standarden skal du korrigere indholdet. Du kan desuden korrigere for mælkeydelse og fosformængde, eller for afgræsning af MVJ-arealer. For at korrigere skal du beregne en faktor, som du ganger med tallene for din normproduktion. Du kan bruge værktøjerne i den elektroniske indberetning, eller udregne tallet på baggrund af formlerne i Tabel 5.

Du skal korrigere med det der kaldes type 1 korrektioner (se nedenfor), og du kan korrigere for type 2 korrektioner,men du kan kun bruge én type korrektioner. Det vil sige, hvis du bruger type 2 korrektioner, skal du ikke samtidigt korrigere for type 1.

Type 1 korrektioner

Type 1 korrektion kan bevirke, at din normproduktion korrigeres enten op eller ned.

Korrektionsformel "type 1" skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i tabellerne. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (årsopdræt, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, smågrise og slagtesvin). For slagtesvin hvis afgangsvægt afviger fra standarden på 105 kg bruges også type 1 korrektioner. For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder . Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse . Du bruger et gennemsnit for produktionen af de forskellige dyretyper. Du kan bruge op til 4 decimaler, eller afrunde resultatet efter almindelige regneregler.

Du skal kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr. Dokumentationen skal dække indeværende planperiode.

Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning)

Korrektionsformel "type 2" kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelseseller produktionsniveau, samt fodermængde og - sammensætning . Der er type 2-formler for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink (Tabel 5).

Hvis du benytter egen avl til fodring af din besætning, eller blander foder ud fra egen avl og indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen, skal du benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed. Standardværdierne står i Tabel 6 for kvæg og Tabel 7 for svin. I Tabel 7 kan indhold angivet i gram pr. kg foder også bruges ved korrektion hos fjerkræ.

Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. Det kan f.eks. være effektivitets-/ produktionskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner, og afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2006 til 15. februar 2008.

Lager

Dit startlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2007/08 skal være det samme som dit slutlager i 2006/07. Du kan se dit slutlager i gødningsregnskabet for 2006/07 enten på GHI www.landbrugsindberetning.dk eller i den papirversion, du har liggende. Du skal også regne fiberfraktioner til afbrænding med. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2007 , skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2007, og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i den forlængede planperiode.

Dit slutlager af kvælstof beregner du ved at trække den mængde husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i den forlængede planperiode fra lagerstatus 31. juli 2008. Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september. Gødningen skal bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2008. Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Ab lager er den betegnelse, der bruges om indholdet af kvælstof i den gødning der udbringes fra lager, hvor der tages højde for det tab der er og i stalden.

Begrænsninger for størrelsen af slutlageret:

1. Slutlager ved 0-30 DE (dyreenheder): Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller mindre, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest svare til din normproduktion plus den mængde husdyrgødning, som du har modtaget i planperioden.
2. Slutlager ved mere end 30 DE: Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest udgøre 50 pct. af summen af din normproduktion i kvælstof og den mængde husdyrgødning, du har modtaget.
3. Andre regler om slutlagerets størrelse:
   1. Hvis mere end 75 pct. af din normproduktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse, er der intet krav til størrelsen af dit slutlager.
   2. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns, med gødningsbånd eller -kælder under burene, må du have et slutlager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode.

Krav til gødningskvitteringer (Skema B1)

Gødningskvitteringer (Skema B1) skal være udfyldt senest 31. juli 2008 (dog 1. oktober 2008 for gødning udbragt i den forlængede planperiode). De skal være skriftlige og indeholde følgende oplysninger:

• Dato og CVR-nummer på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning
• Navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning
• Det totale antal kg. kvælstof i husdyrgødningen/forarbejdet husdyrgødning, typen af husdyrgødning, og den procentdel af kvælstofmængden, der skal medtages i gødningsregnskabet
• Det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarer til, kan du afrunde til nærmeste hele tal
• Oplysning om hvis husdyrgødningen er overført via græssende dyr
• Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr på MVJ 0 N areal
• Oplysning om hvorvidt modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng med afgiver
• Modtagers underskrift med dato.

Modtaget husdyrgødning

Du skal medtage modtaget husdyrgødning i dit gødningsregnskab. Det er den, der afsætter gødningen, der har pligt til at have en kvittering med underskrift, men det kan være en fordel at have en kopi, så du kan se den mængde kvælstof, dyreenheder m.v. der er i den gødning, du har modtaget.

Afsat husdyrgødning

Du kan afsætte husdyrgødning på flere måder, til:

• Anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab
• Biogasanlæg
• Forarbejdningsanlæg
• Forbrændingsanlæg
• Udlandet
• Arealer med MVJ-aftale (afgræsning)
• Særlige naturarealer uden MVJ-aftale (afgræsning).

For at kunne trække den afsatte gødning fra i dit gødningsregnskab skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet nedenfor.

Til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis du vil kunne trække den mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, du afsætter, ud af dit gødningsregnskab, skal du sikre dig at modtageren er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftlig underskrevet gødningskvittering (Skema B1) fra modtagerne. Du skal sende en kopi af kvitteringen til os sammen med gødningsregnskabet i papir, eller taste den ind i GHI sammen med indberetningen, og opbevare den underskrevne kvittering på bedriften.

Til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg, samt forbrændingsanlæg

For afgasset biomasse gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning. Der skal derfor laves skriftlige gødningskvitteringer ved leverancer til og fra biogasanlæg eller mellem virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Biogas- og forarbejdningsanlæg indberetter hvert år leverancer af husdyrgødning til Plantedirektoratet.

Ved afsætning til afbrænding, skal kvælstofindholdet måles ved leveringen. For at du kan fraregne kvælstoffet i gødningsregnskabet, skal du dokumentere:

• Ved vejebilag, mængden af husdyrgødning/fiberfraktion, der fjernes fra din bedrift
• Ved en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold, den totale mængde kvælstof, der fradrages i gødningsregnskabet.

Ved afbrænding i eget gårdanlæg og andet, se afsnit 5.

Til udlandet

Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere mængden af kvælstof og kvælstofindholdet, samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning, ved vejebilag, samt en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, eventuelt virksomheds-ident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør, og lignende.

Uforarbejdet "gylle" må kun sendes mellem EU-landene, hvis der er tale om "gylle" fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Bemærk at ved "gylle" forstås her "alle ekskrementer og/eller urin fra opdrættede dyr (produktionsdyr) med eller uden strøelse, samt guano (fuglegødning), som kan være enten uforarbejdet eller forarbejdet i et biogasanlæg eller komposteringsanlæg". Du må dog gerne samhandle "gylle", hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er en betingelse, at der ikke er restriktioner i området på grund af smitsom husdyrgødning.

Du skal være opmærksom på:

• Hvis du afsætter husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (f.eks. afbrænding), skal eksporten følge EU's Transportforordning nr. 1013/2006 og skal forudgående anmeldes hos Miljøstyrelsen.
• Transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv.
• Du skal som afsætter af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, overholde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regler.
• Ved eksport til udlandet skal du kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingelserne, således at de danske myndigheder får mulighed for at udarbejde et eksportcertifikat.

Arealer med MVJ-aftale (afgræsning)

Hvis dine husdyr afgræsser arealer med en MVJ-aftale, kan den mængde kvælstof de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Dette gælder, hvis tilsagnet er givet i 2007, 2006, 2002 eller tidligere, efter ordningerne "Miljøvenlig drift af græsarealer" eller "Pleje af græs og naturarealer". Det gælder både ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og på virksomheder uden for registret.

Hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005, efter ordningerne "Miljøvenlig drift af græs og naturarealer" eller "Ordningen med etablering af vådområder" skal kvælstofmængden indgå i gødningsregnskabet, da du her kan beregne en kvote for arealet. Der er dog to undtagelser:

• Hvis der er pligt til afgræsning, kan du trække husdyrgødningen fra din opgørelse af normproduktion, hvis arealets kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, og afgræsningen foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
• Hvis arealerne tilhører en virksomhed, der ikke er med i Register for Gødningsregnskab kan du også trække gødningen fra opgørelsen af normproduktionen.

Ved undtagelserne skal du ikke beregne en kvote for den mængde kvælstof, der afsættes ved afgræsning af arealet i din gødningsplanlægning.

Uanset hvilket år MVJ-aftalen er indgået, gælder det, at når gødningen er afsat på arealer, der tilhører virksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du bruge en gødningskvittering som dokumentation (Skema B1).

Afsættes gødningen på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret, dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med en skriftlig græsningsaftale, der som minimum indeholder:

• Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser
• Græsningsperioden
• Størrelsen af græsningsarealet
• CVR- eller CPR-nummer, navn og adresse.

Særlige naturarealer uden MVJ-aftale (afgræsning)

1. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale kan fratrækkes, når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder, som er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men alene må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet.
   Arealerne kan f.eks være:
   
   1. Beskyttede i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, uden mulighed for omlægning
   2. Omfattede af fredningsbestemmelser herom, eller
   3. Omfattede af en græsningsaftale med offentlig myndighed, (hegningsaftaler)
   Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres ved at udfylde en gødningskvittering (Skema B1).
2. Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende bedrifter uden for Register for Gødningsregnskab kan du undtagelsesvist fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning. Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses, og det skal gælde at der alene må tilføres gødning forårsaget af afgræsningen. Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor i 1a., 1b. og 1c.
   
   Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres med græsningsaftale, som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser, græsningsperioden og størrelsen af afgræsningsarealet.

Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på eksempelvis brakarealer, som lovligt må afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.

Andel af gødningen der skal medregnes i gødningsregnskabet

Du skal kun medtage en vis andel af det brugte kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i gødningsregnskabet afhængigt af gødningens udnyttelsesprocent. Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, eller blandinger med anden organisk gødning, som f.eks. slam, skal du beregne ud fra sammensætningen, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet. Gødningsregnskabet viser de andele, du skal tage med i gødningsregnskabet (udnyttelsesprocenten) afhængig af gødningstypen.

I den elektroniske indberetning skal du selv skrive mængden af de forskellige gødningstyper, der er udbragt, da du skal have mulighed for at justere for lager. I papirversionen af gødningsregnskabet (Skema B), skriver du selv mængder ind for hver gødningstype, og ganger med udnyttelsesprocenten. Resultatet skrives i punkt 4 i kolonne 4 og tallene i kolonnen lægges sammen til dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Udnyttelsesprocenten for forarbejdet husdyrgødning beregnes af producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter.

Blandinger

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes som husdyrgødning, hvis der ikke blandes mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis i husdyrgødningen. Blandes husdyrgødningen med mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis betragtes blandingen som affald og skal følge Miljøministeriets slambekendtgørelses regler. Blandinger, hvor der indgår forarbejdet husdyrgødning, opgøres separat for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Kvælstofindhold og udnyttelsesprocent beregnes ud fra indholdet af forskellige gødningstyper og deres mængde. For blandet gylle afhænger udnyttelsesprocenten af komponenterne i gødningen.

Dyr der går ude

Hvis dyrene går ude hele året, skal du anvende staldsystemet "Dybstrøelse". Dog skal du, hvis du har søer på friland, anvende gødningstypen "Anden husdyrgødning", hvor andelen der skal med i gødningsregnskab er 65 pct. Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen "Dybstrøelse" også benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet af året, så skal du vælge staldtypen "Bindestald" for hele perioden.

Afgasset biomasse

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer (Skema B1).

Udnyttelsesprocenten beregner producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). For afgasset gylle kan udnyttelsesprocenten i stedet sættes som andelen for svinegylle, der i 2007/08 er 75 pct.

Dispensation ved husdyrsygdomme

Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav til hvordan du håndterer din husdyrgødning. Kravene kan betyde at gødningsværdien nedsættes. På den baggrund kan vi efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen. Hvis vi giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse, skal du skrive gødningen på under gødningstypen "Blandet gylle" med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.

Væskefraktion efter separation

Dette er den flydende fraktion, der opstår ved separation af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra separationen anvendes til forbrænding. Væskefraktionen har en udnyttelsesprocent på 85 pct.

 

3.3 Handelsgødning (Punkt 5)

Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne hele indholdet af kvælstof i dit gødningsregnskab. Du skal justere dit forbrug for start- og slutlager samt for indkøbt og videresolgt handelsgødning.

Indkøbt handelsgødning

Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra din leverandør. Hvis du har afsat handelsgødning til andre virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg.

Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet. Om videresalg af handelsgødning, se afsnit 5.

Lager

Det fortrykte startlager pr. 1. august 2007 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2006/07. For nytilmeldte virksomheder : Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2006/07, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2007 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning i 2006/07. Herfra fratrækker du udbragt mængde kvælstof i handelsgødning inklusive det, der er udbragt i den forlængede planperiode (perioden 1. august til 30. september 2007) til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007.

Slutlager: Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2008. Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset hvor du opbevarer gødningen, f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august til 30. september 2008), og som høstes eller afgræsses inden 31. december 2008.

Slutlageret skal du derefter gøre op som lagerstatus den 31. juli 2008 minus forbrug i den forlængede planperiode. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2008/09.

Hvis du afmelder dig fra registret, men beholder en mængde handelsgødning, skal du betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning.

 

3.4 Urea (Punkt 6)

Når du opgør dit samlede forbrug af kvælstof i urea, skal dit start- og slutlager og den købte mængde indgå. Du skal opgøre forbruget efter retningslinierne for handelsgødning.

For urea skal du medregne hele indholdet af kvælstof. Der skal derfor ikke indregnes en udnyttelsesprocent.

 

3.5 Anden organisk gødning (Punkt 7 og 8)

Du skal oplyse dit forbrug og eventuelle lager af anden organisk gødning (du skal ikke medtage urea, der opgøres særskilt). Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof.

Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er urea, husdyrgødning, eller forarbejdet husdyrgødning. De organiske gødningsprodukter, du skal medtage i gødningsregnskabet, er:

• Produkter som kategoriseres som affald i henhold til "Slambekendtgørelsen" og som udbringes til jordbrugsformål, f.eks. spildevandsslam
• Andre organiske produkter med et indhold af kvælstof på mere end 3 kg N pr. ton produkt, og
• Produkter der indeholder mere end 20 kg N pr. ton tørstof, selvom indholdet af kvælstof er mindre end 3 kg N pr. ton produkt.

Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og mængden af gødning. Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde. Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning, der afsættes til jordbrugsformål til Plantedirektoratet. Det gælder også f.eks. slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.

Andel af anden organisk gødning, der skal med i gødningsregnskabet

Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den planperiode, hvor produktet leveres. Den samlede mængde overføres til den samlede opgørelse af kvælstofforbruget i punkt 9.

Når du anvender blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet udnyttelsesprocent af de enkelte gødninger i blandingen. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres ud fra leverandørdeklaration.

 

3.6 Samlet opgørelse (Punkt 9)

Den samlede opgørelse viser forholdet mellem din kvælstofkvote, altså den mængde kvælstof du må bruge på bedriften, og dit kvælstofforbrug.

Kvælstofkvoten overføres fra gødningsplanlægningen. Hvis du har lavet gødningsplanlægningen sammen med enkeltbetalingsansøgningen, og givet os de nødvendige oplysninger, vil kvoten være fortrykt. Hvis du har lavet din gødningsplanlægning i Skema A, skal du selv skrive kvælstofkvoten ind.

Forbruget beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen: Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, urea og anden organisk gødning.

Overdraget areal

Det endelige forhold mellem forbrug og kvote skal du til sidst justere for gødning modtaget eller afsat på bortforpagtede jorder. Her skriver du kun handelsgødning på, mens du for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal have en gødningskvittering (Skema B1), og inkludere gødningen i punkterne i gødningsregnskabet, hvor de opgøres.

Bort- og tilforpagtning

Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt handelsgødning ud inden bortforpagtning, f.eks. efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nummer, som får overdraget "kvælstoffet, der er kørt ud", og i felt 915 den mængde kvælstof, du har overdraget. Den virksomhed, der modtager arealet med "kg N, der er kørt ud", skal anføre det i felt 906 og 914.

 

 

3.7 Plantedække og efterafgrøder (Punkt 10)

Reglerne om plantedække handler om, hvor stor en del af dine marker du skal have tilsået eller -plantet i vinterhalvåret, og hvilke afgrøder du skal så.

Reglerne om efterafgrøder er ændret som følge af regeringens indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af midlertidig ophævelse af kravet om braklægning i 2008. Dette betyder:

• Hvis du har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha og derover i planperioden 2006/2007, skal du etablere 14 pct. efterafgrøder.
• Hvis du har udbragt mindre end 0,8 DE/ha skal du etablere 10 pct. efterafgrøder.
• Hvis du er økolog og har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha og derover i planperioden 2006/2007, skal du etablere 10 pct. efterafgrøder.
• Hvis du er økolog og har udbragt mindre end 0,8 DE/ha skal du etablere 6 pct. efterafgrøder.

Hvis din bedrift er over 30 ha skal du udlægge 4 % efterafgrøder, der ikke kan erstattes af grønne marker eller tages fra tidligere planperioders opsparede efterafgrøder.

Efterafgrødegrundarealet udregnes som normalt, med den tilføjelse at alle udyrkede arealer der giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte indgår i beregningen af efterafgrødegrundarealet.

Hvem er omfattet/ikke omfattet af reglerne

Hvem er omfattet af reglerne om plantedække?

Hvis du er momsregistreret og har over 20.000 kr. i momspligtig omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder. Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.

Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer.

Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2008. Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab.

Hvem er ikke omfattet af eller fritaget for reglerne om plantedække?

Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momspligtig omsætning under 20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Virksomheder, med mindre end 10 ha, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er heller ikke omfattet af reglerne.

Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder.

Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 2 ha, (se herunder hvordan efterafgrødegrundarealet opgøres), eller hvis arealet er plantedækket fuldt ud med 'grønne marker'(se Tabel 3) og din virksomhed er under 30 ha, er virksomheden fritaget for at opfylde reglerne om pligtige efterafgrøder.

Hvis din bedrift er over 30 ha skal du udlægge 4 % efterafgrøder, der ikke kan erstattes af grønne marker eller tages fra tidligere planperioders opsparede efterafgrøder.

Hvis virksomheden ikke er omfattet af eller er fritaget for reglerne om plantedække, skal der i gødningsregnskabets punkt 10 udelukkende sættes kryds i felt 113.

Krav til efterafgrøder

Hvis du har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha og derover i planperioden 2006/2007, skal du etablere 14 pct. efterafgrøder.
Hvis du har udbragt mindre end 0,8 DE/ha skal du etablere 10 pct. efterafgrøder.

Hvis du er økolog og har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha og derover i planperioden 2006/2007, skal du etablere 10 pct. efterafgrøder.
Hvis du er økolog og har udbragt mindre end 0,8 DE/ha skal du etablere 6 pct. efterafgrøder.

Hvis din bedrift er over 30 ha skal du udlægge mindst 4 % efterafgrøder, der ikke kan erstattes af grønne marker eller tages fra tidligere planperioders opsparede efterafgrøder.

Anden organisk gødning med undtagelse af urea medregnes så 100 kg N (total) fra lageret svarer til en dyreenhed. Efterafgrøden skal etableres i efteråret 2008 på henholdsvis 6 pct. eller 10 pct. af din virksomheds efterafgrødegrundareal 2007/08.

Nedsættelse af kravet

Hvis du etablerer plantedække med grønne marker (se Tabel 3) på dine arealer, så du ikke har mulighed for at etablere et fuldt areal med efterafgrøder, er der kun krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder på de arealer, der er tilbage. Hvis din bedrift er over 30 ha skal du udlægge mindst 4 % efterafgrøder, der ikke kan erstattes af grønne marker. Hvis du eksempelvis etablerer 95 pct. grønne marker, skal du kun etablere efterafgrøder på de tilbageværende 5 pct. af arealet.

Oplysninger du har pligt til at give i dit gødningsregnskab

I gødningsregnskabet skal du oplyse om:

• Du er omfattet af reglerne om etablering af efterafgrøder
• Udbragt mængde husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, eller anden organisk gødning
• Dit efterafgrødegrundareal 2007/08
• Arealer med efterafgrøder i efteråret 2008
• Efterafgrødeoverskud fra tidligere år
• Evt. reduktion pga. etablering af grønne marker
• Efterafgrødeoverskud i denne planperiode.

Arealer med pligtige efterafgrøder

Arealer med efterafgrøder må du ikke nedpløje eller nedvisne før 20. oktober 2008. For udlæg i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts 2009.

Arealer med efterafgrøder skal du benytte til en forårssået afgrøde i år 2009.

Græsudlæg, som du bruger som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver.

Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan du ikke benytte som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af efterafgrøder i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Det indbefatter at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd.

Opsparing af pligtige efterafgrøder

Hvis du i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal, end du har pligt til, kan du lade det overskydende areal indgå i den nye planperiodes efterafgrødeareal. Det betyder, at du ikke kan overføre overskud af efterafgrøder fra 2002/03 og tidligere til planperioden 2007/08. Hvis din bedrift er over 30 ha skal du udlægge mindst 4 % efterafgrøder, der ikke kan tages fra tidligere planperioders opsparede efterafgrøder.

Du må dog ikke på noget tidspunkt have et mindre efterafgrødeareal, end reglerne fastsætter, f.eks. med henblik på at etablere et større areal næste år. Det overskydende areal med pligtige efterafgrøder skal du oplyse i gødningsregnskabet. Du kan bruge bagsiden af Skema A, som hjælpeskema. Her er det muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder.

 

3.8 Harmoniregler (Punkt 11)

I gødningsregnskabet opgøres om dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (opgjort i dyreenheder) overholder harmonikravet i forhold til størrelsen af dit harmoniareal. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og/eller du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde felt 209 (Udbragt antal dyreenheder (DE)) med 0.

Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder (DE), du må bruge på din landbrugsbedrift (ét CVR-nummer) hvert år. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Du skal overholde harmonireglerne, hvis du har et dyrehold eller opbevarer eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, der svarer til dyrehold, der er større end:

• 2 køer med kalve eller 4 stykker andet kvæg
• 2 søer med opfedning af 5 slagtesvin eller en lignende produktion
• 4 heste med føl
• 10 moderfår med lam
• 10 geder med kid
• 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
• 30 høns
• Eller samme størrelse af andre former for dyrehold, baseret på en konkret vurdering.

Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte hjælpeskemaet i denne vejledning.

Harmonikrav

Harmonikravet for landbrugsbedrifter er opgjort i tabellen nedenfor. Harmonikravet opgøres for én planperiode. For at beregne om du overholder harmonikravet, skal du dividere den udbragte gødning i dyreenheder med størrelsen af dit harmoniareal i ha. Resultatet skal være under kravet til den type landbrugsbedrift, som du har. Hvis du producerer flere dyrearter, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art.

Undtagelsen om 2,3 DE

Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte undtagelsen (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i Tabel 9 er opfyldt.

Du skal oplyse, om du benytter undtagelsen i gødningsplanlægningen, i gødningsregnskabet og ved kontrol. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel. Direktoratet for FødevareErhverv www.dffe.dk kan oplyse mere.

Du afkrydser "Ja" i gødningsregnskabet, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2007/08 og hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2008/09.

Erklæring om udbringning af husdyrgødning:

Du skal med en dateret underskift vise, at du for planperioden 2007/08 er indforstået med punkt 3 i Tabel 9. Det gør du ved at datere og underskrive gødningsregnskabet, hvor du har afkrydset "Ja", eller når du indsender det elektronisk.

Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha skal du for hvert 3. år (hvis de 3 år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver 5 ha areal i omdrift. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof. Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Husk at skrive datoen for prøvetagningen. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol.

Beregning af dyreenheder

En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Reglerne er beskrevet i Miljøministeriets "Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder...". Når du indberetter elektronisk udfyldes udregningen af antal dyreenheder automatisk fra husdyrindberetningen i gødningsregnskabet. Du skal selv indtaste antal totalt udbragte DE.

Husdyrgødning

Tabel 8 giver en oversigt over, hvor mange enheder af forskellige dyretyper, der går til én dyreenhed. Der skal f.eks. 2,3 ammekøer (under 400 kg) til en dyreenhed. Det vil sige, hvis din virksomhed har 23 ammekøer (under 400 kg), svarer det til 10 dyreenheder. Du bruger opgørelsen af gødningsforbruget af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra dit gødningsregnskab (pkt. 2 og 3).

• Modtaget husdyrgødning: Her gælder kravet om 1,4 DE/ha. Det gælder dog ikke for de kvægbrug, der benytter særreglen om 2,3 DE/ha og for bedrifter i visse produktionsmæssige sammenhænge.
• Afsat husdyrgødning: Beregnes med 1,4 DE/ha, så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra. (På http://www.skovognatur.dk/Emne/ Landbrug/Vejledninger/Fortolkning/Kapitel+10.htm#kap10.4 er der et eksempel på, hvordan lagerforskydning beregnes.) En eventuel restmængde afsættes med 1,7 DE/ha.
• Lager: Antallet af dyreenheder i start- og slutlager af husdyrgødning beregner du ved at sætte 1 DE til 100 kg kvælstof.

Du skal korrigere for afvigende vægt og alder ved beregning af dit harmoniforhold (Tabel 8).

Græssende husdyr

Gødning, afsat af græssende dyr, skal du medtage som udbragt (inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype). Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen), hvis:

• Dyrene afgræsser et areal, som du ikke kan medregne til harmoniarealet, f.eks. et fredet område, der ikke må gødskes
• Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der ikke må gødskes (græsningsaftale)
• Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der kan og må gødskes (dokumenteret med gødningskvittering).

Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet. Og du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs.

Forarbejdet husdyrgødning

Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning beregner du antallet af DE således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til den gødningsproduktion, som indgår i forarbejdningsanlægget. Du kan også beregne antallet af DE som 100 kg N svarende til 1 DE i gødning.

For husdyrgødning, hvor der må udbringes 1,4 DE/ha, kan kg N pr. DE dog øges fra 100 kg N og op til 120 kg N pr. DE i visse fraktioner, hvor kvælstoffet kan udnyttes bedre efter en forarbejdning. De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal DE. Der er dog følgende krav:

• Det samlede antal DE i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen
• Antal kg N pr. DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning
• Ingen fraktion ma have et indhold på mindre end 40 kg N pr. DE.

For forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg kan du omregne til dyreenheder som 100 kg N. Hvis biogasanlægget laver en afsluttende forarbejdning af husdyrgødningen eller den afgassede gylle i et forarbejdningsanlæg, kan ovenstående model også anvendes.

Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg i tilknytning til et biogasanlæg kan derfor modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

Dyreenheder i husdyrgødning afsat til eksport eller afbrænding

Du beregner det afsatte antal dyreenheder ud fra den afsatte mængde kvælstof, som beskrevet ovenfor. For forarbejdet husdyrgødning kan du bruge reglerne i forrige afsnit.

Dokumentation

Gødningskvitteringer

Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal du have gødningskvitteringer (Skema B1) liggende senest 31. juli 2008. Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal du dog først have dokumentation for den 1. oktober 2008. I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem mængderne af kvælstof og DE. Sammenhængen skal svare til produktionsformen for din bedrift (ikke modtagers).

Forpagtningsaftaler

Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om:

• De forpagtede arealers størrelse
• Parternes navn, adresse, CVR-nummer, (eller evt. CPR nummer)
• Gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt den dato aftalen er indgået.

Produktionsmæssig sammenhæng

Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng betyder, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder, om at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter (afgrøder fra mere end 50 pct. af arealerne). Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha, skal begge bedrifter opfylde de krav, der fremgår af Tabel 9. Økologisk autoriserede bedrifter kan ikke deltage.

 

3.9 Pilotprojekt om balanceregnskaber

Pilotprojektet om balanceregnskaber startede den 1. august 2005 og løber til den 31. juli 2008. Tilmelding til projektet lukkede 1. marts 2007. Hvis du deltager i projektet, har du mulighed for at korrigere din kvælstofkvote, hvis dit samlede høstudbytte i de afgrøder, du bruger til foder på din egen virksomhed, er højere end standardudbyttet. Hvis du sælger foderafgrøder direkte til opfodring på en anden jordbrugsvirksomhed, har du samme mulighed. Det kræver dog, at den jordbrugsvirksomhed, der opfodrer afgrøden, også deltager i projektet. Du skal dokumentere dine korrektioner ved at føre et balanceregnskab.

Deltagere i projektet skal:

• Korrigere for udbytter i alle foderafgrøder, der dyrkes på bedriften. Det betyder, at kvælstofkvoten skal sættes ned, hvis der i én eller flere afgrøder er høstet lavere udbytter end standardudbytterne. Hvis den samlede korrektion (summen af korrektionerne for alle foderafgrøder) er negativ, kan du bruge den samlede kvælstofkvote uden korrektioner.
• Korrigere indholdet af kvælstof i hele din virksomheds produktion af husdyrgødning.
• Give de oplysninger, der er nødvendige for at lave balanceregnskab på bedriften. Oplysningerne for udbyttekorrektionen består af balanceregnskaber fra 3 til 5 foregående kalenderår. Det vil sige, at der mindst skal laves balanceregnskaber for kalenderårene 2005, 2006, og 2007.
• Fortsat overholde de gældende regler på gødningsområdet i hele projektperioden. Det betyder blandt andet, at du skal lave en gødningsplanlægning og sende et udfyldt gødningsregnskab til os.

Der er udarbejdet en vejledning om pilotprojektet. Her kan du blandt andet læse, hvilke oplysninger der skal stå i balanceregnskabet, hvordan du skal gøre regnskabet op, og hvilke krav der stilles til dokumentation i forbindelse med kontrol af balanceregnskaberne. Du kan få flere oplysninger hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø, på mail smj@pdir.dk, telefon 4526 3600 eller på www.pdir.dk, hvor du også kan finde ovenfor nævnte "Vejledning til pilotprojektet om balanceregnskaber".

 

4. Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

Du afmelder din virksomhed ved at sende et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917, en erklæring om overdragelse af oplysninger om gødning eller et brev direkte til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

 

4.1 Hvis du ønsker at afmelde dig

Du kan afmelde din virksomhed med virkning fra 31. juli 2008, hvis du frivilligt har tilmeldt din virksomhed men nu ønsker at afmelde den igen. Du kan ikke blive afmeldt med tilbagevirkende kraft. Ved afmelding gælder:

• Du skal lave og indsende et gødningsregnskab for perioden 1. august 2007 - 31. juli 2008. Du skal indsende gødningsregnskabet inden 6 mdr. fra ophørsdato
• Du kan købe afgiftsfri gødning frem til 31. juli 2008
• Du skal opbevare dit gødningsregnskab og din gødningsplanlægning i mindst 5 år.

 

4.2 Når du skal afmelde din virksomhed

Når du sælger din virksomhed, bortforpagter din ejendom eller afmelder dit CVR-nummer, har du ikke længere pligt eller ret til at være i Register for Gødningsregnskab. Du skal give Plantedirektoratet besked om dit ophør senest 21 dage efter , at du er ophørt. Du kan vælge at sende et gødningsregnskab for perioden 1. august 2007 og frem til din ophørsdato med ophørsdato, eller du kan vælge sammen med den nye ejer/ forpagter af ejendommen at underskrive en erklæring om overdragelse af oplysninger om gødning. Du må ikke gøre begge dele.

Her skal du også afmelde din virksomhed

Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nummer)

Hvis du laver ændringer i din virksomhed, der bevirker, at du skal have et nyt CVR-nummer, skal du afmelde dit gamle CVR-nummer og tilmelde det nye til Register for Gødningsregnskab.

Generationsskifte og salg til ægtefælle

Hvis du overlader din ejendom til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle, og virksomheden derved får et nyt CVR-nummer, skal det gamle CVR-nummer afmeldes og det nye skal tilmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk.

Dødsfald

Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes. Det skyldes, at virksomhedens CVR-nummer er knyttet til den afdøde. Plantedirektoratet får oplysninger om dødsfald og vil derfor automatisk afmelde virksomheden og orientere de efterladte. Der skal ikke indsendes gødningsregnskab for virksomheder, hvor ejeren er afgået ved døden.

Hvis boet efter afdøde ønsker at drive ejendommen videre, eller hvis ejendommen har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal boet have et SE/CVR-nummer. Dette nummer skal tilmeldes registret. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren lave et gødningsregnskab med ophørsdato eller en "Erklæring om overdragelse af oplysninger om gødning" i forbindelse med overdragelsen til den nye bruger. Hvis pårørende driver virksomheden videre i eget navn, kan/ skal de tilmelde virksomheden på deres eget CVRnummer (se afsnit om tilmelding).

 

4.3 Afmelding ved erklæring om overdragelse

Hvis du indsender en erklæring om overdragelse, skal du overholde følgende:

• Indsende erklæringen inden 21 dage efter dit ophør.
• Give din gødningsleverandør besked (straks) om, at du er afmeldt registret jf. SKAT's regler.
• Skriftligt give den nye bruger oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og forbrug frem til din ophørsdato. Den nye bruger skal have oplysningerne inden 21 dage efter din ophørsdato. Husk at skrive ændringerne i din gødningsplanlægning.
• Beholde din gødningsplanlægning og erklæringen på bedriften i mindst 5 år.

Du skal ikke udfylde et gødningsregnskab, når du laver en erklæring. Du kan kun bruge en erklæring, hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du kan ikke bruge en erklæring om overdragelse, hvis du ophører 31. juli 2008 eller 1. august 2008. Her skal du indsende et gødningsregnskab med ophørsdato.

 

4.4 Afmelding ved gødningsregnskabet

Hvis du indsender et gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917 skal du overholde følgende:

• Afmelde din virksomhed inden 21 dage efter din ophørsdato.
• Give din gødningsleverandør besked (straks) om, at du er afmeldt registret jf. SKAT's regler.
• Hvis virksomheden drives videre af en ny bruger, skal den nye bruger have oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og forbrug frem til din ophørsdato. Den nye bruger skal have oplysningerne inden 21 dage efter din ophørsdato. Husk at skrive ændringerne ind i din gødningsplanlægning.
• Indsende et gødningsregnskab fra 1. august 2007 og frem til din ophørsdato inden 6 mdr. fra ophørsdato
• Beholde din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab på bedriften i mindst 5 år.

Øverst i gødningsregnskabet (felt 917 og 918) skal du skrive din ophørsdato og evt. CVR-nummer på den nye ejer/forpagter.

Når der i gødningsregnskabet står, at du skal oplyse om dit slutlager pr. 31. juli 2008, skal du i stedet skrive slutlageret på din ophørsdato. Hvis ikke der står et CVR-nummer på den nye bruger i felt 918, må du ikke have gødningslagre. Du skal afsætte husdyrgødning til andre jordbrugere og sørge for at have en gødningskvittering (Skema B1). Hvis der er usikkerhed om indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, kan vi i særlige tilfælde tillade, at kvælstofindholdet i lageret analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium. Hvis du har et lager af handelsgødning, skal du videresælge mængden, også hvis du som privatperson ønsker at beholde mængden. (Husk du skal betale kvælstofafgift til SKAT). Se afsnit 5, for yderligere oplysninger.

Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli 2008 - 30. september 2008, skal du ikke justere dine lagre til forbruget til gødskning af efterafgrøder i denne periode. Det har den nye bruger pligt til.

Andre oplysninger

Hvis du overdrager din virksomhed inden udgangen af en planperiode, og der forud er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne. Dette gælder ikke, hvis den nye bruger skriver under på, at han vil medtage det overskydende forbrug af kvælstof i sit gødningsregnskab.

 

4.5 Overtagelse af en ophørt virksomhed

Når du overtager en ophørt virksomhed, og tilmelder dig Register for Gødningsregnskab, skal du fremover indsende gødningsregnskab. I planperioden 2007/08 har du ret til kvælstofkvoten for hele planperioden. Du skal derfor også medtage al den gødning, der er brugt på de arealer du overtager i perioden - også den gødning som den tidligere bruger brugte. Du skal altså have alle forhold med i dit gødningsregnskab, også selvom den tidligere bruger vælger at indsende et gødningsregnskab for perioden 1. august 2007 og frem til den dato, hvor du overtager virksomheden.

Hvis du allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du medtage forholdene i dit gødningsregnskab sammen med forholdene for din egen virksomhed.

 

5. Leverandører, forarbejdnings- og forbrændingsanlæg

5.1 Leverandører af handelsgødning

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og du afsætter handelsgødning til andre virksomheder, skal du registreres som leverandør. Du kan finde skema og vejledning på vores hjemmeside www.pdir.dk.

Du skal senest den 1. oktober 2008 oplyse os om, hvilke virksomheder eller private du har leveret gødning til i planperioden 2007/08. Hvis du afsætter handelsgødning til virksomheder uden for Register for Gødningsregnskab, skal der betales kvælstofafgift hos SKAT. Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du kun oplyse om den gødning, du har leveret til tilmeldte virksomheder. Vi skal have oplysning om:

• Virksomhedernes CVR-nummer, navn og adresse
• Det totale indhold af kvælstof
• Typen af gødning
• Samlede mængde af gødning.

Handelsgødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2007 til 31. juli 2008) . Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Vi indregner automatisk den afsatte handelsgødning i dit gødningsregnskab, så oplysningen er fortrykt på indkaldelsen, hvor vi har trukket den afsatte mængde fra den modtagne mængde.

Kvælstofafgift

Hvis modtager af handelsgødningen er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal der ikke betales kvælstofafgift af den afsatte mængde.

Hvis du afsætter gødningen til en privatperson eller en virksomhed, der ikke er tilmeldt registret, skal der betales 5 kr. pr. kg kvælstof. Afgiften skal betales til den lokale skatteregion senest den 15. i måneden efter den måned, hvor handelsgødningen er faktureret. Hvis du har spørgsmål til betaling af afgift, skal du kontakte SKAT i Skive.

Du kan få flere oplysninger om reglerne i "Vejledningen om videresalg af handelsgødning", der findes på www.pdir.dk. Den indeholder bl.a. et skema til indberetning.

 

5.2 Leverandører af anden organisk gødning

Virksomheder, der leverer anden organisk gødning til virksomheder der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal registreres som leverandører i Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Senest 1. oktober 2008 skal leverandøren indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat anden organisk gødning til i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om:

• Modtagernes CVR-nummer, navn og adresse
• Det totale indhold af kvælstof
• Typen af anden organisk gødning
• Mængden af anden organisk gødning.

 

5.3 Biogasanlæg

Et biogasanlæg er et teknisk anlæg der fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter producerer afgasset biomasse. Gødningen kan du modtage fra en eller flere producenter.

Hvis du afsætter afgasset biomasse til virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal din virksomhed registreres som leverandør i Plantedirektoratet. Mængden af modtaget og afsat kvælstof skal du oplyse til Sektor for Miljø. Du vil modtage en indkaldelse med de nødvendige skemaer i august. Øvrige oplysninger om indberetning kan du få hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø.

Mængden af kvælstof i den afgassede biomasse, der skal udnyttes, skal beregnes som et vægtet gennemsnit af de gødningstyper, der er modtaget. Alternativt kan indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemmes ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for planperioden, hvor gødningen skal anvendes.

Videregivelse af afgasset biomasse

Biogasanlæg, der videregiver afgasset biomasse, skal senest den 1. oktober 2008 oplyse os om, hvem de har videregivet til i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Man skal oplyse om:

• Virksomhedernes CVR-nummer, navn og adresse
• Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocent (antal DE skal oplyses til modtager)
• Typen af gødning
• Mængden af gødning.

Modtagelse af gødning til biogasanlæg

Senest den 1. oktober 2008 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om:

• Hvilke tilmeldte virksomheder (CVR-nummer, navn og adresse), du har modtaget husdyrgødning fra
• Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocent (antal DE skal afsætter oplyse dig om)
• Typen af gødning
• Mængden af gødning.

For anden organisk gødning skal du oplyse:

• Hvem der er modtaget "anden organisk gødning end husdyrgødning" fra,
• Det totale indhold af kvælstof
• Typen af gødning
• Mængden af gødning.

Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre, der ikke er tilmeldt registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

 

5.4 Forarbejdningsanlæg

Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning

Et forarbejdningsanlæg er et teknisk anlæg der fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter producerer forarbejdet husdyrgødning. Forarbejdet husdyrgødning er produkter fra et forarbejdningsanlæg (dog ikke afgasset biomasse medmindre der sker en forarbejdning efterfølgende).

Senest når du tager et anlæg i brug , skal du anmelde det til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø med oplysning om:

• Dit CVR-nummer
• Dit navn og adresse
• Anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

Dit anlæg registreres på samme tid som leverandør, og du vil modtage en indkaldelse med de nødvendige skemaer til indberetning i august. Indberetning kan kun ske på papirskemaer.

Videregivelse af forarbejdet husdyrgødning

Forarbejdningsanlæg, der videregiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober 2008 oplyse os om, hvem de har videregivet gødning til i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Man skal oplyse om:

• Virksomhedernes CVR-nummer, navn og adresse
• Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocent (antal DE skal oplyses til modtager)
• Typen af gødning
• Mængden af gødning.

Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocenten beregnes af producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter.

Beregning af dyreeenheder: Forarbejdningsanlægget skal kunne gøre rede for, at forholdet mellem kg N og DE i den samlede afsatte gødning svarer til forholdet i de modtagne mængder.

Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg kan modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.

Hvis anlægget videregiver forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder eller private, skal man kun oplyse om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat. Typerne af gødning skal forud anmeldes til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer. Der skal betales kvælstofafgift af den solgte eller afsatte mængde.

Afgiftspligten begynder, når den forarbejdede husdyrgødning gives videre i pakninger på 50 kg eller derunder. Der skal ikke betales afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt. Afgiften betales til SKAT, som sender et girokort til dig. Du kan få mere information på SKAT's hjemmeside www.skat.dk eller hos SKAT i Skive.

Modtagelse af husdyrgødning

Senest den 1. oktober 2008 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning eller anden organisk gødning fra i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse:

• Hvilke tilmeldte virksomheder (CVR-nummer, navn og adresse), du har modtaget husdyrgødning og anden organisk gødning fra
• Det totale indhold af kvælstof og udnyttelsesprocent (antal DE skal afsætter oplyse dig om)
• Typen af gødning
• Mængden af gødning.

Ved modtagelse af husdyrgødning fra virksomheder/private, der ikke er tilmeldt registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget.

Andre bestemmelser

Både forarbejdningsanlæg og produkterne, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde regler, fastsat af de veterinære myndigheder. Vær særligt opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering.

Derudover kan der på jordbrugsvirksomheder med husdyrhold, hvor der etableres et gylleseparationsanlæg, gives dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Du kan få mere at vide hos Direktoratet for FødevareErhverv www.dffe.dk.

 

5.5 Forbrændingsanlæg

Forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Et forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til varmeenergi, røggasser og forbrændingsaske.

Et forbrændingsanlæg kan være et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding. Foruden forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper, f.eks. slagteriaffald, spildevandsslam mv.

Et forbrændingsanlæg kan også være etableret hos en jordbrugsvirksomhed, der er tilmeldt hos Plantedirektoratet med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (gårdanlæg).

Afbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal efter miljølovgivningen altid foregå i anlæg, der specifikt er godkendt til den type af forbrænding (Miljøstyrelsens bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald).

Med hensyn til mulige konsekvenser for arealkravet henvises til Miljøministeriets "Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.".

Modtagelse af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning på centrale forbrændingsanlæg

Centrale forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal senest 1. oktober 2008 give Plantedirektoratet, Sektor for Miljø besked om, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning mv. fra i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008. Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Forbrændingsanlægget skal oplyse om:

• Hvilke tilmeldte virksomheder (med CVR-nummer, navn og adresse), der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra
• Det totale indhold af kvælstof og DE (type og mængde) i den gødning, anlægget har modtaget.

Afbrænding på eget gårdanlæg

Hvis du etablerer et forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed (gårdanlæg), vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis følgende kontrolbetingelser er opfyldt:

• Forbrændingsanlæggets varmevekslerdel skal være forsynet med en energimåler, der kan måle den producerede varmeenergi i kwh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
• I perioder, hvor der sker afbrænding på anlægget, skal du hver dag ajourføre en oversigt (driftsrapport), hvor du skal notere mængde og type af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som afbrændes. Endvidere skal du hver dag aflæse energimåleren og notere visningen i oversigten. Oversigten skal være påført navn og planperiode.
• Hver gang du skiller dig af med lageret af forbrændingsaske, skal du udtage en repræsentativ prøve til myndighedskontrol af asken på mindst 100 g. Du skal påføre dato for prøveudtagning på kontrolprøven. Samtidig skal du veje den samlede mængde aske, inden du skiller dig af med den. Du skal gemme prøven og dokumentation for vejning af den samlede askemængde på din virksomhed i mindst 5 år.

Behandling af forbrændingsasken

Både centrale forbrændingsanlæg og gårdanlæg skal overholde regler for opbevaring og bortskaffelse af forbrændingsasken, der er fastsat af miljømyndighederne. Du skal være opmærksom på, at hvis asken er tiltænkt jordbrugsformål, må den udelukkende bestå af aske fra forbrændt husdyrgødning og anvendelsen skal følge slambekendtgørelsens regler.

Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske uden tilladelse på brugers virksomhed (miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19), hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg (se om reglerne hos Miljøstyrelsen www.mst.dk)

Hvis du videreleverer forbrændingsasken helt eller delvist som handelsgødning, skal du forinden have deklareret gødningen hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer, og du skal indberette til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø, hvilke virksomheder, du har leveret gødningen til, samt mængde og type.

 

6. Generelle oplysninger

6.1 Regelsæt der danner grundlag for denne vejledning

Nedenfor er der en liste over de regelsæt, du skal overholde i forbindelse med gødskning, og som vejledningen bygger på. Endelig er der en kort vejledning om din ret til at kræve indsigt i de oplysninger, som vi har om din virksomhed.

Lovgivning og bekendtgørelser

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af:

• Lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
• Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/08
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.
• Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.
• Bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2008, der udsendes omkring 1. april 2008
• Bekendtgørelse nr. 280 af 22. marts 2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen
• Bekendtgørelse nr. 279 af 22. marts 2007 om krydsoverensstemmelse.

Miljøbetingelser i enkeltbetalingsstøtte

For at få udbetalt enkeltbetalingsstøtte skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning (krydsoverensstemmelse). Det betyder, at nogle af de regler og krav, der er omtalt i denne vejledning, også er omfattet af krydsoverensstemmelse. Overholder du ikke kravene, kan din støtte blive nedsat. Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, kan nedsættelsen af din støtte blive større, eller støtten kan helt bortfalde.

De nærmere regler kan du læse om i Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse www.dffe.dk.

 

6.2 Oplysning om brug af personoplysninger

Hvor du kan finde oplysninger

• Tidligere indberettede gødningsregnskaber kan findes i GHI på www.landbrugsindberetning.dk
• Indberettede leverancer af handelsgødning m.m. kan findes på www.pdir.dk
• Leverandører kan få oplysning om, hvem der er medlem af registret på hjemmesiden, www.pdir.dk
• Kommunerne kan få en generel adgang til data fra gødningsregnskabet, så de kan bruge disse i deres sagsbehandling. De kan blive oprettet som brugere i GHI, se vejledning om dette på www.landbrugsindberetning.dk

Hvilke oplysninger har Plantedirektoratet

Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed. Vi retter forkerte oplysninger og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger. Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vejleder vi om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.

De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger. I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne. Du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.

Plantedirektoratet kan hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler, så vi har mulighed for at sammenligne oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.

Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af mængden af kvælstofholdige gødninger, der importeres. Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof kommer med i gødningsregnskabet.

Hvilke oplysninger videregiver vi

Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet. Endvidere videregiver vi, når vi bliver bedt om det, visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder SKAT og private organer, under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven.

Hvad bruger vi oplysningerne til

Plantedirektoratet indsamler oplysninger om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.

Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning, plantedække og harmoni. Vi kontrollerer de gødningsregnskaber, vi modtager, og gennemfører kontrol på virksomhederne. Du skal opbevare din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab mindst 5 år. For at kunne kontrollere din virksomhed kan vi kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen. Hvis reglerne overtrædes, kan det straffes med bøde. Når vores kontrollører viser legitimation, har de adgang til din virksomhed.

Offentliggørelse af gødningsregnskaber

Gødningsregnskaberne offentliggøres på Internettet, når vi har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte oplysninger, herunder oplysninger om aftaler med andre jordbrugsvirksomheder. Typen af den enkelte aftale og hvem du har indgået aftalen med, offentliggøres ikke.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører direktoratet i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg. Vi offentliggør ikke oplysninger, vi har videregivet til politiet med ønske om, at de rejser tiltale, og sager hvor der er faldet dom.

Når du modtager et bødeforlæg fra os, vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på Internettet, når du har betalt bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på Internettet i 5 år. Vi sørger for, at alle oplysninger, der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller rettet (i overensstemmelse med persondatalovens regler).

Klagemuligheder

Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, pdir@pdir.dk eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, dt@datatilsynet.dk.

 

Kolofon

Titel: Vejledning om gødsknings- og harmoniregler - Planperioden 1. august 2007 til 21. juli 2008 - Revideret udgave april 2008.
Udgiver: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet
Email: pdir@pdir.dk
Adresse: Skovbrynet 20, 2800 Lyngby
Hjemmeside: http://www.pdir.dk
Ansvarlig institution: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet
Copyright: Plantedirektoratet
Emneord: Gødningsplanlægning, Gødningsregnskab, Plantedække, Harmoniregler, Kvælstofkvote, Kvælstofnorm, Kvælstofforbrug, Husdyrindberetning, Landbrugsindberetning, Register for Gødningsregnskab, Registrering, Brødhvede, Handelsgødning

Resumé:
Der er, som led i aftalen om Vandmiljøplan I, II og III, indført et regelsæt om, hvor meget jordbrugsvirksomheder må gødske. Reglerne findes i Lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, samt Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008.

Plantedirektoratet udarbejder en vejledning om reglerne. Vejledningen indeholder eksempler, tabeller og skemaer til brug for udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Desuden findes en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt skema til ansøgning om tildeling af brødhvedenorm.

Virksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, er omfattet af reglerne. For virksomheder der opfylder bestemte kriterier er det obligatorisk at være registrerede. For hver af disse virksomheder må det samlede forbrug af kvælstof ikke overstige kvælstofkvoten. Kvælstofkvoten kan beregnes ved virksomhedens udarbejdelse af gødningsplanen. Gødningsregnskab kan indberettes sammen med husdyr på www.landbrugsindberetning.dk

Foruden registrerede virksomheder er jordbrugsvirksomheder med et samlet areal på mindst 10 ha omfattet af reglerne om plantedække og etablering af efterafgrøder, og virksomheder med dyrehold af en vis størrelse er omfattet af harmonireglerne.

Sprog: Dansk
ISBN til tryk: 978-87-7083-069-0
ISBN til web: 978-87-7083-070-6
Version: 1.0
URL: http://www.pdir.dk/vejledning
Oprettet på datoen: 2007-08-22
Format: html, css, gif, jpg, pdf.

"VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER
Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 - Revideret udgave april 2008."
© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet 2007
Hjemmeside: http://www.pdir.dk